Atuagagdliutit - 03.05.1989, Blaðsíða 10

10 kil I IM.I SAAQ
Attartornermi akit
qaffanneqarput
Isumaqatigiissut 1983-imeersoq
kiisami nutartemeqarpoq
Angallatit qimussillu at-
tartorneqartarneranni
akit 1. april 1983-imiit
kingullermik isumaqati-
giissutaasimasut qanit-
tukkut KNAPK-p siulit-
taasortaavata 21 %-imik
qaffaateqartillugit Nam-
minersornerullutik
Oqartussanut, Naala-
gaafflup Sinniisoqarfia-
nut KANUKOKA-mullu
nutaamik isumaqatigiis-
sutigai.
Isumaqatigiissut 18. april
1989-imi atsiomeqarpoq
Namminersornerullutik
Oqartussat sinnerlugit Kel-
vin Baadsgaard-imit, Naala-
gaaffiup Sinniisoqarfia sin-
nerlugu Steen Spore-mit,
KANUKOKA sinnerlugu
Hans Chris tensen-imit kii-
salu KNAPK-p siulittaasua-
niit Pavia Nielsen-imit.
Isumaqatigiissutitoqqami
1983-imi april-ip aallaqqaa-
taaneersumi akit aalajan-
gersakkat tamarmik 21 %-
imik qafiariaateqarnissaat
illuatungeriinnit isumaqati-
giissutigineqarpoq, isuma-
qatigiissullu nutaaq ukior-
manna april-ip aailaqqaa-
taaniit atuutilissaaq nutaa-
mik isumaqatigiissuteqar-
nissap tungaanut, imaluun-
niit 31. marts 1991 tikillugu.
Isumaqatigiissut nutaaq
aprilip aallaqqaataanit
atuutilersumi akit tamar-
mik 21 %-imik qafiariaate-
qartinneqarput, isumaqati-
giissutitoqqamilu 1983-ime-
ersumi aalajangersakkat al-
lat tamarmik allanngortin-
nagit isumaqatigiissummut
nutaamut atuuttussatut
ilanngunneqartussaapput.
Isumaqatigiissut nutaaq
tunngavigalugu ullumikkut
angallat 30 fodsimik angis-
susilik attartomeqamera
akunnermut 234,10 koruu-
neqartoq 21 %-imik qaffari-
aateqamera ilanngullugu
attartornera akunnermut
283,26 koruuneqalissaaq,
utaqqinermilu akiusoq
akunnermut 141,90 koruu-
niusoq ullumikkut 171,69
koruuninngussaaq.
Få interesseret i
fiskeriteknologi
Kun en halv snes har reageret på
opfordringen til at være med til at
danne et Grønlands
Fiskeriteknologiske Selskab
Det er ikke mange
numre siden, at »Kil-
lingusaaq« slog til lyd
for dannelsen af et
Grønlands Fiskeritek-
nologisk Selskab. Ik-
ke en forening for fis-
keriteknologer, men
et forum, hvor folk
kunne mødes over en
fælles interesse: Fis-
keriet og fiskeritek-
nologien.
Til dato er der ikke
kommet mere end en
halv snes henvendelser
fra folk, som er interesse-
rede i at være med i et
sådant selskab. Til disse
interesserede skal der
her siges, at de i løbet af
sommeren vil få tilsendt
materialer omkring dan-
nelsen af et selskab.
Men det skal samtidig
siges, at vi på redaktio-
nen - og på Søfarts- og
Fiskeriskolen i Paamiut,
hvorfra ideen er kommet
- undrer os noget over, at
interessen ikke er større.
Det kan næsten ikke
passe.
Men for at repetere det
væsentlige en gang til:
Man skal ikke være fiske-
riteknolog for at deltage i
selskabet. Interessen for
fiskeriet og dets proble-
mer er det væsentligste.
Har man så en eller an-
den faglig baggrund, er
det selvfølgelig mere end
i orden.
Er Du interesseret i
trods alt at være med, så
skriv dit navn på neden-
stående kupon, og send
den til:
»Killingusaaq«
Box39
3900 Nuuk
Sx..................................
Jeg er interesseret i at medvirke ved
oprettelsen af et Grønlands Fiskeritek-
nologisk Selskab
Navn: ...............................
Adresse:.............................
Postnr:........ By:..................
KNAPK-p siulittaasortaavata Pavia Nielsen-ip qaammatinl
marlungajanni siulittaasutut inissisimareerluni angallatit
attartomeqartarnerisa akii nutaamik isumaqatigiissusior-
pai.
Strenge
miljøkrav
De norske myndigheder
på Svalbard ønsker me-
get strenge miljøkrav i
forbindelse med kom-
mende prøveboringer ef-
ter olie og gas, skriver
avisen »Fiskaren«.
Man er bange for ukon-
trollerede olieudslip. Et så-
dant udslip ville føre til ka-
tastrofer af hidtil ukendt
omfang i det polare miljø,
skriver avisen.
Det er selskabet Polargas
Prospektering, der står bag
ansøgningerne om prøvebo-
ringeme. Dette selskab har
allerede tidligere boret efter
olie og gas ved Svalbard.
Dispensation
i Østgrønland
Hjemmestyret har givet dispensation
til at fiske op til 300 tons af den
nordlige kvote i det sydlige
fiskeriområde i Østgrønland
De grønlandske fartøjer,
der fisker efter rejer ved
Østgrønland, har haft
det endog meget svært
her i vinter. Der har væ-
ret store forekomster af
is og den ene orkan har
afløst den anden, så at de
fleste af trawlerne har
måttet ligge underdrejet
det meste af tiden. Un-
der et tre-måneders op-
hold i Østgrønland har
de fleste trawlere kun-
net præstere en, højst to,
ugers reelt fiskeri. Og
problemerne er ikke
overvundet endnu. Der
er stadig store isfore-
komster i den nordlige
del af det østgrønlands-
ke fiskerifelt, hvor traw-
lerne har fået pålagt at
fange 3/7 af deres båd-
kvote.
Efter at den sydlige del af
fiskerifeltet endelig er for-
holdsvis fri for is, har de fle-
ste trawlere nu opfisket de-
res sydlige kvote. Og proble-
met med at komme til i den
nordlige del melder sig igen.
Heldigvis har hjemmesty-
rets erhvervsdirektorat ud-
vist stor forståelse for traw-
lernes problemer. Den 20.
april har erhversdirektora-
tet fået godkendt i licensud-
valget, at de trawlere, som
har fået opfisket deres kvote
i den sydlige del, kan fort-
sætte deres fiskeri der, ind-
til der er fisket 300 tons af
den samlede nordlige kvote.
Man flytter altså noget af
den nordlige kvote til den
sydlige del af fiskerifeltet.
Denne dispensation gæl-
der altså for de trawlere,
som har fisket 4/7 af deres
samlede østkvote i den sydli-
ge del. Når de starter fiskeri-
et på deres licens til den
nordlige del, skal de hver
dag melde til Grønlands Fis-
kerilicenskontrol om, hvor
meget de har fået fanget i
løbet af den foregående
døgn. Denne dispensation
gælder altså indtil der er
fanget ialt 300 tons på licens
til den nordlige del, eller og-
så indtil det igen er muligt at
fiske i det nordlige område.
Hvornår denne dispensa-
tion udløber, vil blive med-
delt af Grønlands Fiskerili-
censkontrol.
Dispensationen betyder
dog ikke, at de enkelte traw-
lere må fiske mere end, hvad
den samlede østkvote giver
dem ret til.
Alaskaml puttasunik assersuineq. Uuliamik as-
sartuussuaq »Exxon Valdez« Prins Williams
Sundimi Alaskamiittumi ikkarlilluni usini uulia
tamaat imaanut maqitittoormagu suliffeqarfik
Roulunds Fabrikker Odensemeersoq milliuu-
nerpassuamik nalilinnik suliassaqalersimavoq.
Roulundikkut puttasunik assersuutinik, ilaati-
gut Danmarkip imartaani atorluarneqartareer-
simasunik, nioqqutissiortartuupput, taamaattu-
nillumi kilometererpassuarnik takissusilinnik
pisiniarligineqarsimapput. Mingutsitsineq killi-
lersimaarniarlugu umiarsuaatileqatigiiffik Ex-
xon Shipping assersuutinik taamaattunik pisiar-
niartuusimavoq. Pisiariniagarpassuillu naam-
massisinnaajumallugit Roulundikkut suliffiu-
taanni sulisut paarkaallutik ulapputtorsuusi-
mapput. Assimi takuneqarsinnaapput Roulun-
dikkunni sulisut assersuutit puttasussat ikkus-
suuteruttulersimagaat.
Flydespærringer til Alaska. Oliekata-
strofen i Prins Williams Sund i Alaska,
hvor supertankeren »Exxon Valdez« gik
på grund og mistede hele sin laste, har
betydet ekstra arbejde for millioner til
virksomheden Roulunds Fabrikker i
Odense. Roulunds har fået en kæmpe-
ordre på adskillige kilometer af den fly-
despærring, virksomheden laver, og
som blandt andet er afprøvet adskillige
gange i danske farvande. Det er rederiet
Exxon Shipping, der har bestilt flyde-
spærringerne i et forsøg på at mindske
forureningens omfang. Gennem en læn-
gere periode var det nødvendigt at arbej-
de i flerholdsskift på Roulunds Fabrik-
ker for at efterkomme den store ordre.
På billedet er to Roulunds-medarbejde-
re ved at montere den flyder, der holder
spærringen i vandoverfladen. (Foto:
Claus Fisker, Nordfoto)
27
procent
på tænder
Handelsaftalen mellem
KNAPK og KNI om tæn-
der fra hvalros og nar-
hval er nu på plads. Der
er tale om, at de hidtidi-
ge kvalitetskrav er bibe-
holdt, og fangerne får
ved aftalens ikrafttræ-
den omkring 27,5 pro-
cent mere pr. kilo for dis-
se varer.
De nye priser, der trådte i
kraft 1. maj, ser således ud:
Narhvaltænder, hele, ren-
sede med spids: 660 kr. pr.
kg.
Narhvaltænder, hele, ren-
sede, men uden spids: 215
kr. pr. kg.
Hvalrostænder, hele, ren-
sede og polerede med spids:
462 kr. pr. kg.
Hvalrostænder, hele, ren-
sede og polerede men uden
spids: 215 kr. pr. kg.
Hvalrostænder, med spids
i kæbe, rensede og polerede
samt hvalrostænder med
spids og hele kraniet fuld-
stændigt renset og tænder-
ne poleret: 462 kr. pr. kg.
Det er aftalt mellem par-
terne, at der skal være ny
kontakt om tandpriser se-
nest 1. februar 1990. Da skal
oplæggene til nye forhand-
linger udveksles, og for-
handlingerne skal finde sted
omkring 1. maj 1990.