Atuagagdliutit - 06.01.1982, Qupperneq 9

KALAALLIT NUNAAT
^ Peary Land
GRØNLAND
Ilisimasassarsior-
nermut 200.000 kr.
Frimærkip Peary Land-imik assiliartallip
tunineqarnerani isertitaagailartut
ilisimasassarsioqatigiit siulersuisuannut Eigil
Knuthimut tunniunneqarput Jens Fynbomit
Una frimærke Dundas-imi ullormi saqqummerfiani naqiffilik aningaa-
sanik 200.000 kr.-nik isertitsivoq taakkulu aningaasat Qallunaat Peary
Eindimut ilisimasassarsiortitseqatigiiffianut tunniunneqarput.
Penne frimærke med forsledagsstempling i Dundag gav et udbytte på
200.000 kr. og pengene er blevet overrakt Danske Pearv land Ekspediti-
oner.
200.000 kr. til Danske
Peary Land Ekspeditioner
Siden 3. september har salget af
det særlige Peary Land frimærke
givet et ekstra provenu på
200.000 kr.
200.000 ark er på tre måneder
blevet solgt — fortrinsvis til fri-
mærkesamlere, idet almindelige
frimærkebrugere nok er tilbøjeli-
ge til at mene, at der ikke er
grund til at betale den forhøjede
porto.
De mange penge blev overrakt
ekspeditionsleder Eigil Knuth
ved en festlighed den 8. december
På KGHs hovedkontor i Køben-
havn. I sin tale sagde KGHs di-
rektør Jens Fynbo bl. a.:
— Selv om man jo nok skal væ-
re noget forsigtig med at bruge
frimærker som indsamlingsmedi-
um, så fandt vi dog, at det i dette
tdfælde kunne være passende, om
frimærket fik en tillægsværdi, og
vi besluttede, at provenuet skulle
tilfalde den selvejende institution
Danske Peary Land Ekspeditio-
ner.
Peary Land står vel nok for de
fleste af os som noget, der ligger
så uendeligt langt borte — der
højt oppe og nabo til Nordpolen.
Jeg har for nylig haft den glæ-
de at være på de kanter, og ved en
umiddelbar betragtning er land-
skabet goldt ogøde. Ingen plante-
vækst af nogen art. Jeg så i hvert
fald kun sne, sagde KGH-
direktøren, der nu er trådt tilba-
ge.
— Peary Land Ekspeditionerne
har imidlertid — i bogstaveligste
forstand — afdækket en mængde
interessante oplysninger om ud-
viklingen gennem årtusinder. Om
nogle af menneskets første spor i
Drønland, om hvorledes de har le-
vet og boet, og vi har fået kend-
skab til deres sten- og benredska-
ber, sagde Jens Fynbo videre,
*det han understregede, at der var
udført et stort arbejde inden for
arkæologi og geologi.
— Og fra nutiden har man
fastslået, at området slet ikke er
uden liv. Det eventyrligste dyr,
man har truffet, er vel nok den
højarktiske ulv, den meget lyse —
næsten hvide — strejfer, der har
underlagt sig dette enorme land-
område. Kongeedderfuglen og
mallemukken findes også i områ-
det, fortsatte han.
Om førstedagsstemplingen
sagde Jens Fynbo: — Da der ikke
findes et posthus i nærheden (det
nærmeste er Danmarkshavn —
600 km derfra), valgte vi at lade
førstedagsstemplingen finde sted
i Dundas, der jo som bekendt geo-
grafisk er i umiddelbar nærhed af
Knud Rasmussens Thule — det
sted hvor Peary jævnligt ophtldt
sig omkring århundredskiftet —
og det sted hvorfra Danske Peary
Land Ekspeditioner nu til dags
udgår.
— Det kan formentlig ikke un-
dre nogen, at det er ekspeditions-
leder Eigil Knuth, der står som
modtager af beløbet, sagde KGH-
direktøren. — Du er jo den mar-
kante person, der står som ekspo-
nent for Danske Peary Land Eks-
peditioner. Ja, i de flestes bevidst-
hed er der vel lighedstegn mellem
dit navn og institutionen Danske
Peary Land Ekspeditioner.
I sin takketale sagde Eigil Knuth,
at man med dette beløb havde
samlet lidt over en halv million
kroner sammen til driften af Kap
Moltke.
— Det koster penge og i de ti
år, som der er gået til sommer, si-
den jeg oprettede stationen, har
vi hvert år måttet søge penge fra
private institutioner og fonds.
Det har været et meget stort ar-
bejde og det kan man ikke blive
ved med.
Derfor har det været mit håb,
at vi har kunnet opsamle en sum
penge, så renterne kan betale drif-
ten. Dette tilskud er et vældigt
godt skridt imod det mål, som har
ligget langt ude i det fjerne, sagde
Eigil Knuth, som også fik ind-
skudt, at en ulv ikke går pasgang.
— Det gør vores i hvert fald ikke,
men de kan gøre det, hvis man kø-
rer på cykel med dem i snor, men
det gør vi altså ikke, sagde Eigil
Knuth til morskab for de tilstede-
værende. -rg.
Septemberip pingajuanni frimær-
kep taassumap tunisaalerneraniit
200.000 kr.-t isertinneqarsimap-
put.
Qaammatit pingasut ingerlane-
ranni ilivitsukkuutaat 200.000-it
tunineqarsimapput — pingaartu-
mik frimærkenik katersisunut, pi-
siinnartartut amerlanersaat isu-
maqarsimannguatsiarput frimær-
kep akitsuutaa akilissallugu pisa-
riaqanngitsoq.
Aningaasarpassuit taakku ili-
simasassarsioqatigiit siulersor-
taannut Eigil Knuthimut tunni-
unneqarput KGH-p Københavni-
mi qullersaqarfiani decemberip
arfineq-pingajuanni nalliuttorsiu-
alaarnermi. Oqalugiaammini
KGH-p direktøria Jens Fynbo
ilaatigut ima oqarpoq:
— Naak frimærket katersorne-
qarnissaat ilaatigut isumaqatigi-
nartanngikkaluartoq, taamaat-
toq matumuuna pissusissami-
soorsorinarsimavoq, aalajanger-
simagattami frimærkep akitsuu-
taa ingerlatseqatigiiffimmut im-
minut pigisumut »Danske Peary
Land Ekspeditionimut nakkar-
tussanngortinneqassasoq. Peary
Land amerlanersatsinnut tassaa-
gunarpoq avanipilorujussuar-
miittoq — avanersuaq Nordpolip
eqqaaniittoq.
Uanga nuannaarutigisannik
qanittukkut taavaniissimavunga,
nammineerlunga takusimallugu
suitsussusia avinngarusimassusi-
alu. Naasoqanngilluinnarluni. Ta-
kusinnaasatuaraaralu aput,
KGH-p direktøria maanna tunu-
artoq oqarpoq.
— Peary Landimili ilisimasas-
sarsioqatigiit ukiut tusindterpas-
suit ingerlaneranni ineriartorsi-
manermik taavanersuaq qulaa-
jaasimapput. Inuit Kalaallit Nu-
naannut peqqaartut qanoq inuu-
saaseqarsimanerannik qanorlu
najugaqartarsimanerannik, ta-
makkuttaaq aqqutigalugit paasi-
simavavut sakkugisartagaaq
ujaqqat saarngillu, Jens Fynbo
nangilluni oqarpoq, erseqqissar-
lugulu itsarsuarnitsanik nunallu
pissusiinik ilisimatusarnikkut mi-
kinngitsumik sulisoqarsimasoq.
— Ullumikkullu pissutsit eq-
qarsaatigalugit uppernarsineqar-
simavoq, taajannarsuaq uumaso-
qanngivinngitsoq. Uumasut ta-
kusimasat tupinnarnersarigunar-
paat issittorsuup amarua, qaqu-
ngajalluinnartoq — angalaavar-
toq, nunarsuarni taavani uuma-
suusoq. Taavanissaaq aamma mi-
teqarlunilu qaqulloqarpoq.
Tamatuma kingorna Jens Fyn-
bop oqaluttuaraa frimærkep qa-
noq pileriartorsimanera, Kalaallit
Nunaannullu allakkerisoqarfiup
taamaattuliorniarnermini suut si-
unertarisimanerai.
Naqissuseqqaarneqarnera pil-
lugu Jens Fynbo oqarpoq: — Taa-
jassuma qanittuani allakkerisar-
feqanngimmat (qaninnerpaaq tas-
sa Danmarkshavn — 600 km-itut
ungasitsigisoq) naqissuseqqaar-
neqarnissaa Dundasimi pisussan-
ngortissimavarput, nunap assi-
nga eqqarsaatigigaanni Knud
Rasmussenip Thuleanut qanittu-
atsiaammat — Pearylu 1900-kut
aallartinnerata missaani tassanii-
kulasimammat — aammalu tas-
saalluni ullumikkut Danske Pea-
ry Land Ekspeditioninik taane-
qartartut aallaaviat.
— Tupigineqarsinnaagunann-
gilaq aningaasat ilisimgsassarsio-
qatigiit siulersuisuanut Eigil
Knuthimut tunniunneqarmata,
taannami tassaavoq Danske Pea-
ry Land Ekspeditionit inuttaat-
tut isigineqartartoq, allaammi
taaguut taanna inullu taanna
ataasiinnaasorineqartaru narput.
200.000 kr.-L taakkua tunniun-
nerannut atatillugu Jens Fvnbop
kissaatiginerarpaa aningaasat
taakku iluaqutaajumaartut Ka-
laallit Nunaata avannaarpiarsua
taajanna pillugu paasisanik nu-
taanik saqqummiussuiuarnissa-
mut.
Iluaqutissat
Eigil Knuth qujalluni oqarpoq
aningaasat taakkua ilanngullugit
millionit affaat sinnitsiarlugit ka-
tersorneqarsimasut Kap Moltkep
ingerlatitaaneranut atugassat.
— Suut tamarmik aningaasa-
nik naleqarput, ingerlatarlu ukiut
qulit matuma siorna pilersikkak-
kuli ukiut tamaasa aningaasanik
tapiiffigineqarumalluta qinnute-
qartariaqartarsimavugut nam-
minersortuninngaanniit amngaa-
saateqarfinniillu. Taamaaliorneq
suliarujussuuvoq taamaaliortu-
aannarnerlu ajornaqaaq.
— Taamaattumik neriussima-
galuarpunga aningaasarpaalun-
nik katersisinnaassalluta. taakku
erniaat ingerlatsinermut atorni-
assagatsigik. Aningaasat ukua
anguniakkamut tamatumunnga,
angujuminaassorinaraluartumut,
iluaqutaasorujussuussapput, Ei-
gil Knuth oqarpoq oqarlunilu
amaroq asuliinnaq angalaartan-
ngitsoq. — Uagut taamaaliorni-
anngilagut, aammami ajornan-
ngikkaluarpoq uniartiinnarluni
cyklilerneq, uagulli tassa taamaa-
liornianngilagut, Eigil Knuth
oqarpoq najuuttunit quiatsaatigi-
neqartumik.
■rg
Atuagagdliutit
9