Atuagagdliutit - 23.09.1981, Síða 40

POSTBESØRGET AVIS
STATSBIBLIOTEKET
UNIVERSITETSPARKEN
8000 ÅRHUS C
nunavtme avisit sujugdlersåt — Grønlands første av
misigssuineK
angnertunerussoK
Kalåtdlit-nunane inuiaKatiging-
nik misigssuineK ukiune agger-
sune angnertusisaoK aningau-
ssat pissutigalugit uningajagsi-
masimagaluardlune.
Statens Samfundsvidenskabe-
lige Forskningsrådip ukiune sisa-
mane tugdliutune Kalåtdlit-nu-
nåne atorneKartartugssatut
750.000 kr-it akuerssissutigisi-
mavai. taimailivdlune misigssui-
neK 70-ikut autdlartinerånisutdle
angnertutigisinaulerpoK.
Forskningsråd-ip Kalåtdlit-nu-
nånut tungassunut agdlagtua
Jørgen Poulsen NungmérKåmer-
poK misigssuinigssaK nålagker-
suissunik oKaloKatigingnissuti-
giartordlugo.
— sule nalugatdlarparput su-
liagssat sut nåmagsineKarumår-
nersut, isumauvordle kalåtdlit
pissortåinik suleKatingnlsassu-
gut, AG-mut OKarpoK.
Forskningsrådip inutigssar-
siornermut tungassut agsut pi-
ngårtisimavai, tugdliutitdlugo a-
tortugssanik nalinginaussumik i-
Inuit Issittormiut
Kattuffiat
arfanniarneq pillugu
oqallinnermut
ilannguttoq
I.C.C. ukiup ingerlanerani Inuit
arfanniartitaaginnarsinnaaner-
mut pisinnaatitaaffii pillugit su-
linermi pimoorullugu suleqataa-
niarpoq.
Inuit arfanniarsinnaatitaane-
rat pillugu suleqatigiissitamik
pilersitsisimavugut, Hans-Pavia
Rosing oqarpoq.
Inuit arfanniartarnerannut
tunngatillugu isumaqatigiissuti-
gisassaq ajornartorsiutaasoq
siulleq tassaavoq aningaasarsiu-
tigalugu arfanniarnerup, Inuillu
issittumi inuuniutigalugu arfan-
niartarnerisa assigiinngissutaat
erseqqissassallugu, Hans-Pavia
Rosing oqarpoq.
Nunarsuaq tamakkerlugu ar-
fanniarneq pillugu ataatsimiitsi-
taliap FN-mit pilersinneqarsima-
sup ajornartorsiut tamanna su-
liaminut ilanngutereersimavaa,
suleqatigiissitarlu alla ilaatigut
ilisimatuumik Robert Petersen-i-
mik ilaasortalik, tamanna pillu-
gu nalunaarusiorsimalluni.
luaKutigingningneK åmalo augti-
tagssarsiornerup sanaortugkat-
dlo angnertut sordlo ervngup nu-
kiliorflt kingunere.
Jørgen Poulsen-ip nangitdlune
OKautigå Forskningsrådip månå-
kut agsut pingårtikå misigssui-
nerup pissortanut inungnutdlo
angmanerunigsså.
— aningaussat akuerssissuti-
gineKartut tamarmik 10 %-isa
migssinge atåssuteKarnermut a-
torneKartåsåput, OKarpoK.
månåkorpiaK Forskningsråde
mardlungnik ingerdlataKarpoK.
inuiaKatigingnik nagguvigsioK
Ole Hertz Umånap Qånåvdlo pi-
niartoKarfine månåkut pissutsi-
nut nalerKusarnermik misigssui-
vok åmalo inuiaKatigingnik nag-
guvigsiut Jens Dahl Gerda Ma-
rie Odgaardilo Samame Disko
Bugtemltume piniartut aningau-
ssaKarniarnerat arnatdlo atugait
pivdlugit ukiume atautsime mi-
sigssuinertik nåmagserKåmer-
pait.
-lip
Nalunaarusiaq pineqartoq nu-
narsuaq tamakkerlugu arfanniar-
neq pillugu ataatsimiititaliap aa-
saru 1982 ataatsimeeqqileruni
suliarisussaavaa, nalunaarusiar-
lu taanna aallaavigalugu I.C.C.
suliniuteqarluni aallartissaaq.
I.C.C.-p naatsorsuutigaa aasa-
ru nunarsuaq tamakkerlugu ar-
fanniarneq pillugu ataatsimiiti-
tannut toqqaannartumik sulia-
minik saqqummiussisimaaju-
maarluni.
FN-mit kattuffittut akuerine-
qarutta taamatut periarfissaqa-
lissaagut, FN-millu kattuffittut
akuerineqarnissatsinnik qinnute-
qarnissatta tunngavigisaasa ta-
makku ilagivaat, Hans-Pavia Ro-
sing naggasiivoq.
sapåtip akune-
rane tåssane
maleruagag-
ssat
Ugens
leveregler
Finn Lynge: Kalåtdlit itsan ussatait ugperi
ssaitdlo/Fugl og Sæl — og menneskesjæl
Nordiske Landes Bogforlag.
jomfr
CHOKOLADE
Toms Yankie Bar
giver energi
og godt humor
Kaivdlune sivisuvatdlåmik isersimagpat OKåsåput: »måutu-
tut pulaortOK«.
Bliver en indbudt gæst for længe, siger man: »Man skulle tro
han sad på lur efter en sæl ved et åndehul«.
tikeråt nerdlerneKarnatik anigunik autdlarunik silåinarmut
Kangåtåsåput tåmardlutigdlo.
Gæster, man ikke har budt på mad, hæver sig op i luften når
de går og bliver borte.
nåparsimassut niaKordlugit, silångajåkujugtut, inangavfisa
emåt issigissåtdlunit såningassup åssiliorfigalugit ajortup
sapilersarpai.
De, der lider af hovedsmerter eller er småtossede, beskyttes
mod den onde ved at man tegner korsets tegn ved deres leje
eller for deres blik.
nutsanik kivdlornikunik agtanut igitsissoK Karatsamigut nå-
pauteKalersarpoK. nujaiarnikut tingmiamat tingutarmatigik
angutivdlo nuké tavagtitdlugit, inup nujai inerikiartornerpåt
ilagingmatigik.
Den, der smider sig afskårne hår på møddingen, vil få en hjer-
nesygdom, for småfuglene flyver bort med hårene og får hans
kræfter til at drive omkring; håret er nemlig det mest grokraf-
tige på et menneske.
nuagdlune tomussårdlugtup pinine aitdlerdluarsimassut tor-
Kussåminut ilisavai nuaerutiårumavdlune.
Den, som er forkølet og har ondt i halsen, skal tage sit godt
gennemsvedte kamikhø og lægge om halsen, så forsvinder
forkølelsen.
nuvfasersup imertarfiussat tingaussamtartut imilerdlugit ti-
liaralugit najorKåsavai. tauva årKisaoK.
Er man forkølet, skal man tage noget bægerlav, komme vand
på, lave te af det og indsnuse dampen. Så bliver man rask.
angut arnardlunit ajuarajugtoK igdligugtarpoK, tåssa angu-
taugune arnanut arnaugunilo angutinut.
En mand eller en kvinde, som plages af bylder, er lysten. Hvis
det er en mand, er han kvindegal, og hvis det er en kvinde, er
hun mandfolkegal.
nakussagsaut Kimagsautdlo
Atuagagdliutit