Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 17.06.1987, Qupperneq 32

Atuagagdliutit - 17.06.1987, Qupperneq 32
ATUAGAG DLI UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN Naqiterisitiisoq Udgiver Aaqqissuisoqarfik/Redaktion Nuuk-Qaqortoq Pisartagaqarneq annoncillu Abonnement og annoncer Naqlterneqarfia Tryk Suliffeqarfik imminut pigisoq: Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars- havende), Frederik Lynge, Peder Munk Pedersen, Maannguaq Berthelsen (tolk), Louise Inger Lvberth, (fotograf). Qaqortoq: Elisabeth Lyberth, Postbox 237, 3920 Qaqortoq. Tlf.nr. 3 89 90 Forretningsfører Paula Krohn, Kujataata naqiterivia/ Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Sdr. Herrnhutvej 22, Postbox 39, 3900 Nuuk, telefon 2 10 83*. Telex 90631 Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen. Tunniussivissaq/lndleveringsfrist: Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00 /Torsdag kl 12.00 før udgivelse. Sydgrønlands Bogtrykkeri agagag gd Atorfilinnut tunngasunik iluarsaaqqinniarneq: - Atorfilinnut tunngasut naleqqukkunnaavissimapput Akissaasersuinermi sullerissuseq suliumatussuserlu tunngavigineqalersariaqarput sumi inunngorsimaneq qanorlu sivisutigisumik atorfeqarsimaneq tunngavigiunnaarlugit, Lars Emil Johansen taama piumasaqarpoq — Atorfillit sulinerat Siumumi a- taqqiluinnarparput, isumarpugulli akissatinik iluarsaaqqinnissami sullerissuseq suliumatussuserlu tunngavigineqalersariaqartut sumi inunngorsimaneq qanorlu sivisuti- gisumik suliffimmiissimaneq tun- ngavigiunnaarlugit. Atorfilinnut tunngasunik iluarsaaqqinnissamut ataatsimiititaliap isumaliutissiissu- taa inatsisartuni oqaluuserineqar- mat Lars Emil Johansenip oqaasii- sa pingaarnersaat taamatut ima- qarput. Ataatsimiititaliap isumaliutis- siissutaani tamak kununnga tun- ngasut eqqaaneqarsimanngillat. Lars Emil Johansenip ataatsimii- titaliap suliaa naammaginnginne- ranngikkaluarpaa, ataatsimiitita- lialli sulinerata naalakkersuinermik suliaqartunit nakkutigineqalernis- saa Inatsisartuni amerlanerussute- qartunut akuersissutigitippaa. Ta- manna pissaaq naalakkersuinermik suliaqartunik ataatsimiititaliornik- kut, atorfillit suleqatigiissut isuma- liutissiissutaat inatsisartuni amerla- nerussuteqartut kissaatigisaannit allaanerussagaluarpat ukiaru a- taatsimiinnissami iluarsiineqas- sammat. Aningaasaateqarluaraluaru tta... Sumi inunngorsimaneq tunngavi- galugu akissaasersuineq atorfillit suleqatigiissut mikinngitsumik a- jornartorsiutigisimavaat. Tamar- mik isumaqatigiissutigaat taamaa- liorneq silatusaarnerunngitsoq, taartissaanilli nassaarniarneq ajor- nartorsiutaasimavoq. Naalakkersuisuni ilaasortaq Hans-Pavia Rosing isumaliutissiis- summik saqqummiussinermini o- qarpoq periaatsit tunngavigineqar- tut allanngortinniaruminaatsoru- jussuusut aningaasallu amigaatigi- neqartut. Oqarporlu: — Ataatsimiititaliaq ilumoor- luinnarpoq allakkami maannakkut ajornartorsiutaanerpaasoq tassaa- soq sulisussat naammattut pigine- qannginnerat. Sulisussat naammat- tut pigigaluarutsigit, imaluunniit naammattunik aningaasaateqara- luarutta, taava atorfinitsitsisarner- mi akissarsiat ajornartorsiutaane- rat imaaliallaannaq qaangersinnaa- galuarparput. Ullumikkulli taakkua tamaasa suli amigaatigaavut. Taamaattu- mik sumi inunngorsimaneq tun- ngavigalugu akissaasersuinerup taartissaanik allamik nassaartaria- qarpugut. Atorfillit piunnaarlugit Atassummeersoq Peter Ostermann isumaqaraluarpoq atorfilinnik a- torfinitsitsisarneq pinngitsoorne- qarsinnaanngitsoq, Lars Emil Jo- hansenili allatorluinnaq isumaqar- poq. Oqallinnermi malunnaateqar- nerpaanik imatut saqqummiussa- qarami: — Sumi inunngorsimaneq tun- ngavigalugu akissaasersuineq atu- lersinneqarpoq utaqqiisaannaagal- lartutut, kalaallit ilinniarsimasut taamanikkut amigaatigineqarma- ta. Aaqqissuussineq taanna maan- na ukiuni 25-ingajanni atuutereer- simalerpoq, kiisalu allaat ataavar- tussatut isikkoqalersimalluni. Maannakkut piffissangorpoq aaq- qissuussinerup taassumap — amer- lanerpaanit uumigineqartup — ato- runnaarsinnissaanut taarsiullugulu akissaasersueriaatsimik, inuit pik- korissarnissaannut suliumaneru- lernissaannullu kajumissaarutaa- sumik atulersitsinissamut. Nunatsinni illussaaleqiffioqisu- mi, innuttaasut 10 procentiisa illus- saaleqiffigisaanni, sulisussanik a- vataaniit tikerartitsiuarpugut. Ta- matumunngalu pissutaasut ilagaat akissaasersueriaaserput inuusuttut aqutsinermi suleqataasussatut ilin- niagaqarumallernissaannut kaju- missaarisuunngimmat. Tamanna pissusissamisuunngitsoq maanna unitsinneqartariaqalerpoq. Akissaasersueriaaseq iluanngit- soq iluarsaateqqiinnarnagu -nutaa- liortariaqarpugut allatorluinnaq it- tumik, inuiaqatigiit ingerlalluarnis- saannut kajumissaarisuusumik. Ajornartorsiutit, atorfilinnik maannakkut akissaasersueriaasiu- sup sumilu inunngorsimaneq tun- ngavigalugu akissaasersuinerup kingunerisimasaat sorlanissimasu- tut ilersimapput, taamalu naamma- gittaalliornermik sulianillu nakku- tiginnilluannginnermik kinguneqa- lersimallutik. Lars Emil Johansen: — A kissaasersuinermi sullerissuseq suliumatussuser- lu tunngavigineqalersariaqarput nunarsuup ilaani sumi inunngorsimassu- seq tunngavigineqarunnaarluni. Lars Emil Johansen: — Tiden er inde ti! en lønpolitik, der sætter produk- tivitet, effektivitet og kreativitet i højsædet frem for tilfældige kriterier om, hvor på jordkloden man er født og hvor lang tid, man har været be- skæftiget med det samme arbejde. (Foto: Lil) Akissaasersuinitsigut ersersitta- riaqarparput inuusuttut sutigut ta- matigut ilinniarumallernissaannik kajumissaarinerput ilumoorukkip- put. Taamaaliussanngilagummi a- kissaasersuinikkut assigiinngisit- siuarutta. Lars Emil Johansenillu oqaatsini ima naggaserpai: — Akissaasersui- neq taama annertutigisumik al- lanngortissagutsigu soorunalimi a- jornartorsiuterpassuarnik naalaa- tassaqartarumaarpugut. Uagulli Siumumi isumaqarpugut, ajornar- torsiutit tamakkua qaangerneqar- sinnaassasut, aammalu periatsip ullumikkut atugaasup ajornartor- siutigilersittagaanit annerunavi- anngitsut. Tjenestemandsudvalget får politiske vagthunde: - Tjenestemandssystemet ude af trit med Grønlands virkelighed Produktivitet, effektivitet og kreativitet skal afløse de gamle begreber som fødested og anciennitet, når der lægges lønpolitik, kræver Lars Emil Johansen - Med al respekt for alle hæderkro- nede tjenestemænd og -kvinder fin- der vi i Siumut tiden inde til en løn- politisk reform, der sætter produk- tivitet, effektivitet og kreativitet i højsædet frem for tilfældige krite- rier om, hvor på kloden folk er født og hvor lang tid, folk har været be- skæftiget med det samme arbejde. Sådan lød en af de mange kærne- sætninger i Lars Emil Johansens bredside mod tjenestemandssyste- met, da han var på talerstolen i Landstinget for at kommentere del- betænkningen fra det såkaldte tje- nestemandsudvalg. Og det var et godt stykke længere tænkt, end udvalget havde præste- ret i delbetænkningen. Lars Emil Johansen sagde ikke direkte, at han var utilfreds med ud- valgets arbejde, men han fik Land- stingets flertal til at give det sidden- de embedsmandsudvalg politiske vagthunde på. Det sker i form af et politikerudvalg, der ind til efterårs- samlingen skal korrigere kursen, når embedsmandsudvalget kom- mer ud af trit med landstingsflertal- lets ønsker. Fødestedskriteriet har været den hårdeste hurdle i embedsmandsud- valgets arbejde. Alle er enige om kriteriets tåbelighed, men ingen har hidtil formået at pege på en løsning på problemet. Som landsstyremedlem Hans- Pavia Rosing konkluderede i sin forelæggelse af delbetænkningen, ligger problemei både markedsme- kanismer og penge. Han sagde: — Som udvalget ganske rigtigt skriver, består kerneproblemet i, at der i øjeblikket langtfra er balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejds bejdskraft. Hvis der var ba- lance mellem de to nævnte forhold, eller hvis samfundet havde penge nok, ville det ikke være noget pro- blem at afskaffe forskelle i løn- og ansættelsesforhold eller indføre lige løn for lige arbejde. Men desværre er ingen af de to nævnte betingelser til stede i dag. Derfor må vi sætte noget andet i ste- det for fødestedskriteriet! Slut med tjenestemænd Mens Atassuts Peter Ostermann gav udtryk for, at vi ikke kan und- være tjenestemandssystemet, var Lars Emil Johansen af en helt an- den mening. 1 dagens mest markante indlæg sagde han følgende: — Fødestedskriteriet blev ind- ført som en midlertidig ordning, mens man ventede på uddannet grønlandsk arbejdskraft. Denne midlertidige ordning fylder snart 25 år, og ordningen har efterhånden fået en permanent karakter. Tiden er inde til at give dette — i øvrigt af de fleste forhadte — kriterium dødsstødet og i stedet indføre en lønpolitik, der virker animerende for dygtiggørelse og produktivitet. I vort land, der blandt mange an- dre problemer har stor bolignød, og hvor knap 10 procent af landets be- folkning er boligsøgende, har vi i dag en uhæmmet import af ar- bejdskraft udefra. Det er nødven- diggjort af blandt det forhold, at vort lønsystem ikke animerer ung- dommen til sådanne uddannelser, som kan anvendes i den offentlige administration. Det er en parodi, som må stoppes nu. I stedet for at lappe på dette eksi- sterende og uduelige system må vi derfor gennemføre en helt gen- nemgribende lønreform, der tilgo- deser vort samfunds behov for flek- sibilitet og dynamik, især inden for den offentlige sektor. De problemer, som den nuvæ- rende lønpolitik med tjeneste- mandssystem og fødestedskriteri- um har afstedkommet, har efter- hånden fået meget dybe rødder, der giver sig udslag i form af frustration og ineffektivitet. Vi må gennem vor lønpolitik vise, at vi mener det alvorligt, når vi opfordrer ungdommen til uddan- nelse og dygtiggørelse på alle nive- auer. Det gør vi ikke, så længe vi har en lønmæssig diskrimination. Lars Emil Johansen sluttede sin tale således: — Det er klart, at vi vil møde mange og alvorlige proble- mer, når vi gennemfører en omfat- tende lønreform. Men vi mener i Si- umut, at disse problemer kan over- kommes, og at de er mindre end de problemer, som det nuværende sy- stem skaber.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.