Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.12.1986, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 17.12.1986, Blaðsíða 21
NR. 51 1986 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 21 Stemningen ude på isen er spøgelsesagtig på grund af det store mørke. Her undersøger et af mandskabet en gen- stand, der ser ud til at være en faldskærm. Bagved ses projektøren fra nedstyrtningsstedet. (Foto: Jørgen Fleischer). af kernevåben, og derfor vovede vi os helt hen til vraget. Fangeren tog fejl Og alt for sent opdagede vi hele den rette sammenhæng. Fangeren hav- de set flyets hale og kaldt den »sar- pik«, det grønlandske ord for pro- pel, der egentlig betyder hvalens ha- lespids. Han skulle have sagt »pa- pik«. Det betyder fuglens halefjer eller det samme som flyets halepar- ti. Amerikanerne konstaterede, at de fem slæder fra Moriusaq havde været udsat for radioaktiv udstrå- ling. Kraven på min pels var også forurenet. Den blev renset med en kraftig støvsuger. Men forurenin- gen på mine kamiksåler kunne støv- sugeren ikke klare, og amerikaner- ne beholdt mine kamikker«, slutte- de Arrutaq Kristiansen sin beret- ning. Røg i cockpitet Som allerede fortalt blev et besæt- ningsmedlem dræbt ved ulykken, og nogle af de overlevende havde pådraget sig kvæstelser. Flyets kap- tajn, commander Haug havde såle- des kvæstet sit knæ, og i en rullestol på basens hospital fortalte han om de dramatiske minutter før ned- styrtningen. »Vi befandt os cirka 90 kilometer syd for Thule Air Base, da vi lugte- de røg i cockpitet. Jeg sendte navi- gatøren nedenunder for at under- søge, hvad der egentlig var i vejen. Men han kunne ikke trænge igen- nem for ild. Så gav jeg besætningen ordre til at tage iltmasker på og Sætte alle automatiske sluknings- apparatter i funktion. Samtidig meddelte jeg over radioen til Thule Air Base, at jeg ville forsøge at fore- tage en nødlanding. Men 14 minutter senere havde jeg mistet kontrollen over maskinen og gav besætningen ordre til at udløse katapultsæderne« Da jeg havde forvisset mig om, at alle seks var sprunget ud, sprang jeg selv som sidste mand. Jeg landede i nærheden af en hangar, fandt ingen mennesker, men i en hangar ved siden af fandt jeg en .telefon, og så ringede jeg til kommandocentralen.« Som en lysende perlerad Dagen efter ankomsten til Thule Air Base blev vi journalister fløjet ud til nedstyrtningsstedet. Turen blev en mærkelig oplevelse for mig, og da vi vendte tilbage, blev vi mod- taget af en flok amerikanere med geigertællere på lange stænger. De rettede de mærkelige apparatter imod os, så snart vi steg ud af biler- ne. Vi blev minutiøst undersøgt, ikke mindst på sålerne. Og vatpinde med prøver fra næseborerne blev sendt i en kuvert til Washington. Udflugten til stedet, hvor brint- bomberne var faldet ned, skildrede jeg i mit blad og fik artiklen oversat til engelsk hos den amerikanske pa- ter i Godthåb. Min bertning lød: »Det er midt på dagen i klart vejr og i bidende kulde. Trods den fine sigtbarhed er der ingen antydning af sol på himlen. Dagen ses kun som en ganske smal stribe i syd, hvor man lige skimter fjeldenes kontu- rer. Nu i slutningen af januar har mørketiden endnu ikke sluppet sit tag, og jeg tænker på mine tidligere besøg her i forårsmånederne, hvor et eventyrligt sfærisk lyshav flam- mer op mod den dybblå himmel, så stærkt, at jeg — en stakkels sydlæn- ding — må bære solbriller midt om natten! Men nu er det mørkt overalt. Mellem en klynge snehytter og træ- JOB SØGES Jeg er en pige på 17 år. I øjeblik- ket går jeg på højskole. Før det var jeg i huset i Norge 1 år. Nu kunne jeg tænke mig at komme til Grønland. HAR DE ET JOB??? Mette Lindegaard, Halsmose 22, 5600 Fåborg -tlf. (09)68 15 08 neiærorut AtuagagdfiutinitøK Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo inungnit 20.000-nit atuarneKartarpoK skure trasker en flok mænd søvn- gængeragtigt med flagermuslygter i hænderne. De bærer masker af filt for at beskytte sig mod den stærke kulde. Sneen knirker svagt under deres gang, og deres åndedræt for- tættes til damp. Jeg står ude på isen i North Star Bay ved Thule. Den amerikanske base, Grønlands største by, ses i øst som en lysende perlerad. Her bor et mandssamfund i fantastisk over- flod. Få steder i verden lever man så flot som her på Thule Air Base, og basens velforsynede butik rummer alt, hvad en kvindehjerte kan begæ- re. Lige fra smart og florlet under- tøj til dyre smykker i guld og ædel- stene. En sort plet på isen Mod vest, omkring en kilometer borte, anes omridset af en sort plet på isen, og ikke ret langt derfra skinner et par kraftige lys i mørket. Derude ligger resterne af den ned styrtede B-52 bombemaskine. I dag den 28. januar 1968 — en uge efter styrtet — har man endnu ikke fundet de farlige bomber. Man ved ikke, om de ligger knust på isen, eller sunket ned på havbunden gen- nem det store hul, som branden havde forårsaget. Det er en underlig fornemmelse at stå herude på isen i disse uhygge- lige omgivelser og blandt lutter fremmede mænd. Verdens op- mærksomhed er rettet mod Thule. Det er her, det foregår. Hele verden følger spændt, hvad der foregår ved jordens top. Jeg har mange gange stået i mør- ket og kulden ligesom nu og nydt den store stilhed, mens jeg drøm- mer om lyset, der snart skal komme tilbage. I sådanne stunder har jeg følt fred i sindet. Forventningen om solens genkomst giver os grønlæn- dere styrke til at komme lettere i- gennem mørketiden. Lyset kom- mer altid. Som det sejrende. Det kan polarnatten slet ikke underkue. De samme tanker rører sig nu i mit sind. Men jeg føler mig ikke tryg. En snigende fare lurer derude i mørket. En fare, hvis væsen jeg ikke kender. Inughuits land forurenet af radi- oaktivitet. Dette vældige, ubesmit- tede område. Hvad ville Knud Ras- mussen have sagt, hvis han havde oplevet dette? Ville han ikke have protesteret imod overflyvningerne med B-52’erne? »En dag går det nok galt«, tæn- ker man mange gange. Nu er ulyk- ken sket. Og følgerne? Kan man overskue dem? Hvis nu brintbom- berne er landet på havets bund, hvilke konsekvenser vil de så få for os, der lever af havets dyr? Er Thule-folket truet? Det hele er et stort spørgsmålstegn. Om vi er gale på amerikanerne? Både ja og nej. Hvis de er oprigtig ked af det, der er sket og lover os at holde op med overflyvningerne, tror jeg, at vi gerne ville tilgive dem. USA er vor store ven, og vi står på mange måder i taknemmeligheds- gæld til amerikanerne. Men ulykken ved Thule giver et fingerpeg om de uhyggelige per- spektiver, menneskeheden kan blive udsat for. Det er nu lykkedes for mennesket at tæmme de vældi- ge kræfter, der er skjult i naturen. I dag er vi kommet til en korsvej i menneskehedens historie. Menne- sket har taget sin skæbne i sin egen hånd. Vores eksistens afhænger nu af os selv. I raketternes og satellitternes tid- salder er verden blevet meget lille. Selv Thule, som før i tiden gemte sig ved verdens ende, ligger i dag ved alfarvej. Men hvad er der at gøre? Vi må sætte vor lid til håbet, også når det gælder følgerne af brintbo- mestyrtet. Håbet er som lyset, der sejrer over mørket. Uden håb kan intet menneske eksistere. Polarnatten ruger i øjeblikket over Thule. Men mørket vil vige for lyset, der er det stærkeste. Lyset vil sejre. Det må man også håbe for verden, menneskeheden...« (Uddrag fra Jørgen Fleischers netop udkomne bog Rejser). JUULLIP UKIORTAALLU N ALA AN I ^ AMMASARNISSAT MATOQQASARN ISSAL LU ÅBNINGSTIDER OMKRING JUL OG NYTÅR Mari./tirsdag den 23/12 86 ammassaagut/åbent 09.00 - 15.00 aamma/samt 16.00 -18.00 Ping./onsdag den 24/12 86 matoqqassaagut/lukket. Sis./torsdag den 25/12 86 matoqqassaagut/lukket. Tall./fredag den 26/12 86 matoqqassaagut/lukket. Mari./tirsdag den 30/12 86 ammassaagut/åbent 09.00 -15.00 aamma/samt 16.00-18.00 (Qaqortumi atuutinngilaq)/(Gælder ikke for Qaqortoq) Ping./onsdag den 31/12 86 matoqqassaagut/lukket. Sis./torsdag den 01/01 87 matoqqassaagut/lukket. Mari./tirsdag den 06/01 87 ammassaagut/åbent 09.00 -12.00 *) Qaqortumi taarfiaallaat / Gælder KUN for Qaqortoq: Tall. / fredag den 02.01.87Ammassaagut / åbent 09.00-15.00 aamma / samt 16.00-18.00.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.