Atuagagdliutit - 25.05.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 41 • 1995
£a gg'ajZ'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Suliffissaaleqisut ikilisut
Suliffissaaleqisut 1991-imut naleqqiullugit 1993-imi qaffangaatsiaraluartut
1994-imi agguaqatigiisinnerini ikileriarput
Suliffissaaleqisut 1993-imiit 1994-imut ikileriarsimapput.
Ledigheden er faldet fra 1993 til 1994 (Ass./foto:AG-arkiv).
NUUK(JB) - 1993-imiit
1994-imut suliffissaaleqisut
ikileriarput. Tamanna Ka-
laallit Nunaanni Naatsorsu-
eqqissaartarfiup naatsorsuga-
ani takuneqarsinnaavoq. Na-
atsorsukkani ersippoq sulif-
fissaaleqinermik eqqugaasut
1994-imut naleqqiullugu
1994-imi 12,3 procentimik
ikileriarsimasut.
Taamaakkaluartoq pivi-
usut allaanerupput. Naats-
orsuinermi suliffissaaleqisut
suliffissaaleqinermik eqqu-
gaasunut aamma piffissap
qeqqani suliffeqanngitsunut
avinneqarput. Siulliullugu ta-
asagut tassaapput inuit qa-
ammatip ataatsip ingerlane-
rani suliffissarsiortutut nalu-
naarsorneqarsimasut, kiisalu
piffissap qeqqani suliffeqan-
ngitsut tassaallutik qaammat-
ip qitequnnerani suliffissaar-
ussimasut.
Taamaammat ersarissaat-
igalugu taassavarput piffis-
sap qeqqani suliffeqanngi-
tsut 1993-imut naleqqiullugit
1994-imi 11,8 procentinik
ikinnerusimasut.
Første tur over
indlandsisen
Det lykkedes for ægte-
parret Uiloq og Øystein
Slettemark fra Nuuk, at
gå over indlandsisen.
Det tog dem 17 dage at
gå fra Ameralik ved
Nuuk til Isortoq ved
Ammassalik. Endvide-
re brugte de fem dage
til at gå fra kysten til
indlandsisen.
Det sidste døgn var
hårdt, idet Uiloq og Øy-
vind brugte 20 timer på
at gå ned ad gletcheren
til målet - Isortoq. De
har været heldige med
vejret, og bortset fra to
døgns pause undervejs
på grund af en piteraq,
så har det været ganske
pænt vejr. >
V J
1991 -imiit 1992-imut su-
liffeqanngitsut suliffissaa-
leqinermik eqqugaasut 16
procentinik amerleriarput
aammalu piffissap qeqqani
suliffeqanngitsut 20 procen-
tinik amerleriarlutik. 1990-
imiit 1991-imut amerleriar-
nerat annertoorsuuvoq, taa-
manimi kisitsisit tassaamma-
ta 20 aamma 33.
1994-imi suliffissaaleqi-
nermik eqqugaasut 15-59-
inik ukiullit agguaqatigiisil-
lugit 2570-iusimapput. Taak-
ku 10,6 procentiupput, kiisa-
lu piffissap qeqqani sulif-
feqanngitsutut nalunaarsorsi-
masut 1610-iugamik 6,6 pro-
centiullutik. Suliffissaaleqi-
sut procentinngorlugit naats-
orsornerini illoqarfinni inuit
Kalaallit Nunaanni inunng-
orsimasut, 15-it 60-illu
akornanni ukiullit tunngavi-
gineqarput, tamatumani su-
lisinnaasut qanoq amerlati-
gerpiarnersut ilisimaneqann-
gimamt tunngavigineqarsin-
naanngimmata.
Naatsorsukkat allattorsi-
maffiini takuneqarsinnaasut-
ut suliffissaaleqinerpaat tas-
saapput 20-iniit 24-inut uki-
ullit. Taakkunannga 13,1
procentit angutaapput arnallu
12,3 procentiullutik.
Takussutissiami allami il-
inniarsimasut suliffissaaleqi-
nermik eqqugaasimasut nal-
unaarsorneqarput. Suliffissa-
aleqinermik eqqugaasunit il-
inniarsimasut 19 procentii
angutaapput, annertunerusu-
mik suliffissuarni sanasutul-
lu ilinniarsimasuullutik. Su-
liffissaaleqinermik eqqugaa-
sunit ilinniarsimasut 11 pro-
centiinnaat arnaapput, taak-
kunanngalu annertunerusu-
mik niuemermi allaffissor-
nermilu ilinniarsimasuullu-
tik.
Suliffissaaleqisutut nalu-
naarsorsimasunit arnat angu-
tillu Kalaallit Nunaata avata-
ani inunngorsimasul 1,9
aamma 0,6 procentimik nalu-
naarsorsimapput.
Nuna tamakkerlugu 1993-
imiit suliffissaaleqisut ikile-
riarsimagaluartut illoqarfiit
Arbejdsløsheden falder
Efter en kraftig stigning i arbejdsæløsheden fra 1991 til 1993 faldt
ledigheden gennemsnitligt i 1994
NUUK(JB) - Der har været
et fald i ledigheden fra 1993
til 1994. Det fremgår af en
opgørelse udsendt af Grøn-
lands Statistik. Statistikken
viser, at der har været 12,3
procent færre berørt af ledig-
hed i 1994 end i 1993.
Men det er mere nuanceret
end som så. Statistikken ope-
rer med begreber som »be-
rørt af ledighed« og »ledige
medio«. Det første er en op-
gørelse over personer, der i
løbet af en måned har hen-
vendt sig som arbejdssøgen-
de, mens »ledige medio« an-
giver det antal personer, der
på en tilfældig dag midt i må-
neden var arbejdsløse.
Derfor skal der for et kom-
plettere udviklingen tilføjes,
at der var 11,8 procent færre
ledige medio i 1994 end
1993.
Fra 1991 til 1992 steg le-
digheden med 16 procent fle-
re berørte og 20 procent lie-
re ledige medio. Stigningen
var her knap så voldsom som
fra 1990 til 1991, hvor de
samme tal var 20 og 33.
I 1994 var gennemsnitligt
2570 mennesker i aldergrup-
pen 15-59 årige berørt af le-
dighed. Det svarer til 10,6
procent, mens 1610 ledige
medio svarer til 6,6 procent.
Ledighedsprocenten er be-
regnet på grundlag af samli-
ge grønlandskefødte perso-
ner i byerne mellem 15 og 60
år, idet man ikke har et nøj-
agtigt mål for den faktiske
arbejdsstyrke.
Af statistikkens tabeller
fremgår, at de ledighedsbe-
rørtes antal er størst fra 20 til
24 år. For mænds vedkom-
mende er der tale om 13,1
procent og for kvinders 12,3
procent.
En anden tabel viser den
kvartalsvise udvikling i an-
tallet af ledighedsberørte ef-
ter uddannelse. 19 procent af
de ledighedsberørte mænd
havde en uddannelse, for-
trinsvis indenfor industri og
håndværk. Kun 11 procent af
de ledighedsberørte kvinder
havde uddannelse, og det var
især indenfor handel og kon-
tor.
Af samtlige registrerede
ledige var andelen af mænd
og kinder født udenfor Grøn-
land henholdsvis 1,9 procent
og 0,6 procent.
Selvom landsgennemsnit-
tet viser et fald i ledigheden i
forhold til 1993, er der byer,
hvor ledigheden er steget.
Det gælder for eksempel for
Maniitsoq, hvor ledigheden
er steget med 78,3 procent,
Upernavik med 14,2 procent,
Qaanaaq med 13,4 procent,
Tasiilaq med 151 procent og
Ittoqqortoormiit med 22,9
procent.
Om statistikkens pålidelig-
hed hedder det i opgørelsen
fra Grønlands Statistik, at der
knytter sig en vis usikkerhed
til ledighedstallene blandt
andet på grund af, at næppe
alle ledige henvender sig på
arbejdsmarkedskontorerne.
Det gælder særligt for perso-
ner, der ikke opfylder beting-
elserne for modtagelse af
taksmæssig hjælp. For ek-
sempel er ledigheden blandt
unge under 18 år formentlig
undervurderet.
For det andet kan det i
praksis være svært at drage
grænsen mellem arbejdssø-
gende i-bygderne og i byder-
ne. Intet forhindrer jo folk i
bygderne at søge arbejde i
byerne.
For det tredie er begrebet
»født i Grønland« ikke noget
præcist mål for hjemmehø-
rende eller grønlændere. Me-
re end halvdelen af dem, der
ikke indgår i statistikken,
fordi de ifølge cpr-registret
er født udenfor landet, vurde-
res af kommunerne som »-
født i Grønland«. Endelig er
det ikke oplyst, om en person
på en given dag er ledig eller
i arbejde. Derfor hviler op-
gørisen over »ledig medio«
på en sandsynlighedsmodel.
ilaanni suliffissaaleqisut
amerleriarsimapput. Asser-
sutigalugu suliffissaaleqisut
Maniitumi 78,3 procentimik,
Upernavimmi 14,2 procenti-
mik, Qaanaami 13,4 procen-
timik, Tasiilami 151 procen-
timik aammalu Ittoqqorto-
ormiini 22,9 procentimik
amerleriarsimapput.
Nalunaarsukkat tutsuigi-
nassusiat pillugu allaaseri-
sami allassimavoq sykuf-
feqanngitsut amerlassusaan-
nik kisitsisit nalorni-
nartoqartut, tamatumunngalu
peqqutaasut ilagigaat sulif-
fissaqanngitsut tamakkeratik
suliffissarsiuussisarfimmut
saaffiginnittarnerat, taamalu
nalunaarsorneqartannginne-
rat. Tamakku tassaanerusar-
put inuit angissusileriikkanik
ikiuutisinissamut naleqqutin-
ngitsut. Assersuutigalugu 18-
it inorlugit ukiullit akornanni
suliffeqanngitsut ikinaagaa-
sarsimanerat ilimagineqar-
poq.
Aappassaanik nunaqarfin-
ni suliffissarsiortut illoqar-
finnilu suliffissarsiortut qa-
noq killeqarnersut oqaatigiu-
minaattarpoq. Nunaqarfim-
miummi illoqarfimmi sulif-
fissarsiornissaat akornutis-
sartaqanngimmat.
Pirigajussaannik »Kalaallit
Nunaanni inunngorsimaneq«
maanimiunut imaluunniit ka-
laalinut uuttuutaanngilaq
eqquissoq. Taakku affanga-
jaat naatsorsueqqissaarnermi
ilaanngitsut, tassa cpr.nr.-nik
nalunaarsuineq malillugu al-
lani inunngorsimasut, kom-
munini naliliiffigineqartarput
»Kalaallit Nunaanni inunng-
orsimasutut«.
Naggataagullu inuk ul-
lormi aalajangersimasumi
suliffeqannginnersoq ima-
luunniit sulinersoq paasissu-
tigineqanngimmat »piffissap
qeqqani suliffeqanngitsutut«
naatsorsuineq taamaassan-
gatsitsinerinnamik tunnga-
veqarpoq.
Suliffissaaleqisut 1993-imiit
1994-imut ikileriarsimapput.
Ledigheden er faldet fra
1993 til 1994 (Ass./foto:AG-
arkiv).