Atuagagdliutit - 17.06.1987, Qupperneq 32

ATUAGAG DLI UTIT/GRØN LAN DSPOSTEN
Naqiterisitiisoq Udgiver Aaqqissuisoqarfik/Redaktion Nuuk-Qaqortoq Pisartagaqarneq annoncillu Abonnement og annoncer Naqlterneqarfia Tryk
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Nuuk: Jørgen Fleischer (ansvars- havende), Frederik Lynge, Peder Munk Pedersen, Maannguaq Berthelsen (tolk), Louise Inger Lvberth, (fotograf). Qaqortoq: Elisabeth Lyberth, Postbox 237, 3920 Qaqortoq. Tlf.nr. 3 89 90 Forretningsfører Paula Krohn, Kujataata naqiterivia/
Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten. Sdr. Herrnhutvej 22, Postbox 39, 3900 Nuuk, telefon 2 10 83*. Telex 90631 Allaffimioq/kontorass. Katsi Isaksen. Tunniussivissaq/lndleveringsfrist: Saqqummerfissaq sap. ak. sioqqullugu sisamanngornermi nal. 12.00 /Torsdag kl 12.00 før udgivelse. Sydgrønlands Bogtrykkeri
agagag gd
Atorfilinnut tunngasunik iluarsaaqqinniarneq:
- Atorfilinnut tunngasut
naleqqukkunnaavissimapput
Akissaasersuinermi sullerissuseq suliumatussuserlu tunngavigineqalersariaqarput
sumi inunngorsimaneq qanorlu sivisutigisumik atorfeqarsimaneq
tunngavigiunnaarlugit, Lars Emil Johansen taama piumasaqarpoq
— Atorfillit sulinerat Siumumi a-
taqqiluinnarparput, isumarpugulli
akissatinik iluarsaaqqinnissami
sullerissuseq suliumatussuserlu
tunngavigineqalersariaqartut sumi
inunngorsimaneq qanorlu sivisuti-
gisumik suliffimmiissimaneq tun-
ngavigiunnaarlugit. Atorfilinnut
tunngasunik iluarsaaqqinnissamut
ataatsimiititaliap isumaliutissiissu-
taa inatsisartuni oqaluuserineqar-
mat Lars Emil Johansenip oqaasii-
sa pingaarnersaat taamatut ima-
qarput.
Ataatsimiititaliap isumaliutis-
siissutaani tamak kununnga tun-
ngasut eqqaaneqarsimanngillat.
Lars Emil Johansenip ataatsimii-
titaliap suliaa naammaginnginne-
ranngikkaluarpaa, ataatsimiitita-
lialli sulinerata naalakkersuinermik
suliaqartunit nakkutigineqalernis-
saa Inatsisartuni amerlanerussute-
qartunut akuersissutigitippaa. Ta-
manna pissaaq naalakkersuinermik
suliaqartunik ataatsimiititaliornik-
kut, atorfillit suleqatigiissut isuma-
liutissiissutaat inatsisartuni amerla-
nerussuteqartut kissaatigisaannit
allaanerussagaluarpat ukiaru a-
taatsimiinnissami iluarsiineqas-
sammat.
Aningaasaateqarluaraluaru tta...
Sumi inunngorsimaneq tunngavi-
galugu akissaasersuineq atorfillit
suleqatigiissut mikinngitsumik a-
jornartorsiutigisimavaat. Tamar-
mik isumaqatigiissutigaat taamaa-
liorneq silatusaarnerunngitsoq,
taartissaanilli nassaarniarneq ajor-
nartorsiutaasimavoq.
Naalakkersuisuni ilaasortaq
Hans-Pavia Rosing isumaliutissiis-
summik saqqummiussinermini o-
qarpoq periaatsit tunngavigineqar-
tut allanngortinniaruminaatsoru-
jussuusut aningaasallu amigaatigi-
neqartut. Oqarporlu:
— Ataatsimiititaliaq ilumoor-
luinnarpoq allakkami maannakkut
ajornartorsiutaanerpaasoq tassaa-
soq sulisussat naammattut pigine-
qannginnerat. Sulisussat naammat-
tut pigigaluarutsigit, imaluunniit
naammattunik aningaasaateqara-
luarutta, taava atorfinitsitsisarner-
mi akissarsiat ajornartorsiutaane-
rat imaaliallaannaq qaangersinnaa-
galuarparput.
Ullumikkulli taakkua tamaasa
suli amigaatigaavut. Taamaattu-
mik sumi inunngorsimaneq tun-
ngavigalugu akissaasersuinerup
taartissaanik allamik nassaartaria-
qarpugut.
Atorfillit piunnaarlugit
Atassummeersoq Peter Ostermann
isumaqaraluarpoq atorfilinnik a-
torfinitsitsisarneq pinngitsoorne-
qarsinnaanngitsoq, Lars Emil Jo-
hansenili allatorluinnaq isumaqar-
poq.
Oqallinnermi malunnaateqar-
nerpaanik imatut saqqummiussa-
qarami:
— Sumi inunngorsimaneq tun-
ngavigalugu akissaasersuineq atu-
lersinneqarpoq utaqqiisaannaagal-
lartutut, kalaallit ilinniarsimasut
taamanikkut amigaatigineqarma-
ta. Aaqqissuussineq taanna maan-
na ukiuni 25-ingajanni atuutereer-
simalerpoq, kiisalu allaat ataavar-
tussatut isikkoqalersimalluni.
Maannakkut piffissangorpoq aaq-
qissuussinerup taassumap — amer-
lanerpaanit uumigineqartup — ato-
runnaarsinnissaanut taarsiullugulu
akissaasersueriaatsimik, inuit pik-
korissarnissaannut suliumaneru-
lernissaannullu kajumissaarutaa-
sumik atulersitsinissamut.
Nunatsinni illussaaleqiffioqisu-
mi, innuttaasut 10 procentiisa illus-
saaleqiffigisaanni, sulisussanik a-
vataaniit tikerartitsiuarpugut. Ta-
matumunngalu pissutaasut ilagaat
akissaasersueriaaserput inuusuttut
aqutsinermi suleqataasussatut ilin-
niagaqarumallernissaannut kaju-
missaarisuunngimmat. Tamanna
pissusissamisuunngitsoq maanna
unitsinneqartariaqalerpoq.
Akissaasersueriaaseq iluanngit-
soq iluarsaateqqiinnarnagu -nutaa-
liortariaqarpugut allatorluinnaq it-
tumik, inuiaqatigiit ingerlalluarnis-
saannut kajumissaarisuusumik.
Ajornartorsiutit, atorfilinnik
maannakkut akissaasersueriaasiu-
sup sumilu inunngorsimaneq tun-
ngavigalugu akissaasersuinerup
kingunerisimasaat sorlanissimasu-
tut ilersimapput, taamalu naamma-
gittaalliornermik sulianillu nakku-
tiginnilluannginnermik kinguneqa-
lersimallutik.
Lars Emil Johansen: — A kissaasersuinermi sullerissuseq suliumatussuser-
lu tunngavigineqalersariaqarput nunarsuup ilaani sumi inunngorsimassu-
seq tunngavigineqarunnaarluni.
Lars Emil Johansen: — Tiden er inde ti! en lønpolitik, der sætter produk-
tivitet, effektivitet og kreativitet i højsædet frem for tilfældige kriterier
om, hvor på jordkloden man er født og hvor lang tid, man har været be-
skæftiget med det samme arbejde. (Foto: Lil)
Akissaasersuinitsigut ersersitta-
riaqarparput inuusuttut sutigut ta-
matigut ilinniarumallernissaannik
kajumissaarinerput ilumoorukkip-
put. Taamaaliussanngilagummi a-
kissaasersuinikkut assigiinngisit-
siuarutta.
Lars Emil Johansenillu oqaatsini
ima naggaserpai: — Akissaasersui-
neq taama annertutigisumik al-
lanngortissagutsigu soorunalimi a-
jornartorsiuterpassuarnik naalaa-
tassaqartarumaarpugut. Uagulli
Siumumi isumaqarpugut, ajornar-
torsiutit tamakkua qaangerneqar-
sinnaassasut, aammalu periatsip
ullumikkut atugaasup ajornartor-
siutigilersittagaanit annerunavi-
anngitsut.
Tjenestemandsudvalget får politiske vagthunde:
- Tjenestemandssystemet
ude af trit med
Grønlands virkelighed
Produktivitet, effektivitet og kreativitet skal afløse de gamle begreber som fødested
og anciennitet, når der lægges lønpolitik, kræver Lars Emil Johansen
- Med al respekt for alle hæderkro-
nede tjenestemænd og -kvinder fin-
der vi i Siumut tiden inde til en løn-
politisk reform, der sætter produk-
tivitet, effektivitet og kreativitet i
højsædet frem for tilfældige krite-
rier om, hvor på kloden folk er født
og hvor lang tid, folk har været be-
skæftiget med det samme arbejde.
Sådan lød en af de mange kærne-
sætninger i Lars Emil Johansens
bredside mod tjenestemandssyste-
met, da han var på talerstolen i
Landstinget for at kommentere del-
betænkningen fra det såkaldte tje-
nestemandsudvalg.
Og det var et godt stykke længere
tænkt, end udvalget havde præste-
ret i delbetænkningen.
Lars Emil Johansen sagde ikke
direkte, at han var utilfreds med ud-
valgets arbejde, men han fik Land-
stingets flertal til at give det sidden-
de embedsmandsudvalg politiske
vagthunde på. Det sker i form af et
politikerudvalg, der ind til efterårs-
samlingen skal korrigere kursen,
når embedsmandsudvalget kom-
mer ud af trit med landstingsflertal-
lets ønsker.
Fødestedskriteriet har været den
hårdeste hurdle i embedsmandsud-
valgets arbejde. Alle er enige om
kriteriets tåbelighed, men ingen har
hidtil formået at pege på en løsning
på problemet.
Som landsstyremedlem Hans-
Pavia Rosing konkluderede i sin
forelæggelse af delbetænkningen,
ligger problemei både markedsme-
kanismer og penge. Han sagde:
— Som udvalget ganske rigtigt
skriver, består kerneproblemet i, at
der i øjeblikket langtfra er balance
mellem udbud og efterspørgsel på
arbejds bejdskraft. Hvis der var ba-
lance mellem de to nævnte forhold,
eller hvis samfundet havde penge
nok, ville det ikke være noget pro-
blem at afskaffe forskelle i løn- og
ansættelsesforhold eller indføre
lige løn for lige arbejde.
Men desværre er ingen af de to
nævnte betingelser til stede i dag.
Derfor må vi sætte noget andet i ste-
det for fødestedskriteriet!
Slut med tjenestemænd
Mens Atassuts Peter Ostermann
gav udtryk for, at vi ikke kan und-
være tjenestemandssystemet, var
Lars Emil Johansen af en helt an-
den mening.
1 dagens mest markante indlæg
sagde han følgende:
— Fødestedskriteriet blev ind-
ført som en midlertidig ordning,
mens man ventede på uddannet
grønlandsk arbejdskraft. Denne
midlertidige ordning fylder snart 25
år, og ordningen har efterhånden
fået en permanent karakter. Tiden
er inde til at give dette — i øvrigt af
de fleste forhadte — kriterium
dødsstødet og i stedet indføre en
lønpolitik, der virker animerende
for dygtiggørelse og produktivitet.
I vort land, der blandt mange an-
dre problemer har stor bolignød, og
hvor knap 10 procent af landets be-
folkning er boligsøgende, har vi i
dag en uhæmmet import af ar-
bejdskraft udefra. Det er nødven-
diggjort af blandt det forhold, at
vort lønsystem ikke animerer ung-
dommen til sådanne uddannelser,
som kan anvendes i den offentlige
administration. Det er en parodi,
som må stoppes nu.
I stedet for at lappe på dette eksi-
sterende og uduelige system må vi
derfor gennemføre en helt gen-
nemgribende lønreform, der tilgo-
deser vort samfunds behov for flek-
sibilitet og dynamik, især inden for
den offentlige sektor.
De problemer, som den nuvæ-
rende lønpolitik med tjeneste-
mandssystem og fødestedskriteri-
um har afstedkommet, har efter-
hånden fået meget dybe rødder, der
giver sig udslag i form af frustration
og ineffektivitet.
Vi må gennem vor lønpolitik
vise, at vi mener det alvorligt, når vi
opfordrer ungdommen til uddan-
nelse og dygtiggørelse på alle nive-
auer. Det gør vi ikke, så længe vi
har en lønmæssig diskrimination.
Lars Emil Johansen sluttede sin
tale således: — Det er klart, at vi vil
møde mange og alvorlige proble-
mer, når vi gennemfører en omfat-
tende lønreform. Men vi mener i Si-
umut, at disse problemer kan over-
kommes, og at de er mindre end de
problemer, som det nuværende sy-
stem skaber.