Atuagagdliutit - 01.08.1984, Blaðsíða 9

K'asigiånguit ukiut 250-t
K'asigiånguit 250 år
ukiut 4000-it
inoKarsimavoK
tQima oKarpoK borgmester Themothæus Frederiksen
nogdliutorsiornerme oKauseKarnermine
massa K’asigiånguit ukiunik
^50-Hnerat nagdliutorsioraluarig-
?ut> tamatuma ericd inungnit na-
J°rneKarsimavoK ukiut 4000-it siv-
neKartut matuma sujornagutdle,
jpima borgmester Themothæus
•’rederiksenip nagdliutorsiornerme
°Kautsine autdlarnerpai katerssor-
iarfingme, nangigpordlo:
igdloKarfik Avangnåne niu-
VertoKarfingnit sujugdlersaussoK
avdlångorarnerpagssuarnik nalåu-
apKartarsimavoK. 1950-ime inue i-
kllivdluinaraluarput, Kavdlunåtdlo
erKarsautigileraluarpåt innerune-
Karnigsså, taimåitordle 1952-ime
aulajangerneKarpoK måne rejenut
abrikiliortoKåsassoK tamatumalo
k>ngunerissånik inugpagssuit mau-
nga nugtersimåput.
borgmesterip ersseridgsarpå
K’asigiånguit igdloKarfigtut suliv-
figtut tugdlusimårutigssaKartut, i-
nue aulajangersimassumik sulivfe-
Karnermik sungiussisimassuvdlu-
tik.
— taimaingmat sujuaissanit ki-
ngornutarput tåuna uvagut inger-
dlaterKigtariaKarparput. Kutsavi-
giniarpåkalo inugpagssuit maunga
nugtersimassut igdloKarfiuvdlo i-
nutoKainut akulerusimassut. Kut-
savigaka utorKartavut ukiorparu-
jugssuarne måne najugatcarsima-
ssut, borgmester Themothæus Fre-
deriksen OKarpoK, naggatågutdlo
Ole Brandtip atuakiå »Tugdluar-
tOK« l'ssuaivfigalugo. pk.
<7'.onadamit KaerKussat kalåliminernik takulerdlutik tugdluteKaut, åjuko
assa Paulosie Angmaalik åma Jonasie Ikalik.
Gæsterne fra Canada kunne godt lide den grønlandske mad, der blev serve-
ret- Her ses Paulosie Angmaalik og Jonasie Ikalik.
borgmesterit mardluk ministerilo, Themothæus Frederiksen, K’asigid-
nguit, borgmester Knud Olsen Skivimit åma Tom Høyem.
To borgmestre og en minister, Themothæus Frederiksen, Qasigiannguit,
borgmester Knud Olsen, Skive og Tom Høyem.
Der har boet
mennesker her
i 4000 år
— sagde borgmester Themothæus Frederiksen i sin
jubilæumstale
— Selv om vi fejrer Qasigiannguits
250 års jubilæum, har der boet
mennesker i dette område i over
4000 år. Sådan indledte borgmester
Themothæus Frederiksen sin fest-
tale i forsamlingshuset. Han ønske-
de at præcisere, at selv om kommu-
nen holder 250 års jubilæet, har
landet været beboet af Inuit i flere
årtusinder forinden.
— Selv om byen var den første
koloni i Nordgrønland, har den ført
en meget omskiftelig tilværelse. I
1950 boede der ikke ret mange men-
nesker i byen (omkring 250 indbyg-
gere. red.), og da overvejede dan-
skerne at nedlægge byen helt, sagde
borgmesteren. Alligevel vdtog man
at bygge rejefabrikken i 1952, og
det betød, at mange mennesker flyt-
tede til byen.
— Mange arbejdede i statens tje-
K’asigidnguane igdlut pisoKaunerssåt. tussat Håne ukioK 1738 kigartorne-
KarsimavoK.
Det ældste hus i Qasigiannguit. På et af bjælkerne står årstallet 1738.
neste og på fabrikken. Borgmeste-
ren understregede, at som arbejder-
by har Qasigiannguit stolte tradi-
tioner. Qasigiannguits borgere er
vant til at have fast arbejde. Vore
forfædre troede på, at Qasigian-;
nguit blev opretholdt. Vi må derfor
tage arven op og videreføre vores
by. Først de senere år er byen blevet
større. Den oprindelige befolkning
var ikke tilstrækkelig stor. Derfor
flyttede mange mennesker til, og
jeg vil gerne sige tak til de mange
mennesker, som er flyttet hertil, og
som har blandet sig med lokalbe-
folkningen. Tak til de ældre, der
har boet her i mange, mange år,
sagde Themothæus Frederiksen i
sin jubilæumstale.
Han sluttede talen med at læse et
uddrag af bogen »TugdluartOK«,
der er skrevet af Ole Brandt.
ATUAGAGDLIUT1T
NR. 31 1984 9