Atuagagdliutit - 03.01.1985, Blaðsíða 20

Kulturikkut suliniartut
nersornaasigaasut
Taalliortoq atuakkiortorlu Frederik Nielsen aamma
eqqumiitsuliortoq Simon Kristoffersen tunineqartut
nåmminersornerullutik oqartussat kulturikkut
nersornaasiuttagaannik 12.500 kr-inik
aningaasartalimmik.
Nåmminersornerullutik oqartussat
inunnut kultureqarnikkut pingaa-
rutilinnut nersornaasiuttagaat tun-
niunneqarpoq ullukinnermi Nuum-
mi Qassimi nalliuttorsiornartumik
katerisimaarnermi. 1984-imi taa-
matut nersornaasigaasut tassa nu-
natta taalliortorsua Frederik Niel-
sen aamma eqqumiitsuliortoq ilisi-
maneqarluartoq Simon Kristoffer-
sen. Allagartaq nersornaat ani-
ngaasartaqartinneqarpoq 12.500
kr-inik.
Frederik Nielsen najuutinngilaq
nersornaasiinermi pisimasorli ma-
linnaaffigalugu telefoonikkut Dan-
markimiit. Nersornaaserneqartoq
pillugu kultureqarnikkut naalak-
kersuisoq Stephen Heilmann oqaa-
seqarpoq:
Atualeraanni »Tuumarsi«, »Ilis-
si tassa nunassarsi«, erinarsule-
raannilu »Qaqqat akornanni qooq-
qutigut«, »Panna qilassuaq«, alla-
tannilu allarpassuarni siumussaa-
voq oqaatsinik atuisinnaassuseq
nalitsinni nalissaasuasoq, kalaalli-
sut oqaatsitsinnik ataqqinninneq
oqaasiliornikkullu pikkorissartu-
arsimaneq atuakkiortuni kalaaliu-
suni ikittuinnarni naapitassaasoq.
Nutsertarsimasatillu atualeraan-
ni — taallat qallunaatut allagaas-
sutsiminni imartoqisut — kalaalli-
suungortinneri misissuleraanni suli
kingumut tupigusulernartarpoq.
Nuanneqaaq tulluusimaarnarluni-
lu akornatsinni inoqarmat qallu-
naat taaliaannik taama kusanarti-
gisumik eqqortigisumillu kalaalli-
sut oqaatiginnissinnaasumik.
Grundtvigip taalliarsui ilinnit ka-
laallisuunngortitaasimasut paasi-
gaanni qularisariaqartanngilaq tar-
nikkut angisuumik pissarsinissaq,
soorlumiuna Grundtvigip tarninga
atisarsimagit.
Atuakkiatit allat isumaliutersuu-
tinik misigisimasanillu imaqartut
qupperaraanni allaatigisatillu inuu-
nermut tunngassuteqartut atuarlu-
git, taava atuagaq matusariaqar-
poq misigisimalluni nutaanngual-
lannermik, eqqarsaatitigut uum-
marissiallannermik isumaliutitigul-
lu kisimiikkunnaarnermik.
Taamaalillutit kalaaleqatitit tu-
nisimavatit qaqugorsuarmiut piu-
sussanik, tunissutimmi angeqaaq.
Ilaqutariit nuannaartunartut
Simon Kristoffersen pillugu Step-
hen Heilmann oqaaseqarpoq:
Siimuut ulluinnarni pingaarniar-
tuunanilu saqquminiartunngilaq,
Naalakkersuisoq Stephen Heilmann Simon Kristoffersenimut tunniussi-
soq Nåmminersornerullutik Oqartussat kultureqarnikkut nersornaasiutta-
gaannik.
Landsstyremand Stephen Heilmann overrækker Simon Kristoffersen
Hjemmestyrets kulturpris.
anersaamili piginnaasutsimilu nu-
kittussusiat qiperukkamigut erser-
sittarpaa.
Nuannaartunarluinnarpoq ila-
qutariit Kristoffersenikkut malitta-
rinerat, taakkunanimi ilaqutariit
ataatsimut soqutigisaat ersersinne-
qarluarpoq. Ataataq, anaanaq qi-
tornaasullu tamarmik ukkusissa-
mik ilusilersuisuupput pikkorillu-
artut. Siimuulli periarfissaqarneru-
sutullusooq issorinarpoq, immaqa
Eqqumiitsuliortut Ilinniarfissuan-
ni misilittakkani ilasimagamigit.
Siimuup qiperuineq nutaaq atu-
lersippaa. Ukkusissaq ujaraavoq
oqimaatsoq, Siimuullu inuttaler-
suutai nukittorpaloqisut, ilaatigut
oqaluttuatoqqatsinnit tigusat, tas-
saapput kalaaliussutsitta nukittus-
susianittaaq oqaluttuartut.
Siulitsinnik ataqqinninneq ator-
tussanillu ataqqinninneq — taasu-
ma sunngorsinnaaneranik takuseri-
ataarsinnaaneq — tamassaavoq eq-
qumiitsuliortup Siimuup nukittus-
susiisa annerit ilaat. Siimuut, sulia-
tit kusanartut sumiluunniit taku-
gaangatsigit ilutsinni nuannaajal-
lanneq kisiat pinnagu qamani piler-
sarpoq kalaallip piginnaassusianik
ersersitannik perroorutiginninneq.
Tamannalu pillugu kalaaleqatitit
sinnerlugit naalakkersuisut ullu-
mikkut nersornaammik tuniniar-
paatsit.
Frederik Nielsen og
Simon Kristoffersen
fik kulturprisen
Ved en højtidelighed i»Qassi« i Nuuk på årets korteste
dag overraktes Hjemmestyrets Kulturpris, som i 1984 gik
til Grønlands store digter Frederik Nielsen og den kendte
kunstner Simon Kristoffersen. Kulturprisen er på 12.500
kr.
Frederik Nielsen var ikke til stede
ved overrækkelsen men fulgte høj-
tideligheden i telefon fra Danmark.
Om ham sagde landsstyremand for
kulturområdet Stephen Heilmann:
— Når man læser dine bøger og
synger dine sange, og når man læser
alt, hvad du iøvrigt har skrevet, da
møder man en sprogkunstner, der i
vore dage savner sin lige. Man mø-
der en forfatter, der viser respekt
for vort sprog og selv er en sprogets
mester.
Selv når man læser dine oversæt-
telser af vanskeligt tilgængelige
danske digte af danske guldalder-
digtere, da må man undres. Det er
glædeligt, og det giver en vis stolt-
hed, når vi erfarer, at der iblandt os
findes en fremragende fortolker af
kendte danske digters værker på
grønlandsk. Grundtvigs dybsindige
digte, som kan være næsten umuli-
ge at oversætte endsige at fortolke,
har du oversat således, at man også
på grønlandsk beriges åndeligt ved
at læse dem. Det er din fortjeneste.
Din gendigtning er så rammende, at
man fornemmer en tydelig åndelig
fælleskab mellem dig og Grundt-
vig.
Når man læser en anden side af
dit forfatterskab, som bl. a. inde-
holder essays og erindringer, bliver
man beriget såvel i tanker som i
sind. På den måde har du givet dine
landsmænd en kulturarv. Din gave
er stor, og derfor vil landsstyret på
vegne af kalaallit give dig en æres-
bevisning i form af denne kultur-
pris.
Indtagende familie
Om Simon Kristoffersen sagde
Stephen Heilmann:
— Siimuut er i hverdagen tilbage-
holdende og beskeden, men styrken
af hans ånd og dygtighed skinner
igennem, når man ser hans kunst-
værker.
Der er noget indtagende ved at
følge familien Kristoffersens fælles
interesse og virke. Far, mor og sø-
skende er talentfulde fedtstensskæ-
rere. Men det er som om Siimuut
har bedre udfoldelsesmuligheder,
måske bl. a. fordi han har fået eks-
tra inspiration ved sit ophold på
Kunstakademiet.
Siimuut skabte en ny form for
skulpturkunst. Fedsten er noget
tungt materiale, og Siimuuts figu-
rer viser kraft og styrke, tit gennem
gendigtning af sagnfigurer i billed-
form — og disse fortæller Inuit kul-
turens styrke.
At vise ærefrygt for forfædrene
og vise respekt for materialet —
hurtig inspiration — er styrken hos
kunstneren Siimuut.
Siimuut, når vi ser din kunst hvor
som helst, mærker vi ikke blot glæ-
de i vort indre, men også stolthed
over grønlændernes evne. Og med
den baggrund vil landsstyret på be-
folkningens vegne hædre dig med
en kulturpris.
20 NR. 1 1985
ATUAGAGDLIUTIT