Atuagagdliutit - 03.01.1985, Blaðsíða 10

Farvel til 3000
medarbejdere i KGH
Det er med et vist vemod KGH-direktør Aage
Chemnitz ved årsskiftet har måttet sige farvel til
produktionsvirksomheden og de dermed beskæftigede
medarbejdere
Aage Chemnitz: — Nioqqutissior-
nermi suleqataasut ajuusaarlunga
inuulluaqqusariaqarpakka.
Aage Chemnitz: — Det er med et
vist vemod, jeg siger farvel til med-
arbejderne i produktionsvirksom-
heden.
Såvel på det økonomiske som på
det personalemæssige område vil
overtagelsen af PROEKS til hjem-
mestyret betyde en del for det tilba-
geværende KGH, og selvom netop
dette område i de seneste år har in-
deholdt de største problemer og har
været et af de vanskeligste områder
at arbejde med — ikke mindst på
grund af den svigrende råvaretilfør-
sel, så er det med et vist vemod, at
KGH’s direktør, Aage Chemnitz,
ved årsskiftet har måttet sige farvel
til denne del af virksomheden.
Aage Chemnitz undlader dog ik-
ke at bemærke, at også forsynings-
virksomheden efterhånden er på
vej til at blive lemlæstet, men at der
nu forestår et år, hvor KGH sam-
men med landsstyreområdet for
handel og trafik skal forberede og
planlægge hjemmestyrets overta-
gelse af den tilbageblevne del af
KGH.
AG bad før jul KGH-direktøren
om en nytårsudtalelse, men det blev
til et interview, hvor Aage Chem-
nitz fortalte om både overdragelsen
af PROEKS og det kommende års
arbejde for den statslige virksom-
hed — formentlig det sidste år.
AG: — Er det den indtægtsgiven-
de del af KGH’s virksomhed, man
nu har sagt farvel til?
Aage Chemnitz: — Ja, det kan
man jo godt kalde det. Men når
man skal binde en masse kroner i
halen på produktionen for at få den
indtægt ind, så er det jo så som så.
Det er en kostbar form for produk-
tion, når den skal opretholdes på
den måde — primært af hensyn til
beskæftigelsen.
Næste skridt
AG: — Efter de nye planer skal
hjemmestyret overtage den reste-
rende del af den mangeårige statsli-
ge virksomhed, som siden 1774, da
staten overtog ansvaret for hande-
len efter det almindelige handels-
kompagni og startede KGH pr. 1.
januar 1986, har man i KGH haft
lejlighed til at gennemdrøfte denne
situation?
— Aage Chemnitz: — Nej, det
kan man ikke sige. Det udvalg, som
ministeren for Grønland og hjem-
mestyreformanden blev enige om at
etablere den 12. juli, blev først ned-
sat i november. Og det første møde
blev først holdt den 19. november.
Her nedsatte man nogle underud-
valg, hvoraf de to har haft deres
konstituerende møde. Så det er be-
grænset, hvor meget man endnu
har haft lejlighed til at få gennem-
drøftet.
Men vi håber, og tror stadig på,
at det kan lade sig gøre at gennem-
føre denne overførsel af det reste-
rende KGH til det nu fastsatte tids-
punkt.
AG: — Overførslen af PROEKS
tog længere tid, end man havde reg-
net med. Kan der opstå de samme
problemer for den resterende del?
Aage Chemnitz: — Det håber jeg
ikke. Jeg tror det sådan set heller ik-
ke. Der er den forskel, at det her
drejer sig om at overdrage resten
som en enhed, og det skal ske uden
at der forinden skal ske en divisio-
nering.
Arbejdsro
KGH’s direktør understreger, at
der i forbindelse med overdragelsen
af PROEKS har været en del pro-
blemer, og at en stor del af de tidli-
gere opgaver fortsat skal udføres af
KGH som en serviceopgave for
PROEKS og hjemmestyret. Det
sker, fordi det er kompliceret at op-
bygge specielle institutioner — ikke
mindst på de mindre steder og i for-
bindelse med de mindre produk-
tionsanlæg i bygderne.
— Derfor tror jeg egentlig også,
at man i hjemmestyret vil erkende,
når man har overtaget den resteren-
de del af KGH, at det rigtige vil væ-
re, at man fortsætter med at bevare
den resterende del som en enhed.
Sådan at man ikke spiletter det op i
et handelsselskab, et transportsel-
skab, postvæsen etc., som der har
været tanker om tidligere, tilføjer
Aage Chemnitz.
— Der er så mange små enklaver,
som skal betjenes. Så hvis man skal
splitte dem op i tre-fire forskellige
institutioner, så bliver det endnu
mere kostbart, end det er i forvejen.
AG: — Hvad skal der ske med
KGH i København indenfor det
næste års tid?
Aage Chemnitz: — Vi er enige
med hjemmestyreområdet for han-
del og trafik om, at der ikke skal ske
ændringer indenfor det næste år.
Der skal være arbejdsro til selve
overdragelsesprocessen, så den kan
blive gennemført så effektivt og så
hurtigt som gørligt er.
AG: — Der er mange medarbej-
dere, som ikke har ønsket at gå med
over til hjemmestyret. Eller medar-
bejdere, som hjemmestyret ikke
har ønsket at overtage?
Aage Chemnitz: — Nej. Tvært-
imod har hjemmestyret tilbudt at
ville overtage samtlige medarbejde-
re. Det har da også været sådan, at
langt de fleste har ønsket at følge
med over.
Nogle ganske få er trådt tilbage.
Men det er vanskeligt at sige, om
det nu lige er af den ene eller den an-
den årsag. Eller det er et årsagssam-
menhæng, der gør sig gældende.
Men jeg har det indtryk, at alle in-
denfor KGH’s medarbejderstab er
indstillet på at ville fortsætte og gø-
re en indsats indenfor produktions-
virksomheden på samme måde,
som de har gjort indenfor det stats-
lige regi.
Vil godt fortsætte
AG: — Går du selv med over til
hjemmestyret ved den endelige
overtagelse af KGH?
Aage Chemnitz: — Det har vi ik-
ke forhandlet om endnu. Man har
udtrykt ønske om at overtage
KGH, som det er på det tidspunkt.
Og som mulighed foreligger der alt-
så, indtil man i hjemmestyret måtte
finde frem til en rekonstruktion, at
det vil være naturligt, at den øverste
ledelse er tæt på den politiske be-
slutning — den politiske ledelse, der
til den tid vil være placeret i Nuuk.
AG: — Vil det betyde en endelig
fraflytning fra København?
Aage Chemnitz: — Når der er gå-
et et stykke tid efter overtagelsen.
Ja. Men hvornår kan jeg ikke sige.
Planer er ikke at flytte noget over
pr. 1. januar 1986.1 hvert fald ikke,
som det ligger nu. Men vi er jo lige
gået igang med udvalgsarbejdet. Så
vi kan ikke sige noget endnu. Men
det er heller ikke mit umiddelbare
indtryk, at man har tænkt på at
foretage nogle drastiske skridt, som
man måske bagefter vil komme til
at fortryde.
De private og KGH
AG: — Der har i tidernes løb lydt
mange skældsord om KGH, og det
gør der vel stadigvæk. Hvordan er
samarbejdet mellem KGH og de
private næringsdrivende. 1 må jo
nødvendigvis samarbejde?
Aage Chemnitz: — Jeg føler selv,
at vi har et ganske udmærket sam-
arbejde til trods for de mange
skældsord, der indimellem lyder
fra den ene og den anden side. Jeg
har altid sammenlignet KGH med
et gammelt katotum — og hende
kunne man jo også gå og skælde
nok så meget ud på, men være lyk-
kelig alligevel. Samtidig med, at
man har følt hendes uundværlighed
— alle de små skærmydsler til
trods.
Den private virksomhed kan jo
ikke bestå uden denne paraply fra
statens side. Eller det sikkerheds-
net, som KGH og for den skyld og-
så GTO og de andre statslige virk-
somheder i Grønland nu er. Det er
et område, der ligger udenfor nor-
male eksistensmuligheders grænse.
Det kommer vi ikke uden om.
AG: — KGH har måttet tage sig
af de områder, hvor de private ikke
har fundet nogen fordel nogen for-
del i at overtage?
Aage Chemnitz: — Ja, det er rig-
tigt. Og det er sådan set også en
svaghed for os, at vi har mistet de
gode steder — smørhullerne, eller
hvad man vil kalde dem, så vi efter-
hånden sidder tilbage med de van-
skelige og dyre områder. Derfor
mener vi også, at det er af betydning
for KGH, alt for virksomheden.
Hvadenten det nu er KGH eller en
anden virksomhed, der skal yde den
service i Grønland, at der er mulig-
hed for også at kunne operere de
steder, hvor der kan hentes nogle
penge hjem. Det tror jeg også,
hjemmestyret vil kunne indse, såle-
des at der fremover, når virksomhe-
derne kommer i hjemmestyreregi,
vil blive bedre betingelser at arbejde
under.
Ikke første gang
AG: — Har du en eller anden be-
mærkning til PROEKS og de med-
arbejdere, som nu har forladt jer?
Aage Chemnitz: — Jeg vil selv-
følgelig ønske dem alt godt og håbe
på, at de, oven på de tre sidste meget
dårlige år, vi har haft, må gå ind i en
opgangsperiode, hvor råvarerne
må vende tilbage. Jeg vil håbe, at
torsken vil vende tilbage, selv om
man måske kan have sin frygt, når
man tænker tilbage på historien,
hvor den i lange perioder har været
borte.
Vi vil kun ønske produktions-
virksomheden alt godt. Og vi vil,
både her i København og blandt vo-
re mange medarbejdere, handels-
chefer og lignende, være behjælpe-
lige med råd og dåd, hvor dette måt-
te være ønsket, uden at vi på nogen
måde vil prøve at blande os i, hvor-
dan man fremover vil bygge det op.
Der er jo mange institutioner, der
er udsprunget af KGH i årenes løb,
når de selv har kunnet komme
igang. Så ud fra det er det egentlig
ikke første gang, og det er ikke så
stor en anderledes ting end det, der
så mange gange tidligere er overgået
os. lod
Danske grøntsager
Flg. grøntsager kan leveres
direkte fra producent, og
gerne i større partier: Spi-
seløg (allearter), rødbeder,
hvidkål, rødkål, pastinak,
knoldselleri, porre, gule-
rødder samt kartofler.
Størrelsessortering samt
pakning, type og str. kan
ske efter aftale.
Willy Molin, »Skovly«,
Hejringe Huse 30,
4953 Vesterborg
10 NR. 1 1985
ATUAGAGDLIUT1T