Atuagagdliutit - 25.05.1995, Blaðsíða 9

Nr. 41 • 1995
9
7^1ajfrajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
- Mittarfilioqataassaagut
Nuummi entreprenørit sisamat isumaqarput aqqusinnioqataanissamut
mittarfilioqataanissamullu naammattunik ilisimasaqarlutik, sulisoqarlutik
atussaqareerlutillu
NUUK(JB) - Nuummi entre-
prenørit sisamat suliffissuali-
ornissap nukinginnarsinera
pillugu naalakkersuisunut i-
laasortap Peter Grønvold Sa-
muelsen-ip sapaatit akunne-
ranni kingullermi AG-kkut
saqqummiussaqarneratigut
suliffissualiornialerput.
Aap, piffissami sivisuumi
paasiniaasareersimavugut,
aallarniiniartut ilaat, entre-
prenør Karl Bejder Nuum-
meersoq oqarpoq. - Kisianni-
li suleqatigiinnissamut isu-
maqatigiissut sapaatit akun-
neranni kingullermi atsiorne-
qarpoq.
Entreprenørit sisamat su-
liffissuanngorlutik kattunnia-
lersut tassaapput Karl Bejder
A/S, Larsen & Christensen
A/S, Gustav Hansen A/S
aamma Betoncentralen Aps.
Karl Bejder suliffissuan-
ngortussami oqaaseqartar-
tuutitaasoq AG-mut oqarpoq
suleqatigiinniarnermi siu-
nertaasoq Kalaallit Nunaanni
Nuummi Inuit
Ataqatigiit
NUUK - Følgende blev
valgt til den nye besty-
relse for Nuummi Inuit
Ataqatigiit under den
ordinære generalfor-
samling:
Formand Carl Chri-
stian Olsen, næstfor-
mand Johanne Petrus-
sen, sekretær Tola Ro-
sing Carlsen, kasserere
Ove Karl Berthelsen og
Sofie Lorentzen, besty-
relsesmedlemmer Inu-
araq Petersen og Tikkili
Isaksen.
Suppleanter Jonas re-
imer og Jaakunnguaq
Josefsen, og endelig
blev Kuupik Kleist og
Kisat Lynge Høegh
valgt som revisorer.
Nuummi Inuit
Ataqatigiit
NUUK - Nuummi Inuit
Ataqatigiit nalinginnaa-
sumik ukiumoortumik
ataatsimeersuarneranni
uku siulersuisunut qi-
nerneqarput:
Siulittaasoq Carl
Christian Olsen, tullia
Johanne Petrussen, al-
latsi Tola Rosing Carl-
sen, aningaaserisut Ove
Karl Berthelsen aamma
Tikkili Isaksen.
Sinniisussatut qiner-
neqarput Jonas Reimer
aamma Jaakunnguaq
Josefsen, kiisalu Kuu-
pik Kleist aamma Kista
Lynge Høegh kukku-
nersiuisutut qinerneqar-
lutik.
arfineq marlunnik mittarfili-
ortiternissap sapinngisamik
inuiaqatigiinnut pingaarute-
qarnissaa.
- Tunngavigisarput paasiu-
minarluinnarpoq, tassaavor-
mi sapinngisamik kalaallit a-
merlanerpaat sulisorineqar-
nissaat aammalu atortut sa-
pinngisamik kalaallinit pi-
gineqartut atorneqarnerunis-
saat, Karl Bejder nassuiaa-
voq. - Aammami aningaasat
nunatsiniitiinnarnissaat taa-
maalillutillu kaaviiaarteqqin-
neqarnissaat inuiaqatigiit a-
ningaasaqarnerannut peqqin-
narnerpaavoq.
- Ilisimalluarpavut
- Suliassaqarfiup matuma
iluani iluaqutaaniarluarsin-
naavisi?
- Aap, iluaqutaaniarluar-
sinnaavugut, Karl Bejder
oqarpoq. - Suliassat ilisima-
saqarfigilluareerpagut. Nu-
natsinni suliassanut kakkaffi-
gisaqarpugut, tassaappullu
qaartiterinerit atortussanillu
assartuisarneq. Suliassat
massakkumut suliaasartunit
annertunerugaluartut taman-
na apeqqutaanngilaq. Iluaqu-
taaginnassaarli.
- Aammami tamaani Ka-
laallit Nunaanni suliarinnis-
sinnaasut sinnilissuupput.
Atortorpassuarnik ullumik-
kut tamakkiisumik atorne-
qarsinnaanngitsunik ulik-
kaarpoq. Naluneqanngilarlu
Kalaallit Nunaanni sanaart-
orneq unikaallarujussuarsi-
masoq, taamaammallu suli-
assaqaleqqinnissaq ornigi-
nassaqaaq.
- Tikisitanik sulisoqan-
ngikkaluarluni mittaifiit sa-
naartorneqarsinnaasut oqar-
simavutit?
- Ilami, suliassanut taama-
tut naliliissuteqarpuguut,
Karl Bejder akivoq. - Ta-
mannami aamma angunia-
gaavoq, taamaammallu isu-
maqarpugut suulluunniit en-
treprenørit suliassaat avataa-
niit ikiorserneqanngikkaluar-
luta naammassisinnaallutigit.
Imaassinnaavoq suliassaqar-
finni allani ilisimasalinnit i-
kiorneqarnissaq pisariaqas-
sasoq, kisiannili ikiortaria-
qarnissaq annertunavianngi-
laq. Suliassalli pisariusut eq-
qarsaatigissagaanni nammi-
neersinnaavugut.
Pisiniassapput
- Suliassammi ingerlannis-
saannut atortut ullumikkut
pigisasi naammappat?
- Naamik, naammanngil-
lat, Bejder oqarpoq. - Atortu-
gut suliassaalersussanut tul-
luarsagaanngimmata pisini-
aqqaartussaavugut. Sooruna-
mi suliassamik taama anner-
tutigisumik suliakkerneqas-
sagutta taamaaliorusuppu-
gut.
- Nuummi mittarfiup alli-
lerneqarnissaa utaqqissa-
visiuk, imaluunniit illoqaifi-
up avataani mittarfiliassanut
suleqataan iarpisi ?
- Eqqartuinerput Nuummi
mittarfiup allilerneqarnissaa-
nut tunngassuteqanngilaq,
Karl Bejder akivoq. - Aal-
laqaammiit peqataareerpu-
gut, taamaammallu Måniit-
sumi Sisimiunilu immaqalu
sumiiffinni allani sanaartor-
nissanut neqerooruteqarnis-
sarput pissusissamisuugin-
nassaaq. Tamannali suli aala-
jangiiffigivinngilarput.
- Illoqarfmni allani entre-
prenørit suleqatigisinnaavi-
sigit?
- Tamanna aamma suli
isummerfiginngilarput, pis-
sutsilli massakkutut isik-
koqartillugit suliffissualias-
sarput Maniitsumi entrepre-
nørinit ilannguffigineqaria-
annaavoq. Suliap ingerlane-
rani tamanna paasiumaarpar-
put.
Akuerineqaqqaassaaq
- Massakkummi susoqassa-
va?
- Tullinnguuttussaq tas-
saassaaq piginnaaneqarner-
mik takutitsiniarnissaq, taa-
maalillunilu mittarfilioqataa-
sussanik pilerisaarisoqassal-
luni. Suliffeqarfiit, suliffis-
suit allalluunniit soqutigin-
nittut tassani nalilersuiffigi-
neqassapput. Atortussat ilisi-
masallu pigeriikkat aammalu
aningaasalersuisinnaaneq
tunngavigalugit nalilersuiso-
qassaaq. Pissutsillu tamakku
eqqarsaatigineqarnerini qu-
larutissaqarnata misigisima-
vugut.
- Namminersornerullutik
Oqartussat Kalaallit Nunaan-
ni inuussutissarsiutinik i-
ngerlataqartunut oqariartuu-
taat assigiiaartorujussuupput,
taamaammallu mittarfiliorti-
temermi kalaallit suleqataa-
nissaasa qulakkeerniarneqar-
nera isumalluarfigaarput,
Karl Bejder naggasiivoq. -
Aammalu piumasarisat
naammassisinnaallugit na-
lunngilarput.
Karl Bejder-ip suliffissuali-
assamik mittarfiliortiterner-
nut peqataasinnaanissaa
qularinngilluinnarpaa.
Karl Bejder regner bestemt
med, at hans konsortie kom-
mer med i
lufthavnsbyggerierne.
- Vi skal med til
at bygge lufthavne
Fire entreprenører fra Nuuk mener, de
ekspertise, mandskab og materiel til at
landingsbaner
Grønnedal uden »h«
NUUK - Sættenisserne hav-
de rigtig været på spil, da AG
udkom den 16. maj. For na-
turligvis staves Grønnedal
uden »h«, sådan som der og-
så stod i den grønlandskspro-
gede PUILAS OQ/KILDEN
af Henrik Lund. Ydermere
drillede sættenisserne ved at
fjerne et par »ikke« i Henrik
Lunds danske del af PUILA-
SOQ/KILDEN.
Det første sted skulle der
stå: »Veteranerne i "krigen i
Grønnedal” samt borgmeste-
ren i Ivittuut kommune har
gjort et godt stykke arbejde
for at bevare Grønnedal gen-
nem ikke ubetydelige ratio-
naliseringer uden at mindske
effektiviteten.«
Længere nede i teksten
skulle der have stået: »Hen-
synet til Arsuk-befolknin-
gens betjening på sundheds-
området, læge og tandlæge
service og formentlig også
andre områder må ikke
glemmes. Deres sikkerhed
bør ikke forringes, så må det
selvfølgelig blive en forplig-
telse for det øvrige Grøn-
land.«
Vi beklager fejlene, red.
NUUK(JB) - Fire entrepre-
nører i Nuuk har taget udfor-
dringen op fra landsstyre-
medlem Peter Grønvold
Samuelsen, der i sidste uge i
AG gik ud med en melding
om, at det begynder at haste
med konsortiedannelserne. -
Ja, egentlig har der været
sonderinger i temmelig lang
tid, siger en af initiativtager-
ne, entreprenør Karl Bejder,
Nuuk. - Men samarbejdsafta-
len blev underskrevet i sidste
uge.
Det er de fire entreprenø-
rer Karl Bejder A/S, Larsen
& Christensen A/S, Gustav
Hansen A/S og Betoncentra-
len Aps., der er gået sammen
om en konsortiedannelse.
Karl Bejder, der er tals-
mand for det nye konsorti-
um, siger til AG, at formålet
med samarbejdet er, at opfø-
relsen af de syv landingsba-
ner i Grønland skal have
størst mulig betydning for
samfundet som sådan.
- Filosofien er ganske en-
kelt, at vi vil have så meget
grønlandsk arbejdskraft be-
skæftiget og så meget grøn-
landsk materiel i sving som
overhovedet muligt, forkla-
rer Karl Bejder. - Det er også
bedst for samfundsøkonomi-
en, at pengene bliver i landet
og får lov til at cirkulere et
par gange ekstra.
- Vi er kendt med det
- Kan I overhovedet gøre jer
gældende, indenfor dette om-
råde ?
- Ja, bestemt, svarer Karl
Bejder. - Det er kendt arbej-
de, det her. Er der noget, vi
er gode til her i landet, så er
det sprængninger og flytning
af materiale. Det gør ingen
forskel, at der her er tale om
væsentlig større mængder,
end vi har arbejdet med tidli-
gere. Det er kun en fordel.
- En anden ting er, at vi har
en betydelig overkapacitet i
Grønland. Der findes meget
materiel her i landet, som ik-
ke anvendes optimalt i dag.
Det er almindelig kendt, at
der ikke har været gang i an-
lægsarbejderne i Grønland,
og det her er en kærkommen
lejlighed til igen at få gang i
hjulene igen.
- Du har sagt, at lufthavne-
ne kan anlægges helt uden
tilkaldt arbejdskraft?
- Jamen, det er da også vo-
res vurdering af den ting,
svarer Karl Bejder. - Det er
jo det, det hele går ud på, og
det er altså vores klare opfat-
telse at alt fald entreprenør-
arbejdet kan gennemføres
helt uden hjælp udefra. Det
kan godt være, at det bliver
nødvendigt at skaffe sig ek-
spertise indenfor andre fag-
grupper, men det bliver næp-
pe omfattende. Og hvad alt
det grove angår, så kan vi
selv.
Skal investere
- Men kan l klare jer med det
materiel, / råder over i dag?
- Nej, det kan vi ikke, siger
Bejder. - Vi skal ud. i nogle
investeringer, fordi materiel-
let ikke er ajourført til en op-
gave som denne. Men det gør
vi naturligvis gerne, hvis det
betyder, at vi kommer med i
anlægsopgaver af den stør-
relse.
- Vil I gå og vente en udvi-
delse af lufthavnen i Nuuk,
eller skal I deltage i entrepri-
har både
bygge veje og
ser udenfor byen ?
- Det her har ikke noget
med en udvidelse af lufthav-
nen i Nuuk at gøre, svarer
Karl Bejder. - Vi er med fra
begyndelsen, og vi finder det
uden videre naturligt at byde
på entrepriser i både Maniit-
soq og Sisimiut og måske an-
dre steder. Men det har vi ik-
ke nogen endelig beslutning
om.
- Kan i samarbejde med
entreprenører i andre byer?
- Heller ikke det er der ta-
get stilling til, men det ser i
øjeblikket ud til, at vi måske
udvider konsortiet til også at
omfatte en entreprenør fra
Maniitsoq. Det vil endeligt
vise sig, når vi er kommet
lidt længere hen.
Skal godkendes
- Hvad skal der ske nu?
- Det næste er noget, man
kalder prækvalifikation, og
det betyder, at der indbydes
til deltagelse i lufthavnsbyg-
geriet. De interesserede fir-
maer, konsortier eller hvad
de nu hedder, bliver her vur-
deret. Der tages hensyn til,
om materiellet er tilstrække-
ligt, om know-how’et er i or-
den og den finansielle formå-
en tilstrækkelig. Hvad de for-
hold angår regner vi os for si-
kre.
- Hjemmestyrets signaler
til de private erhvervsdriven-
de i Grønland er så entyden-
de, at vi har store forhåb-
ninger om, at den grønland-
ske deltagelse i lufthavns-
byggeriet sikres, slutter Karl
Bejder. - Og vi skal vide af at
leve op til de krav, der stilles.