Atuagagdliutit - 08.06.1995, Qupperneq 2

2
Nr. 44 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marluh.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skafte
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk 1
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
ILAANNIS ALLOQITTAG AASARPU GUT
SALLOQITTARTISSIMALLUNI paasigaanni
nuanniittaqaaq. Aammami annernartarpoq - poqer-
nerup poqinnginnerulaartoq salloqittaarisarmagu.
Danmarkimi naalagaaffiup folketingillu inunnik
uppertitsiniartarnerannut assersuutissarpassuaqar-
poq. Folketingimut qinersilemermi inunnillu taa-
sitsilernermi tamanna pinerusarpoq.
Imminnulluunniit salloqittaarisarput, soorlumi
SF-ip siuttua, Holger K. Nielsen partiiminut tama-
nut tupaallatsitsilluni qallunaat EU-mut tunuarsi-
maarnerannut atatillugu Edinburg-imi isumaqati-
giissummut uppilersinneqartoq. 1972-imi EF-imut
taasinermisulli kingullermik EU-mut taasinermi
qallunaat amerlanerussuteqartut assigalugit nak-
kaannarpoq.
EU pineqaleraangat tamatigut qallunaat qinersi-
sartui uppertinniarneqartarput Danmarkiarannguaq
avataaniit akuleruffigineqarani imminut paariin-
narsinnaasoq. Tamatigulli qinersisartut tupaallas-
simaqalutik mamiatsassimaqalutilluu paasisaraat
tamanna ilumuunngitsoq.
Nunap aalajangigassaagallartunik EU-mut isu-
maqatigiissuteqarniarallarnissani aalajangiutiin-
naraalu politikerit aalajangersakkat atuunnissaan-
nut sivisussuserititassamik isumaqatiginninnialer-
saraat.
ALLANNGUUTISSAT ANNERTUUT tamatta
annertunerusumik annikinnerusumilluuunniit tu-
nuarsimaarfigisarpavut. Immaqa annertuumik iliu-
useqanngikkaluarluta, mianersorlutali, taamaan-
nerpulli politikerit utaqqiinnarsinnaaneq ajorpaat.
Suut pigalugit ilisimareertarpavut, pissarsiassavul-
li suunersut ilisimaneq ajoratsigit sukkavallaamik
piviusunngornissaat piumasarisarparput. Aningaa-
sarliulernissarput annilaangagisarparput, inuillu
takornartat omilluta naalagaalernissaat piumaneq
ajorlutigu.
Taamaammat politikerit atuutsilerniagaasa ki-
ngunerisinnaasai nalilersuiffigalugit toqqamma-
vissatsinnik ujarlilertarpugut. Siunissami takkuk-
kumaartussat nuannarinngikkaagatsigit qinersi-
sartutut itigartitsiniartarpugut.
Aalajangiiffigisassalli annikitsukkaarlutik tak-
kussuuttut qinersisartunit pileritsaatigineqartarput,
tamatumalu inernerisaanik politikerit saqqummiu-
teqaagai tamakkerlutik akuerineqartarlutik.
Ilimanarporlu Danmarkip tamakkerluni Unioni-
mut ilaasortanngornissaa. Kattuffissuarmi taama
angitigisoq ilaannaasumik ilaasortaaffigineqarsin-
naanngilaq.
Massakkut qallunaat qinersisartut 1972-imi EU-
mut ilaasortanngornissaq taasissutigineqartoq taa-
sissutigigaluarunikku itigartitseqqajaqaat. Taa-
maattoqanngilarli.
Tamanna uppertitsineruvoq, taamaammallu qa-
noq iliuuseqartoqarniarli.
SULIFFISSUAQ KGH/KNI allanngortiterneqaler-
mat suliassat amerlaqaat, taamaaliornissamullu po-
litikkikkut akuersisussat amerlanerussuteqartinni-
arnerat ajornarsimaqaluni. Sorpassuit qaqiler-
neqaqqaarput. Taamani Siumup IA naalakkersui-
nikkut suleqatigaa, partiillu taassuma KNI-mi
qinersisartorpassuit puigornaveersaarpai. Soraar-
sitsinnaveersaarput, qinersisartorpassuillu nioqqu-
tissanik akitsuisarnernit eqqorneqartinnaveersaar-
lugit.
Tamatuma saniatigut Siumumiit neriorsuutigi-
neqarpoq namminersortut periarfissinneqassasut -
aammami atuisartut - taamaammallu KNI-p allan-
ngortiterneqarneratigut assigiimmik unammil-
leqatigiissinnaaneq qulakkeerniarneqarluni. Sulif-
fissuup aggulunneratigut tamatsinnut KNI-mullu
namminermut paasiuminarnerulernissaa anguniar-
neqarpoq. Tamatuma saniatigut assartuinermi akit
aamma sumiikkaluaraanniluunniit nioqqutissat
assigiimmik akeqartinneqarnerat allanngortin-
naveersaarneqarpoq, nunaqarfinnilu sullissineq
pitsanngorsarniarneqarluni.
Politikkikkut piumasarineqartut qinersisartunut
neriuutinngortinneqarput, naalakkersuisullu allan-
ngortiterinissamik aallartitsinissaq qulakkeerpaat.
SULINIULLI ajortoorfigineqaraluartoq allanngor-
titerineq iluatsippoq. Allanngortiterinertut taane-
qartoq naammassingajalivippoq, taamaallaammi
annikkitsunnguakkaat amigaatigineqarput. Tama-
tuma saniatigut politikerit tunngavissanik nutaanik
uppernarnerusunillu saqqummiussipput, tunngavi-
giligaallu politikkikkut piumasaasimasunut akerli-
upput.
Ullumikkut KNI-p pisariillisaanissamut naleq-
qussaanissamullu periarfissanik ujarlersinnaatitaa-
nerlernerata paasitinniarneqarnerani immikkut
ittunik tunissuteqamissaq pisariaqanngilaq, soor-
lumi namminersortut taamatut iliortariaqarsima-
sut: Atugassarititaasunik atorluaanissaq aningaa-
sartuutillu ikinnerusut, nioqqutissat amerlasuuk-
kaarlugit pisiarinerini iluaqutissat sunilluunniillu
tuniniaanermi iluaqutissanik ujarlemeq. Aqqutis-
saq taanna pitsaanerpaavoq, aammattaaq KNI-
mut.
Kisiannili isumaqatigiissummi tamannarpiaq
pineqanngilaq.
TAAMATUT PISOQARNISSAA aallaqqaam-
mulli pilersaarutaasimanersoq politikerilluunniit
uppertitsiniarsimanersut oqaatigiuminaappoq. Po-
litikerilli ilisimareersimassavat piffissap ingerlane-
rani piumasaqaatimik ilaat KNI-mut akilertariaqa-
lersinnaallugit. Piumasaqaatit sakkortoqaat, aala-
jangiiniamerli oqinnerulersippaat allanngortiteri-
nerlu naammassilluni.
Kiisalu J. Lauritzen-ip Royal Arctic Line-mi pi-
ginneqataassutaasa Namminersomerullutik Oqar-
tussanit tiguneqarnissaat saqqummiunneqarmat
KNI-p nassuiaataata oqallisigineqamera ajalusoor-
tinneqarpoq. Ataatsimiinnermi sivitsulooreerpoq
aammalu oqallittut qasunerat malunnarsereerluni,
kisiannili IA-p suujunnaarsitsiniarluni nassuiaataa-
sunut apeqqutai paaminnartut oqallinnermi nuan-
niilliortitsilerput. Oqallinneq naammassineqan-
ngikkaluartoq naalakkersuisunut siulittaasup nu-
taarsiassaq tamatumunnga tunngassuteqanngillu-
innartoq saqqummiuppaa, saqqummiussaalu ima
annertutigaaq allaat KNI pillugu oqallinneq unit-
toortinneqarluni.
KNI-p allanngortiterneqarnera piviusunngoreer-
poq. Allanngortinneqarsinnaanngilaq, immaqami
aamma ajorisassaanngilaq. Kisianni politikerit
uppertitsiniartarnerat iluarinanngeqaaq, aatsaallu
politikerit annertunerusumik piumaffigisinnaale-
rutsigit nuanniilliornerput qaangersinnaavarput.
Neriorsuutit piviusunngortitsinerillu oqimaaqati-
giinnerunissaat piumasarisariaqalerparput. Erseq-
qissarneqassaarlu ajortoortoqartillugu politikerit
akisussaaffiat ersernerlussarneqarnissaa akisus-
saassuseqannginnermillu taarsemeqarnissaa aku-
ersaarnanngimmat.
NOGLE GANGE BLIVER VI SNYDT
DET ER UBEHAGELIGT at opdage, at man er
blevet fuppet. Også fordi det gør lidt ondt - den
kloge narrer jo den mindre kloge.
I Danmark er der utallige eksempler på, at rege-
ring og folketing har manipuleret med borgerne.
Forud for folketingsvalg og folkeafstemninger.
Eller de snyder hinanden, som da SF-lederen,
Holger K. Nielsen, til hans partis forbløffelse lod
sig besnære af Edinburg-aftalen om de danske for-
behold til medlemsskab af den europæiske union.
Han hoppede i med begge ben ligesom flertallet af
den danske befolkning under folkeafstemningen
om EF i 1972 og under sidste unionsafstemning.
Hver gang det handler om EU bliver vælgerne
bildt ind, at det lille stråtækte Danmark får lov til
at være sig selv uden nogen form for indblanding
udefra. Og hver gang opdager de til deres forbløf-
felse og harme, at det kommer til at gå anderledes.
Aldrig så snart har man bestemt sig for en serie
nationale forbehold til unionen, før politikerne
giver sig til at forhandle om, hvor lang tid, de skal
gælde.
VI ER ALLE MERE ELLER mindre træge med alt
for vidtrækkende forandringer. Måske ikke lige-
frem reaktionære, men forsigtige, og det kan poli-
tikerne ikke altid vente på. Vi ved, hvad vi har,
men ikke hvad vi får, og derfor skal det alminde-
ligvis ikke gå for stærkt. Vi er bange for at få teg-
nebogen i klemme og vil ikke have, at fremmede
kommer og bestemmer.
Derfor prøver vi at vurdere konsekvenserne af
det, politikerne vil gennemføre og søge vor støtte
til. Og hvis vi ikke kan lide, hvad vi ser derude i
fremtiden, så er vi imod og siger fra som vælgere.
Men så lokkes vælgerne lidt efter lidt og skridt
for skridt til beslutninger, der i sidste ende svarer
til den komplette pakke, politikerne først præsen-
terede.
Set her fra landet ender det sikkert med, at Dan-
mark bliver uforbeholdent medlem af Unionen.
Sådan en kæmpeorganisation kan man ikke kun
være lidt medlem af.
Men hvis de danske vælgere i 1972 var gået til
folkeafstemning om dansk medlemsskab af et For-
enet Europa, så var det blevet et dundrende nej. Nu
får de det alligevel.
Det er manipulation, så det gør noget.
OMDANNELSEN AF MAMMUT-virksomheden
KGH/KNI var en ordentlig mundfuld, og det var
ikke så let at skabe politisk flertal for den. Mange
brikker skulle falde på plads. Siumut var i lands-
styresamarbejde med IA, der ikke glemte partiets
mange KNI-ansatte vælgere. De måtte ikke fyres,
og sammen med alle de andre vælgere måtte de
ikke belemres med stigende priser.
Samtidig havde Siumut lovet det private
erhvervsliv - også de handlende - en chance, og
derfor skulle omdannelse af KNI sikre lige kon-
kurrencevilkår. Desuden skulle splittelsen af den
store virksomhed i mindre opgavebegrænsede sel-
skaber skabe gennemskuelighed til fordel for os
alle og KNI selv. Samtidig skulle ensfragt- og ens-
prissystemet fastholdes, og der skulle gennemføres
serviceforbedringer i bygderne.
De politiske krav blev vælgernes forventninger
til det nye KNI og samtidig den parlamentariske
forudsætning for, at omstruktureringen overhove-
det kunne igangsættes.
SELVOM PROJEKTET blev en fiasko, blev
omdannelsen en succes. Omstruktureringen, som
den også kaldes, er stort set færdig, og der mang-
ler kun lidt løse ender hist og her. Samtidig står
politikerne med nye og overbevisende argumenter
på hånden, argumenter der fejer det forlig af bor-
det, som de politiske krav var et udtryk for.
I dag behøver man ikke have særlige gaver i
politisk bondefangeri for at skabe forståelse for, at
KNI nu må have frie hænder til at rationalisere og
tilpasse sig sådan som de private har gjort: Bedre
ressourceudnyttelse og lavere omkostninger, stor-
købsfordele og profitmageri på alle aktiviteter. Det
er vejen frem, også for KNI.
Men det var ikke helt præcis det, aftalen gik ud
på.
DET ER SVÆRT at sige, om dette forløb har
været planlagt fra begyndelsen, og om der er tale
om politisk manipulation. Men politikerne må
have vidst, at de på et tidspunkt ville blive nødt til
at give »køb« til KNI på nogle af kravene. Betin-
gelserne var for skrappe, men de lindrede på
beslutningsprocessen, og omstruktureringen blev
gennemført.
Til gengæld var præsentationen af nyheden om
hjemmestyrets overtagelse af J. Lauritzens Royal
Arctic Line-aktier betydeligt odiøs, fordi den sabo-
terede debatten om KNI’s redegørelse. Klokken
var mange, og trætheden havde allerede sat sit
præg på debatten, men IA’s påtrængende spørgs-
mål og kommentarer til redegøreisens bortforkla-
ringer var ubehagelige. Præcis midt i denne uaf-
sluttede debat kastede landsstyreformanden en helt
uvedkommende nyhed på bordet, og den var af et
format, der blokerede for en fortsat KNI-debat.
OMDANNELSEN AF KNI er en kendsgerning.
Den kan der ikke laves om på, og den er givetvis
også udmærket. Men den politiske manipulation er
en pestilens, som vi kun slipper af med ved at for-
lange større konsekvens af politikerne. Noget, der
i højere grad minder om et lighedstegn mellem løf-
ter og gerninger. Og så skal der markeres, når det
går galt, så det politiske ansvar ikke udvandes eller
erstattes med ansvarsløshed.