Atuagagdliutit - 03.01.1985, Blaðsíða 7

Grønlandsminister Tom Høyems nytårsudtalelse
— Tak for et godt og
spændende
samarbejde
Mon noget nyt år har været imøde-
set med større spænding i Grønland
siden anden verdenskrigs afslut-
ning end netop 1985? Jeg tror det
ikke.
Nytårsnat træder Grønland ud af
EF. Nytårsnat overtager Grønland
selv hele Den kongelige grønland-
ske Handels produktions- og eks-
portsektor og hele erhvervsstøtten i
Grønland.
Nytårsnat starter det år, hvor
olieefterforskningen i Østgrønland
går igang.
Nytårsnat fyldes med håb om, at
denne vinter vil bryde rækken af
ubønhørligt hårde og økonomisk
katastrofale vintre.
1984 var et travlt år i grønlands-
Politik. Jeg besøgte Grønland seks
gange, nemlig på rejser til Qanaq,
Scoresbysund, Jameson Land,
Angmagssalik, Christianshåb,
Warmingland, Jakobshavn, Suk-
kertoppen og Godthåb.
Igen blev jeg mødt med gæstfri-
hed og venlighed, som jeg af hjertet
siger tak for. Året bragte hundrede
af møder, hvor vi vel ikke altid nåe-
de en total enighed, men hvor re-
— GTO-p tamakkiisumik tigune-
qarnissaanut pilersaarutit tunnga-
viisigut akuersaarsinnaavakka. Ka-
laallit Nunaanni sulinerput eqqar-
saatigalugu Namminersornerullu-
tik Oqartussanik suleqateqarneru-
lerneq iluaqutaassaaq, oqarsinnaa-
vugullu naalakkersuinerup tungaa-
tigut Namminersornerullutik
Oqartussanit aqunneqarneq mi-
kinngitsumik iluaqutaassasoq, taa-
maaliornikkummi sulinerput pis-
sutsinut suli annerusumik naleq-
qussarsinnaalissagatsigu, direktør
Gunnar P. Rosendahl oqarpoq.
Direktørittaaq oqarpoq GTO-p
ullumikkut atugai nalorninartoqa-
•aartut. — Isumaqarpunga ministe-
feqarfiup Namminersornerullutillu
Oqartussat akornanni soqanngin-
nersamiilersimasugut, taamalu si-
ornatigutulii suiiniarluarsinnaati-
giunnaarsimalluta.
Aamma misigisimavugut pissut-
sit ullumikkutut ileriarmata soorlu-
mi uppernassuserput apersuuserne-
qartalersimasoq. Kommuniin-
naanngitsut aammali Namminer-
spekten for og viljen til i fællesskab
at nå konstruktive resultater vokse-
de markant.
Hjemmestyrets første fem år er
gået. Sandelig Hjemmestyredagen,
1. maj 1979, fastfrøs ikke en statisk
situation, men startede en dyna-
misk proces. En sådan proces præ-
ges både af utålmodighed og af
ængstelse. Utålmodigt oplever no-
gen, at båndene til administratio-
nen i København snærer mere, jo
færre de bliver. Ængsteligt overve-
jer andre, om udviklingen går for
hurtigt. Kan Grønland magte de
store opgaver? Er Danmark på vej
til at kaste ansvaret fra sig?
Augo Lynge, der var et af de før-
ste grønlandske folketingsmedlem-
mer (fra 1953 til 1959), og som om-
kom ved Hans Hedtofts tragiske
forlis i 1959 — skrev et godt digt om
utålmodigheden:
Lige så utålmodige er vi
som Aluk-manden
Efter at se det, der er ved at stå op.
Østen lysner så klart som vand,
hjertet banker, og hænderne
rækker efter sommerens lys.
sornerullutik Oqartussani sulisut
ilaasa tungaanniit, GTO-p direktø-
ria oqarpoq.
— Misigisimavunga soorlumi ta-
tigineqarpiarunnaarsimasugut.
Soorlumi imminnik sullissisutut isi-
giunnaarsimagaatigut. Isumaqar-
punga tamanna allanngorumaar-
toq GTO Namminersornerullutik
Oqartussanit tiguneqariarpat.
Gunnar P. Rosendahliiu nangip-
poq oqarluni GTO Kalaallit Nu-
naanni toqqaannarnerusumik su-
leqqileriarpat sulisuusut siornati-
gutulli suliniarluarnerulerumaar-
tut. Tamannalu sulisuusut eqqar-
sartaasiannut pitsaasumik sunniu-
teqarumaartoq. Taamatummi pi-
soqarpat tikisitaannartut misigisi-
majunnaarlutik inooqatigiinnili ti-
killuaqqusaasutut misigisimaneru-
lissapput.
Atassuteqaatillu allanngornerisa
sulisuusunut Københavnimiittunut
kingunerissavaa taaku suliartik
piviusorsiornerusutut misigisima-
lissammassuk, Gunnar P. Rosen-
dahl naggasiivoq.
Så, ungdom, vær beredt,
vær med.
Over fjeldtoppene kommer
strålerne til syne,
dagen, som er ved at fødes,
kalder dig til arbejde.
Styrk dig.
Endnu sover nogle, væk dem,
de er ved at sove over sig.
Og opmuntr' de modløse
og de usikre.
Gi’ dem et håb.
Lad os samles.
Danmark vedkender sig fuldt ud sit
ansvar for Grønland og har fuld re-
spekt for Grønlands ønsker om i
højere grad at stå på egne ben. Vi er
parat til, så hurtigt som muligt at
overføre så megen kompetence til
Grønland som muligt. Men vi pres-
ser ikke unødvendigt hårdt på.
Grønland må selv bestemme tak-
ten.
Et citat fra daværende statsmini-
ster Hans Hedtofts store tale efter
den grønlandsrejse, som indledte
moderne grønlandspolitik, dækker
stadig den danske holdning:
»Danmark er et lille land, og vi
har haft vanskeligt ved at holde fast
på de besiddelser, som vi i tidernes
løb har haft. Men en, Grønland,
har vi endnu tilbage. Jeg tror, at vi
uden skam kan se tilbage på det ar-
bejde, der indtil i dag er udført af
vore landsmænd i vor nordlige be-
siddelse. Fra Hans Egede over
Knud Rasmussen til vore dages
Pearylandekspeditioner har Dan-
mark øvet en indsats båret af kær-
lighed til landet, til befolkningen og
den storslåede natur. Forstående
embedsmænd og kolonisatorer har
virket med ære og almensans.«
EF, KGH og olieefterforskning
EF, KGH og olieefterforskning vil
være de tre emner, flest har i tan-
kerne dette nytår. Regeringen hav-
de helst set, at Grønland var forble-
vet i EF. Store og kostbare opgaver
i Grønlands infrastruktur kunne
EF have hjulpet med. Men regerin-
gen respekterer, at et flertal af de
grønlandske vælgere har ønsket no-
get andet. Vi har bestræbt os på at
hjælpe Grønland til en god EF-
aftale. Det er lykkedes, og det glæ-
der vi os over.
Vi ærgrer os over, at enkelte EF-
lande ikke formelt har godkendt af-
talen endnu. Men reelt er Grønland
fra nytårsaften ude af EF. Her må
EF-landene leve op til den trovær-
dighed, vi med rette møder det eu-
ropæiske samarbejde med. Vi ved,
og vi kan ikke understrege det ofte
nok, at Grønland ikke vender ryg-
gen til Europa — og da slet ikke til
Danmark. Grønland, denne store
ø, som geografisk ligger så tæt ved
nordamerikanske kontinent og så
fjernt fra EF — ønsker at anvende
sin placering konstruktivt og posi-
tivt. 1984 gav Grønland mere selv-
stændig repræsentation i Nordisk
Råd, og Grønland har sjældne mu-
ligheder for at binde Europa og Ca-
nada sammen. Ikke mindst kan
Danmark og Grønland spille en helt
afgørende rolle i den arktiske for-
skning, som placeres mere og mere
centralt i det internationale ver-
densbillede.
1984 var også året, hvor Grøn-
land klart og entydigt gentog sin
forståelse af sin helt afgørende sik-
kerhedspolitiske placering i den
vestlige verdens forsvarssamarbej-
de.
Da Grønlands landsstyrefor-
mand Jonathan Motzfeldt, det
amerikanske olieselskab Arco’s
formand Bob Andersson, Nordisk
Mineselskab og jeg selv skrev under
den 6. december 1984 på oliekon-
cession for olieefterforskning i Ja-
meson Land i Østgrønland, gav jeg
medunderskriverne en lille, sym-
bolsk gave: nogle dråber olie fra Ja-
meson Land.
Men mange, mange års intens ar-
bejde står foran os, før vi ved, om
der er olie i store mængder, og om vi
kan få det op og væk.
Alligevel var underskriften en hi-
storisk begivenhed. Rigsfællesska-
bet havde vist sig at kunne træffe
disse langtrækkende beslutninger i
enighed. Grønland bevæger sig fra
den store afhængighed i fiskeriet til
mulige nye indtægter og dermed
større uafhængighed. Og i global
sammenhæng er det en fordel, hvis
verden kan hente ressourcer fra
arktiske, tyndt befolkede egne
fremfor fra politisk ømtfindtlige,
tætbefolkede områder. Den enig-
hed mellem Grønland og Danmark
— og internt i både Grønlands
landsting og det danske folketing,
som prægede olieaftalen, præger
langt, langt de fleste grønlandspoli-
tiske beslutninger. Gå ikke fejl af de
få mediebårne kontroverser. De er
undtagelsen, som bekræfter reglen
— og iøvrigt renser luften.
2.100 medarbejdere skifter chef
Også overgangen af KGH’s
produktions- og eksportvirksom-
hed er sket i denne brede enighed.
Jeg tror ikke, at noget væsentli-
gere er sket i grønlandspolitik. Nyt-
årsnat skiftede 2.100 medarbejdere
fra mig som deres øverste chef til
landsstyreformanden. Må jeg sige
tak, fordi medarbejderne så loyalt
har arbejdet med i denne proces.
Men dermed overtager Grønland
også det egentlige økonomiske an-
svar for eget erhvervsliv. Fabrik-
ker, trawlere, fåreavl, skindhandel
o.s.v. En helt ny aktiv økonomisk
planlægning og gennemførelse kal-
der på et intenst samarbejde på alle
niveauer og et etisk ansvar hos hver
enkelt, hos os alle.
De kommende år vil accellerere
denne overførsel af opgaver til
Grønland. Det er helt naturligt. Det
er en grønlandsministers fornem-
meste opgave at gøre sig selv over-
flødig. Men det er vor historiske op-
gave at gøre det på en så harmonisk
og planlagt måde, at det ikke giver
unødige problemer bagefter.
Også resten af 1980’erne vil være
fyldt med disse opgaver. Vi giver
fra Danmark håndslag på at leve op
til vort ansvar i rigsfællesskabet,
som er vort gensidigt udviklede po-
sitive skæbnefællesskab. Derfor,
tak for et godt og spændende sa-
marbejde til alle i Grønland og i
Danmark i 1984. Vi fortsætter i
samme ånd i 1985.
Tom Høyem.
GTO-p siunissaa
GTO-p direktøriata Gunnar P. Rosendahlip ukiortaami
oqaaseqarnermini GTO-p pilersaarutinit
siusinnerusukkut namminersornerullutik oqartussanit
tiguneqarsinnaanera oqaaseqarfigaa
ATUAGAGDLIUTIT
NR. 1 1985 7