Atuagagdliutit - 30.03.1983, Qupperneq 30

KununguaK og PitaK
Knud Rasmussen har fået alle mindesmærkerne men Peter
Freuchen er ikke glemt
Thulemi Knud Rasmussenip illua, — imaluunniit eqqortumik taallugu
Uummannami, qallunaatut Dundasimik taaneqartartumi. Illu kusa-
naqqinnaarpoq kisianni matoqqalluni. Siornatigut tassa niuertoruse-
qarfiuvoq. Akianiippoq sakkutooqarfik Thule, sananeqanngikkallar-
mat avanersuarmiut piniariartarfiannut pitsaanerpaanut ilaasoq, soorlu
terianniarniarfiulluartoq.
Knud Rasmussens hus i Thule — eller rettere i Uummannaq, som på
dansk kaldes Dundas. Huset er tilskoddet men i fmeste stand. I en peri-
ode var det selve handelsstationen. På den anden side af vandet skimtes
Thule Air Base, som dengang var et afpolareskimoernes bedste fangst-
områder efter bl.a. ræve.
Knud Rasmussens navn er uløselig
forbundet med Avanersuup Kommu-
nia, og han huskes da også med stor
respekt af befolkningen. Men hvor
omverdenen måske kun husker Knud
Rasmussen og Thule, så har befolk-
ningen ikke glemt Peter Freuchen —
den første bestyrer af Knud Ras-
mussens handelsstation Thule.
Mange steder i Grønland og i Dan-
mark står der mindesmærker for
Knud Rasmussen, og ved foden af
Uummannaq-fjeldet, i Dundas ved
den gamle boplads Uummannaq, lig-
ger en mindesten, hvor der står, at
her grundlagde Knud Rasmussen sin
handelsstation Thule i 1910 og herfra
styrede han Kap York distriktet til sin
dødi 1933.
Ingen steder er der mindesmærker
for Peter Freuchen.
— Men det betyder ikke, vi har
glemt ham, forsikrede viceborgme-
ster Ussarqak Qujaukitsoq. — Men
det har aldrig været os, der tog os af
mindesmærkerne.
Ussarqak Qujaukitsoq, der er for-
mand for kommunens kultur- og un-
dervisningsudvalg, vil ikke udelukke,
at udvalget tager spørgsmålet op.
— Vi kommer nok ind på et i
fremtiden, og museumsudvalget har
da allerede sikret sig en del af Peter
Freuchens efterladte ting.
Peter var med
En meget stor del af de bedrifter,
som Knud Rasmussen er blevet be-
rømt for, var Peter Freuchen med til.
Sammen kørte de den første handels-
station i distriktet. De var sammen på
en række af de kendte Thule-ekspedi-
tioner, herunder bl.a. den store 5.
Thule-ekspedition. Knud Rasmussen
var ganske vist vokset op i Grønland,
men Peter Freuchen fik lært sig spro-
get og var grønlandsk gift.
Hans kone var Navarana, og hen-
des lillebror, InuterssuaK UvdloriaK i
Siorapaluk, husker lydeligt sin svo-
ger.
— Han var meget menneskelig, og
han levede helt som os Thule-boere,
fortalte han. — PitaK ville f.eks. ikke
gå i europæisk undertøj men gik altid
med undertrøje af alkeskind og ville
ikke gå med underbukser.
— Har du læst nogen af Peter
Freuchens bøger?
— Hans ungdomserindringer er
oversat til grønlandsk, og det var en
stor overraskelse for os at høre, at Pi-
taK i det hele taget skrev bøger. Knud
Rasmussen interviewede mange gan-
ge de gamle mennesker, men vi så
aldrig PitaK udspørge nogen. Han le-
vede blot stille og roligt som os andre
med sin kone. Jeg var meget impone-
ret over, at han kunne fortælle om
vores historie og livsform på næsten
alle planer.
— Han er blevet kritiseret for at
overdrive?
— Det gjorde han måske. Men
han skildrede altid alle de farlige situ-
ationer, man ellers ikke taler om,
med morskab, så man kommer til at
smile. Jeg tror, at han overdrev for
på den måde at give sin oplevelse af
livet her videre til folk, der ellers ikke
ville forstå det.
— Kendte du også Knud Ras-
mussen?
— Jeg mødte ham flere gange som
barn og boede hos ham. Han var
meget, meget respekteret af fangerne,
og han var kendt som en mand, der
altid holdt sit ord.
Nær tilknytning
Kommunaldirektør Sofus Joelsen
har hverken kendt Knud Rasmussen
eller Peter Freuchen personligt.
— Men jeg har hørt mange herop-
pe fortælle om dem, og de er begge
meget respekterede, fortalte han og
fortsatte:
— Men det er mit indtryk at de er
respekteret på forskellig måde. Knud
Rasmussen var den dygtige og dyna-
miske, der gjorde meget for Thule,
og-som blev internationalt kendt. Pe-
ter Freuchen havde menneskeligt set
et nærmere tilknytningsforhold til
Thule-boerne. Udefra var Knud Ras-
mussen den store mand, men Peter
Freuchen var nok den, der menneske-
ligt set havde det nærmeste tilknyt-
ningsforhold til befolkningen.
Knud Rasmussen-ip Thulemi niuertoruseqarfimmik aaUarniineranut eqqaassu-
tissiaq.
Mindesten for Knud Rasmussens grundlæggelse af handelsstationen i Thule.
Handelschefen er sherif
butiksbestyren dommer
Handelschefen er også chef for politiet i kommunen, og det er
han alt andet end glad for
To steder i Grønland or handelsche-
fen også politimyndighed. Det er i It-
toqqortoormiit og Qaanaaq, og det
er medvirkende årsag til, at færre
KGH-folk søger netop disse lo ste-
der.
— Del er en del af jobbet, men det
er en ubehagelig del, forklarede han-
delschef Karl Krabbe Nielsen, der har
afslået at få kasket og uniform.
— Folk kender mig, og de ved,
hvornår jeg kommer som politi-
mand.
Krabbe Nielsen vidste godt, at han
også skulle være sherif i Thule, da
han søgte jobbet.
— Men jeg var ikke klar over, at
politiarbejdet tog så meget tid og var
så belastende, fortalte han.
Problemet er, at han som politi-
myndighed ofte må gribe ind over for
den ene af to parter.
— Og det betyder, at den ene part
bliver mindre glad for mig. Det kan
jeg leve med, men som KGH-mand
føler jeg del generende at skulle gribe
ind over for borgere. KGH er til for
hele befolkningen.
Politiarbejdet tager netop af den
grund ekstra meget tid, mener Krab-
be Nielsen.
— Jeg er hele tiden nødt til at gå
meget langt ind i den enkelte sag. Jeg
kan ikke blot melde hus forbi. Jeg
har som handelschef et ansvar for he-
le samfundet, og jeg må gøre alt,
hvad jeg kan, for at sikre, at så man-
ge konflikter bliver løst op som over-
hovedet muligt.
Til at hjælpe sig har »sheriffen«
kommunefogeder i bygden samt en
reservebetjent i Qaanaaq.
— Reservebetjenten er ansat 30 ti-
mer om ugen, og han tager sig af det
meste af det fysiske politiarbejde.
Men det hænder da også, at jeg selv
må ud til et husspektakel.
— Har I meget kriminalitet i kom-
munen?
— Nej og kun småkriminalitet.
Der er næsten udelukkende tale om,
at hjemlige uoverensstemmelser kom-
bineret med spiritus bliver (il håndgri-
beligheder, som for det meste går ud
over den svage part, kvinden. Her er
bogstavelig talt ingen tyverier, og er
der endelig et, så er tyven ikke herfra.
1 Thule låser man ikke dørene endnu
— sådan som man har vænnet sig til
det sydpå.
Butiksbestyreren dommer
Hvis man begår noget kriminelt i Qa-
anaq og skal for kredsretten, så er
handelschefen øverste lokale ankla-
ger. Dommeren hans butiksbestyrer
og den ene af domsmændene er kon-
torleder.
— Er del ikke meget tæt på en
sammenblanding af den udøvende og
den dømmende magt?
— Jo, man har åbenbart meget
stor tillid til KGH. Selvfølgelig er dej
vigtigt at løse sine konflikter — også
konflikterne med loven — lokalt-
Men det er meget tæt på, og hvis jeg
var et dumt svin, så kunne jeg vel
tænkes at kunne lægge pres på f. eks-
min butiksbestyrer. Han skal jo også
være butiksbestyrer efter dommen.
— Spiller det ind i jeres samarbej-
de i KGH?
— Nej, faktisk går det udmærket-
Men jeg kan da godt forstå, hvis no-
gen føler, at der er lidt af et habilitet'
sproblem, og vi synes heller ikke det
er sjov. Vi gør det så godt vi kan, og
heldigvis har jeg ikke hørt nogen kri-
tik af, hvad vi har gjort. Men det er
lidt trekantet. Godt folk er så fredeli-
ge heroppe.
30
ATU AGAQD LIUTIT