Atuagagdliutit - 08.06.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 44 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Naalakkersuisut KNI
naammagisimaarluaraat
1994-imi missingersuutit naapertorlugit 110 millioner
kroninik amigartoortoqaraluartoq Naalakkersuisunut
siulittaasup aqutsisut sulilluarsimanerannik qutsavigai
Lars Emil Johansen-ip KNI-mi ingerlatseqatigiijfiit siulersuisui sulilluamerusinnaanngorlu-
git allannguiffigai.
Lars Emil Johansen gør bestyrelserne i KNI-selskaberne mere effektive (Ass./foto:Knud
Josef sen).
NUUK (JB) - Sapaatit akun-
neranni kingullermi KNI-p
ingerlatsiviisa pingasut ataat-
simeersuarneranni naalak-
kersuisunut siulittaasup, Lars
Emil Johansen-ip KNI-mi
aqutsisut siulersuisullu er-
seqqissaavigai naalakkersui-
sut naammagittaalliutis-
saqavinngitsut. - Soorunami
massakkumut aningaasaqar-
nermi naatsorsuutit inerne-
risimasai nuannaarutiginngi-
lagut, kisiannili KNI-p allan-
ngortitemeqarnerani politik-
kikkut piumasaqaataasut siu-
nertaasullu naammassineqar-
simanerat naammagisimaar-
parput.
- Taamaammallu aqutsi-
sut, siulersuisut sulisullu uki-
uni atuipiloorfiusuni siullerni
suliarisimasaat pillugit qut-
saviginiarpakkam Lars Emil
Johansen suliffissuaq tamak-
kiisumik oqaaseqarfigalugu
oqarpoq. - Allanngortiteri-
nermi politikkikkut piumas-
aqaataasunik tulleriiaarineq
allaanerulissaaq. Massakku-
miit politikkikkut killilersui-
nerit aalajangersimasut,
soorlu suliffissaqartitsisus-
saatitaaneq assigisaallu ator-
neqarunnaassapput. Inger-
latsinermilu aningaasaqarneq
pingaamerusutut aallaavigi-
iissavarput.
Politikki taamaattoq kik-
kulluunniit paasisinnaavaat.
Aammattaaq KNI-mi, tassa-
nimi pilersaarusiortuusut
politikkikkut killilerneqarta-
reersimapput. Nammineer-
nerulissapput, niuerpalaartu-
millu ingerlatseriaaseq sulif-
fissuup ingerlateqqinnissaani
tunngaviulissaaq.
Sulisut nutaat
Oqartoqarsinnaavorlu sulias-
sanik taamaattunik isuma-
ginnittussanik sulisussarsiso-
qareermat. »Umiarsuarmi
inuttatoqaasunit« KNI Pigin-
nittuni direktøri, Jørgen Staf-
feldt kisinngorussimalerpoq.
KNI Pilersuisumi direk-
tøri, Ole Møller, soraarpoq,
direktør Peter Vagn Jensen-
imillu taarserneqarluni.
Keld Askær Sisimiuni
KNI Pisiffiup direktørilerpaa
sullerissoq, taassumalu Jes-
per Larsen taarserpaa. Direk-
tørit taakku marluk qallunaat
inuussutissarsiutinik inger-
lataqarneranni pitsaalluin-
nartutut taaneqartarput, taa-
maalillutillu KNI-p periarfis-
seqqinniarnerani iluaqutaal-
luarsinnaallutik.
Siulersuisullu nutaat aam-
ma suleqataasussaapput.
Royal Greenland-ip direk-
tøria, Ole Ramlau-Hansen
siulersuisuni pingasuusuni
ilaasortaavoq. KNI Pisiffik
A/S-imi aamma KNI Piler-
suisoq A/S-imi siulittaasu-
mut tullersortaavoq aammalu
KNI Piginnittut A/S-imi siu-
lersuisunut ilaasortaalluni.
Atorfimmi tassani inissisi-
masoq periarfissanik akisus-
saaffinnillu ataqatigiisitsi-
sussaavoq, atorfillu taanna
KNI-p allanngortiterneqar-
nerani pingaaruteqarlualersi-
malluni.
KNI Holding-imi Jonathan
Motzfeldt siulittaasunngor-
poq. Taannattaarlu nutaanut
ilaalluni pissutsinik allan-
ngortitsinissamik pingaartit-
sisuuvoq. Mikael Petersen
KNI Pilersuisumi siulersui-
sunut siulittaasunngorpoq
Peter Ostermann-ilu KNI
Pisiffimmi siulersuisunngor-
luni. Marluullutik Piginnittu-
ni siulittaasumut tullersor-
taapput, politikkikkullu toq-
qagaasimagaluarlutik aam-
mattaaq siumut saatitsinissa-
mik pingaartitsisuusut.
Siulersuisuni politikkikkut
toqqagaasimasut saniatigut
ilaasortat allat tassaapput di-
rektøriuneq Ole Ramlau
Hansen, Royal Greenland,
direktøriuneq Jørgen Høj,
Dansk Olie og Naturgas
(DONG), direktøriuneq Ole
Bjerregaard, Grønlandsfly,
direktøriuneq Erik Sprunk
Jansen, medicinalfirmaet H.
Lundbeck, taannali Kalaallit
Nunaanni Greenex-imi di-
rektøriusimasutut ilisimane-
qarneruvoq.
Ministeriusimasut KNI-p
siulersuisuini
Nutaartaasullu ilagaat Dan-
mark-imi energiministeriusi-
masup Jens Bilgrav Nielsen-
ip KNI Pilersuisup siuler-
suisuini ilaasortanngornera.
Aatsitassat pillugit isumasi-
oqatigiinni ilaasortaasima-
gami Kalaallit Nunaannut
tunngassuteqartunik sammi-
saqartarsimavoq.
KNI Pilersuisup siuler-
suisuini ilaasortat ilaat tas-
saapput siulittaasoq Michael
Petersen, siulittaasup tullia
Ole Ramlau-Hansen, Povl
Brandt, Jørgen Staffeldt
aamma Henrik Nørkær. Su-
lisut sinnerlugit siulersuisuni
ilaasortanngorput Peter Flei-
scher, Alberth Jakobsen
aamma Nikolaj Svendsen.
KNI Pisiffiup siulersuisui-
ni ilaasortaapput siulittaasoq
Peter Ostermann, siulittaasup
tullia Ole Ramlau-Hansen,
Vagn Andersen, Jørgen Staf-
feldt aamma Jørgen Rolan-
der. Sulisut sinnerlugit siu-
lersuisuni ilaasortanngorput
Rosa Høegh, Frederik Peter-
sen aamma Levi Petersen.
KNI Piginnittuni sulisut
sinnerlugit siulersuisunie ila-
asortaapput Peter Fleischer
aamma Le vi Petersen.
Landskarsi - sapiler-
nermi saaffissaq
Lars Emil Johansen-ip KNI-
p naatsorsuutaasa inernerinik
naliliinini ingerlatseqatigiif-
fiit ataatsimeersuarneranni
itisilerpaa, ilaatigullu oqaati-
galugu inatsisartut angunia-
gassanik marlunnik tunnga-
viliisimasut. Taakku aappaat
politikkikkut piumasaqaati-
nik taavarput. Aappaallu tas-
saavoq aningaasaqarnermut
piumasaqaatit naatsorsuuti-
gisallu. Politikkikkut piuma-
saqaatit pingaarnerit arfineq
marluk naammassereerput. -
Akikinnerulersitsinissaq a-
nguarput, oqarpoq. - Unam-
milleqatigiinnermi atugassa-
rititaasut assigiilerput, tama-
tumalu saniatigut KNI-p
suliffissaqartitsisussaatitaa-
nermik piumasaqarfigineqar-
nini naammassivaa. Kisimiil-
luni nioqqutissaqarsinnaatit-
aanermi iluanaarutaasartut
peemeqarput, taamaalilluni-
lu unammillernermi atugas-
sarititaasut assigiilersinne-
qarlutik, suliffeqarfik paasiu-
minarnerulerluni allanillu pi-
soqarluni.
- Kisianni aningaasaqar-
nermi piumasaqaataasut
naammassineqanngillat, naa-
NUUK(JB) - På de tre KNI-
generalforsamlinger i sidste
uge forsikrede landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
KNI-ledelse og bestyrelser
om, at landsstyret ikke er
utilfreds. - Vi er selvfølgelig
ikke glade for de økonomis-
ke resultater indtil nu, men vi
er er tilfredse med, at de poli-
tiske krav og forventninger
med KNI-omdannelsen er
opfyldt.
- Derfor vil jeg takke både
ledelse, bestyrelser og med-
arbejdere for den store ind-
sats i disse første meget van-
skelige år, sagde. Lars Emil
Johansen sammenfattende
for hele koncernen. - Foran-
dringerne vil nu komme til at
bygge på en omprioritering
af de politiske krav. Fra nu af
skal der ikke politisk dikteres
konkrete begrænsninger som
beskæftigelsesgaranti og lig-
nende. Vi vil nu lægge ho-
vedvægten på det driftsøko-
nomiske.
Det er en politik, alle for-
står. Også i KNI, hvor en
række politiske begræns-
ninger har været planlægger-
ne en møllesten om halsen.
Nu bliver der frit slag, og de
forretningsmæssige præmis-
ser kan blive grundlaget for
den videre drift af koncer-
nen.
Nyt mandskab
Og man må sige, der er sat
mandskab af til at klare den
opgave. Den eneste fra den
gamle »besætning«, der bli-
ver på broen er direktør Jør-
gen Staffelt, KNI Piginnittut
(Holding).
Direktør Ole Møller, KNI
Pilersuisoq (Service), har
sagt op og afløses af direktør
Peter Vagn Jensen.
lakkersuisunut siulittaasoq
oqarpoq. - Tamannalu naam-
massisariaqalerrparput. Naa-
lakkersuisut inatsisartullu
KNI-mi aqutsisut iliuusissa-
tut pilersaarutaat isumaqa-
taaffigaat.
- Aningaasaleeqqinnissaq
pisariaqarpoq, erseqqissaati-
gissavarpullu landskarsip
aatsaat sapilerluinnarnermi
saaffigineqarnissaa pissusis-
samisoorsorigatsigu, aam-
malu KNI-p landskarsimit
ikiorserneqarani aningaasa-
I KNI Pisiffik (Detail) i
Sisimiut er direktør Keld
Askær ny dynamisk leder
efter direktør Jesper Larsen.
Begge de nye direktører er
rosende omtalt i dansk næ-
ringsliv, og kan begge være
med til at give KNI en chan-
ce.
Og det skal de nye besty-
relser også være med til.
Royal Greenland-direktø-
ren, Ole Ramlau-Hansen, er
de tre bestyrelsers gennem-
gående figur. I KNI Pisiffik
A/S og i KNI Pilersuisoq A/S
er han næstformand og i KNI
Piginnittut A/S menigt besty-
relsesmedlem. Det er et job
med koordinerende mulighe-
der og dito ansvar, en nøgle-
position efter KNI-omdan-
nelsen.
KNI Holding fik Jonathan
Motzfeldt som formand. Og-
så han er nærmest »frisk fra
fad« og indstillet på, at bøt-
ten skal vendes. Mikael
Petersen blev valgt som be-
styrelsesformand i KNI Ser-
vice og Peter Ostermann for
KNI Detail. Begge blev
næstformænd i Holding-sel-
skabet, der foruden de poli-
tisk valgte fik en sammen-
sætning, man uden videre
kan kalde resultatorienteret.
Bestyrelsen kom udover
de politisk valgte til at bestå
af administrerende direktør
Ole Ramlau Hansen, Royal
Greenland, administrerende
direktør Jørgen Høj, Dansk
Olie og Naturgas (DONG),
administrerende direktør Ole
Bjerregaard, Grønlandsfly,
og administrerende direktør
Erik Sprunk Jansen, medici-
nalfirmaet H. Lundbeck,
men i Grønland mest kendt
som tidligere direktør i Gree-
nex.
leeqqinnissaq anguniartari-
aqaraa.
- Ajutoortoqassagaluarpal-
li iliuuserisassatut pilersaar-
ummi oqaatigineqareersutut
ikiuunnissatsinnut piareersi-
mavugut, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
Nuannaarutigaarpul 1 i
ajornartorsioraluaqaluta
KNI-p suliassaqarfiisa mato-
orarneqarnerini suliffinnut
annaasanut taartitut suliniuti-
nik nutaanik aallartitsisin-
naasimagatta.
Tidligere minister i
KNI-bestyrelse
Endnu en nyhed er, at den
tidligere energiminister i
Danmark, Jens Bilgrav Niel-
sen, er nyt bestyrelsesmed-
lem i KNI Service. Han har
en »pletvis« grønlandsk bag-
grund som tidligere medlem
af fællesrådet for mineralske
råstoffer.
De øvrige bestyrelsesmed-
lemmer i KNI Service er som
nævnt formand Michael Pe-
tersen, næstformand Ole
Ramlau-Hansen, Povl
Brandt, Jørgen Staffeldt og
Henrik Nørkær. Medarbej-
derrepræsentanterne i besty-
relsen er Peter Fleischer, Al-
berth Jakobsen og Nikolaj
Svendsen.
KNI Pisiffiks samlede
bestyrelse er formand Peter
Ostermann, næstformand
Ole Ramlau-Hansen, Vagn
Andersen, Jørgen Staffeldt
og Jørgen Rolander. Medar-
bejderrepræsentanterne er
Rosa Høegh, Frederik Peter-
sen og Levi Petersen.
Medarbejderrepræsentan-
terne i KNI Holding er Peter
Fleischer og Levi Petersen.
Landskassen
- en nødløsning
Lars Emil Johansen uddybe-
de sin vurdering af KNI’s
resultater under holding-sel-
skabets generalforsamling,
og sagde blandt andet, at
landstinget havde opstillet to
mål. Det ene er det, vi har
kaldt politiske krav. Det an-
det nogle økonomiske krav
og forventninger. De syv
politiske hovedkrav er op-
fyldt. - Vi har fået lavere pri-
ser, sagde han. - Der er skabt
lige konkurrencevilkår sam-
tidig med, at KNI har opfyldt
Lars Emil Johansen-ip
naggataagut oqaatigaa suli-
assat allanngomerinut naleq-
quttunngorlugit ingerlatse-
qatigiiffiit siulersuisuini ilaa-
sortat ikilineqarsimasut.
KNI Piginnittut siuler-
suisuini siulittaasoq siulittaa-
suunermini atorfeqavissaar-
poq. Taamaakkaluartorli su-
liffissuarmi naatsorsuutigisat
nutaanngornerisigut suliassa-
qartuarnissaa qularnanngi-
laq.
beskæftigelsesgarantien.
Eneretsavanceme er væk, og
der er skabt lige konkurren-
cevilkår, større gennemskue-
lighed med mere.
- Men de økonomiske krav
er ikke opfyldt, sagde lands-
styreformanden. - Og det må
der gøres noget ved nu.
Landsstyret og landstinget
har erklæret sig enig i KNI-
ledelsens handlingsplan.
- Refinansierings er nød-
vendig, men jeg vil godt
understrege, at vi tager det
som givet, at landskassen be-
tragtes som den yderste nød-
løsning, og at KNI forsøger
at gennemføre refinansie-
ringen uden landskassens
hjælp.
- Hvis dét skulle glippe, er
vi så til gengæld klædt på til
at gå ind som antydet i hand-
lingsplanen, sagde Lars Emil
Johansen.
- Men vi er glade for, at
man trods vanskelighederne
har haft ressourcer til at
igangsætte nye beskæftigel-
sesinitiativer til erstatning
for de arbejdsdpladser, der
uundgåeligt med tiden bliver
nedlagt i KNI-regi.
Lars Emil Johansen sagde
til sidst, at Holding-selska-
bets bestyrelse er gjort smal-
lere eller mindre for at tilpas-
se den til den ændrede opga-
ve.
Som noget nyt er bestyrel-
sesformanden i KNI Holding
ikke mere »arbejdende for-
mand« sådan forstået, at det
nu ikke mere er et fuldtids-
job. Men arbejde vil der sik-
kert blive nok af med de for-
nyede forventninger til kon-
cernen.
Landsstyret helt tilfreds med KNI
Landsstyreformanden takkede ledelsen for et godt stykke arbejde, selvom
underskuddet i 1994 blev 110 millioner kroner større end budgetteret