Atuagagdliutit - 31.07.1991, Side 22

22 Ukiut 250-it
250 år
*■
Svend Junge fik prakket
Hotel Hvide Falk på
- Illulissat har været en god by at komme til, og nu vil
Helene blive her, siger Ilulissats nyerhverver, Svend
Junge, til AG’s jubilæumsavis.
Det er ikke nostalgi, der
har fået Svend Junge,
mange-strenget matador
fra Nuuk, til at flytte
teltpælene til Ilulissat.
Det var ellers her, han
fik arbejde, da han i 1959
første gang kom til Grøn-
land for at opføre byens
vandsødæmning for
Hoffmann & Sønner. Det
var heller ikke Ilulissat
som sådan, der lokkede,
men mere et forbandet
uheld.
Ikke fordi han har for-
trudt det, men det var ik-
ke på vilkår hans mening
at overtage Hotel Hvide
Falk. Han fik det nær-
mest prakket på - usand-
synlig billigt og efter et
tilbud, som kun var be-
regnet på helt klart at
melde, at han ikke var
interesseret.
Ufrivillig hotelejer
Men sådan gik det ikke. Den
franske ejer accepterede, og
Svend Junge var hotelejer.
- Hvad gør man så?
- Man snakker med sin ko-
ne, for egentlig var det vores
hensigt at afvilde alle aktivi-
teter i Nuuk og flytte sydpå
til Danmark for at slappe af
på vore gamle dage. Men
hun var slet ikke i tvivl. Hun
ville op og muge ud og se, om
det var noget, vi kunne få til
at løbe rundt.
Det gjorde vi så, og det har
vi ikke et øjeblik fortrudt.
Ja, det skulle da lige være
mig, for nu vil Helene ikke
herfra igen. Hun trives, hun
kan lide befolkningen, byen
i det hele taget, naturen, ho-
tellet o.s.v., - så hvis jeg vil
til Danmark, får jeg sikkert
lov til at rejse alene.
- Nu er du jo ikke helt ny
i Ilulissat-sammenhæng - el-
lers ville jeg have spurgt dig,
hvordan det er at komme
hertil og etablere sig. Men
det har du jo prøvet før...
- Ja, det tror alle, men
bortset fra sommeren 1959
har jeg ikke haft noget med
Ilulissat at gøre. Det er børn
og svigerbørn, der har for-
søgt sig her i byen, men selv
har jeg ikke haft noget i
gang før nu.
I 1959 Dengang i 1959 skal
jeg love for, det var
anderledes. Jeg tror, der
kun var ca. 1000 mennesker,
der var og ikke ret mange
huse. Vejene var ikke
asfalterede. Når vi skulle
over til dæmningen blev vi
sejlet fra havnen, og når vi
kom vi et par minutter for
sent, var båden sejlet, og vi
var nødt til at finde en eller
anden med en jolle.
Den sommer gav mig ikke
nogen særlig tilknytning til
Ilulissat, og det var bestemt
ikke med min gode vilje, at
jeg efter et helt liv i Nuuk nu
pludselig står som ny-er-
hverver i en fremmed by.
Men det har bestemt væ-
ret spændende, og vi har
haft glæde af at undersøge
forholdene og få belyst vore
muligheder. Vi har mødt
megen venlighed og føler os
virkelig velkomne her. Jeg
har mødt mange mennesker
- også folk jeg ikke kender -
som stoppede mig på gaden
og udtrykke glæde over, at
mig og min kone er her i by-
en eller over det, vi har gjort
med hotellet.
Det er jo ikke nogne ølstue
mere, men et sted, man kan
tage familien med og spise
billigt. Fulderikkerne har vi
smidt ud og henvist dem til
andre etablisementer. Her
på Hvide Falk vil vi ikke ha-
ve dem.
Det skal også mere ses
ATCON ØNSKER
ILULISSAT BY TILLYKKE
MED DE 250 ÅR
Det gør vi med sponsering af
Michael Pedersens fotoudstilling, der vi-
ses i dagene 15.7 - 15.8.91.
a
Svend aamma Helene Junge Danmarkimut nuunnialeraluarput, kisiannili Hotel Hvide
Falk pisiareqqullugu neqeroorfigineqarput. Tamannalu iluariinnarpaat.
Svend og Helene Junge ville ellers flytte til Danmark, men så Fik prakket Hotel Hvide Falk
på. Og det er de ikke kede af.
som et udtryk for, at vi øn-
sker, dette hotel skal være
Ilulissat-borgernes hotel, et
ordentlig sted, hvor man
kan tage hvemsomhelstmed
uden at risikere ubehagelig-
heder. Vi prøver blandt an-
det at lancere Hotel Hvide
Falk som familiehotel og
transithotel. Passagerer,
der venter på viderebefor-
dring til andre byer, kan
overnatte her, og vi gør alt
for at gøre opholdet be-
kvemt for dem.
For at skabe god atmosfæ-
re har vi taget malerierne og
kunstgenstandene fra Per-
len med hertil, og vi medner,
at vi nu har skabt et behage-
lig hotel og restaurations-
miljø.
Ikke vanskeligt
at komme udefra
- Har det ikke været spor
vanskeligt at komme som
fremmed - oven i købet som
fremmed dansker - og slå sig
ned i et veletableret sam-
fund, der vel egentlig kunne
have nok i deres eget?
- Det kan man slet ikke
sige. Vi er blevet godt mod-
taget her - både af byen som
sådan og af mange, mange
enkeltpersoner. Naturligvis
har der været nogle mindre
vanskeligheder, men ikke
noget man skal tage alvor-
ligt.
Det er klart, der engang
imellem er en eller anden,
der er mellemfomøjet med
noget, der så skal gå ud over
mig. Men det kunne ligeså
have været en anden, der fik
bøvlet. Nu er det tilfældigvis
bare mig, der engang imel-
lem nægter berusede perso-
ner adgang, og det kan let
vække nogle aggressioner.
Og ind imellem er der en ful-
derik, der siger, at jeg skal
skrubbe hjem til Danmark
eller hjem til Nuuk, men det
stikker ikke særlig dybt, og
jeg tager mig ikke af det.
Positivt og venlig
Alt i alt har vi mødt positivi-
tet og venlighed, og det er
noget, der varmer. Der er ik-
ke noget at sige til, at min
kone elsker det, og at hun
ikke vil herfra. Det kan ikke
være anderledes, og vi har
grund tU at være taknem-
melige for den velvUje, der
Svend Junge
har været med tU at bane
vejen for os.
Det vil vi sige Ilulissat tak
for og samtidig ønske tillyk-
ke med det flotte jubilæum.
Vi har ikke været med alle
årene, og det er heUer ikke
sikker, vi bliver gamle i går-
de, men indtfl nu er det gået
ualmindelig godt, og vi er
glade for en tid at være Uuli-
armiut.