Atuagagdliutit - 25.05.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 41 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilemeqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIL (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skafte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
PINE0AAHSSIINERU SAKK0RTUUT
NUUP EQQARTUUSSIVIANI massakkumut iki-
aroornartoq pillugu suliami annertuumi, aprilimi
Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu politiit misissu-
eqqissaarfigisaanni pinerloqataasimasut pingasut
eqqartuunneqarput. Pineqaatissinneqartut pingasut
taakku ukiuni pingasuni, sisamaat avillugu arfini-
linnilu pinerluuteqarsimasunik inissiisarfimmiit-
lussanngortinneqarput, aatsaallu taama sakkortuti-
gisumik pineqaatissiisoqarnera misigaarput. Inuit
oqartarput politiit eqqartuussiviullu ikiaroornartu-
erniarneq akiorniarlugu suliniarnerat sakkortoqi-
soq. Taamaaliornerat aamnta kukkuallaarsinnaan-
ngilaq.
Inuppassuillu tamanna ajorinngeqaat: Inupa-
laarsuit pillarlugit! Kalaallit Nunaannut ikiaroor-
nartumik eqqussuinermi pingaarnerusut misigit-
taatsut qanoq iliuuseqarfiginissaannut piffissan-
ngorpoq.
Inuilli allat ikiaroornerntinni eqqissinermik mi-
sigisaqartartut isumaqarput pineqaatissiinerit sak-
kortuallaartut, nunarsuarmilu sumiiffinni allani, i-
kiaroornartumik inerteqquteqarfiunngitsuni ulluin-
narnilu inuunermut ilaatitsiinnarfiusuni pissutsit
innersuullugit.
Kisiannilu uagut nunatsinni tamanna allatut isu-
maqarfigaarput. Ikiaroornartumik eqqussisarneq
nioqquteqartarnerlu inatsisinik sakkortuumik uni-
oqqutitsinertut isigisarparput, tamannalu ilisinta-
likkatsinnik mi.sillerfiginerluttariikkatsinnillu tun-
ngaveqartipparput.
PINERLUNNERM1 pingaarnerullutik inuttaasut,
taakku pisisartuisa tuniniaassisartuisalu ikiaroor-
nartumik atuineq iluanaarfigisaqaat. Mianersortu-
mik nul-imiit aallartikkaangamik piffissap sivikit-
suaraannannguup ingerlanerani aningaasanik iser-
titaqangaatsiartarput, allaallu ilaasa inuunermik
sinnerani atortorissaaginnarlutik inuunissartik qul-
akkeersinnaavaat - tassa inuusuttuunerminniit to-
qunissamik tungaanut isumakuluuteqaratik inuus-
sutigisinnaallugu.
Anguniagaallu ataasiinnaasarpoq. Aningaasat.
Aningaasat pissarsiariuminartut. Imminnuinnaq
eqqarsaatigisarput, ajortumillu attorneqartussat
eqqarsaatiginngilluinnartarlugit. Inatsisinik inoqa-
tinullu paasinnittarneq allaanerusimagaluarpat il-
inniarnerit kipiinnakkat, suliffissaaleqineq, inuit
piginnaaneri atorluarsinnaagaluarlutik atunngit-
soortut, aningaasanik nunamiit annissuineq, ikia-
roortartut tarnimikkut nappaateqalernerinut katsor-
saanerit, ikiaroortartut sivisoorsuarmik ikiaroor-
tartuusimallutik aniguisinnaajunnaartut, inuit i-
nuuneri allatut ingerlasinnaasimagaluit inuiaqati-
giinnit aningaasartuuteqarfiuvallarneq ajorsimas-
sagaluarput.
Tamakkorpassuit eqqarsaatigineq ajorpaat, im-
minnuinnarli eqqarsaatigisarlutik. Inuit taakku
amerlanersaat suliffigissaarput, ilinniagarissaarlu-
tik, pikkorissuullutik siunissaqarluarlutillu. Taa-
maakkaluartorli allat inuuneri akigalugit pisuun-
ngupallanngikkunik tunniutiinnarusunngillat.
60-IKKUT QITEQQUNNERANNI Danmarkimi
ikiaroornartumik pujortartartut »ikiaroornartoq
uloriananngitsoq« suaartaatigaat, taamanimi ilisi-
masaqarfigineqarpianngilaq. Kalaallit Nunaannili
uagut immiaaqqat qajassuartumillu killilersuineq
kisiisa ingerlappagut. Taamani ikiaroornartoq Rus-
land-imi illoqarfiit ilaattut isumaqarfigisarsimaga-
luarparput.
Ikiaroornartuerniartartorsuil suleqataasa ilaat
Beirut-imi ikiaroornartumik 20 kilo-mik tigummi-
saqartoq tigusarineqarami ukiuni 30-ini paarnaa-
russassanngorpoq, Danmarkimilu oqallinnermi pi-
umasaqartoqarpoq naalagaafftup angerlartinniar-
tariaqaraa!, oqallittulli ilaat isumaqarput angut
taanna »asiussertariaqartoq«, namminermi taman-
na piumasarimmagu.
Massakkut ikiaroornartoq pillugu ilisimasagut
annertunerupput. Puakkut kræfteqalissutiginagu
pujortarneq toqussutaasinnaanngitsoq nalunngilar-
put, kisiannili ilisimannittorpassuit (!) ikiaroor-
nartoq ulorianarnerpaatut taasarpaat. Niaqulaaler-
sitsisinnaavoq aammalu inuunermi atukkanut ki-
ngunerlutsitserujussuarsinnaalluni.
TAAMAAKKALUARTOQ ajornartorsiummik ta-
matuminnga soquliginnippallaanngitsunik tamatta
ilisarisimasaqarpugut suleqateqarlutalu, taakku
inatsisit ikiaroornartumillu atuinermut akerliuneq
ingasattajaarnertut isigisarpaat. Inuimmi nammi-
neerlutik ikiaroortalertarput. Ajoraluartumillu iki-
aroortartut amerlaqaat, amerlaqisulluaamma ma-
ligassatut isiginiaraluakkagut ikiaroortarlutik.
Ilami allaat inatsisartut oqaluttarfianni politikerit
ilaat ikiaroorniutinik atuisuusimagunarluni ikia-
roomartup nuannersui pillugit inatsisartuni ilaasor-
tat innuttaasullu paasitinniaraluarpai.
Iluatsitsinngilarli. Qujanartumik. Kisiannili ima
sunniuteqartigisimavoq atuisunit kukkunertut isi-
gineqarunnaarluni.
IKIAROORTARTUT tamarmik - aammattaaq a-
tuinerminnik aqutsisinnaasut - inupiluit ippassiga-
mi eqqartuunneqartut tapersersorpaat. Suliniutaat
inatsisinik unioqqutitsinerujunnaarsinniarpaat, ta-
persersorpaat nerisillugillu. Inuit taamatut taper-
sersuisut eqqartuunneqartutut sulilu tigusaasiman-
ngitsutut ingasattajaartigaat.
Iluartuliorneq qaangiutereerpoq. Ikiaroornerup
nuannersui pineqarunnaarput, piumatunersuarlu
kisinngorussimalluni. Ikiaroomartunik naatitsivis-
suit akissarsiortut nakkaatigineq ajorpaat, takkar-
tartulli tassaappul tunisiffigisartagaat.
EQQARTUUSSIVIMMI pineqaatissiissutaasut
eqqortuupput, taamatullu ingerlatsisoqaannartaria-
qarpoq. Kinaluunniit »niuemiutinik« ilisimasaqar-
luni nalunaanngitsoortoq paasisinnaasaanik eq-
qartuunneqartariaqarpoq. Inatsisinik atuutsitsiniar-
nitsinni tamanna periarfissat ilagaat atorluartari-
aqagarput.
SKRAPPE HASH-DOMME
DEN NUUK’ske KREDSRET har til dato dømt
tre af de implicerede i den store hash-sag, som i
april blev optrævlet af politiet i Grønland og Dan-
mark. Det er forløbig blevet til domme på tre, tre
et halvt og seks år i anstalten for domfældte, og
endnu har vi ikke set den skrappeste. I folkesnak-
ken opfatter man det som en hård kurs, som politi
og retsvæsent har lagt for at komme den hårde ha-
sh-buiseness til livs. Og det er næppe helt forkert.
Mange synes, det er i orden:G/v dem kniven, der
røvhuller! Det er på tide, der bliver gjort noget ved
de kyniske bagmænd bag hashimporten til Grøn-
land.
Andre, der mener at kunne finde noget forso-
nende ved hashrygning, opfatter dommene som
urimeligt hårde og henviser til forholdene andre
steder i verden, hvor hash er en lovlig og integre-
ret del af den daglige virkelighed.
Nu er det bare sådan, at vi ser anderledes på det
her til lands. Hash-import og handel er en alvorlig
ulovlighed, og baggrunden er velunderbygget vi-
den og dyre erfaringer.
BAGMÆND, hælere og forhandlere slår mildt
sagt mønt på hashrygernes hang til stoffet. Med
lidt forsigtighed kan man starte fra NUL og i løbet
af relativt kort tid tjene så mange penge, at den vel-
anbragte gevinst kan skaffe et indtægtsgrundlag
for en tilværelse med materiel overflod resten af li-
vet - et såkaldt bekymringsløst liv fra ungdom til
grav.
Og det er det, de går efter. Penge. Lette Penge.
Et rendyrket egoistisk motiv, der lader hånt om
følgerne for de mange, der berøres af det. Samfun-
dets omkostninger på mislykkede uddannelser, ar-
bejdsløshed, uudnyttede menneskelige ressourcer,
penge ud af landet, behandling af hash-psykoser,
langtidsbrugere, der mærkes for livet, menne-
skeskæbner der kunne have fået et andet forløb,
hvis holdningen til lovgivningen og til medmenne-
sker havde været anderledes.
Alt det lader de hånt om og sætter hensynet til
sig selv over alt andet. Det er folk, der for de fle-
stes vedkommende har godt arbejde, god uddan-
nelse, de er dygtige og har fremtiden for sig. Men
alligevel helmer de ikke, før de er blevet hurtigt ri-
ge, på andres bekostning.
I MIDTEN AF 60’erne var hash-rygerne i Dan-
mark en slags Robin Hood’er, der gik foran for at
vise vejen med et »ufarligt russtof«, som man ikke
vidste så meget om. I Grønland klarede vi os med
øl og lempelige restriktioner. Hash var en by i
Rusland.
En af Robins raske danske svende blev i Beirut
taget med 20 kilo hash og røg 30 år i fængsel, og
debatten i Danmark svingede fra et krav til rege-
ringen om at få ham hjem!, mens andre ønskede at
han skulle »rådne op«, for det havde han selv bedt
om.
Nu ved vi meget mere om hash. Vi ved, at selv-
om man ikke kan ryge sig ihjel uden at få lunge-
kræft, så betegnes virkninger af mange kendere(!)
som det farligste narkotika. Man kan simpelthen
blive bindegal af det, hvis uheldet er ude, og de so-
ciale og de langsigtede virkninger er uoverskueli-
ge.
ALLIGEVEL HAR VI vel alle bekendte eller kol-
leger, der bagatelliserer problemet og opfatter lov-
givningen og modstanden mod hash som hysteri.
Det er folk, der ryger selv. Og dem findes der des-
værre mange af, også mange, man naturligt kunne
forvente ville gå foran med et godt eksempel.
Vi har sågar set en politiker i landstingssalen,
formodentlig påvirket og i vævende og usammen-
hængende vendinger forsøge at åbne landstingets
og befolkningens øjne for hashens velsignelser.
Den gik ikke. Heldigvis. Men den gik alligevel
så meget, at det var et signal til i det mindste bru-
gerne om, at det ikke er så forkert endda.
ALLE HASH-RYGERE - også dem, der kan styre
det selv - er med til at støtte banditterne, som nu
bliver dømt i retten. De legaliserer deres aktivite-
ter, bakker dem op og brødføder dem. De er hold-
ningsmæssigt lige så langt ude som dem, der nu er
knaldet, og dem der stadig går fri.
Robin Hood-tiden er forbi. Det er ikke mere sa-
gen, det handler om, men nøgtern griskhed. She-
rwood-skoven er udskiftet med en hashsump, som
lykkens riddere selv går uden om, mens deres ofre
hænger i dyndet.
DOMMENE I KREDSRETTEN er i orden, og
kursen bør holdes. Enhver form for meddelagtig-
hed i disse »forretninger« skal dømmes, så det kan
forstås. Det er én af de muligheder, vi har for at
håndhæve loven, og den må vi udnytte.