Atuagagdliutit - 03.05.1989, Blaðsíða 7

kil I IM.l SAAQ 7
To »79-ere« får
400 tons ekstra
Det er skibene »Hans« og »Qillaq«,
der ikke har produktion om bord
Landsstyremedlem Kaj
Egede vil i løbet af denne
uge indstille til Lands-
tingets Licensudvalg, at
de to 79-ere »Hans« af
Nuuk og »Qillaq« af Ma-
niitsoq hver får ekstra
400 tons rejer for resten
af 1989. De to trawlere
har i forvejen 400 tons og
kommer således op på
ialt 800 tons pr. skib.
Fordoblingen af rejekvo-
ten til de to 79-ere skal ses i
lyset af besværlighederne
med at få de to skibe til at
køre rentabelt. Da de fik de-
res kvoter på 400 tons hver,
havde de også tilsagn om en
produktionstilladelse på 30
procent, men de er senere
gået tilbage til en model,
hvor hele fangsten landes.
Dermed er de også kom-
met ind i den kreds af leve-
randører til KTU’s fabrik-
ker, der får 10,20 kroner pr.
kilo rejer mod de 7,00 kro-
ner, der udbetales til trawle-
re med tilladelse til produk-
tion om bord.
For de forholdsvist små
skibe har det været et pro-
blem fuldt ud at klare 30
procents produktion om
bord. Man har således ikke
opnået »fuld valuta« på pro-
duktionssiden, og en ufor-
holdsmæssig stor del af
fangsten har på trods af pro-
duktionstilladelsen gået til
landanlæg og blevet afreg-
net til den lave pris.
Specialpris
i prøvetank
Dansk Fiskeriteknologisk Institut
kan nu tilbyde uge-leje på 90.000
kroner
Det er blevet billigere at
benytte sig af det servi-
ce-tilbud, som Dansk Fis-
keriteknologisk Institut
tilbyder omkring insti-
tuttets prøvet ank på
Nordsøcentret i Hirts-
hals. I en pakke med for-
skellige tilbud, som insti-
tuttet netop har sendt
ud, tilbyder man ugepri-
ser på 90.000 kroner.
Der er tale om, at man for
denne pris lejer tanken i en
periode på en normal 38-ti-
mers arbejdsuge, samt at in-
stituttet står for betjening
med et mandskab på ialt fi-
re.
Man peger på instituttets
side på muligheden af at ar-
rangere praktiske kurser,
der er kombinerede med af-
prøvninger for vodbindere.
Vodbinderne kan så afprøve
deres prototyper i tanken,
mens de øvrige deltagere -
altså kursisterne - ser un-
dervandsfilm eller modtager
teoretisk undervisning.
Grunden til prisnedsæt-
telsen er, at Dansk Fiskeri-
teknologisk Institut har fået
en ny og gunstigere lejeafta-
le med Nordsøcentret. I
1988 var man nødsaget til at
tage 3.840 kroner i timen for
leje af prøvetanken. Denne
pris har i år kunnet sættes
ned til 3.015 kroner.
JJnder afprøvning i prøve-
tanken stiller Dansk Fiske-
riteknologisk Institut nor-
malt et mandskab til rådig-
hed, som består af en inge-
niør og tre teknikere.
Dansk Fiskeriteknologisk Institut stiller normalt en inge-
niør og tre teknikere til rådighed, når der udføres forsøg i
prøvetanken. Tanken er en af de største af sin sirt i Verden,
og omkring 250 trawlmodeller i skalaforhold fra 1:5 til 1:30
har til dato været afprøvet i tanken.
Qimmit perlerornerat
isumakuluutaavoq
Qimmeqameq pillugu peqqussutit
malilluarneqarnissaat pisortat
erseqqissaatigeqqippaat
Nuup eqqaani qimmit
perlerornermik nappaa-
lalersinnaanerat anni-
laanngatigineqaqqiler-
poq. Terianniaq perle-
runnguatsiavissoq poli-
tik pisarisimavaat. Teri-
annissap biilit saassut-
tarsimavai aammalu po-
litik toqutsiniartut ersi-
ginngivillugit saassut-
tarsimagaluarlugit.
Teriannissap niaqua Kø-
benhavnimut nassiunne-
qarsimavoq Statens Veteri-
nære Serumlaboratoriami
misissomeqassalluni.
1987-imi septemberiugaa
aavariat ilaat Akiani tuper-
miniitillugu terianniamit
perlerortumit saassunne-
qarsimavoq, taamanikkullu
siullerpaameersumik paasi-
neqarpoq tamaani terian-
nissanik perlerortoqalersi-
m anera. Aavariaq piaartu-
mik passunneqarallarluni
nappaammik tunillanne-
qanngitsoorpoq, naak isik-
kami illuatigut teriannissa-
mit kiineqarsimagaluarluni.
Malinneqassapput
Pisortat periarfissaq iluat-
sillugu erseqqissaatigeqqip-
paat qimmit perlerorner-
mut qimmillu nappaataan-
nut allanut akiuussutissa-
mik kapineqarsimanissaata
qanoq pingaaruteqartigine-
ra.
Perlerornerup qimmit
nappaataannit allaanerus-
sutigaa inunnuttaaq tunil-
laassinnaagami. Taamat-
tuttaaq aamma qitsuit tu-
nillanneqarsinnaapput.
Tunillannartoq virusiu-
voq, uumasup napparsima-
sup qisia aqqutigalugu tu-
nillaattartoq, nappaallu ul-
lut 60-it qaangiutereerneri-
sigut aatsaat malunniussin-
naasarpoq. Taamaalippallu
amerlanerpaatigut tassa qa-
noq iliuuseqartoqarsinnaa-
junnaareersimasarpoq.
Amerlanerpaat, tassalu pif-
fissaagallartillugu akiuus-
sutissamik kapineqarsi-
manngitsut, tunillatsinner-
tik toqussutigisussanngor-
tarpaat.
Qimmit akiuussutissamik
kapineqarsimanissaannik
piumasaqarnermik saniati-
gut kommunimi pisortat po-
litiillu aamma qimminik pit-
tuttaanngitsunik Nuummi
toqoraasitsilerput.
Sioma Nuuginnarmi qim-
mit pituttaanngitsut 400-it
toqunneqarsimapput. Teri-
annissallu amerlinaveer-
saartinniarlugit Nuup kom-
munia pisaqartunut akiliu-
teqartarpoq. Akiliut terian-
nissamut ataatsimut 300
kroniuvoq, pisallu pamiua
rådhusimut tunniunneqar-
tassaaq.
Ikke lige
om hjørnet
En sammenlægning af de
to danske fiskeriorgani-
sationer Danmarks Hav-
fiskeriforening og Dansk
Fiskeriforening ligger
ikke lige om hjørnet,
skriver Dansk Fiskeriti-
dende i et referat fra en
generalforsamling i Cen-
tralforeningen for Vest-
sjællands amt.
Efter den såkaldte Lange-
linie-demonstration har der
ellers været stærke røster
fremme som krævede en
sammenlægning af de to or-
ganisationer.
Mens Havfiskeriforenin-
gen organiserer det »store«
fiskeri i Nordsøen, står
Dansk Fiskeriforening ho-
vedsageligt for det »mindre«
fiskeri i de indre farvande.
Hvis Dansk Fiskerifore-
ning skal gå sammen med
Havfiskeriforeningen, må
det ifølge referatet i avisen
være for at danne en grup-
pering af mindre kuttere,
der sikres indflydelse på lige
fod med de store.
Fiskeriteknologi
soqutiginngilaat
Grønlands Fiskeriteknologiske
Selskab aallartinniarlugu
suleqatissarsiorneq
arlalissuinnannguanit
qisuariarfigineqarsimavoq
Grønlands Fiskeritek-
nologisk Selskab pi-
lersinniarlugu kaju-
missaarut ungasissor-
suunngitsukkut »Kil-
lingusaaq«-mi ilann-
gupparput. Peqati-
giiffiliorniarnerunn-
gitsoq kisiannili sule-
qatigiiffiliorniameq,
inuit aalisarnermik
fiskeiteknologimillu
soqutigisaqartut naa-
peqatigiiffisarsinnaa-
saat.
Ulloq manna tikillugu
inuit arlalissuinnann-
guit tamatuminnga pi-
lersitseqataajumallutik
saaffiginnissimapput.
Matumuunalu oqaatigi-
neqassaaq soqutiginnil-
lutik nalunaarsimasut
taakkua aasap ingerlane-
rani nassinneqarumaar-
mata atortussanik sule-
qatigiiffimmik taamaat-
tumik pilersitsinissamut
tunngavissasunik.
Ilanngulluguli oqaati-
gissavarput uagut maani
aaqqissuisoqarfimmiit-
tugut - aammalumi Paa-
miuni Imarsiornermut
Aalisamermullu Ilinni-
arfimmiittut, isumassar-
siamik saqqummiussi-
suusut - tupigusuutigi-
gatsigu soqutinnittut
taama ikitsiginerat.
Taama ikitsigisaria-
qarsorinanngikkaluar-
put.
Ataguh pingaarnersai
oqaatigeqqilaariartigit:
Suleqatigiiffimmi tassa-
ni suleqataassagaanni
fiskeri teknologiusaria-
qanngilaq. Aalisamer-
mik aalisarnikkullu ajor-
nartorsiutinik soqutigi-
saqartuunissaq pingaar-
neruvoq. Arlaannilli ilin-
niakkamik tunngavissa-
qarsimagaanni sooruna-
limi iluaqutaaginnas-
saaq.
Peqataarussinnaaguit
atit najukkallu immersu-
gassamut ataaniittumut
allariarlugit uunga nas-
siuguk:
»Killingusaaq«
Box39
3900 Nuuk

Grønlands Fiskeriteknologisk Selskabi
mik pilersitsinissamut peqataarusup-
punga
Ateq: ................................
Najugaq:..............................
Postnr:........ Illoqarfik: ..........
KALAALLIT
NUNAANNI
KILISAATEQARFIK
Box 1035 - 3900 Nuuk - Tlf. 2 44 44 - Telex 90685
Qalorsualiorfik, Nuuk.............Tlf. 2 44 43
Qaluleriffik, llulissat...........Tlf. 4 35 00
Qaluleriffik, Qasigiannguit.......Tlf. 4 55 44
Qaluleriffik, Sisimiut............Tlf. 1 50 10
Qaluleriffik, Maniitsoq...........Tlf. 1 30 22
Qaluleriffik, Paamiut.............Tlf. 1 75 45
Qalorsuaasivik, Narsaq..Tlf. 3 11 00
Aalisarnermi umiarsuarnilu
atortuutinik
NIOQQUTEQARNEQ ILUARSAASSINERLU