Atuagagdliutit - 03.05.1989, Blaðsíða 12

12 Kil I.IM.l SAAQ

*
\ "
)
■ :
Ingen enighed om
laksesæsonen i 89
Der blev ikke opnået enighed om hvordan laksen skal
fanges i 1989 - det bliver landsstyremedlemmet for fiskeri
som skal tage beslutningen
Der er ikke enighed om,
hvorledes laksen skal fi-
skes i 1989. Ganske vist
blev der i efteråret 1988
nedsat en lakse-arbejds-
gruppe med henblik på
at få styr på fiskeriet for
1989 på et tidligere tids-
punkt, end det ellers ple-
jer at være tilfældet.
Men der er ikke enighed
i arbejdsgruppen, og der-
for bliver det i sidste en-
de landsstyremedlem
Kaj Egede, der kommer
til at bestemme, hvor-
vidt laksen i 1989 skal fi-
skes som bådkvoter eller
som hidtil i en kommu-
nal og en fri kvote.
Arbejdsgruppen består af
repræsentanter for Er-
hvervsdirektoratet, KANU-
KOKA, GFLK, KTU, GFI,
KNAPK samt for hjemme-
styrets statistikafdeling.
Efter fire møder i arbejds-
gruppen er der udarbejdet
forslag til landsstyremed-
lemmet om, hvornår laksefi-
skeriet i 1989 skal finde
sted. Det blev således ind-
stillet, at fiskeriet i år for
Nanortalik, Qaqortoq og
Narsaq Kommune skal star-
te 1. august og at fiskeriet i
resten af landet skal starte
18. august.
Uenighed
Vedrørende selve fiskerifor-
men i 1989 blev der taget en
flertalsbeslutning på
KNAPK’s kongres, som går
ud på, at kvoten for 1989
ikke skal fordeles som båd-
kvoter. Beslutningen blev
fremlagt til laksearbejds-
gruppen, hvor den blev støt-
tet af KANUKOKA. Pro-
duktionsrepræsentanterne
og GFLK indstillede imid-
lertid, at kvoten for 1989
blev fordelt som bådkvoter.
Repræsentanterne for
produktionsanlæggene og
GFLK begrundede deres
forslag med, at bådkvotesy-
stemet skulle give en bedre
kvalitet og dermed bedre
eksportpriser, samt at syste-
met skulle muliggøre bedre
styring og kontrol med den
til rådighed stående fiske-
mængde.
Repræsentanterne for
KNAPK stod fast på deres
forslag, som dejo havde med
fra kongressen, og da pro-
duktionsrepræsentanterne
og GFLK heller ikke var ind-
stillet på at fravige deres
synspunkt, blev der ikke
sendt nogen indstilling om,
hvordan fiskeriet skal fore-
gå i 1989. Det bliver så
landsstyremedlemmet for
fiskeri og industri, som
kommer til at tage en be-
slutning om, hvorvidt han
vil følge en kongresbeslut-
ning i KNAPK, eller om han
vil basere sin beslutning på
produktionsanlæggenes
synspunkt.
Overfiskeri
GFLK holdt fast ved institu-
tionens synspunkt omkring
bådkvoter, på trods af at
netop GFLK selv kunne
præsentere tal, som doku-
menterer et overfiskeri ud
over kvoten i 1988.
GFLK rapporterede nem-
lig, at der foruden den tildel-
te og landede kvote i 1988
også er tale om en urappor-
teret fangst, der andrager
cirka 20 % af totalen.
I KNAPK, som havde ind-
stillet kvoten for 1989 for-
delt således,at der stilles så-
vel kommunale kvoter som
en fri kvote til rådighed, be-
klager man, at dette forslag
ikke viste sig i stand til at
samle et flertal i arbejds-
gruppen.
Oqarporli ilimagigini ta-
matumuuna puisit piaraat
toqorarumaartut, pissutiga-
lugu puisit inersimasut,
sioma toqoramermit ani-
guisimasut maannakkut tu-
nillannartumut akiuussu-
tissaqalereersimassamma-
ta.
Aasaq mannalu nappaala-
sussatut ilimagineqame-
rupput puisit Tuluit Nunaa-
ta Hollandillu sineriaaniit-
tut.
GRØNLANDS
HJEMMESTYRES
TRAWLERVIRKSOMHED
Fabriksvej 4.3900 Nuuk. Tlf. 2 44 44. Telex 90675
Centralvodbinderiet, Nuuk.....Tlf. 2 44 43
Vodbinderiet, liulissat.......Tlf. 4 35 00
Vodbinderiet, Qasigiannguit.... Tlf. 4 55 44
Vodbinderiet, Sisimiut........Tlf. 1 50 10
Vodbinderiet, Maniitsoq.......Tlf. 1 30 22
Vodbinderiet, Paamiut.........Tlf. 1 75 45
Vodbinderilageret, Narsaq......Tlf. 3 11 00
SALG OG REPARATION AF
FISKEREDSKABER
OG
SKIBSUDSTYR
Puisit
toqorarnerat
Annilaanngatigaarput
puisit Europap avannaa-
ta imartaaniittut a as aru
toqorakkikkumaartut,
svenskeq puisinik ilisi-
matooq Te ro Herkdnån
oqarpoq.
1989-imi kapisilinniarnissaq
isumaqatigiissutaanngitsoq
1989-imi kapisiliimiamissap qanoq ingerlanissaa pillugu isumaqatigiissu-
taanngitsoorpoq - naalakkersuisup aalajangiiffigisussanngorpaa
Ukiormanna kapisilinni-
arnissaq ukiunut siulii-
nut naleqqiullugu siusis-
sukkut aaqqiiffiginiarlu-
gu 1988-ip ukiaanerani
suleqatigiissitaliorto-
qarpoq 1989-imi kapisi-
linniarnissap qanoq aaq-
qissuunnissaa pillugu pi-
areersaasuss antik.
Suleqatigiissitaq inutta-
lerneqarsimavoq inuutis-
sarsiornermi pisortaqarfim-
miit, Kommuneqarfiit kat-
tuffiannit KANUKOKA-
miit, Kalaallit Nunaanni
Aalisarsinnaanermut Aku-
ersissutinik Nakkutilliiso-
qarfimmit KANUAANA-
miit, Kalaallit Tunisassior-
fianiit KTU-miit, Nuummi
Suliflissuarmit GFI-miit,
KNAPK-miit kiisalu pisor-
taqarfimmi kisitsisilerisu-
niit peqataaffigineqartu-
mik.
Kapisillit pillugit suleqati-
giissitaliaq sisam ari arluni
ataatsimiittareerluni 1989-
imi kapisilinniarnissap qa-
noq ingerlanneqamissaa
pillugu siunnersuusiamik
naalakkersuisup aalajangii-
nissaanut tunngavissamik
suliaqarsimavoq. Ataatsi-
miittarnerni pineqartuni
1989-imi kapisilinniarnis-
sap qaqugu aallartinnissaa
suleqatigiissitamiit isuma-
qatigiilluni inassutigineqar-
poq Nanortallip, Qaqortup
Narsallu kommunini kapisi-
linniarneq aallartissasoq
augustip aallaqqaataani -
nunallu sinnerani kapisilin-
niarneq aallartinnissaa
siunnersuutigineqarpoq 18.
augustimi.
Isumaqatigiinngitsut
Ukiormanna kapisilinni-
amissap qanoq ingerlanne-
qarnissaa pillugu KNAPK-p
ataatsimeersuarnerani
amerlanerussuteqartunit
isumaqataaffigineqartumik
aalajangiunneqarpoq 1989-
imi kapisilinniamissami ka-
pisilittassat angallatikkaar-
tumik agguaanneqassann-
gitsut. Aalajangiussaq ta-
manna suleqatigiissitamut
saqqummiunneqarsimavoq,
KANUKOKA-m iillu taper-
serneqarluni. Ajoraluartu-
milli suliffissuaqarfiit sin-
niisaasa kiisalu KANUAA-
NA-p sinniisaata piumasa-
raat angallatikkaartum ik
pisassiisoqarnissaa.
Suliffissuaqarfiit sinnii-
saasa taamatut piumasa-
qarnerminni tunngavigini-
arsimavaat kapisillit angal-
latikkaartumik pisassiissu-
taanerisigut pitsaasuusar-
nerat avammullu tuneqqin-
nerini akigissaamerusarne-
ri kiisalu kapisilittassat pi-
sariniarnerisa aqukkumi-
namerusamerat.
KNAPK-p sinniisaasa
kattuffiup ataatsimeersuar-
nerani aalajangiussaq sa-
neqqukku managu isumma-
tik aalajangiusimasimavaat
- tamatumalu kinguneraa
suleqatigiissitamiit 1989-
imi kapisilittassat qanoq pi-
sarineqamissaat pillugu
naalakkersuisumut inassu-
teqanngitsoomeq. Taamaa-
lilluni naalakkersuisup
nammineerluni aalajangiif-
figisussanngorpaa uldor-
manna kapisilittassat
KNAPK-p ataatsimeersuar-
nerani amerlanerusut aala-
jangigaat najoqqutaralugu
pisassiissutaassanerssut
imaluunniit suliffissuaqar-
fiit isumaat malinneqassa-
nersoq.
Aalisapilunneq
KANUAANA-miit ilann-
gullugu oqaatigineqarpoq
1988-imi kapisilinniamermi
Kalaallit Nunaata kapisilit-
tassaasa saniatigut pisari-
neqarsimasut 20 % angullu-
git annertussusillik nalu-
naaru tigineqarsimanngit-
sut. Taamaakkaluartorli an-
gallatikkaartumik pisasse-
eqqinnissaq KANUAANA-p
orniguminartinnerunerar-
paa.
KNAPK-p tungaaniit su-
leqatigiissitamut inassutigi-
neqarsimagaluarpoq 1989-
imi kapisilittassat ilai ta-
makkiutassatut immikkoor-
tinneqassasut sinnerilu
kommunikkaartumik pisas-
satut agguaanneqassasut.
Ajoraluartumilli isuma ta-
manna suleqatigiissitami
ilaasortat amerlanersut ila-
lersorsimanngilaat.