Atuagagdliutit - 08.06.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 44 • 1995
/Ta^ap'c/é/cc £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Gummersuallit kamaattarpakka
Regine Danielsen 83-inik ukioqaraluarluni suli atisanik amminik
kalaallisuunillu mersortartaqaaq
UUMMANNAQ (LM) - Pi-
niartoq gummersualik anno-
raaminiinnarnillu atisalik ta-
kugaangakku kamaattarpara,
piniartummi suliaannut atisat
mutit tulluutinngivipput.
- Qimussersunut qajartor-
tunullu atisat ammit naleq-
qunnerpaajusarput. Taakku-
mi kisimik oqorluartuusar-
put.
Regine Danielsen-ip eq-
qartukkani ilisimasaqarfigil-
luarpai. Ammit qarliit, ka-
mik kalaallisuullu suliarisi-
masai amerlangaarmata inu-
ataluunniit qanoq amerlatigi-
nersut naluai.
Emini tallimat, saniatigoo-
ralugu piniartuusut amminik
atisaliuuttarpai kammisarlu-
gillu, aammalu meeraasa,
ernutaasa ernutaqqiutaasalu
ukioqaleqqaartussaqartillu-
gu, apersortittoqassatillugu
allanilluunniit pisoqassatillu-
gu saaffigisarpaat.
- Kalaallisuulioqqaarnin-
niit ukiut 70-it missaat qaa-
ngiupput, taamanikkullu ape-
ersortittussaallunga imminut
kalaallisuuliorpunga, Regine
Danielsen oqaluttuarpoq.
Taamani qulliup ukkusissap
qaamarna kisiat qaammaq-
qutigaara. Toqqorlunga mer-
sortarpunga, ataatagami isu-
maqarpoq niviarsissamut
uattut ukiulimmut suliaq
annertuallaartoq. Anaana-
mali mersortunga nalunngi-
laanga, taamaammallu ataa-
taga tikikkaangat kalerrittar-
paanga, isinnginneranilu
mersukkakka toqqupallattar-
pakka.
- Susoqarnera pasitsaassi-
magaluarpaa, taamanili pa-
sitsassimasoq sianiginngila-
ra.
Ukiut 70-it qaangiutereer-
put, Regine Danielsen-ilu su-
li mersortarpoq. Ernuttami-
nut ataatsimik ukiulimmut
kalaallisuuliani inaarsarpai -
ukiullu tulliani niviarsiamik
apersortittoqartussaavoq...
- Qujanartumik isikka
ajoquteqanngillat, oqarpoq.
Kunngikkormiut
tikeraartut
Regine Danielsen Uumman-
nami najugaqarpoq - illumini
kisimiilluni najugarpoq, kisi-
annili ilaquttaminit allanillu
pulaarteqartuartarami qaqu-
tiguinnaq kisimiittarpoq.
Assersuutigalugu 1989-
imi Dronning Margrethe-p
Regine Danielsen pulaarlugu
nersornaaserpaa, kiisalu
aamma Regine Danielsen-ip
Dronning Ingrid ilassisima-
vaa.
Massakkorpiaq Regine
Danielsen-ip illoqarfiup poli-
tiivisa ilaannit pulaarneqar-
tuartarpoq, angutimmi taas-
suma saviit soqutigisarilluar-
pai, saviliortumillu suleqate-
qarluni ulumik pisiassan-
ngortussamik sanaartulemi-
arpoq, ulullu misiligutaasut
pitsaasuunersut ajortulluun-
niit kia nalilersorluarnerusin-
naavai - soorunami Reginap.
Sanaartuligassaannut ilis-
serutaasussaq ajorinngilaa,
kisiannili saviliortartut kaju-
missaarsimavai tunisassiu-
lernissaq utaqqisilaaqqullugu
- utaqqisinneranimi kisimiil-
luni taamaattumik uloqarni-
assagami...
Suli ammerisarpoq
Regine Danielsen suli erner-
minit ammerisassanik imin-
neqartarpoq:
- Massakkulli ammerisin-
naasunik allanik ujartuisaler-
put, isumaqartalerpummi su-
liassat uannut annertuallaar-
tut. Nuliaat ammerinissamin-
nut piffissaqanngillat. Sulif-
feqarpummi.
Regine Danielsen-ip ila-
quttani amerlaqisut mersuut-
taraluarlugit suleriaatsimik
kingornussisussani qularin-
ngilai:
- Inuusuttagut pisinnaarsu-
upput, ullumikkulliuna suli-
assaqarpallaaginnartut. Ne-
qerooruterpassuit ornigartu-
artarpaat, taamaakkaluartorli
angumerisaqarneq ajorput.
Taamaammallu ukiup affak-
kaaginnarlugit mersorsinnaa-
sarput.
- Niviarsissat tamarmik a-
persortinnissaminnut immin-
nut kalaallisuuliussinnaasa-
raluarpata nuanneqqajaqaaq,
kisiannili pissutsit ullumik-
kut allaapput. Meeraangal-
larninniit ullumikkumut pis-
sutsit assigiinngeqaat. Meer-
aangallarama suliassaaleqi-
sanngilanga. Ullumikkulli i-
nuusuttut ammerinermik so-
qutigisaqartut allarpassuar-
nittaaq soqutigisaqartartut
Regine Danielsen isumaqar-
poq. Ukiuni 25-ini unnukkut
ammerinermik ilinniartitsi-
sarsimavoq. Ilinniartitarisar-
simasaalu ullumikkut suli
amminik mersortarput.
- Atisat ammit atorfissa-
qartuartillugit mersorsinnaa-
sunik peqartuassaaq, Regine
Danielsen erseqqissaavoq.
Regine Danielsen-ip gummit annoraamerngillu atisaliassat piniartunut tulluussorinngilai. Amernik atortariaqarput.
Regine Danielsen synes ikke, gummistøvler og tekstiler er godt nok til fangerne. Der skal skindtøj til (Ass./foto:Lone Madsen).
Uummannami politiit ilaat Frederik Lynge Regine Daniel-
sen-mut pulaallattaartut ilagaat. (Ass,/foto:Lone Madsen).
En af byens politibetjente, Frederik Lynge, er en hyppig
gæst hos Regine Danielsen for tiden
Gummistøvler
gør mig gal
Regine Danielsen er 83 år men syr
stadig skindtøj og nationaldragter i
stor stil
UUMMANNAQ(LM) - Ser
jeg en fanger tage ud iført
gummistøvler og tekstiltøj,
bliver jeg gal, for det moder-
ne tøj er slet ikke godt nok til
fangernes arbejde.
- Både på hundeslæde og i
kajak hører der skindtøj til.
Det er det eneste, der er
varmt nok.
Regine Danielsen ved,
hvad hun taler om. Hun har
syet så mange par skindbuk-
ser, kamikker og national-
dragter, at hun ikke længere
har tal på dem.
Det er hende, der syr
skindtøj og kamikker til sine
fem sønner, der alle er fri-
tidsfangere, og det er hende,
børn, børnebørn og oldebørn
kommer til, når der skal sys
nationaldragter til 1-årige, til
konfirmation o.s.v.
- Den første nationaldragt
syede jeg til mig selv til min
egen konfirmation for ca. 70
år siden, fortæller Regine
Danielsen. Det var ved tran-
lampens skær. Jeg syede i
smug, for min far syntes, at
det var alt for stort et arbejde
for en pige i min alder. Min
mor vidste det godt, så når
far var på vej hjem, advarede
hun mig, så jeg kunne nå at
gemme sytøjet væk, inden
han kom ind.
- I virkeligheden havde
han vist en mistanke om,
hvad der foregik, men det
vidste jeg ikke dengang.
70 år er gået, og Regine
Danielsen syr stadig. Hun er
netop ved at færdiggøre en
dragt til et etårigt barnebarn -
og næste år er der en pige,
der skal konfirmeres....
- Heldigvis fejler mine øj-
ne ikke noget, siger hun.
Kongeligt besøg
Regine Danielsen bor i Uum-
mannaq - alene i sit hus, men
sjældent er hun alene, for
familien og andre kommer
på besøg hele tiden.
For eksempel kom Dron-
ning Margrethe forbi i 1989
med en fortjenstmedalje til
Regine Danielsen, som i øv-
rigt også har hilst på Dron-
ning Ingrid.
For tiden er en af byens
politibetjente, Fredrik Lyn-
ge, en flittig gæst hos Regine
Danielsen, for han er nemlig
interesseret i knive og er
sammen med en knivmager i
gang med at udvikle den per-
fekte »købe ulo«, og hvem
kan bedst vurdere om for-
søgs-uluerne er gode eller
dårlige - Regine naturligvis.
Hun siger god for det nye
produkt, men opfordrer kniv-
magerne til at vente lidt med
at sætte kniven i produktion -
så hun lidt længe kan være
den eneste i byen, der har
sådan en....
Ordner stadig skind
Regine Danielsens sønner
kommer stadig med skind,
som hun skal ordne for dem:
- Nu er de begyndt at lede
efter en anden, der kan gøre
det for dem, for de synes, at
det bliver for meget arbejde
for mig. Og deres koner har
ikke tid. De går på arbejde.
Selvom Regine Danielsen
syr for en stor familie, er hun
ikke bange for, at traditioner-
ne skal gå i glemmebogen:
- De unge kan godt, men
de har travlt i dag. De har så
mange tilbud, og de farer fra
det ene til det andet og når
alligevel ikke noget. Så de
får kun syet sådan hvert hal-
ve år.
- Jeg synes da, at det ville
være dejligt, hvis alle unge
piger syede deres egen natio-
naldragt til konfirmationen,
men sådan er det ikke i dag.
Der er stor forskel på den-
gang, da jeg var barn og så
tiden i dag. Jeg kedede mig
aldrig som barn. Jeg syntes
altid, at der var noget at lave.
Men det er noget andet i dag.
Men de unge Er interessere-
de i skindsyning, mener Re-
gine Danielsen, de er bare
interesseret i så meget andet
også. Selv har hun i 25 år
undervist i skindsyning i
aftenskolen og ungdomssko-
len. Og hendes elever fra
dengang, de syr endnu.
- Så længe der er behov for
skindtøj, vil der altid være
nogen der kan sy det, fastslår
Regine Danielsen.