Atuagagdliutit - 25.05.1995, Blaðsíða 13

Nr. 41 • 1995
13
GRØNLANDSPOSTEN
Besat af sex
Mange mennesker får livet ødelagt af
tvangstanker og tvangshandlinger
All. Erik Munster
Piffissami matumani Dan-
markimi Michael Douglas
filmimi »Afsløring«-imi nu-
annarineqarluarpoq, tassani
pisortaminit arnaasumit qa-
ninngoorneqartuarluni. Kisi-
annili isiginnaartitsisartoq
48-nik ukiulik taanna killor-
morluinnaq ittumik ajornart-
orsiuteqarpoq.
Tusagassiutinut nalunaaru-
tit arlallit malillugit angut
taanna atoqatigiinnermik
eqqarsaatigisartakkaminik
ima artorsinneqarsimatigaaq
allaat sapaatit akunnerini
pingasuni Arizona-mi nap-
parsimaviit ilaanni katsorsar-
neqartariaqalersimalluni. Ilu-
atsilluartumik katsorsameqa-
reerami nuliaminut uterpoq,
siunissamilu allasioqqinnia-
rani imminut piumaffiginga-
atsiaqalersimalluni.
Katsorsaaneq qanoq inger-
lanneqarsimanersoq oqaati-
gineqanngilaq. Kisianni kats-
orsaariaaseq taanna aamma
isiginnaartitsisumut allamut,
tassa Rob Lowe-mut ator-
neqarsimavoq. Arnanik inu-
usoqisunik marlunnik
atoqateqarluni isertortumik
video-liaasimasoq takugami-
uk katsorsartariaqalerluni
imminut nassuerfigisimavoq.
Kisiannili Amerikamiin-
naq taamatut pisoqarneq
ajorpoq. Qanittukkut nivi-
arsiaq 16-inik ukiulik allaa-
serineqarpoq, taannalu
atoqateqamissaminik ujartui-
uaannarsimalluni Århus-ip
eqqaani Risskov-imi tarni-
mikkut nappaatillit napparsi-
maviani katsorsarneqarpoq.
Inuusukkaluaqaluni angu-
tit atoqatigisimasai ima
amerlatigisimapput allaallu-
unniit nammineerlugit kisis-
sinnaasimanagit.
Atoqateqamissaminik ujartu-
illuni imminut unitsissinnaa-
simanngilaq.
Niviarsiaq taanna isiginna-
artitsisartullu siuliani taasak-
ka imminut noqissinnaajun-
narnermut assersuutaalluars-
innaapput, taamaattorli im-
minul noqissinnaajunnaar-
neq atoqatigiinnerinnarmut
tunnganeq ajorpoq.
Inuit ajoquteqanngikkalu-
artut taamatut eqqarsartarneq
malugisinnaasarpaat. Assers-
uutigalugu oqaatigisinnaa-
varput inuit ilaasa kissarsuut
qamissimanerlugu imaluun-
niit matu paamaarsimanerlu-
gu pinngitsooratik misissort-
ariaqartarpaat. Inuit taamaat-
tut nalunngikkaluarlugu suli-
assartik naammassereerlugu
uteqqittarput, ilumul naam-
massivissimanerlugu takuni-
aannarlugu.
Meeqqat eqqiarnerup tun-
gaatigut anigugassaanngin-
gajattumik eqqarsaasersu-
lertarput. Asersuutigalugu
anartarfiliarnerit tamaasa er-
rortornissartik itisuumik im-
minnut piumasarilertarpaat.
Ilaanni ima errortukulaartigi-
sarput allaat qasseriarlutik
errortorsimanerlutik puigort-
arlugu, puigoraangamikkulu
aallaqqaataaniit aallarteqqit-
tariaqartarput.
Inuup taamatut atugallip
ilisimaneq ajorpaa sooq taa-
matut pissusilersornerluni.
Nammineq paasisimanninn-
gitsigineratulli ilaqutaasut
ilisarisimasallu paasisaqann-
gitsigisarput. Taamaakkalu-
artorli errortornissami amerl-
assusissai naammassisiman-
ngikkunigit tarnimigut qasu-
ersinnaaneq ajorpoq.
Anigorsinnaanngisamik
pissusilersornerit assigiinn-
gitsorpassuartigut atorneqa-
lersinnaapput - eqqiarneq,
atisaajarneq atisalersornerlu,
eqqiaaneq sulinerlu - taa-
maammallu inummut taama-
tut atugalimmut namminer-
mut assut ajoqutaasarsinna-
alluni.
Tarnip pissusaa pillugu il-
inniartitsissusiami angut ul-
lormut 200-250-eriarluni er-
rortortartoq eqqartorneqar-
poq. Taanna errortornermini
aqqaneq marloriarluni
qaqorsaaserluni asattarpoq
qaqorsaallu peerniarlugu as-
sani kuutsitsivigeqqittarlugit.
Ullormut equutissiat imusat
marluk-pingasut atorlarpai,
tunillatsikkumananilu matut
tigummivii aningaasallu at-
tunngisaannarlugit. Taa-
maammat angerlarsimaffiani
matut tamarmik ammajuaan-
narput, nuliatalu akiligassat
tamaasa isumagisariaqartar-
pai.
Angut taanna allanit tunil-
latsikkumanani pisortat an-
gallassissutaanni ilaanngisa-
annarpoq. Aqqusinikkullu
ingerlatilluni qimmit anaanik
tutisinissani mianersuut-
taqaa. Arlaleriarluni taamatut
pissusilersomini qaangerni-
arsarisarsimagaluarpaa, kisi-
annili sukattamini eqqissive-
eruttarninilu pissutigalugu
eqqarsaatini anigorsinnaann-
gisani naalaannartariaqartar-
simallugit.
Inuilli ilaat qujanartumik
piviusunngortitsinatik
eqqarsaasersuinnartarput..
Taamaakkaluartorli nuanniil-
liortaqaat. Assersuutigalugu
ullut ilaanni qanigisaminnik
toqutseriaannaallutik misi-
gisimasarput. Anaanap qitor-
naminik mikisumik toqutsis-
oornissani annilaangagisin-
naavaa uiusulluunniit nulia-
minik savimmik kapiseriata-
arnissani annilaangagisinna-
allugu.
Taamatut misigisarnerit
unnuakkuunerusoq takkut-
tarput, taamaammallu inunn-
guakkuluit taamatut eqqar-
sartartut unnukkut innalera-
angamik saviit sakkulluunni-
it ulorianarsinnaasut paarna-
arussuussinnaasarpaat, taam-
aaliorunik imaaliallaannaq
tigusinnaassannginnamikkik.
Niviarsiaq 16-inik ukiulik
atoqateqarnissamik ujartui-
uamini pillugu Danmarkimi
napparsimaviit ilaanni kats-
orsarneqarpoq. Atoqatigisi-
masani amerlangaarmata
qassiunersut naluai.
En ung pige på 16 år har
været indlagt på et sygehus i
Danmark fordi hun var for-
falden til sex. Hun havde
været i seng med så mange,
at hun ikke havde tal på
dem. (Ass./Foto:Jørgen
Sperling)
Eqqarsaatit taamaattut eqqar-
sartumut takornartaalluinnar-
lutik takkuttarput, ilami
toqunniarlugit eqqarsaatigi-
satik asasorujussuusaraluara-
mikkik.
Inuit nikallornermik nala-
ataqartut taamatut eqqars-
aqqajaanerusarput. Taamatut
eqqarsarneq ileqqorissaar-
nermut tunngassuteqarajut-
tarpoq, inummi kukkulluni
misigisimasoq pissusilersuu-
timinik mianersuussineru-
lertarpoq.
Oqaluttuarineqartartut ila-
gaat nakorsaq nikallornermik
nalaassilluni napparsimasu-
mut orniguttoq. Taassuma
pulaakkani misissorluarpaa
katsorsaatissaanillu tunillu-
gu; taamaakkaluartorli an-
gerlarami pulaakkani arlale-
riarluni uterfigeqqippaa, mi-
sissoqqillugu nakorsaatissaa-
tullu innersuussutigisani ta-
koqqillugu.
Nakorsap taamatut atugal-
lip pulaakkani qularunnaar-
nissami tungaanut tamaasa
tallimariarluni-arfinileriarlu-
niluunniit ornissinnaasarpai.
Nalunerli ajoraluarpaa taa-
matut pissusilersomini paasi-
uminaassaqisoq, kisiannili
nikallornini qaangiukkaangat
nakorsatulli allatulli sulisin-
naalertarpoq.
Oqaluttuaq taanna aallaa-
vigalugu paasinarluarpoq
inuit nikallornermik nalaat-
aqarlutik anigungassaann-
gitsunik eqqarsaasersulert-
artut pissusilersortalersartul-
lu iisartakkanik katsorsar-
neqarlutik qaangiilluarsinna-
asut. Kisiannili ajorarluartu-
mik tamarmik iisartakkat ilu-
aqutigineq ajorpaat. Nappa-
atit taamaattut qaangerumi-
naattarput, naallu sivisuumik
itisiliiffiusumillu oqaloqati-
giittaraluaraanni nappaat
taanna sakkukillisinneqaan-
narsinnaavoq aaqqivinneqar-
sinnaananili.
Af Erik Munster
Michael Douglas er aktuel i
de danske biografer med fil-
men »Afsløring«, hvor han
udsættes for sex-chikane fra
sin kvindelige chefs side.
Men i det virkelige liv har
den 48-årige skuespiller
åbenbart det modsatte pro-
blem.
Ifølge flere pressemedde-
lelser er han besat af sex i en
sådan grad, at han har været
indlagt til tre ugers afvæn-
ning på en klinik i Arizona.
Efter den vellykkede kur er
han vendt tilbage til sin kone
og er indstillet på ikke at fo-
retage flere sidespring i
fremtiden.
Det forlyder ikke, hvordan
behandlingen foregår. Men
den har også været brugt
over for en anden ameri-
kansk skuespiller Rob Lowe.
Han indså, at han burde lade
sig indlægge, da han opdage-
de, at der var blevet udgivet
en video, hvor man så ham i
fuld sving med to meget un-
ge piger.
Men det er ikke kun i
Amerika, at sådant noget fo-
regår. For nylig kunne man
læse om en 16-årig pige, der
havde været indlagt i to
måneder på Psykiatrisk Ho-
spital i Risskov ved Århus
for forfaldenhed til sex.
Trods sin unge alder havde
hun været i seng med så
mange, at hun ikke har tal på
det. Hun kunne bare ikke la-
de være.
Den unge pige og de to
skuespillere er eksempler på
de såkaldte obsessive, kom-
pulsive tilstande, som dog i
de fleste tilfælde ikke drejer
sig om sex. Kompulsioner er
tvangstanker og obsessioner
tvangshandlinger. Det er en
form for neurose, som er me-
get almindelig.
Selv hos normale menne-
sker kan man ofte træffe
symptomerne i mildere gra-
der. Det kan for eksempel
være en trang til at efterkon-
trollere, at man har slukket
for komfuret eller låst hoved-
døren efter sig. Vedkommen-
de kan ikke lade være med at
vende tilbage for at se efter,
selv om han faktisk ved, at
det er i orden.
Hos børn kan tvangshand-
linger dreje sig om den per-
sonlige hygiejne. Det kan for
eksempel være et indre krav
om et bestemt antal håndva-
skninger efter toiletbesøg.
Antallet er ofte højt, måske ti
gange eller mere, og bliver
de forstyrret i det, så de
glemmer, hvor langt de er,
må de begynde forfra.
Vedkommende ved ikke,
hvorfor han opfører sig
sådan. Det er lige så ufors-
tåeligt for ham som for hans
familie og bekendte. Men
han ville være ulideligt psy-
kisk anspændt, hvis han und-
lod at vaske hænderne det
bestemte antal gange.
Tvangshandlingerne kan
brede sig ud over mange ak-
tiviteter - vask, af- og påk-
lædning, rengøring og arbej-
de - så de kan blive svært
hæmmende eller ligfrem in-
validerende for personen.
En psykiatrisk lærebog
fortæller om en mand, der
vaskede hænder 200-250
gange om dagen med 12 ind-
sæbninger og afskylninger
for hver håndvask. Han brug-
te daglig 2-3 ruller toiletpa-
pir og undlod at røre ved
håndtag og penge for ikke at
blive smittet. Alle døre i
hjemmet måtte derfor stå
åbne konstant, og hans kone
stod for familiens betalinger.
Manden kørte aldrig med
offentlige transportmidler af
frygt for at røre ved fremme-
de. På gaden gik han med
yderste forsigtighed for ikke
at træde i hundeekskremen-
ter. Han forsøgte ofte at un-
dertrykke tvangshandlinger-
ne, men blev så tiltagende
spændt og urolig, så han til
sidst må følge den indre
tvang.
Nogle mennesker har kun
tvangstanker, som heldigvis
ikke kommer til udførelse.
Men de kan alligevel være
meget pinagtige. Det kan for
eksempel være, at de har en
tanke om, at de en dag vil gi-
ve efter for en impuls om at
dræbe en af deres nærmeste.
Det kan være en mors frygt
for at dræbe sit spædbarn el-
ler en mands for at stikke sin
kone med kniv.
Følelserne dukker især op
om natten, og de stakkels
mennesker låser måske hver
aften ved sengetid knive og
andre farlige genstande inde,
så de ikke kan få fat i dem.
Tankerne opleves som fulds-
tændig fremmede for perso-
nen, og de har intet imod de-
res tænkte ofre, tværtimod
elsker de dem højt.
Tvangshandlinger opstår
hyppigt hos mennesker, der
har en depression. De er som
regel af moralsk karakter,
idet den pågældende frygter
at have begået en fejl og føler
sig så tvunget til at kontrolle-
re sine handlinger.
En ofte citeret beretning
drejer sig om en læge, der
under en depression var på
sygebesøg. Han undersøgte
og behandlede patienterne
omhyggeligt; men alligevel
vendte han flere gange tilba-
ge til hjemmene for at genta-
ge undersøgelsen og kontrol-
lere recepten.
Han kunne gentage disse
kontrolhandlinger 5-6 gange
hos hver patient, uden at
hans tvivl forsvandt. Han var
selv til fulde klar over det sy-
gelige i sin adfærd, og da
hans depression var overs-
tået, kunne han igen arbejde
som enhver anden ansvars-
bevidst læge.
Ud fra denne beretning er
det forståeligt, at tabletter
mod depression kan hjælpe
en del patienter med obsessi-
oner og kompulsioner. Men
det gælder langt fra alle. Det
er en vanskelig sygdom at
komme til livs, og selv lang-
varig, dybdegående samtale-
terapi kan som regel kun
mildne symptomerne, men
ikke helbrede lidelsen.