Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 7

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 7
(Fortsat fra forrige side) — Hvorfor? — De var vel de bedste til at køre slæde. — Kontrollerede politiet fangsten? — Ikke i begyndelsen. Når folk løsnede snurringerne på deres slæder, så gik politifolkene. Men senere — det var omkring 1970 — indførte ca- nadierne et forbud mod isbjørne- fangst inden for 12 sømil, og det har været meget skadeligt for vores fangst. Før i tiden var det meget al- mindeligt, at fangerne tog derover ef- ter isbjørn. — Også efter moskusokser? — Tidligere ja, men jeg har ikke hørt om nogen, der har gjort det si- den 1921. Siden oprettelsen af politistatio- nen? — Ja. Flytningen til Qaanaaq —Du sad også i fangerrådet, da Uummannaq blev nedlagt og folk måtte flytte til Qaanaaq i 1953? — Vi vidste godt, vi skulle flytte. En repræsentant for myndighederne havde været her, og alle i fangerrådet blev spurgt om, hvor vi mente, folk skulle flytte hen. Jeg foreslog Kan- gerlussuaq, Qaanaaq eller Qeqertar- suaq. Men jeg understregede samti- dig meget kraftigt, at hvis det f. eks. blev Qaanaaq, så burde der ikke la- ves beboelse på Qaqertarsuaq. Det ville være for tæt på hinanden. Fangststæderne ville være de samme, og der ville komme en for stor kon- centration af mennesker. Men myn- dighederne rettede sig ikke efter det. — Hvad mente man i fangerrådet om nedlæggelsen af Uummannaq? — Da amerikanerne begyndte at komme var det eneste vi fik at vide, at vi var nødt til at flytte. — Nogen heroppe fortalte mig, at I fik et meget kort varsel. Er det rig- tigt? — Sidenhen har jeg altid spekule- ret på, hvad der egentlig skete. Vi havde fangermøde i maj, og emnet blev overhovedet ikke berørt. Men da jeg var på vej hjem, fik jeg at vide, at folk allerede var flyttet, og at de var kommet over på den anden side af fjorden. — Var det svært for folk at skulle flytte? — Meget svært. Vi savner stadig- væk Uummannaq allesammen, men folk fik dengang at vide, at hvis de ik- ke flyttede, så var der ingen hjælp at hente. Folk var tvunget til at flytte fra de gode fangststeder. Folk havde el- lers hørt, at amerikanerne ville sejle dem allesammen i et stort skib, men det skete ikke. Folk måtte flytte på deres slæder, og de fik kun de ejende- le med, som kunne være på siæden. Resten måtte de efterlade. For mange mennesker — Hvordan er det så gået med fang- sten? — Jeg fik desværre ret. Alle de nære steder er der ikke så meget fangst mere. Man skal længere og længere væk. — Hvordan tror du situationen vil være om 50 år? — Det ved jeg ikke, men vore for- fædre har vist os, hvordan man skal leve. De spredte sig. De passede på ikke at få overbefolkede bopladser. Hvis ikke Uummannaq var blevet nedlagt ville alt være godt. Det var — og er — et meget vigtigt fangststed. I dag er koncentrationen blevet alt for stor omkring Qaanaaq. Det er farligt for fremtiden, og vi kan allerede se de første tegn. Vi forudså det i 1953, men ingen ville lytte til os. Desuden er mange unge fangere vokset op, og i dag må de fangere, der kommer sidst til fangststederne, ofte opgive. Der er nok af dyr. Der er bare for mange mennesker på for lille plads. Ny boplads mod nord — Man må oprette nye forsyningsste- der. Først og fremmest mener jeg, at man bør oprette et forsyningssted omkring Etah oppe nordpå. Det har jeg foreslået i mange år. 1 30’erne var der et handelssted ved Etah, og byg- ningen står der endnu. Men lige på det sted er isen meget vanskelig, og man kan være nødt til at nå frem over indlandsisen. Stedet blev opgivet efter nogle år netop på grund af be- sejlingsforholdene, og jeg foreslog i fangerrådet et sted lidt nordligere, hvor man kan komme ind med skib i august. — Er fangsten god? — Ja, den er meget, meget god, og der er i dag ofte fangere deroppe. De kan blot ikke blive der i længere peri- oder, fordi de mangler forsyninger. — Hvorfor er det ikke blevet til noget? — Problemet har været, at alle har været enige. Jeg har aldrig hørt om nogen, der ikke har ment, at det er et sted med en god fangst, og at det er nødvendigt at sprede fangsten. Men ingen har gjort noget. Måske fordi man mener, at det er for dyrt. Men der er ingen vej uden om. Alternativ- et er at genåbne Uummannaq, og det er det, folk helst vil. Men det er nok håbløst, sålænge basen ligger der. Penge fra amerikanerne — Hvad nu hvis det er for dyrt at de- mokratisere? — Den gang vi skulle flytte fra Uummannaq til Qaanaaq kan jeg hu- ske, at amerikanerne fortalte os, at hvis vi fik brug for hjælp, så kunne vi bare sige til. Amerikanerne var villige til at hjælpe, hvis der opstos proble- mer. I dag er der opstået problemer, og de skyldes udelukkende, at vi skul- le flytte fra Uummannaq. Måske er det tiden at sige det til amerikanerne og huske dem på deres løfte. K’augunaK aamma NivikdnguaK K’issuk Siorapalunni illoqarput. Tas- sa uterfigisartagaat. Ukiut annersaa artgalajuarput. K’augunaK ataasia- rani Canadaliartarsimavoq marluullutillu avannaani piniariartarfinniit- tarput qaammaterpaalunni. K’augunaK nannunniallaqqissutut tusaa- masaavoq aammalumi uninngaannarani tusaamasaassutiginngilaa. Marluullutik angalajuarput. Tassa piniartutut inuuneq taama ippoq, laatnaassaarlu, angerlarsimaffimminniit nalunaaquttap affaa aallan- nginnertik sioqqullugu oqarput. KaugunaK og NivikdnguaK Kissuk har deres hus i Siorapaluk. Her lig- ger deres base. Det meste af året er de på farten. Han har flere gange været i Canada på slæde, og de tilbringer ofte mange måneder på fangstpladser nordpå. Han er kendt som den store bjørnejæger, men han kommer heller ikke sovende tiladet. Han — og i et stort omfang hende — er på farten det meste af tiden. Sådan er fangerlivet, og sådan skal det være, siger de i deres hjem en halv time før de drog afsted igen. InuterssuaK aamma Naduk UvdloriaK illumik saavanni. Taanna namminneq I975-mi sanasimavaat. ImiterssuaK og Naduk UvdloriaK på trappen foran deres hus, som de selv byggede i 1975. ATUAGAGDUUTIT 7

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.