Atuagagdliutit - 08.06.1995, Side 12

12
Nr. 44 • 1995
Éa a^a^c/^/'o. É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Umiarsuaatileqatigiit Lauritzen-
ikkut angallassiunnaalersut
Inatsisartut piginneqatigiissutinik 80 millionit nalinginut pisisapput, affaali
islandimiut umiarsuaatileqatigiiffianut Eimskip-imut 40 millionilersillugit
tuneqassapput
NUUK(JB) - Sapaatit akun-
neranni kingullermi, marlun-
ngornermi landskarsi aninga-
artungaatsiarpoq. Inatsisartut
nipaakannersuntik akuersi-
tinneqareermata aatsaat
KNl-p allanngortiternermi
nalaani amigartoorutai arla-
atigut iliuuseqarnikkut
matussuserniarneqalerput.
Kiisalu Royal Arctic Line-mi
piginneqataassutit, 80 millio-
ner kroninik nalillit, J. Lauri-
tzen A/S-ip pigiumajunnagai
aningaasartuuteqarfigineqar-
put. Islandimiut umiarsuaati-
leqatigiivisa Eimskip-ip
piginneqatigiissutit affai
pisiariniartussaavai, kisian-
nili aallaqqaammut isumaqa-
tigiinniartoqaqqaassaaq. I-
natsisartuni ilaasortat nuan-
naaqaat. Kiisami kalaallit
umiarsuaatileqatigiiffiat ka-
laallinit tiguneqartussan-
ngorpoq.
KNI-mi naatsorsuutit iner-
nerisa nuanniitsut oqallisigi-
neqarnerini Lars Emil Johan-
sen-ip J. Lauritzen-ip pigin-
neqatigiissutaanik pisinissaq
tupaallatsitsilluni saqqummi-
uppaa. - Massakkorpiaq
Namminersornerullutik O-
qartussat aamma umiarsuaa-
tileqatigiit J. Lauritzen A/S-
ip isumaqatigiissutaat pillu-
gu tusagassiutinut nalunaaru-
tissaq suliarineqarpoq, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Tamannalu ilumoorpoq.
Faxi allakkamik nassitsiso-
qarnera tusarliunniartutullu-
sooq nipiliulerpoq, tassuuna-
lu paasivarput Namminersor-
nerullutik Oqartussat pigin-
neqatigiissutit 80 millioner
kroninik nalillit umiarsuaati-
leqatigiit J. Lauritzen-ikkun-
nit pisiarisussanngoraat. Isu-
maqatigiissummili piumasa-
rineqarpoq ataatsimiinnermi
ingerlanneqartumi piginne-
qatigiissutinik pisinissaq i-
natsisartunit akuersissutigi-
neqassasoq, tamannalu aam-
ma ajornartorsiutaanavian-
ngilaq.
Atorluaanerunissaq
- Royal Arctic Line-p umi-
arsuaatileqatigiinnit J. Lauri-
tzen-ikkunnit ikiorneqarluni
pilersaarutigineqareersutut
allanngortitigassat suliarisus-
saavai, tusagassiutinut nalu-
naarummi taamatut allassi-
mavoq. - Umiarsualivinni
quersuaqarnermilu naleqqus-
saanerit naammassereerput,
umiarsuillu containerersuutit
kingulliit pissarsiarineqa-
reermata Royal Arctic Line
nammineq ingerlalluarsinna-
alerpoq, aammami suli Lau-
ritzen-ikkut suliassaqarfiit
ilaanni suleqatigineqartus-
saapput, pingaartumik ilinni-
artitsinissamut pilersaarutip
annertuup ingerlateqqinne-
qarnissaa eqqarsaatigalugu.
Umiarsuaatileqatigiit J.
Lauritzen-ikkut massakku-
mut suleqatiginerani assar-
tukkat amerlinissaat ilimagi-
neqarsimagaluarpoq, taa-
maattoqanngitsoorporli.
Taamaammat J. Lauritzen-
ikkut piginneqataassutaasa
tiguneqarnissaannut periar-
fissamik ammaassisoqarpoq,
Lars Emil Johansen inatsi-
sartut ataatsimiittarfianni
oqarpoq. - Umiarsuaatileqa-
tigiit suleqatiginerisa unitsin-
neqarniarnera paaseqatigiil-
luarluta ingerlapparput.
Kisiannili aamma ilioriaa-
sissanik ineriartortitsinerup
ingerlateqqinneqarniarnerani
Royal Arctic Line-p Atlan-
tikup avannaani inissisima-
nera nutaanik periarfissaqar-
fiulerpoq, tassami islandimi-
ut umiarsuaatileqatigiiffiat,
Eimskip suleqatigisinnaaler-
, paa.
Tamannalu massakkorpiaq
isumaqatiginninniutigineqar-
poq. Suleqatigiinnermi angu-
niarneqarpoq - periarfissa-
qarfiullunilu - ataatsimoor-
nikkut Atlantikup avannaani
ullumikkornit pitsaanerujus-
suarmik atortussarititaasunik
periarfissarititaasunillu ator-
luaanissaq. Umiarsuarnik a-
ngallassinerit aaqqiiffigeqa-
tigiinnerisigut Kalaallit Nu-
naata, Canada-p Island-illu
akunnerminni niueqatigiin-
neranni periarfissat nukittor-
saaviginiarneqarsinnaapput
annertusarneqarsinnaallutil-
lu.
Ataatsimeersuarneq
Naalakkersuisut siulittaasua-
ta nalunaaruteqarnerata aqa-
guani ataatsimeersuamermi
ukiumut naatsorsuutit saq-
qummiunneqarput. Umiarsu-
aatileqatigiiffiup 1994-mi
angusai, akileraarutit ilan-
ngaatigereemagit, 9,8 millio-
ninik amigartoorfiupput, aki-
leraarutillu ilanngaatigereer-
lugit 9,9 millioniullutik.
Umiarsuaatileqatigiiffiup
isertitai katillugit 416,7 mil-
lioniupput, 1993-mi 420,6
millioniusimallutik. Isertin-
neqartut 60 procentii nunat-
sinnut assartuinermik pi-
suupput, nunatsinnit 17 pro-
centiullutik kiisalu nunatta
iluani assartuinermit 8 pro-
centiullutik. Isertitat allat 15
procentinik amerlassuseqar-
put.
Umiarsuit pingasut, 1995-
mi tunineqartussat, 17,4 mil-
lioninik nalikillineqarsimap-
put, ukiumut nalikilliliinerit
nalinginnaasut saniatigut.
Umiarsuamut nutaanut a-
tortussanullu aningaasaliis-
sutit 393,7 millioninik amer-
lassuseqarput.
Umiarsuaatileqatigiiffiup
nammineq aningaasaataani
Royal Arctic Line 1994-ip
naanerani 109,2 millioninik
aningaasaateqarpoq.
Umiarsuaatileqatigiiffiup
Royal Arctic Line-p siulersu-
isui nutaat tassapput direk-
tøriuneq Jørgen Høy, DONG
(siulittaasoq), direktør Jør-
gen Staffeldt (siulittaasup
tullia) KNI-mik Piginnittut,
eqqartuussissuserisoq Henrik
Nørkær, direktør Stig Bendt-
sen, Namminersornerullutik
Oqartussat kiisalu regions-
chef (immikkoortortap pisor-
taa) Fjord Riisgaard, KNI Pi-
lersuisoq, Ålborg.
Sulisut sinniiseraat umi-
arsuaaqqami naalagaq Fritz
Ploug Nielsen, 1. maskinme-
ster Peter Geest aamma Roy-
al Arctic Line-ip Sisimiuni
immikkoortortaqarfiani pi-
sortaq Eigel Ohlsen.
Danmarkip nunattalu akor-
nanni assartuineq maanna-
mut angusaqarluarfiulluarsi-
mannginnera pissutigalugu
siunissaq eqqarsaatigalugu
isumaqatiginninniartoqaler-
poq, ilimagineqarluni islan-
dimiut umiarsuaatileqatigiif-
fiannik Eimskip-imik suleqa-
teqalersinnaanissaq.
KNI-ip angusai kusanaatsut
oqaluuserineqanieranni
Lars Emil Johansen kusa-
naaqataanik tusarliivoq.
Lars Emil Johansen fyrede
en bombe af under den pin-
lige KNI-debat
(Ass./foto:Knud Josefsen).
Rederiet Lauritzen ud
af grønlandssejladsen
Landstinget køber aktier for 80 millioner, men sælger
halvdelen videre til det islandske rederi Eimskip for 40
millioner
Nunatsinni containerinik assartuinermi umiarsuaatileqatigi-
iffik J. Lauritzen assartueqataajumajunnaarpoq.
Nu trælækker rederiet J. Lauritzen sig ud af containersejlad-
sen i Grønland (Ass./foto:Knud Josefsen).
NUUK(JB) - Det var en dag,
der kostede »basseører« for
landskassen, tirsdag i sidste
uge. Først en næsten stiltien-
de accept fra landstinget om
på den ene eller anden måde
at dække KNI’s underskud i
omstruktureringsfasen. Og så
for 80 millioner kroner Roy-
al Arctic Line-aktier, som J.
Lauritzen A/S ikke mere vil
eje. Ganske vist er det pla-
nen, at det islandske rederi,
Eimskip, skal overtage halv-
delen, men det skal der først
forhandles om. Landstings-
medlemmerne jublede. En-
delig er det store grønlands-
rederi på grønlandske hæn-
der.
Det var midt under debat-
ten om KNI’s ubehagelige
status, at Lars Emil Johan-
sen, fyrede bomben af om
købet af J. Lauritzens aktier.
- I dette øjeblik bliver der
udsendt en pressemeddelel-
se, der fortæller om en aftale
mellem Grønlands Hjemme-
styre og rederiet J. Lauritzen
A/S, sagde Lars Emil Johan-
sen.
Og ganske rigtigt. Faxen
summede og her fik vi så at
vide, at hjemmestyret har
overtaget for 80 millioner
kroner aktier fra rederiet J.
Lauritzen. Ganske vist er
aftalen betinget af, at lands-
tinget tiltræder aktiekøbet i
indeværende samling, og det
skulle der ikke være proble-
mer med.
Bedre udnyttelse af
kapaciteten
- Med bistand fra rederiet J.
Lauritzen har Royal Arctic
Line nu gennemført den
planlagte omlægning, hedder
det i pressemeddelelsen. -
Tilpasningen til havne- og
temrinalfaciliteter er afsluttet
og med leveringen af de sid-
ste containerskibe er Royal
Arctic Line nu fuldt selvfun-
gerende, idet samarbejdet
med Lauritzen-rederiet indtil
videre dog fortsætter på en
række områder, navnlig med
hensyn til videreførelsen af
det omfattende uddannelses-
program.
En af forudsætningerne for
det hidtidige samarbejde
med rederiet J. Lauritzen var
en forventet godsmængde,
som ikke mere holder. - Der-
for er der nu åbnet mulighed
for at overtage J. Lauritzens
aktieposter, sagde Lars Emil
Johansen i landstinget. -
Samarbejdet med rederiet
ophører i god og positiv for-
ståelse.
Men nye perspektiver har
vist sig for en videre strate-
gisk udvikling af Royal
Arctic Lines position i Nor-
datlanten, nemlig i samarbej-
de med det islandske rederi,
Eimskip.
Og dem forhandles der
med i øjeblikket. Hensigten
med - og mulighederne i -
dette samarbejde går på, at
man tilsammen kan udnytte
kapaciteten i Nordatlanten
betydeligt bedre, end det sker
i dag. En samordning af
besejlingssystemerne skal
ske med det sigte at styrke
mulighederne for øget sam-
handel mellem Grønland,
Canada og Island.
Generalforsamlingen
På generalforsamlingen da-
gen efter landsstyreforman-
dens nyhed blev årets resul-
tat fremlagt. Koncemresulta-
tet i 1994 er et tab før skat på
9,8 millioner kroner og efter
skat 9,9 millioner.
Koncernens samlede ind-
tægter udgør 416,7 millioner
kroner mod 420,6 millioner i
1993. 60 procent af omsæt-
ningen vedrører transport til
Grønland, 17 procent fra
Grønland og 8 procent intern
transport i Grønland. Andre
indtægter udgør 15 procent.
Tre skibe, der skal sælges i
1995, er nedskrevet med
17,4 millioner kroner udover
årets ordinære afskrivninger.
Investeringerne i nye skibe
og udstyr udgør 393,7 millio-
ner kroner.
Royal Arctic Lines andel
af egenkapitalen er med ud-
gangen af 1994 109,2 millio-
ner kroner.
Den nye bestyrelse i Royal
Arctic Line er administreren-
de direktør Jørgen Høy,
DONG (formand), direktør
Jørgen Staffeldt, (næstfor-
mand) KNI Holding, advokat
Henrik Nørkær, direktør Stig
Bendtsen, Grønlands Hjem-
mestyre og regionschef Fjord
Riisgaard, KNI Pilersuisoq,
Ålborg. Medarbejderrepræs-
entanterne er skibsfører Fritz
Ploug Nielsen, 1. maskinme-
ster Peter Geest og regions-
chef i Royal Arctic Line i
Sisimiut, Eigil Ohlsen.
Og nu forhandles der så
om fremtiden, hvor det mar-
kedsgrundlag, der svigtede
på trafikken mellem Dan-
mark og Grønland, forment-
lig kan vindes gennem sam-
arbejdet det solide islandske
rederi Eimskip.