Atuagagdliutit - 08.06.1995, Blaðsíða 16

16
Nr. 44 • 1995
Assiliarsuit kusanartut uku meeqqat qulingiluanik qulinillu
ukiullit kipparissortuunik allalersugaraat.
Disse flotte plakater består af lutter små firkanter,
kunstnerne er et hold ni og ti-årige børn. (AG-foto).
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqumiitsuliat oqaatsit ilaattut
Akureyri-mi Island-imiittumi ukiut tamaasa meeqqat tallimaniit aqqaneq
marlunnut ukiullit 100-t missaanniittut eqqumiitsuliornermik ilinniarfimmi
pikkorissartinneqartarput
AKUREYRI(PM) - Meeqqat
eqqumiitsuliorsinnaanerat
Akureyri-mi eqqumiitsulior-
nermik ilinniarfimmut ise-
raanni uppernarsineqarsin-
naavoq. Meeqqat tallimaniit
aqqaneq marlunnut ukiullit
tassani ukiumut marloriarlu-
tik pikkorissartinneqartarput.
Aprilip qaammataata qiteq-
qunnerani ilinniartitsinermi
poorskip sammineqarnera
malunnarluarpoq, sulianimi
Jesusip sanningasulimmut
kikiattugaanera sammineqar-
poq. Ilinniarfimmi init ilaani
iigarsuaq Jesusip kikiattu-
gaaneranik assilialianik ni-
vinngaatiterivigineqarsima-
voq. Eqqumiitsuliortuaqqal-
lu kiinnanik malunnartitsillu-
arniarsimanerat takullugu so-
qutiginarluinnarpoq.
- Sapaatit akunneranni a-
taatsimi aalajangersimasu-
mik sammisaqarnitsinni oqa-
luffimmut pulaarpugut poor-
skilu pillugu palasit ilaat
oqaloqatigalugu, Rosa Kris-
tin Juliusdottir, Akureyri-mi
meeqqanik ilinniartitsisul
marluusut aappaa oqarpoq.
Ilinniartitsisup aappaa Kri-
stjån Johannsson-imik ate-
qarpoq, marluullutillu qali-
paalluni eqqumiitsuliorner-
mik ilinniarsimasuupput, A-
kureyri-milu eqqumiitsulior-
nermik ilinniarfimmi ator-
feqavillutik.
- Meeqqat eqqumiitsulior-
sinnaanertik aqqutigalugu
misigissutsiminnik saqqum-
miussisinnaammata pilersit-
sisinnaanerisa nukittorsarnis-
saat pingaartorujussuuvoq.
Assersuutigalugu misigis-
Kunst som en del af sproget
I Akureyri i Island deltager hvert år omkring 100 børn i alderen fra fem til
12 år i kurser på kunstskolen
sutsinik oqaatsit atorlugit
anitsisinnaanngikkaluarlutik
qalipakkat aqqutigalugit mi-
sigissutsiminnik ersersitsi-
sinnaasarput, Rosa Kristin
Juliusdottir oqarpoq.
Ukioqatigiikkaat arlallit
Meeqqat eqqumiitsuliorner-
mik ilinniartinneqartalernis-
saannik isumassarsiaq Rey-
kjavik-imit aallaaveqarpoq,
illoqarfimmi tassani eqqu-
miitsuliornermik iilinniarfik
ukiuni arlaqalersuni iluatsit-
silluarluni meeqqanik ilinni-
artitsisareersimalluni.
- Meeqqat ukiui naapertor-
lugit agguartarpagut, ilinni-
artitsinittalu ukiuinut naleq-
qiullugu sapernarpallaan-
nginnissaa oqippallaarnis-
saalu mianersuutissallugu
pingaaruteqarpoq, Kristjan
Johannsson oqarpoq. - Eqqu-
miitsuliortut assigiinngitsut
taakkulu suliaat, aammalu
eqqumiitsuliornerup oqalut-
tuarisaanera pillugu ilinniar-
tinneqartarput, eqqumiitsuli-
oriaatsillu assigiinngitsut mi-
silitsinneqartarlutik.
llanngullugu Rosa Kristin
Juliusdottir-ip oqaatigaa
meeqqat nukarliit eqqumiit-
suliornermi atorneqarsinnaa-
sunik misileraatinneqartar-
tut. - Aammattaaq assigiin-
ngitsunik isumassarsiorsin-
naanermik oqaloqatigisarpa-
gut, pinngortitamilu angalaa-
qatigalugit takusagut titartar-
tarpagut.
Meeqqat pilersitsilluarsin-
naanerat piffissap ingerlane-
rani suliarisimasaasigut ersa-
rilluarpoq. Assersuutigalu-
gulu oqaatigisinnaavarput
meeqqat arfineq pingasunik
qulingiluanillu ukiullik eq-
qumiitsuliortup tusaamasar-
suup norgimiup qalipagaa-
nik, »Skriget«-imik paasin-
nittariaaseq pillugu oqallit-
sinneqarsimammata. Angut
taanna qalipakkaminik tas-
sannga naammassinninner-
minit minutsit tallimat qaan-
giunnerini sulerisimanersoq
takorloorlugu meeqqanut qa-
lipaaatinneqarput.
T upaallaatissaanngitsumik
meeqqat arlallit isumaqaiput
qalipagaa kiinarpaasoq, qali-
paasullu naammasseriarami
minutsit tallimat qaangiun-
nerini qalipakkani kiinarpali-
ussimagaa. Ataasiinnaalli a-
ngut taanna ima pilluanngit-
sigisoraa, allaat qalipakkani
naammassigamiuk minutsit
tallimat qaangiummata i-
kaartarfimmiit imminut igil-
luni imminorsimasoralugu.
Eqqumiitsuliornermik ilin-
niarfimmi islandimiut mee-
rartaannik pikkorissartitsineq
nalunaaquttap akunnerinik
qulinik sivisussuseqartarpoq,
nalunaaquttallu akunneri
marlukkaarlugit ilinniartit-
sisoqartarluni, ilinniartitsi-
nerlu qallunaat kroniinik 900
kronit tikillugit akeqartar-
poq.
- Ilinniartuutigisartakkatta
ilaat meeraanerminni pikko-
rissaqataasinnarlutik kingu-
sinnerusukkut eqqumiitsuli-
ornermik ilinniarfimmi ilin-
niartunngortarput, Rosa Kri-
stin Juliusdottir oqarpoq.
Akureyri-mi meeqqat 100-t missaat eqqumiitsuliornermik
ilinniartinneqartarput, ilaatigullu eqqumiitsulianik paasin-
nissinnaanermut ilinniartinneqartarlutik.
Omkring 100 børn i Akureyri modtager undervisning i
kunst, livor de blandt meget andet undervises i
kunstforståelse. (AG-foto).
AKUREYRI (PM) - At børn
er kunstnere får man virkelig
vidnesbyrd om, når man
kommer ind i kunstskolen i
Akureyri. Her holder man
kurser for børn fra fem til 12
års alderen to gange om året.
I midten af april måned var
det tydeligt at se, at temaet i
undervisningen i et stykke
tid havde været påsken, idet
man havde behandlet emnet
Meeqqat arfineq pingasunik
qulingiluanillu ukiullit eqqu-
miitsuliortup norgimiup qal-
ipagaa »Skriget« imatut
nassuiarpaat. Meeqqat qali-
pakkap naammassineranit
minutsit tallimat qaangium-
mata susoqarsimanersoq
takorloorlugu titartaapput.
Det var et hold otte og ni-
årige børn der har lavet dis-
sefortolkninger af den nor-
ske kunstners maleri »Skri-
get«. Børnenes tegninger
forestiller hvad vedkommen-
de gjorde fem minutter efter
at ha’ udstødt skriget. (AG-
foto).
Jesus’ korsfæstelse. I et af
rummene i skolen på en lang-
side hang der en lang række
malerier af Jesus på korset.
Det var interessant at se,
hvordan nogen af de små
kunstnere havde formået at
male meget udtryksfulde
ansigter.
- Vi havde en temauge,
hvor vi var i kirke og talte
med en præst omkring på-
sken siger Rosa Kristin Juli-
usdottir, der er en af de to
undervisere for børnene i
Akureyri. Den anden under-
viser er Kristjan Johannsson,
de er begge uddannede
kunstmalere, og er fast til-
knyttet kunstskolen i Akure-
yri.
- Det er meget vigtigt at
styrke børnenes kreativitet,
fordi de kan give udtryk for
deres følelser igennem kun-
sten. De kan for eksempel
give udtryk for deres følelser
igennem maleri, noget de
ikke ville kunne sige med
ord, siger Rosa Kristin Juli-
usdottir.
Flere aldersgrupper
Ideen med at give børn
undervisning i kunst stam-
mer fra Reykjavik, hvor
kunstskolen dér med stor
succes har .undervist børn i
efterhånden flere år.
- Vi inddeler børnene i
grupper efter deres alder, og
det er vigtigt at undervisnin-
gen hverken er for svær eller
for let for deres alderstrin,
siger Kristjan Johannsson. -
De bliver undervist om for-
skellige kunstnere og deres
arbejder, om kunsthistorie og
de får prøvet forskellige tek-
nikker.
Rosa Kristin Juliusdottir
tilføjer at det for de yngste
børn meget handler om, at
prøve forskellige materialer.
- Vi snakker også med dem
om forskellige ideer og tager
ud i naturen og tegner de ting
vi ser.
At kreativiteten er mang-
foldig blandt børnene er ty-
deligt at se på de arbejder de
har lavet igennem tiden. Vi
kan nævne eksemplet, hvor
en gruppe otte og ni-årige
børn havde talt om forståel-
sen af den norske kunstner
Edvard Munks berømte ma-
leri »Skriget«. Børnene fik til
opgave at tegne, hvad der
skete manden fem minutter
efter skriget.
Ikke forbløffende, havde
flere af børnene ment at skri-
get måtte være en maske, og
fem minutter efter afklæder
manden sig denne maske.
Men i ét tilfælde havde et
barn ment, at vedkommende
var så ulykkelig at han
sprang ud fra broen fem
minutter efter skriget.
Kurserne i kunstundervis-
ning af de islandske børn
foregår over 10 timer to ti-
mer ad gangen, og man giver
op til 900 danske kroner for
undervisningen.
- Der er nogen af dem, der
kommer på kursus som børn,
der senere bliver elever på
kunstskolen, siger Rosa Kris-
tin Juliusdottir.