Atuagagdliutit - 30.03.1983, Qupperneq 8

Silarsuarmi niuertarfiit avannarlersaat — KGH-ip Siorapalummi niuertarfia,
sissap siorannaasup qeqqaniittoq.
Verdens nordligste butik — KGH-butikken i Siorapaluk, placeret midt på
sandstranden.
Sidste butik
Nordpolen
Enkelte vejrstationer ligger nordlige-
re, men bygden Siorapaluk er ver-
dens nordligste samfund med en lo-
kal, fastboende befolkning.
I alt bor der lidt over 60 mennesker
i bygden, heraf er lidt mere end halv-
delen børn og unge. De har verdens
nordligste kirke, verdens nordligste
skole og de handler allesammen i ver-
dens nordligste offentlige butik.
1 1980 kom Kristian — Kåle —
Møller, en ung fyr i midten af 20érne,
til Siorapaluk fra Sydgrønland. Han
var færdig med sin uddannelse i Kon-
gelig Grønlandske Handel og havde
arbejdet i et par sydgrønlandske byg-
der. Nu kom han til »verdens ende«
for at bestyre butikken — hans første
job som handelsforvalter.
Siorapaluk ligger langs en dejlig,
hvid sandstrand, og en varm julidag
har man ingen fornemmelse af at be-
finde sig mindre end 1500 kilometer
fra Nordpolen. Vejret er lunt, omgiv-
elserne meget grønne. Græsset gror
fint mellem de spraglede huse, og
yderst i bygden ligger butikken — en
velassorteret forretning med lager på
kvisten.
Kristian Møller ventede på første
skib. »Grønland« var ved at losse i
Qaanaaq. Så skulle det komme de
sidste 58 kilometer nordpå til Siora-
paluk.
Over 1 million
— Jeg har bestilt 100 ton varer for
lidt over 1 million kr., forklarede Kri-
stian Møller i den store handelsfor-
før
valterbolig, som han og hans kone
slet ikke havde haft møbler til at
møblere, da de kom.
— Men så skal det også holde hele
året, tilføjede han.
— Kan I slet ikke få suppleret op i
løbet af året?
— Jo. Distriktsfartøjet »Karen«,
der er 36 fod, kan komme med ekstra
forsyninger, og om vinteren kan vi
tage til Qaanaq på hundeslæde eller
med snescooter, hvis der virkelig er
noget, vi skal have.
— I må godt køre med snescooter?
Ja, om vinteren og en bestemt vej.
KGH har to snescootere.
— Ellers med hundeslæde?
— Ja, så betaler vi en af fangerne
for at køre efter forsyninger.
Selvom der altså er mulighed for
nødløsninger, så er det årlige engang-
sindkøb det afgørende, og de i alt tre
KGH-folk i bygden har travlt, når at-
lantskibet skal losses.
— Vi køber det meste i Ålborg.
Også kyllingemix
Det er Kristian Møller, der selv finder
ud af, hvad der skal bestilles hjem, og
han køber også dansk mad ind til bu-
tikken.
— Vi har f. eks. kyllingemix og
svinekotelletter, ligesom vi har flæ-
skesteg til jul, fortalte han.
— Hvorfor køber du dansk mad
til en bygd med stor fangst?
— Det er dels til dem, der ikke selv
går på fangst, dels som reserve, hvis
fangsten i en periode er dårlig.
— Køber du også grøntsager?
— Nej, det gør jeg ikke.
Indhandling
Ud over at sælge så indhandler han-
delsforvalteren naturligvis også.
— Vi indhandler sælskind, ræve-
skind, hareskind, hvalrostænder,
narhvaltænder, kamiksøjler, vanter
og piskesnærter, forklarede Kristian
Møller.
Sælskindene er så absolut det do-
minerende, men også hvalrostænder-
ne har stor betydning.
— Der er mange sælskind her. Of-
te køber jeg her på en uge, hvad jeg
købte på et helt år i sydgrønlandske
bygder.
— Er det en god kvalitet?
— Ja, men priserne er jo ikke så
gode i de senere år, og jeg har fået be-
sked på at indhandle f. eks. A2- kva-
litet som A3-kvalitet.
På et år kan det blive omkring
2000 sælskind. Heraf indhandles om-
kring 50 som Al-kvalitet, fineste kva-
litet, mens resten er A2 eller A3.
— Disse giver omkring 100 kr. pr.
skind til fangeren, forklarede Kristi-
an Møller.
— Der skydes flere isbjørne i di-
striktet, men skindene indhandles
sjældent. De bruges til bukser.
— Og det er kostbare bukser. Jeg
har selv købt et par. De kostede næ-
sten 4000 kr.
Der indhandles enkelte hareskind,
men der er ganske få, selvom der
nedlægges mange harer. Skindene
bruges som indersok i kamikkerne.
— Hareskind er noget af det var-
meste.
Fangerne ønsker fryser
Der er ikke mulighed for at indhand-
le kød til KGH i Siorapaluk.
— Det er kun kommunen, der kø-
ber kød her, og det er kun for at ska-
be et reservelager, hvis fangsten skul-
le slå fejl og fangerne derfor ikke kan
få kød til hundene, forklarede Kristi-
an Møller.
— Fangerne ønsker sig ellers meg-
et, at bygden får en fryser, så vi kan
opbevare kød her i bygden, fortsatte
Kristian Møller, — og for os ville det
være godt, så vi kan opbevare fryse-
varer fra Danmark.
— Det er en lang tur for fangerne,
når de skal indhandle i Qaanaaq. Det
tager syv-otte timer hver vej på slæ-
de.
Mange tandbørster
Det første år, Kristian Møller boede i
Siorapaluk, var der overhovedet in-
gen tandpleje i kommunen.
— Lægen har været her nogle gan-
ge, og han trækker så folks tænder
ud, hvis det er helt galt, fortalte han.
Opstår der noget akut, f. eks.
tandpine, så må folk ellers selv sørge
for at komme til Qaanaaq.
— Men, noterede Kristian MøHer;
— vi sælger mange tandbørster her i
Siorapaluk. Og han var sikker på, at
de blev brugt til at børste tænder
med.
— Vi sælger også meget tandpasta
- meget mere end jeg oplevede det i
Sydgrønland.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunemi neqit amigaatigineqartanngillat, naak ilarpassui qimmi-
nut nerukkaatigineqartaraluartut. Kommuneq pisiortortarneratigut pi-
niarnerliorfimmiluunniit neqissaaleqisoqartanngilaq — nammineq
ikaaniittuuteqareersimanngikkaanni soorlu uani Siorapalummi ikior-
terput oqalutserpullu, Søren Rasmussen, neqiminingaallussuarmik pisi-
soq.
Det er ikke kød, der mangler i kommunen, selvom de mange hunde spi-
ser meget. Kommunens opkøbsordning sikrer, at der altid er en kødre-
serve til trange tider — hvis man ikke selv har et lager på kødstativet
som dette i Siorapaluk, hvor vores gode guide og tolk, Søren Ras-
mussen, køber en luns.
Verdens nordligste butik køber hvert år varelager for over 1
million kr.
8
Mvmmvmm