Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 19

Atuagagdliutit - 30.03.1983, Síða 19
<fortsat fra forrige side) lade harpunspids, fangstliner, fangstblærer og drivankre. — Hvorfor skyder I den ikke? spurgte jeg bagefter Jørgen Daorana. — Så ville der være alle chancer for, at vi mistede den — i hvert fald hvis den døde. Så ville det have været nytteløst, både jagten og drabet. Har- punerne og deres fangst blærer — i hvert fald to-tre stykker — sikrer, at dyret ikke synker, så der er i virkelig- heden tale om en økologisk forholds- regel. Vandet blev meget rødt til sidst. Efter at den tredie harpunspids havde sat sig fast, kom nummerbåden nær- niere, og derefter blev hvalen skudt. Vandet blev langsomt men sikkert blodrødt omkring de hvide fartøjer, mens den blev bundet fast på siden af nummerbåden. Flænsningen Narhvalen blev tøjret i den ene af Qe- qertats to små naturhavne, og her fik den lov til at ligge til godt ud på afte- nen. Så var tidevandet gået, og den lå på land. Flænsningen kunne begyn- de. Den friske lever blev spist på ste- det. Ellers blev dens mattak skåret af i store flager, som trukket på et reb blev smidt ud i havnen til afvaskning. Senerne til syning af kamikker og anden beklædning blev omhyggeligt taget fra og bundet op af nogle kvin- der, mens kødet blev skåret ud og i store bundter båret op på et tørresta- tiv i sikker afstand fra hundene. KulutdnguaK Jeremiassen qilalukkap pilannera tinninnerani aallarlippaa. KulutdnguaK Jeremiassen gik ved lavvande igang med flænsningen. Qilalukkap mattaa KulutdnguaK Jeremiassenip errortugassanngorpai. KulutdnguaK Jeremiassen lagde hvalens mattak til vask i havnen. Det hele varede måske en time eller lidt mere. Så var stranden ryddet. Eneste spor var lidt blod på stenene og mattak’en, der flød ude mellem jollerne. Alle fra nasiffik’en havde været nede og enten hjælpe til eller se på. Nu gik alle op igen, og kikkerten fortsatte med at gå på omgang. Solen skinnede stadigvæk, da »Ka- ren« ankom lidt over midnat, og i ti- mevis kunne de se den fra nasif- fik’en, da den returnerede til Qaa- naaq efter at have afleveret sin last af forsyninger til det lille centrum for narhvalfangsten. Planer om et museum Museumsforeningen i Qaanaaq vil gerne have en række af de gamle red- skaber og dragter samt diverse min- der fra de mange ekspeditionsfolk til- bage til kommunen. Museumsforeningen, der blev star- let 1979-80, har allerede henvendt sig til både Grønlands Landsmuseum, Nationalmuseet og en række museer i USA om at få tilbageført diverse ef- fekter fra livet i distriktet. — Vi fik et meget positivt svar, fortalte Sofus Joelsen, der dengang sad i foreningens bestyrelse. — Både Landsmuseet og Nationalmuseet var meget imødekommende, og lovede, at vi ville få noget retur, når vi havde de nødvendige lokaler. Foreningen er allerede begyndt at samle ind i kommunen. — Det vil have stor betydning om 100 år, noterede Sofus Joelsen, der også fortalte, al foreningen er interes- seret i al sikre bevarelse af de ældre borgeres historier og erfaringer. Den første harpun Besøg hos KulutdnguaK Jerimiassen, en af distriktets store fangere og manden, der satte den første harpun i narhvalen KulutånguaK og Rebekka Jeri- miassen flyttede til Qeqertat fra Siorapaluk i 1974, fordi deres børn havde bosat sig her på grund af den gode fangst. Han var født og opvokset i distriktet, mens hans far var født i Canada. Hun var fra Aa- siaat men flyttet til distriktet som 17 årig. Han var nu en af distriktets store fangere, omkring 60 år gammel, og han var glad. Han havde fået en narhval den dag. Det var ham, der havde få- et den første harpun i den. — Hvormange hvaler fanger du om året? — Det er meget forskelligt fra år til år. Denne her var den anden narhval i år. — Og sæsonnen er langt fra slut? — Nej, heldigvis. — Er der stadig god fangst omkring Qeqertat? — Ja, men ofte skal vi langt for at få fat i narhvalerne. Der er ikke mere nogen spækhugge- re. De jagede ellers narhvalerne tæl ind på bygden. God beskyttelse Huset var et type 3, som kun består af et rum. Der var to brikse i vinkel omkring et bord. Ved døren stod fyret, ved en af væggene en kommode. Væggene var fulde af familiebilleder, og i et hjørne stod en spand med maltak og en hvalfinne. Vandet til teen stod og varmede sig på fyret, mens KulutånguaK fortalte om, hvordan han gik ind for de ellers meget strenge fredningsbe- stemmelser i området. — Det er nødvendigt. Ellers ville vi fange alt for mange nar- hvaler — og skræmme all for mange væk med støjen fra mo- torbåde. — Er det virkelig nødvendigt at bruge kajak, når man skal på hvalfangst? — Hvidfisk kan man godt nedlægge fra motorbåde men ik- ke narhvaler. Dc er alt for sky og følsomme over for støj. En motor vil skræmme dem væk. — Den narhval, du harpune- rede i dag, hvorfor skød du den ikke efter første harpun? — For det første vil der være en risiko for, at hvalen synker, før vi får fat i den, forklarede KulutånguaK mens Rebekka supplerede. — For det andet støjer skuddene så meget, at dc jager andre hvaler væk. Hvis vi kan undgå det, så skyder vi slet ikke narhvalerne, men dræber dem med en lænse — et spyd med en kniv i spidsen. Svær økonomi I Qeqertat er der kun fangst at leve af. Onr sommeren narhvaler og resten af året først og frem- mest sæler. — Hvad indhandler 1? — Om sommeren tiarhvallæn- der, maltak og narhvalsener. Om vinteren sælskind, svarede KulutånguaK. — Vi kan også indhandle vanter, supplerede Rebekka. — Når mændene er ude på fangst, så har vi kvinder ofte god lid. Vi ville derfor også gerne kunne indhandle f.eks. kamikker. — Er del svært at skaffe de kontanter, der skal til for at be- tale solar, brændstof, ammuniti- on, kaffe og hvad 1 nu ellers be- høver? Rebekka svarede straks: — Det er svært al få det hele at løbe rundt — også selvom man er en stor fanger. KulutånguaK: — Vi ville gerne have et fryse- ri, så vi kunne indhandle kød her i bygden. Del ville forbedre vores økonomi. — Betyder dc hårde vilkår, al mange af de unge forlader byg- den og opgiver tilværelsen som fanger eller fangerkone? — Nej, heldigvis ikke. De un- ge bliver lier, sluttede Kulutån- guaK Jerimiassen og bød på frisk mattak. ATUAGAGDLXUTIT 19

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.