Atuagagdliutit - 03.05.1989, Blaðsíða 6

6 Kil.I IM.USAAQ
Kommissorium nu fastlagt
for fiskeristrukturudvalget
...og der har allerede været holdt de to første møder i udvalget
nye fiskeriformer og anven-
delse af andre redskabsty-
per, samt en vurdering af
mulighederne for en intensi-
vering af fiskeriundersøgel-
ser, blandt andet med hen-
blik på befiskning af andre
fiskearter.
9) En drøftelse af under
hvilken form opfølgningen
af strukturdebatten skal
finde sted. Det skal herun-
der vurderes, om der er be-
hov for et permanent ud-
valg, svarende til de fra an-
dre lande kendte »fiskeri-
råd«.
10) Udvalgets arbejde skal
være afsluttet i efteråret
1989, sådan at det kan dan-
ne grundlag for landsstyre-
medlemmets beslutninger
vedrørende tildeling af li-
censer og kvoter for 1990.
Det såkaldte »fiskeri-
strukturudvalg« har nu
fået et godtkendt kom-
missorium ar arbejde ud
fra, og de to første møder
er allerede holdt i udval-
get - Det første i øvrigt
netop med henblik på at
få lavet et kommisso-
rium. Nedsættelsen af et
fiskeristrukturudval g
var et af fiskeriorganisa-
tionernes krav til hjem-
mestyret, efter at de for-
højede rejeafgifter sid-
ste år blev besluttet i for-
bindelse med vedtagel-
sen af finansloven for
1989.
Der er otte medlemmer i
strukturudvalget. Det er to
fra APK, to fra KNAPK og
79-er foreningen, to fra Pro-
eks og to fra Erhvervsdirek-
toratet.
Der er ansat en økonom
som sekretær for fiskeri-
strukturudvalget, og derud-
over har udvalget bemyndi-
gelse til at supplere sig med
tilforordnede, som har sær-
ligt kendskab til de områ-
der, man kommer ind på.
10 punkter
Der er 10 punkter i det kom-
missorium, der er fastlagt,
og disse punkter er følgende:
1) Opgørelse af den samle-
de kapacitet i den grøn-
landske fiskeflåde, opdelt i
homogene fartøjsgrupper.
2) Opgørelse af den samle-
de kapacitet i de grønlands-
ke produktionsanlæg.
3) Opdeling af punkterne
1 og 2 i den offentlige sektor
og den private sektor.
4) Økonomisk analyse af
de enkelte sektorer i fiskeri-
et og disses indbyrdes sam-
spil.
5) Analyse af strukturen i
afsætningsleddet.
6) En analyse af det of-
fentligt ejede fiskeri og den
private sektors betydning
for samfundet samt forslag
til fremtidige retningslinier
for disse sektorers udvik-
ling.
Analysen skal munde ud i
et bud på den optimale sam-
mensætning af fiskeriflå-
den, set ud fra relevante
hensyn til:
a) landanlæggene (økono-
mi, beskæftigelse).
b) rentabilitet i fiskeriflå-
den.
c) samfundsøkonomien.
d) produktionsformerne.
e) afsætningsforholdene.
7) En analyse af det nuvæ-
rende prisfastsættelsessy-
stem vedrørende indhand-
lingspriser og eventuelt æn-
dringsforslag hertil samt
vurdering af de nugældende
tilskudsordninger til fiskeri-
et.
8) En analyse af de nugæl-
dende fiskeriformers betyd-
ning for fiskeriet samt for-
slag til et bestandsbevaren-
de fiskeri ved for eksempel
Kukkukuuaqqap nerisassiarinissaa
assigiinngitsorpassuarnik iliuuseqar- ^
luni piareersarneqarsinnaavoq -
nammineq misileriaruk. Kukku-
kuuaraq ulluinnarni nalliuttorsiorner-
milu nerisassaavoq mamartoq.
Der er mange måder at tilberede
kylling på - prøv det. Kylling er
dejlig mad både til hverdag og fest.
Tunumi immikkut
akuerineqarlutik
Namminersornerullutik Oqartussat
immikkut akuersillutik Tunumi
r ej emiarfimmi avannarlermi pisassat
ilaat 300 tons kujataanut nuutippaat
Kalaallit kilisaataat Tu-
numi rejemiartut ukioq
manna annertoorajussu-
arnik ajornartorsiute-
qartinneqarput. Sikor-
suaqarsimaqaaq aam-
malu anorersuaq inori-
aqqoriartulersorlu alla
takkuttarluni. Tamatu-
ma kingunerisaanik kili-
saatit Tunumiittut
qaammatit pingasut in-
gerlaneranni iluatsitsi-
gaangamik sap. ak. ataa-
seq pitsaanerpaaffianilu
sa. ak. marluk aalisar-
tarsimapput, piffissap
sinnera sileraannartar-
lutik. Ajomartorsiutillu
suli anigorneqarsimann-
gillat. Suli Tunumi sikor-
suaqaqaaq, pingaartu-
mik aalisarfimmi avan-
narlermi, tamaanilumi
kilisaatit Tunumi pisas-
samik 3/7-lii pinngitsoo-
ratik aalisartussaallugit.
Tunumi kilisaffiup kujal-
liup sikuerutipajaamerati-
gut kilisaatit aalisarsinnaa-
lersimapput, maannalu ta-
maani pisassatik nungutta-
lerlugit. Taamalu Tunumi
kilisaffiup avannarliup ti-
kinniamerani ajomartor-
POLAR-DYK
BOX 296 - 3900 NUUK
TLF. 2 26 56
siutit aamma takkuteqqip-
put.
Qujanartumilli Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat Inuutissarsiornermi Pi-
sortaqarfiat kilisaatit qjor-
nartorsiutaannut paasinnil-
luarput. Aprilip 20-anni
Inuutissarsiornermi Pisor-
taqarfiup isumaqatigiissut
Aalisarsinnaanermut Aku-
ersisartunut akueritissima-
vaa, taamalu kilisaatit Tu-
numi pisassaqartut kilisaf-
fimmi kujallermi pisas sa-
minnik nunguutsisut avan-
naatungaani pisassaminnut
akuersissut atorlugu kuja-
taatungaani rejemiaannar-
sinnaasut kilisaatit kattul-
lugu 300 tons tikillugit pisa-
rinissaata tungaanut. Tassa
imaappoq Tunumi kilisaf-
fimmi avannarlermi pisas-
sat ilaat 300 tons kujataa-
tungaanut nuunneqarput.
Taamatut immildtut aku-
ersissut kilisaatinut Tunu-
mi pisassamik tamarmiusut
4/7-liinik kilisaffimmi kujal-
lermi pisaqareersimasunut,
taamalu tamaani pisassa-
minnik nunguutsereersima-
sut atuuppoq. Kilisaffimmi
avannarlermi pisaqarsin-
naanermut akuersissut
atorlugu kujataatungaani
kilisalerunik taakku ullut
tamaasa Kalaallit Nunaanni
Aalisarsinnaanermut Aku-
ersissutinik Nakkutilliisu-
nut ullup unnuallu siuliani
qanoq pisaqartigisimaner-
minnik nalunaartassapput.
Taamatut immikkut akuer-
sissuteqarluni aahsameq
ingerlanneqassaaq kilisaatit
kilisaffimmi avannarlermi
pisassaritinneqartuniit 300
tonsit tikillugit kilisannis-
saata tungaanut, imaluun-
niit kilisaffiup avannarliup
sikuerunnissaata tungaa-
nut.
Taamatut immikkut aku-
ersissuteqarluni nuussineq
iluaqutigalugu kilisaffimmi
kujallermi ingerlaannarto-
qarsinnaanera qaqugu ato-
runnaassanersoq KANU-
AANA-mit nalunaarutigine-
qassaaq.
Immikkut akuersissute-
qarluni nuussinerup kingu-
nerisussaanngilaa kilisaatit
ataasiakkaat taamatut aali-
sartut pisassaasa amerlisin-
neqamerat. Kilisaatit ataa-
siakkaat taamaallaat kili-
sassinnaavaat Tunumi
1989-mi umiarsuarmut pi-
sassiissutigineqarsimasut.