Atuagagdliutit - 11.04.1984, Blaðsíða 37

Qgallinneq • Debat__________________
EF-imik isumaqati-
gissut akerlerigaat
Inuit Ataqatigiit Sisimiuni isumasiuisimanertik
nalilersoraat. Isumasiuineq tamanna partiip
[mmikkoortortaqarfiata ingerlappaa EF-imik
lsumaqatigiissutip tusarliunneqarnerata kinguninngua
Aalisartoqarfissuarmi, Sisimiuni,
'nu>t isumasiorneqarsimapput fe-
ruarip 28-anit martsip 3-anut.
"hsissuineq Sisimiuni Inuit Ataqa-
*8iit suliarisimasaata takutippaa
F-imut aalisarnikkut isumaqatigi-
issut akerlerineqartorujussuusoq.
Isumasiuinerup aamma takutippaa
OLT pinnagu illuinnaasiortumilli
aniumasut amerlanerussuteqartut.
Misissuineq Sisimiuni suliffeqar-
finni assigiinngitsuni pisimavoq.
Modstand mod
EF-aftalen
inu-it Ataqatigiit vurderer og fortolker her resultatet af
en fundspørge, som partiets afdeling i Sisimiut har
foretaget i dagene umiddelbart efter EF-af talens
tndgåelse
t rundspørge i den store fiskeriby,
ls.imiut, foretaget af Sisimiuni I-
"u't Ataqatigiit i tiden fra d. 28.
ebruar til den 3. marts viser, at der
?r stor modstand mod fiskeriafta-
en med EF. Endvidere viser det sig
at uer er et flertal for eensidig ud-
meldelse fremfor en OLT-ordning,
* Undersøgelsestidspunktet. Under-
helsen er foretaget på forskellige
aroejdspladser i Sisimiut.
De adspurgte har valget mellem 4
^Pørgsmål og muligheder for at sva-
te med et »ja,« »nej« eller »ved ik-
j6-« Spørgsmålene er:
• Er du tilfreds med resultatet af
undsstyrets fiskeriforhandlinger
med EF?
■ Kan økonomisk kompensation
Pvej trusselen mod vore fiskeres-
sourcer?
• Foretrækker du en eensidig ud-
Udelse fremfor en OLT-ordning?
■' ^ed du hvad en OLT-ordning
betyder?
Ialt er der kontaktet 244 perso-
r. svarene fremgår af skemaet.
Vls vi starter med det andet
Pørgsmål, som er et spørgsmål om
j/undlæggende holdninger, altså
er jUrressourcer fremfor penge. Så
re Qet dog betryggende, at konstate-
■ at de fleste helst ser ressourcerne
0?s byttet, idet over 91% mener
onomisk kompensation ikke kan
PVeje trusselen mod vore fiskeres-
v arce.r og kun l!/i% må siges at
re ligeglade med fisken.
J^skeriaftalen får ingen støtte.
■b-t. det klare politiske spørgs-
a vedr. fiskeriaftalen, så mener et
" flertal, at fiskeriaftalen er
s_' 'edsstillende. Blandt de 244 ad-
- .Ur8te svarer samme antal spørgs-
målet
sk ■ °8 ^em s'8er 206 nej til fi-
defI'lal'ta*en> hvilket i procent bety-
irj. ’ at 84% af de adspurgte er
kun 7% støttede aftalen i
mbruar.
På spørgsmålet om, hvad man
mener om en eensidig udmeldelse,
da svarer op mod 55%, at de fore-
trækker en eensidig udmeldelse.
Næsten 20% ønsker ikke eensidig
udmeldelse.
EF-modstanden skærpet.
Flertallet for en eensidig udmeldel-
se må anses for at tyde på en betyde-
lig skærpet holdning til EF, specielt
nå man sammenholder det med fol-
keafstemningen om EF i 1982, da
var 52% imod EF. Undersøgelse
peger også henimod stor oplys-
ningsgrad. Idet knap halvdelen, har
et nært kendskab til både hvad EF
og OLT angår. Halvdelen af de ad-
spurgte ved hvad OLT står for, men
resten ikke ved det.
Hvor troværdig kan en sådan
undersøgelse egentlig være?
Det kunne vi spørge os selv. De fle-
ste svar ville ligge i »ved ikke«. Med
så lidt tradition for sådanne under-
søgelser, skal man være varsom
med at udlede noget sikkert, blot
konstatere tallene, som imperisk
materiale. Udover demografiske
forhold, er der flere faktorer, der
skal tages hensyn til i en sådan (pro-
fessionel) undersøgelse, der er soci-
ale, aldersmæssige, kønsmæssige
faktorer, man skal sikre sig. Men
der er al mulig grund til at tro, at et
rundspørge blandt vælgere i en stor
fiskeindustriby er troværdigt, idet
mindste som et stemningsbillede
om et »varmt« spørgsmål midt i
februarkulden. For dette argument
tæller, at de adspurgte har et bredt
spektrum af muligheder for at tage
selvstændig og fri stilling og uden
skelen til partitilhørsforhold. Til
sammenligning kan oplyses, at Inu-
it Ataqatigiit »kun« havde 200 væl-
gere ved sidste Folketingsvalg.
Inuit Ataqatigiit
Inuit isumasiorneqartut apeqqu-
tit sisamaasut, pingasunik assigi-
inngitsunik akissuteqarfigisinnaa-
simavaat, tassa »aap«, »naagga«
kiisalu »naluara«. Apeqqutit ukuu-
simapput:
1. EF-imit isumaqatiginninniar-
nermi angusat naammaginartip-
pigit?
2. Aalisagartaarukkaluarutta so-
qutaanngila aningaasanik pis-
sarsigutta naammalluni.
3. OLT-mik isumaqatigiissut pin-
nagu aniinnavinnissaq piuma-
neruviuk?
4. OLT-mik aaqqissuussinerup su-
na isumagigaa paasisimaviuk?
Katillugit inuit 244 apersorneqarsi-
mapput, akissutaallu skemami ta-
kuneqarsinnaapput. Appeqqutit
aappaat siulliukkutsigu taava paa-
sisinnaavarput inuit tunngaviusu-
mik qanoq pisuussutivut eqqarsaa-
tigineraat. Apeqqutip imagivaa an-
ingaasat uumasuutivulluunniit (aa-
lisagaativut). Taama apeqqut
imaannaanngitsigisoq qujanartu-
mik toqqissinartumik amerlaner-
paanit akineqarpoq, akisut 91
procent-iisa pisuussutivut miane-
reqquvaat, akisunilu taamaallaat
l!/2%-it aalisagaativut sussakkeer-
simallugit.
Aalisarnikkut isumaqatigiissut
illersorneqanngilaq
Apeqqummut politikkimut tunn-
galluartumut, tassa aalisarnikkut
EF-imut isumaqatigiissut pillugu,
akissut amerlaneroqisut isumaqa-
taanatik nalunaarput. Aperineqar-
tut 244-ni inuit 206-it aalisarnikkut
isumaqatigiissummut akerliupput.
Taanna procentinngorlugu tassa
84% akerliupput taamaallaat 7%
isumaqataallutik februarimi aperi-
neqaramik.
Illuinnaasiortumik aninissaq
apeqqutigineqarmat, aamma amer-
lanerusut, tassa 55% aniinnaru-
mapput, taamaallaallu 20% taa-
maaliorumanatik.
EF-imut akerliuneq
sakkortuninngorsimavoq
Illuinnaasiortumik anerusuttut
amerlassusiat isigigaani, tamanna
takussutissaavoq EF-imut akerliu-
neq Nunatsinni sakkortuseriarsi-
masoq. Taamatut oqarsinnaavugut
1982-imi EF pillugu taasinermi ki-
sitsisit sanilliukkutsigit. Taama-
mikkummi 52% EF-imit aniumap-
put.
Isumasiunerup takutitaasa ila-
givaat inuit qaammaasaqarnerat
annertungaatsiartoq tassa aperine-
qartut affaasa nalunngimmassuk
allat OLT sunaasoq, kisiannili sin-
nerisa sunaasoq nalullugu.
Isumasiuineq qanoq
uppernartigisinnaava?
Isumasiuineq taamaattoq qanoq
uppernarsinnaatiginersoq aperine-
qassagutta amerlanerit akiissaagut
»naluara«. Tassami misissuinerit
taamaattut peqqissartumik inger-
lanneqassaguni paasissutissat allat
piareersimasariaqarput, soorlu
apersorneqartut suna suliarineraat,
arnaanerat, angutaanerat qanoq
ukioqarnerat, inuiaqatigiinnut ka-
laallinut »nalinginnaasutut« inis-
sinneqarsinnaanerat il.il.
Maannakkulli kisitsiit sallunatik
ersipput. Illoqarfissuarmi suliffis-
suaqarfiusumi aalisartoqarfiusu-
milu, Sisimiuni inuit 244-it »sallu-
navianngihat«. Namminneerlutik
akisinnaapput akissuteqarfiusin-
naasoq qinigassartaqarluarput,
minnerunngitsumillu sumut partii-
mut atanerat apeqqutaanani (asser-
suutigalugu) Inuit Ataqatigiit Sisi-
miuni »taamaallaat« 200-nit ki-
ngullermik qinersinermi qinerne-
qarsimavoq.
Isumasiuineq inuit aalassassi-
maarnerisa nalaanni pisimavoq al-
latullu paasisariaqassaguni qanor-
luunniit isummerfigineqarsinnallu-
ni. Unali saneqqunneqarsinnaan-
ngitsoq tassa februarimi issersuup
nalaani apeqqut kissassimaartitsisi-
maqaaq! Inuit A taqatigiit
CD 100 (som foto) KR. 5.145?
CD 202 KR. 5.950,
CD 303 KR. 6.755,
Se dem hos din sædvanlige radioleverandør
En gros for Grønland - RADIOGROS A/S
9270 klamp
ATUAG AGD LIUT1T
NR. 15 1984 37