Atuagagdliutit - 01.08.1984, Blaðsíða 2

ÅTUAGAGDLIUTIT
GRØNLANDSPOSTEN
autdlarnerput. Grundlagt 1861.
naKiterisitsissoK: sulivfeKarfik ingminut pigissoK Atuagagdliutit(Grønlandsposten.
Udgiver: Den selvejende institution Atuagagdliutit/Grønlandsposten.
akissugssaussoK - Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Danmarkime årKigssuissoxarfik - Danmarksredaktør:
Folketinget — Christiansborg, 1218 København K. Telf.: 01 15 95 91. telex: 15805
tusagagssiortut - Korrespondenter:
Qasigiannguit: Poul Krarup, Maniitsoq: Otto Berthelsen, Paamiut: Pia Rosing Sørensen,
Tasiilaq: Roland Thomsen.
pissartagaKarneK annoncitdlo - Abonnement og annoncer:
Sdr. Herrnhutvej, boks 39, 3900 Nuuk. Telf. 2 10 83. telex 90631 agagag gd. tuniussivig-
ssax: sisamångornerme sarKumerfigssax sap. ak. sujorxutdlugo nal. 12.00.
Indieveringsfrist: Torsdag kl. 12 ugen før udgivelse.
annoncit Danmarkime - Annoncer i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S. Dr.
Tværgade 30, 2. sal. 1302 København, K. Telf. 01 13 86 66. telex 15805.
annoncit akiat spaltemillimeterimut.
Annoncepris pr. spaltemillimeter: kr. 3,00. for annoncører i Grønland, 3.50 kr. for an-
noncører i Danmark,
pissartagaralugo akia ukiumut:
Nungme: kr. 403,-. sinerissame: kr. 546,-. Danmarkime: kr. 702,-.
Abonnementspris pr. fir: Nuuk kr. 403,-. Kysten: kr. 546,-. Danmark: kr. 702,-.
amerdléssusé:Ugentlig oplag 6050
naKiterneKarfia: Kujatåta NaKiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Et godt initiativ
J.F. Det hjemmestyrede Grønland har et meget
sårbart erhverv. Fiskeri i arktiske egne er et ha-
sarderet foretagende. Der skal næsten ingenting
til, før det går galt. I dag lever der folk, som kan
fortælle, at der ingen torsk var i deres barndom.
De samme mennesker erindrer også, hvordan
erhvervet pludseligt slog om fra sælfangst til fi-
skeri, da torsken kom i store mængder i begyn-
delsen af 1930-erne.
Sådan skifter klimaet, og torsken går og kom-
mer med disse svingninger.
Mangel på alternative erhverv er vort sam-
funds svaghed i disse år. Men heldigvis er der an-
dre muligheder, så vi ikke behøver at være hen-
vist udelukkende til havets levende ressourcer.
Grønland er rigt på mineraler og en kendt mine-
raljæger sagde engang til dette blad, at hele
Nordkalotten svømmer på et hav af olie. Netop
i disse år intensiveres oliejagten og der er politisk
enighed om at udnytte den, hvis den en dag skul-
le springe.
Men der findes også sjældne sten i Grønland,
sten, som der er rift om i det store udland. Den
mulighed har Nuuk kommune grebet og er i
gang med at indlede en smykkeindustri med hele
verden som kunde. Tre kommuner midt på ky-
sten vil samarbejde i forsøget på at skabe en
smykkeindustri, der kan skaffe flere arbejds-
pladser i et samfund, hvor der hersker stor ar-
bejdsløshed blandt ungdommen. Nuuk kom-
munes initiativ er al ære værd og vil uden tvivl
animere andre kommuner til at følge eksemplet.
Der er grund til at lykønske Nuuk kommune
med initiativet. Man må håbe, at Nuukitten un-
der et nyt og i verdens øre bedre klingende navn
vil øge kendskabet til Grønland ude i det store
udland og skaffe penge til landet.
suliniut pitsak
J.F. nunarput nangminerssornerulersoK agsut Ka-
jangnartumik inutigssarsiuteicarpoK. aulisarneK i-
måinåungeKaoK nunane issigtune. angnikitsungua-
migdlunlt pissoicåtdlagkångat ajutOKarsinaussar-
poK. uvdlumikut sule suvångitdlat inue OKalugtuarsi-
naussut meraunermik nalåne sårugdleKångitsoK a-
ngumerisimavdlugo. åma inuit tåukorpiait erKaima-
våt inutigssarsiut KanoK tåssångåinaK avdlångoria-
sårtoK puissmiarnermit aulisarnermut, 1930-ikut aut-
dlartilårneråne sårugdlit tåkungmata amerdlasorpag-
ssuvdlutik.
taimatut silåinaic nikerartuvoK, tamånalo ilårdlu-
go sårugdlit tåkutardlutigdlo pérutarput.
taortausinaussunik inutigssarsiuteKångineK ukiu-
ne måkunane sångéKutigårput inoKatigit akornavti-
ne. Kujanartumigdle avdlanik periarfigssaicarpoK, i-
map pisussutai umåssusigdlit kisisa tunårtarissaria-
Karnatigik. nunarput augtitagssanik pisujuvoK, aug-
titagssanigdlo ujardlersartoic ilisimaneicartoK ilåne a-
vTsimut unga OKarsimavoK silarssup avangnårssuata
atå uliamik KalagtOK. ukiune måkunanerpiaK ulia-
mik ujardlerneK angnertusarneKarpoK politikikutdlo
isumaKatigmgneKarpoK uliaKåsagpat KagdlorneKå-
sassoK.
nunavtimsaoK ujaraicarpoK Kaicutigortunik, nu-
nane avdlane piumaneicardluartunik. periarfigssaK
tamåna Nuuk kommunip iluaKutiginialersimavå pi-
nersautinigdlo nioricutigssiornermik autdlarmnialer-
dlune silarssuaK tamåt tunitsivigisavdlugo. Kerxane
kommunit pingasut suleKatigingniarput pinersauti-
nik ujarKanik niorKutigssiornermik misilinerme, su-
livfigssanik amerdlanerussunik pilersitsisinaussu-
mik, nuname inusugtut akornåne sulivfigssaerutoKa-
Kissume. Nuuk kommunip suiliniutå nersugagssau-
vok Kularnångitsumigdlo kommuninik avdlanik åma
pileritsagtitsisavdlune taimailiornigssamut.
pissutigssaKarpoK Nuuk kommune pivdluarKusav-
dlugo taimatut suliniuteKarneranik. neriutigissaria-
KarpoK Nuukit avdlamik silarssuarmiut siutåine tu-
sarnernerussumik atertårdlune angnertusaiumårtoK
nunavta ilisimaneKarneranik tamånalo peKatigalugo
aningaussanik nunavtinut isertitaKåsavdlune.
2 NR. 31 1984
ATUAGAGDLIUT1T