Atuagagdliutit - 08.06.1995, Blaðsíða 21

Nr. 44 • 1995
21
a^g^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Inuiaqatigiinima qanoq
ingerlaniartugut?
All.:Esikiel Nathanielsen, Nuuk
Lav dog en god historie
Af Palle Larsen, Ittoqqortoormiit
tog i dette års GM og hjem-
Nunannguatsinni, pinngorti-
tarsuarmi naleqanngiusartu-
mik alianaatsorsuarmi inun-
ngorsimasugut aammalu na-
jugaqartuusugut, ukiut ataa-
siujunnaarput taama nipilim-
mik immitsinnut apersorta-
lersimalluta. Ilami apeqqutit
assigiinngitsorpassuit nerri-
viup qaavanut qaqittalersi-
mavagut, apeqqummit tas-
sannga aallaveqartut. Inup-
passuaqarpoq qutsavigine-
qartariaqartunik, apeqqutinik
assigiinngitsorpassuarnik su-
lissutiginnittunik aammalu
aaqqittariaqariaqarpata sulis-
sutiginnissallutik piumassu-
seqartunik. Soormiuna taa-
mak nipilinnik, inuiaqatgiit
akunnitinni apersuleriartor-
nerput sakkortutigisoq?
Pisortat ingerlatsinnerat
naammagisimaneqanngin-
nerpa? Soormi taamaassi-
mappat tusartuarpagut soorlu
imatut nipillit: Unniagooq a-
taatsimiittoqarpoq una qule-
qutaralugu, ajoraluartumin-
ngooq unnuk taanna qinersi-
sartunik takkutoqarpianngi-
laq! Inuusuttunngooq peqati-
giiffii siornatigutut amerlati-
giunnaarput il.il. Soorunami
taamatut nikallornartigisuin-
namik tutsiuttoqameq ajor-
poq, nuannaarutigisariaqar-
torpassuarnimmi qujanartu-
mik tutsiuttoqallattaajuartar-
poq. Unali oqaaseq:»lnuuneq
Nakuuneq«. Oqaaseq nam-
minermi imaaliinnarlugu
qimmuinnarneqarsinnaan-
ngitsoq, sumik arlaannik pi-
sariaqartumik ujartuerpaalut-
toq. Ilaa soormi-taava?
Oqaaseq taanna: »Inuuneq
nakuuneq«. Qanganngorpor-
li tusartuartalersimagatsigu.
Inuaqatigiit taamak nipilim-
mik imminnut torlulaartaler-
simasut imaannaanngitsumik
akunnerminni ajornartorsiu-
teqalersimassapput imaluun-
niit ajornartorsiutinik sak-
kortusiartortunik akuninner-
minni akiugassaqalersimas-
sallutik. Uagullumi inuaqati-
giit amerlanngitsunnguusu-
gut, immitsinnut sukumiisu-
mik qimerloorutta, ilami uki-
uni makkunani pissutsit eq-
qissilluta ingeriarluta eqqar-
saatigilaarutigik nakeriallan-
ngitsoorneq ajornartarpoq,
inuiaqatigiit ajornartorsiute-
qartugut amerlangaaratta.
Immitsinnut nassuerfigisari-
aqalerpugut imigassamik qa-
noq ajomartorsiuteqartigalu-
ta, inuppassuuvugummi sa-
paatip akunnerata naalerne-
rani »qasuersaarniarluta« i-
migassamik pinngitsoorsinr
naanngitsut. Kinguaagut sus-
sakkeerlugit?! Aap, ajoralu-
artumik amerlasoorpassuit.
Sulilu aamma alla »tupilak«
aggerpoq ulussaarsuartut
sakkortutigaluni, paaralugu
atuinngitsuni inuunermik ne-
rilertortangaartoq.
Massakkut oqartoqartaler-
poq, inuusuttunngooq aner-
saakkut sanngiilliartortut pi-
sinnaasamikkullu. Aap, ta-
manna qularnanngitsumik
ilumoortortalerujussuuvoq.
Taamaaliartornermulli suut
peqqutaasimasut? Sumiuna
ajortoqartoq? Qanorliuna
taamaaliartorneq pileriartor-
simasoq? Tassami inuusuttut
taamatut atugaqaleriartorner-
minni, tamanna namminneq
pilersissimanavianngimmas-
suk.
Apeqqutit tamakkua akis-
sutissarsiussallugit pilerina-
raluaqisut uniffigiinnarsinna-
anngilagut, taamaalioralua-
ruttami asuli immitsinnut
kimmaaterusaaginnalissaa-
gut immaqalu pitsaasumik a-
ngusaqarnissaagaluatsiarsu-
aq taamaalilluta qatangiin-
nartissalugu. Ilami eqqaama-
sariaqarparput -tuppaller-
saatiginngikkaluarlugu- inui-
aqatigiippassuarni ajornar-
torsiutigisagut eqqaallatsiar-
neqartul atugaammata. Ua-
gutsitulli sualuutigisumik?
Asukiaq. Unami eqqaamasa-
riaqagarput tassa: Uagut inu-
iaqatigiit amerlanngitsun-
nguugatta, suut akunnitsin-
nut pisut sorsuartut sunniute-
qartarmata, apeqqutaaval-
laarnani qanoq annertutigi-
nersoq.
Massakkut aamma eqqar-
tomeqalerpoq efterskole-mik
pilersitsinissaq. Tassunga
tunngavilersuutigineqarluni
»Inuusuttunngooq pisinnaa-
saat annikippallaaqaat!«
Qaa, taamaattumik pilersitsi-
soqarniarli, takusinnaavar-
pummi siornatigut nunan-
nguatsinni taamatut taane-
qartumik peqarsimanera qa-
noq inerititaqarsimatigisoq.
Asasakka inuiaqatikka,
periarfissaq tamanna iluatsil-
lugu massakkut immitsinnut
sakkortuumik tinnersalaari-
arta. Imaattariaqanngilarmi
politikerit iluminni kisimik
kimmaassutigerujuussagaat,
»immikkullu ilisimasallit«.
Qularutigisariaqanngilarpum
mi inuppassuaqarmat piuk-
kunnaateqarluartunik, inuttut
nammineerlutik isummersor-
sinnaasunik, nunartillu pillu-
gu pilliuteqarusuttunik.
Efterskole-qalernissamik
siunniussinéq isuma taamak
kusanartigisoq, pitsaasumik
aaqqissuulluagaasumillu sor-
lalerneqartariaqarpoq, inuia-
qatigiit pisariaqartitsinerput
aallaavigalugu. Tamassuma
piviusunngortinnissaanut i-
nuiaqatigiit akisussaavugut,
nunattami »neqiisa« puallar-
serfissaattut siunniunneqar-
mat, taamaattumik sunniute-
qaqataaffigisariaqarparput
sumiikkaluaruttaluunniit. I-
maattariaqanngilarmi, pis-
sutsit avataaniit »tikisitat«
kisiisa sakkugalugit pilersin-
neqartariaqartoq. Eqqaalaari-
artigu Inuiattut erinarsuute-
qalernissarput oqallisigine-
qarmat. Taamani aalianger-
toqarneq saperpoq, sorleq
tiguneqassanersoq. Suna kin-
guneraa? Aaliangiisoqarpoq:
Namminerooq toqqartassa-
varput sorleq atorusunnerlu-
gu, »tappavanigooq« aamma
marlunnik inuiattut erinar-
suuteqarput!
Namlninersornerulerneq
nammineq aaqqissuussima-
varput, taamatut oqartaria-
qarpugut. Soormi aamma
tassani taamaaliussanngila-
gut, namminersornerulerner-
ullu aaqqissuunneratut, ava-
taaninngaanniit qissimigaar-
neqalerluta? Sapinngilagut
nukissanillu ulikkaarpugut,
ajornartorsiutinut atuleriar-
tukkatsinnut periarfissaq ta-
manna qimmueriarfigissallu-
gu. Ilami Inuiattut ullorsior-
nermi, immaqa kiinaanngu-
usaarunnaassagaluarpugut,
inuiattut ataasiulluinnartutut
uummammik pisumik ma-
laatiinnarlugu, Inuiattut eri-
narsuutitsinnik tulleeriiaarta-
lerutta, efterskolep nassatari-
saanik? Unniamigooq siuler-
suarisimasagut, timikkut a-
nersaakkullu pissarsuit. Ua-
gummi sooq taava aamma
taakkunatulli atukkanut nu-
taanut naleqqultunngorsar-
sinnaassanngilagut, nammi-
neq nunatta tillernera tunaar-
Ataatigut atsiortunga Kom-
munalbestyrelse sinnerlugu,
Kalaallit Nunaanni Kommu-
neqarfiit Kattuffiata Atua-
gagdliutit aqqutigalugit Uki-
up Kommuniatut 1994
unammisitsinermi innuttaa-
sut peqataasinneqarnerannut
Maniitsup Kommunianut
tapersersuillutik siunnersuu-
teqarsimasunut qujangaar-
punga.
Naluneqanngitsutut Sisi-
miut Kommuniat Ukiup
Kommuniatut 1994 qinikkat
aalajangiisussaanik (komi-
tee) toqqarneqarpoq, oqaati-
gineqartutuullu assut Maniit-
sup Sisimiullu Kommuniat
unammisimapput. Sisimiut
Kommuniat innuttaalu ta-
maasa qamannga pisumik
angusaannik Maniitsumiit
pilluaqqungaarpagut.
Unammisitsinerup ingerla-
nerani nuannaarutigeqisat-
sinnik maluginiarsimavarput
malinnaavigisimallugulu, U-
kiup Kommuniatut siunner-
Efter den megen medieomta-
le af Ittoqqortoormiit føler
jeg trang til at nedfælde et
par kommentarer i et forsøg
på at nuancere debatten en
smule.
Som i mange andre tilfæl-
de, hvor pressen tager fat på
en sag, får man desværre ind-
tryk af, at medierne er mest
interesseret i at skabe en
»historie«, og at de informa-
tioner, der ikke passer ind i
billedet, udelades.
Baggrunden for den store
interesse for det ellers upåag-
tede Ittoqqortoormiit er i sig
selv tragisk: Et mord. - Men
denne forfærdelige - og me-
ningsløse hændelse retfær-
diggør ikke det ensidige bil-
suuteqartut illoqarfitsinniin-
naanngitsoq kisiannili aam-
ma sinerissamiit allaneersut
Maniitsup Kommunia kom-
munitsialattut siunnersuuti-
gisarsimagaat.
Siunnersuuteqartut assi-
giinngitsut tunngavilersuu-
taat tuppallernarput aammalu
suli aningaasarsiorneq pit-
saanerpaamut inissinngikka-
luartoq, kiisalu Namminer-
sornerulluni Oqartussanut
akiitsorineqartut milleriaru-
jussuartinneqarsimasut ma-
luginiarneqarsimanerat, in-
nuttaasunullu kiffartuussineq
ajomerulersinngikkaluarlugu
paasinninneq assut nuanner-
poq.
Ukioq una ukiullu agger-
suni suli suleqatiginissamut
qilanaarpugut, peqatigalusi
anguniassavarput Maniitsup
Kommunia Kommunitsialat-
tut toqqarneqarnissaa angu-
niassallgu. Qujaqqippunga
unammisitsinermi siunner-
suuteqartunut tamanut.
lede, som tegnes, hvor der
udelukkende fokuseres på
negative forhold i byen.
Jeg er en af de personer,
der er blevet fefereret i radio-
avisen, og da kun en brøkdel
af min udtalelser er blevet
bragt, vil jeg i dette læser-
brev udtrykke noget af det,
radioavisen ikke fandt værd
at gengive:
Igennem de tre år, jeg har
boet i Ittoqqortoormiit, har
jeg mødt en venlig og imøde-
kommende befolkning, og
den fredelige tilværelse, som
præger hverdagen her, står i
skærende kontrast til de
voldsomme - og voldelige
begivenheder, som for ofte
og så meningsløst forekom-
mer.
Byens børn og unge er
særdeles aktive og gør flittigt
brug af de fritidstilbud, der
findes. - Idrætsforeningen
Ukalitsiaq 93 har som navnet
siger eksisteret i to år og har
i denne periode fået etableret
en mobil skilift, som den
også står for driften af, lige-
som den står bag andre
sportsaktiviteter som bord-
tennis og boldspil, som dyr-
kes i forsamlingshuset. I
sommerperioden benyttes en
nyanlagt - men ikke færdig-
gjort - fodboldbane i vid
udstrækning. Seks af bord-
tennisafdelingens unge del-
bragte en sølvmedalje for
hold og placerede sig som nr.
fire af syv deltagende klub-
ber.
Der er altså en hel del akti-
viteter i gang, og det er min
absolutte overbevisning, at
det ville være mere konstruk-
tivt også at omtale sådanne
positive udviklingstendenser
i stedet for at lave »histori-
en« om Ittoqqortoormiit.
Dette indlæg er ikke et for-
søg på at bortforklare, at der
sker for mange voldsomme -
og tragiske ting i byen, og at
et for stort alkoholforbrug er
en medvirkende årsag. Men
hvis man ønsker at forbedre
forholdene, så opnår man det
stik modsatte ved at bringe
ensidig - og udelukkende ne-
gativ omtale af byen.
Til sidst: Oplysninger om,
at lærerne på grund af de
omtalte forhold flygter ud af
byen, er direkte usande. Til
radioavisen udtalte jeg, at
min kone og jeg har været
glad for vort ophold her og
for arbejdet som lærere på
skolen. At vi nu efter tre år
vender tilbage til Danmark
har intet med de af medierne
omtalte forhold at gøre. De
oplysninger passede ikke ind
i radioavisens »historie«.
Derfor skal de bringes.
HOTELLEJLIGHEDER AKUNNITTARFIMMIK
Skal du til Aasiaat?
Moderne
hotellejligheder med
køkkenfaciliteter, bad,
TV, telefon, telefax
mm. udlejes.
Pris pr. døgn: 520,-

Aasiannukassavit?
Inissiat akunnittarfiit
nutaallat igaffimmi
atortorissaarutillit, uffarfillit,
fjernsyn-illit, telefonillit,
telefaxiliit il. il. atorne-
qarsinnaapput. Akia
uiioq unnuariu: 520,-
7 00 35
Hotellejlighedernes
mobiltelefon
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf.4 21 95
Fax 4 29 87
I
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
Pilluarit Konmiu-
nitsialanngortoq
All.: Siverht K. Heilmann, Maniitsup
borgmesteria