Atuagagdliutit - 03.05.1989, Blaðsíða 4

4 kil I IM.l SAAQ
Immami miluumasut nakku ti gin eqam eri atorluamiameqamerilu pillugit ataatsimeersuartarnerit Island-ip aallamiuti-
gaa. Assimi takuneqarsirmaapput Islandermiut aallartitaasa ilaat, talerpilliuvorlu Canada-p aallartitaa.
(billednr. 16A-17)
Immami miluumasut nakkutigineqarneri atorluamiameqamerilu pillugit ataatsimeersuarneq Torshavnimi avannaamio-
qatigiit illuutaanni ingerlanneqarpoq.
■ Tillykke til os!
Lagmand Jogvan Sundstein ved
afslutningen af »The Second In-
ternational Conference on Mana-
gement and Rational Utilization
of Marine Mammals« i Torshavn
Det var Færøernes
lagmand, Jogvan
Sundstein, der ledede
Torshavn-mødet om
en fælles administra-
tion og udnyttelse af
havpattedyrene i
Nordatlanten. Jogvan
Sundsteins slutind-
læg på mødet kom til
at forme sig som et
»tillykke til os«, og vi
gengiver her den en-
gelske tekst i dansk
oversættelse:
»Vi er nu kommet til
slutningen af vore konfe-
rence. Og jeg ønsker blot
at takke jer alle en gang
til for at have bidraget så
godt til denne konferen-
cessucces.
Jeg mener, vi har haft
succes på to områder.
For det første har vi kun-
net mødes og diskutere
sager af vigtig fælles in-
teresse på en venlig og
konstruktiv måde. Vi
har, så at sige, haft chan-
cen for at debattere basis
uden at måtte bmge al
vores tid og energi på at
forsvare os selv mod de
følelsesladede synspunk-
ter fra miljø- og dyre-
værnsorganisationer.
For det andet har vi
halt muligheden for at
starte en proces hen mod
etableringen af et samar-
bejde, som på en effektiv
måde vil kunne håndtere
de reelle problemer.
Da Færøerne pludse-
ligt måtte se sig selv som
skydeskive for et samlet
angreb fra miljø- og dyre-
værns-lobbyister, kon-
centrerede vi os måske
for meget om vort eget
specifikke problem, fang-
sten afgrindehvaler.
Vi har nu indset, hvor
meget mere der står på
spil, nemlig selve retten
til at gøre rationel brug
af vores naturlige hoved-
ressource.
Det er nu lykkedes os
at etablere forbindelser
og veje til samarbejde,
som vi håber bliver nytti-
ge i dagligdagens storm-
fulde verden.
Lad mig slutte med at
sige tillykke til os for de
hidtidige resultater og
udtrykke de bedst mulige
ønsker for vort fremtidi-
ge samarbejde.
Jeg ønsker jer alle en
sikker lyemrejse. I skal
altid være velkomne til-
bage til Færøerne.
VOLVO J'KNTA TAMO 41 A
Godthåb Auto Service A/S
VOLVO
PENTA
Autoriseret fortiandter
og værksted.
Reservedele sendes
overalt.
KAPITAQ.
SJ/ Kapitaq ApS
njp/ v/Sara Heilmann. Box 133.3912 Maniitsoq
\»/ Tlf. 134 20. Telex 90707. Telefax 137 34
Sananeqart arput:
Masassiutit: Annoraarsuit. Qarlippaat. Aarat
Meqquluaa-
sallit: Kiatsit. Qarliit. Attallaat.
Alersersuit. Natsat
Producerer:
Olietøj: Anoraq. Bukser. Ærmer
Fiberpels: Trøjer. Bukser. Dragter. Sokker
Huer
Gennembrud for fælles
politik om havpattedyr
Den anden internationale konference om forvaltning og rationel udnyttelse af
havpattedyrene mundede ud i blandt andet ønske om uformelt samarbejde
medICES
Der er sket noget af et
gennembrud for en fæl-
les poltik omkring hav-
pattedyrene i det nord-
atlantiske område. Den
første internationale
konference om forvalt-
ning og rationel udnyt-
telse af havpattedyrene
blev holdt i januar 1988 i
Reykjavik, og følgekon-
ferencen, der fandt sted
den 18. og 19. april i Nor-
dens Hus i Torshavn,
mundede blandt andet
ud i ønsket om et ufor-
melt samarbejde med
ICES (International
Council for the Explora-
tion of the Sea).
Deltagerlandene i det fo-
rum, der også er blevet kaldt
»den alternative hvalfangst-
kommission«, nåede imid-
lertid frem til flere andre in-
teressante resultater. Delta-
gerne erkender således nu,
at man ikke ensidigt skal fo-
cusere på de problemer, et
enkelt land kan få med mil-
jø- og dyreværns-lobbyen
gennem udnyttelse af hav-
pattedyrene. I stedet bør
man samlet fastholde retten
til såvel forskning som en
rationel udnyttelse inden
for de enkelte landes territo-
rier.
Forskningen skal dreje sig
om hele det marine økosy-
stem i Nordatlanten og om-
fatte såvel bestandssam-
menhænge som samspillet
mellem havpattedyr og fisk,
ligesom forureningsaspek-
tet skal spille en stor rolle.
Det er meningen, at der
skal nedsættes et uformelt
råd, hvor hvert land, der lig-
ger ud til Nordatlanten i før-
ste omgang skal have et en-
kelt medlem. Der bliver mu-
ligheder for, at lande, som
ikke direkte grænser til
Nordatlanten, kan sende ob-
servatører til dette samar-
bejde.
Resolution
Mødet i Tors havn mundede
ud i en resolution, hvori for-
skellige ting præciseres.
Man slår således indled-
ningsvis fast, at der er behov
for såvel bevarelse som be-
s tandsforvaltning omkring
de marine pattedyr i Nord-
atlanten.
Det slås også fast, at
det er nødvendigt med
administrative procedu-
rer, som tager højde for
sammenhængen mellem
bestanden af havpatte-
dyr og fisk.
Ligeledes slås det fast, at
der er samfund omkring
Nordatlanten, som har be-
hov for oprindelig og sub-
stensiel udnyttelse af hav-
pattdyrene.
Og endeligt fastslår un-
derskriverne af resolutio-
nen, at de hver for sig øn-
sker at udvide samarbejde
omkring udforskningen af
havpattedyrene og deres rol-
le for økosystemet.
Det er på denne bag-
grund, der ønskes nedsat et
uformelt råd, Ugesom der
ønskes samarbejde med
ICES. Ligeledes skal der ud-
vikles mekanismer, som sik-
rer ansvarUg fæUes udnyt-
telse af fælles-bestanden i
området, og endehgt skal
der kunne oprettes den
nævnte observatør-status
for lande, der ganske vist ik-
ke grænser direkte op til
Nordatlanten, men alhgevel
har interesse i udviklingen
her.
Deltagerlandene
Der var over 40 deltagere
ved mødet i Torshavn. De
direkte impUcerede i samar-
bejdet er Canada, Island,
Færøerne, Norge, Japan og
Sovjetunionen. Grønland
har både ved Reykjavik- og
Torshavn-mødet deltaget
med observatørstatus. I år
var det Alfred Jakobsen fra
KNAPK og Kirsten TroUe
fra Hjemmestyrets Dan-
markskontor, der varetog de
grønlandske interesser.
Som observatør deltog og-
så en repræsentant for Nor-
disk Ministerråd.
Som leder af mødet i Tors-
havn fungerede Færøernes
lagmand Jogvan Sundstein.
Det blev besluttet, at sam-
arbejdet omkring Nordat-
lanten skal fortsættes med
et tredje møde, der skal fin-
de sted i Norge, enten mod
slutningen af 1989 eUer i be-
gyndelsen af 1990. På mødet
gav Sovjetunionen til kende,
at man gerne vil være vært
for det fjerde møde - sand-
synhgvis i 1991.