Atuagagdliutit - 03.05.1989, Blaðsíða 2

2 kil I INC.l SAAQ
Kalaallit Nunaanni
Aalisartut
Piniartullu Kattuffiat
Sammenslutningen af
Fiskere
og Fangere i Grønland
Allaffeq arfik/Sekretariat:
Box 386 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 24 22 - Telegram: KNAPK - Telex 90663 knapk gd
KNAPK-mi siulersruisuunernut ilaasortat:
/ Hovedbestyrelsesmedlemmer i KNAPK:
Avanersuaq: Qaarngaq Nielsen, Nikolaj Heinrich,
Savissivik, Box 307,
3971 Qaanaaq, 3900 Nuuk
Tlf. 5 0135 Tlf. 2 49 86
Upernavik: Jørgen Kristensen, Efraim Olsen,
Innaarsuit, Kangaamiut,
3962 Upernavik, Box 15,
Tlf. 51312 3912 Maniitsoq, Tlf. 194 08
Uummannaq: Pavia Nielsen, Siulittaasoq Vittus Nielsen,
Formand 79’erit,
Box 386, Box 203,
3900 Nuuk, 3900 Nuuk,
Tlf. 2 24 22/4 8192 Tlf. 2 36 23/2 37 34
Qeqertarsuup Kaaleeraq Heilmann Kujataa: Peter Davidsen
Tunua rejernial- Box106 Sydgrønland: Siulittaasup
lu peqatigiiffiat: 3951 Qasigiannguit tullia
Diskobugten og Tlf. 4 54 40 Næstformand
Rejefiskerifor- Qassimiut
eningen: Otto Storch, 3920 Qaqortoq
Box198 3950 Aasiaat, Tlf. 3 89 54
Tlf. 4 23 81/4 24 51 Nikolaj Knudsen, Blok Z-103,
Emil Zeeb, Box 146,
Ikamiut, 3940 Paamiut,
3953 Qeqertarsuaq Tlf. 4 52 52 Tlf. 17137
Frederik Isaksen,
Niels Nathanielsen, B - 914,
Box 277, Alluitsup-paa,
3953 Ilulissat 3920 Qaqortoq
Tlf. 4 39 78 Tlf. 3 9019
Kitaata qeqqa- Anthon Siegstad, Tunu: Pele Maratse,
niit 79’erillu: Box 285, Østgrønland: Kulusuk,
Midtgrønland 3911 Sisimiut 3913 Ammassalik,
og 79’ere: Tlf. 145 70 Tlf. 18153
Avataasiutinik
Piginneqatigiiffiit
Kattuffiat
Den Grønlandske
Havfiskeri
S ammenslutning
Allaffeq arfik/Sekretariat:
Box 310 - 3900 Nuuk - Tlf.: 2 50 25 aamma/og2 32 77
Siulersuisut/Bestyrelsen:
Hans Pavia Egede,
siulittaaso q/formand,
Nuuk
Petrus Biilmann,
siulittaasup tullia/
næstformand,
Sisimiut
Niels Fensbo,
FU-mi ilaasortaq
FU-medlem
Nuuk
Jens Kreutzmann,
Nuuk
Lars Nikolajsen,
Sisimiut
Gerth Lyberth,
Maniitsoq
Hansinnguaq Lindenhann,
Qeqertarsuaq
Peter Mathæussen,
sinniisussaq/suppleant,
Nuuk
Anda Karl Egede,
sinniisussaq/suppleant,
Nuuk
Jens Salling,
sinniisussaq/suppleant,
Qeqertarsuaq
Traditionelt
EF-fiskeri
ved Grønland?
EF er kun interesseret i at fiske efter torsk og rejer ved
Grønland. Grønlands udspil er nul rejer
Det er in at holde midt-
vejsforhandlinger. Og
det er åbentbart ikke
kun arbejdsgivere og
lønmodtagere, der afhol-
der sådanne. Det er nem-
lig også tilfældet inden
for et fiskeri- og økono-
mimæssigt samarbejde
mellem to nationale par-
ter som de Europæiske
Fællesskaber og Grøn-
land.
Fiskeriprotokollen, som
er en del af den ti-årige EF-
aftale, Grønland indgik i for-
bindelse med udmeldelsen,
er nu ved at blive genfor-
handlet for de kommende
fem år. Foreløbig foregår
forhandlingerne på embeds-
mandsplan, og nr. 2 møde
har netop fundet sted i
Grønland, i Ilulissat. Der
mødtes EF’s forhandlere
med Grønlands
Hjemmestyre’s med Det
danske Udenrigsministeri-
um som bisidder.
Rejer og torsk
Mødet i Ilulissat foregik fra
den 17. til og med 20. april,
hvor parterne har udvekslet
data og ønsker for EF’s fis-
keri ved Grønland i årene
1990-95. Af de papirer samt
ønsker, EF har fremsat un-
der dette møde, fremgår iføl-
ge erhvervsdirektør Jørn
Graversen, at EF først og
fremmest er interesseret i
de to mest givtige fiskearter,
nemlig torsk og rejer og til
en vis grad ammassatten,
mens interessen for rødfi-
sken kan ligge på et for-
holdsvis lille sted.
Dertil har man svaret fra
grønlandsk side, at den
grønlandske trawlerflåde
for rejefiskeriets vedkom-
mende er så udbygget, at
Grønland ikke ser sig i stand
til at honorere EF’s krav om
rejekvoter, hverken i Vest-
eller Øst-Grønland. Skal
Grønland tilbyde EF reje-
kvoter, vil det i værste fald
betyde, at visse private
trawlerrederier må oplægge
deres skibe. Samme forhold
kunne også meget vel gøre
sig gældende for hjemme-
styrets rejetrawlerflåde.
Hvad angår torskefiskeri-
et, er Grønland netop i disse
år i fuld gang med at udbyg-
ge trawlerflåden. Derfor er
den grønlandske delegation
i en svær situation, idet der
både skal tages hensyn til de
grønlandske fiskeres ønsker
om fremtidige aktiviteter i
dette fiskeri, og EF’s krav
om her og nu torskekvoter.
Men her må de grønlandske
ønsker have fortrinsret ef-
ter alle solemærker at døm-
me. Men at Grønland kan
afsætte torskekvoter til EF-
fiskeriet, er der vist ingen
uenighed om på nuværende
tidspunkt. Spørgsmålet er
blot, hvor meget der kan af-
sættes, uden at det går ud
over de grønlandske fiskeres
ønsker.
Mødet i Ilulissat er dog
først og fremmest udveks-
ling af data og ønsker fra de
to forhandlingsparter. Der
har dog været mulighed for
at påbegynde diskussion af
nogle af forhandlingsoplæg-
gene, men der er indtil nu
ikke truffet nogen aftaler,
der vil kunne forelægges po-
litikkerne inden endelig af-
tale træffes.
Nye medlemmer
Siden Grønland indgik den
ti-årige fiskeriaftale med
EF, er EF udvidet med bl. a.
to gammelkendte fiskerina-
tioner, Spanien og Portugal.
Dir. Jørn Graversen mener,
at de to nye medlemmer
kunne være interesseret i at
indgå en økonomisk og fis-
kerimæssig aftale med
Grønland omkring rødfi-
sken, såfremt man kan blive
enige om et kombinations-
fiskeri, f. eks. rødfisk og
torsk.
Man kan også forestille
sig, at Grønland kan indgå
separate aftaler om et fiske-
rimæssigt samarbejde med
de to nationer, hvor Spanien
og Portugal kan stille med
deres trawlerflåde, og som i
høj grad kan bemandes med
erfarne grønlandske fiskere,
således at den grønlandske
rødfiskekvote vil kunne ud-
nyttes optimalt. Men de
kommende forhandlinger
vil vise, om der kan indgåes
en sådan aftale.
Næste forhandlingsrunde
finder sted i slutningen af
maj måned i Bruxelles, og
forhandlingerne menes at
kunne afsluttes ultimo juni i
København. Derefter tager
politikkerne over, inden
midtvejsforhandlingerne
kan afsluttes med under-
skrivelsen af aftalen.
Tuugaat
akii
Aarrit qilalukkallu tuu-
gaavi pillugit KNAPK-ip
KNI-lIu isumaqatigiinni-
arneri naammassipput.
Pitsaassusissat pillugit
maannakkumut piuma-
sarisaasut atuutiinnar-
tinneqarsimapput isu-
maqatigiissutillu atuuti-
lemeratigut piniartut
tunisatik kilumut 27,5
procentit missaannik
pissarsissutiginerusalis-
savaat.
Akit majip aallaqqaataa-
niit atuutilersut imatut isik-
koqarput:
Qilalukkat tuugaavi, ili-
vitsut, salilluakkat nuuilu
atasut: kg-imut 660 kr.
Qilalukkat tuugaavi, ili-
bitsut, salitat, nooqanngit-
sulli: kg-mut 215 kr.
Aarrit tuugaavi, ilivitsut,
salitat nuuilu atatillugit qil-
lersakkat: kg-mut 462 kr.
Aarrit tuugaavi, ilivitsut,
salitat, qillersakkat noo-
qanngitsulli: kg-mut 215 kr.
Aarrit tuugaavi, nuullit
allerortallillu salitat qiller-
sakkallu aammalu aarrit
tuugaavi nuullit, niaquata
saanertai tamarmik atasut
salitat tuugaartaalu qiller-
sakkat: kg-imut 462 kr.
Illuatungeriit isumaqati-
giissutigisimavaat tuugaat
pillugit ataatsimeeqatigeeq-
qikkumaarlutik kingusin-
nerpaamik 1. februar 1990.
Isumaqatigiinniaqqinnissa-
mullu tunngavissat nutaat
taamanikkut saqqummiun-
neqarumaartut, isumaqati-
giinniaqqinnissat aallartin-
neqassammata 1. maj 1990-
ip missaani.
MAN B&W-mit
nutaat
MAN B&W Diesel A/S nu-
taanik motoriliorsima-
voq tassaasunik 28/32A,
L28/32A aamma V28/32A
nutaamillu quppersa-
gaqqamik pilerisaaru-
siorsimalluni torrallata-
rujussuarmik, tamakku-
ninnga nioqquteqartuni
pissarsiarineqarsinnaa-
sumik. Motorit taamaat-
tut sakkortussuseqarput
1.320 kW-niit 3.529 kW ti-
killugit (1.800 - 4.800
HK).
Motorit saniatigut qup-
persagaaqqami oqaluttuari-
neqarput Alpha reduktions-
gear, Alpha CP-propeller
Alphatronic fjernbetjening
pilersaarusiortarfillu, MAN
B&W Dieselinik atuisunut
silarsuarmi sumiikkaluar-
tunulluunniit tamanut atu-
gassanngortinneqarsinnaa-
soq.