Atuagagdliutit - 24.03.1982, Blaðsíða 32

Oqallinneq / Debat
I folk fra de
fremmede lande
Af Emilie Steenholdt, Aasiaat
I folk fra de fremmede lande, mon
I tænkte på, hvor meget I kom til
at forvolde skade på mit folk, der
levede i harmoni med hinanden,
da I kom anmasende og fratog
dem deres »skat«?
Mon I tænkte på, at mit folk
kun i løbet af et par hundrede år
ville være så ødelagt af spiritus
og andre ligeså skadelige stimu-
lanser, at et sammenhold er ble-
vet et fremmedord for dem? Det
folk som levede i gensidig forstå-
else med hinanden, som stolede
på deres medmennesker fuldt ud,
kendte ikke til disse stimulanser.
Jeg tvivler på, at I har gjort jer
disse tanker!
Før I kom med jeres ødelæggel-
se, var jeres hensigt ellers at be-
tragte som et acceptabelt argu-
ment. Lad et hedensk folk blive
oplyst og omvendes til kristne
folk! 1 har måske ellers været klar
over, at kristendommens så ellers
fornuftige budskab er beskrevet i
første bud i Moseloven: »Du skal
ikke have andre guder end mig«.
Den sætning, der rummer så meg-
et i sig selv, betyder, at det bedste
man i verden kan opnå, er at se sit
medmenneske være i fuldstændig
harmoni med sig selv. Det være
sig uanset, hvilken trosretning
vedkommende har, uanset hvil-
ken livsanskuelse eller hudfarve
man har, men det eneste, der be-
tyder noget er, at man føler kær-
lighed til livet.
Jeg kan blive noget så skuffet
ved at tænke på, at 1, der er i
stand til at udføre de utroligste
ting ved hjælp af jeres videnskab,
på grund af jeres hovmod har væ-
ret i stand til at planlægge et
folks udslettelse og ikke nok med
det, men at 1 har udslettet flere
minoritetsgrupper og fremstillet
flere af dem som dumme og gri-
nagtige.
□
Jeg kan blive noget så vemodig,
når jeg i stilhed betragter mit
folk. Det folk, der ellers er efter-
kommere af »Inuit«, et stolt folke-
færd.
De vise gamle mennesker, som
rådførte eller irettesatte børn, un-
ge mennesker eller endog gamle
mennesker som de selv, er tilin-
tetgjort. Mine vise forfædres ef-
terkommere er blevet så »ødelag-
te«, at de er blevet en tro kopi af
jer. De er blevet ligeså hovmodi-
ge. De kender ikke længere til
sammenhold, de er evig og altid
uenige. De kender ikke længere
værdien af venlighed, de har ikke
længere forståelse for glæden ved
et selvudført arbejde. Tilbage har
de kun idealet: »fornuftig konver-
sation«. De kan ikke længere fat-
te at mennesket er et selvstæn-
digt individ, der har sine specielle
evner så forskelligt fra alle andre
menneskers. Kun ganske få har
så gode boglige evner, at de er i
stand til at opnå en studenterek-
samen og alligevel går mange af
dem psykisk ned, når de ikke kan
opnå en sådan »udmærkelse«, for-
di de glemmer, at et menneskes
værdi ikke kun ligger i boglig fær-
dighed.
De glemmer at menneskets
værdi ligger i kærligheden til sine
medmennesker. Et menneske kan
kun nære næstekærlighed, hvis
det selv har oplevet et andet men-
neskes kærlighed.
Man siger i dag at spiritussen
er skyld i menneskenes utrygge
tilværelse. Dette er ikke rigtigt!
En hel befolkning kan plages af
spiritusmisbrug, når der opstår
frustration blandt dem selv. Den
grønlandske befolknings utryg-
hed ligger i at vi ikke længere ken-
der hinanden. Vi behersker ikke
længere vores modersmål. Vores
modersmål er truet så meget fordi
vi vælger danske bøger, når vi vil
købe læsestof. Men kan vi tiltale
vore forældre på dansk og allige-
vel håbe på forståelse? Det vil jo
give samme resultat som hvis
man taler til en væg!
□
Der vil altid opstå vanskeligheder
ved forsøg på kommunikation
med vore landsmænd sålænge vi
kun sætter pris på at sætte os ind
i de danske forhold, som ligger så
fjernt fra de værdier vore foræld-
re lærte os at sætte pris på i deres
opdragelse af os.
Mennesket er udstyret med de
utroligste egenskaber, der til dato
aldrig har kunnet måles med selv
de egenskaber de dygtigste viden-
skabsmænd og filosoffer har væ-
ret udstyret med. Men sætter
man mennesket i bås, som man i
den såkaldte moderne verden
bliver mere og mere tilbøjelig til
at gøre, opnår man kun de værst
tænkelige resultater. Samme til-
fælde er sket med grønlænderen.
Man har været blåøjet nok til at
tro, at man kunne avle tro kopier
af europæere ved at fratage grøn-
lænderne deres sprog og i den
spæde start af missionen fuld-
stændig fratage deres ansvarsfø-
lelse ved at erstatte deres kollek-
tive ledelse med »bedrevidende«
embedsmænd, der fik pålagt det
fulde ansvar for landets ve og vel.
At vores modersmål og kultur
er truet, er der vel ikke så meget
at sige til. Børn er det sikreste
redskab man som regel benytter
sig af, når man vil føre sine idealer
ud i livet. Dette har den grønland-
ske ungdom og de grønlandske
børn mærket på deres krop og
sjæl som følge af Hans Hedtofts
tilbud til landsrådet i 1948 om en
indgribende ændring af hele sam-
fundet til en moderne industri-
struktur. G-50 og G-60 betænk-
ningen gik blandt andet ud på, at
man sendte børn til Danmark for
at de kunne sætte sig ind i det
danske sprog. Samtidig blev det
danske sprog gjort til hovedfaget
i de grønlandske skoler. Er der så
noget at sige til, hvis der er opstå-
et frustration blandt befolknin-
gen, når børn efter flere års Dan-
marksophold på forskellige kol-
legier, hvor der hersker kunstige
miljøer, vender tilbage til deres
forældre og er blevet totalt frem-
mede for deres forældre og s0'
skende. Nej, det er der intet mær"
keligt i!
1 religionsundervisningen på bør-
neskolen giver man børnene et to-
talt forvrænget billede af kristen-
dommens budskab. Man giver
dem den opfattelse, at himlen lig-
ger i Israel. Dette har selvfølgelig
aldrig været hensigten, men et
barn, hvis fantasiverden har nået
sin bedste alder, vil umuligt være
i stand til at se logikken i selv un-
dervisningen, sålænge man ser
bort fra nødvendigheden ved at
tilpasse selve handlingen til de*-
eskimoiske livssyn. Som barn
forestiller man sig Israel som sel-
ve paradiset, især hvis man har
været så uheldig at have han
prædikanter, der ikke har været
for kvikke. Senere når ens hori-
sont udvides og man gang Pa
gang hører i radioen, at nu er Is-
rael i krig snart med det ene land'
så det andet kan man ikke undga
at få et mindre chok. Barnet,
hvem det er så nødvendigt at
blive oplært i at få et ståsted i til-
værelsen oplever en dyb skuffelse
ved at se sit ideal gå i stykker og
stumper. Af samme grunde har
mange unge mennesker, ja endda
voksne ved en misforståelse
grundlagt i deres tidligste mød®
med skolens verden — oparbejde
en trods mod religionen. En ovei
bevisning — hvordan den så en
lyder — er nødvendig at hav^
hvis man skal have et harmonis
liv, især er den nødvendig at hav®
DET GRØNLANDSKE
ryr TCAlfTTtfCPT CF at>
v^l^JLJClAIV Jl iJtloJDLulvAJD
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet M/S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) til
grønlandske byer, der har havnetankanlseg for forsyning med
kysttanksskib.
kalåtdlit uliamik
pigingneKatigigfiat
oliagssat POLAROIL-imo Kangerdluarssorutsimitumit agssartut
M'S IRLA LUPE (tidl. M/S IRLAND) atordlugo kalåtdlit ig<*10'
KarfinukaussorneKartarpoK, sinerssortautinit imigaøssanikPcrKU'
mausivilingnu1-
40
Ateagagdliutit