Atuagagdliutit - 17.10.1995, Page 2

2
Nr. 81 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Jørgen Olsen
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær Kurt Kristensen John Jakobsen Poulrne Møller Ludvig Siegstad Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Upernavik: Knud II Kristian- sen, Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Lis Skafte Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
ag'gjZ'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
SIPAARNIARNEQ SAKKORTUNERUVOQ
SIPAARNIARNEQ, namminersornerullutik oqar-
tussani ingerlanniarneqartoq, immminnut akiler-
sinnaanngitsunik pisariaqanngitsunik sipaarniar-
nertut eqqarsaatigilluagaasutut nalilerneqarsin-
naanngilaq, taamungaannarli ajornannginnersiuil-
luni ingerlanneqarpoq.
Soorunami akornusiinngitsumik sipaarniarto-
qassaaq. Tamanna maanni allaaserereerparput, a-
taatsimulli isigalugu killormoortuanik pisoqarmat
eqqartoqqittariaqarparput.
Naalakkersuisut sipaaqqusinerat malinneqarpoq,
suliffeqarfiilli missingersuusiani kisitsisinik fem
procentit amerlaqatingajaannik nassaaginnartar-
put. Sipaarneruvorlumi.
KNR siulliuvoq, nalunaarutigaalu »suliffeqarfis-
suup« nunat immikkoortuini radiot matunngikku-
nigit allanik sipaarniuteqarsinnaanani. Kingusin-
nerusukkut tusarpugut ilinniarnerit taamaatin-
neqassasut - assersuutigalugu niuernermik ilinniar-
fimmi qarasaasialerineq, nutserisunngorniarneq,
maskinist-it, innaallagasserisullu - imaluunniit
Danmarkimut nuunneqassasut. Sanaartornermik
Ilinniarfiup mittarfiliortussanik ilinniartitsinerit
taamaatippai, kikkullu mittarfiliussanersut paase-
rusunnassaaq.
EQQARSARNERLUNNERUALLAAQAAQ.
Suliffeqarfiit namminersortunik ingerlanneqartut
aningaasarsiornermik sipaarniarnermillu isumal-
luuteqartut, ajornartorsiorfimmi sipaarniassagaa-
ngamik suliniutit niuernerup ingerlaannamissaanut
iluaqutissat ikilisartanngilaat.
Radiokkul aallakaatittakkat nuannarineqamerit
sipaarfigineqartariaqanngillat, aammalu ilinniar-
nerit nunami maani inuit nammineersinnaanerinik
aqqutissiuisut matuneqartariaqanngillat.
Namminersornerullutik oqartussani pisortaat
»eqeersimaartut« sipaarniutissatik tusagassiuuti-
tigut nalunaarutigisartagaat tamarmik sianiitsor-
pallattuinnaapput, sipaarniutiginiagaammi tas-
saapput siunissami aningaasarsiornermut pitsan-
ngorsaataasussaagaluit.
Kinguartitsinerit sipaarniutitut taaneqarsinnaan-
ngillat! Ajornartorsiutit kinguartillugit atugarissaa-
lernissami qaangerumaarnissai neriuutigalugit
sipaarnerunngilaq. Pitsanngoriaatit imaalitsiaan-
naq takkunnavianngillat. Taamaattoqarnaviaranilu
assersuutigalugu ilinniarnerit ukiut marlussuit
qaangiuppata iluanaarutaasinnaasut matoorarne-
risigut.
ANINGAASANIK SIPAASSAGUTTA pitsaane-
russaaq ataavartumik sipaarutissanik aalajangius-
silluta. Suliffik misissoqqissaarlugu, aningaasar-
tuutit pisariaqanngitsut nassaareqqaarlugit.
Inuulluarniutit peeqqaassavagut. Amerlanerit
inuulluaateqanngillat, taamaattoqarporli. Pequtta-
gut taarsemiaraluarlugit, immaqali suli pigisinnaa-
galuarlugit. Oqaatsit nutaanik pisaarluni nuannis-
sagaluaqaaq imaluunniit pisariaqarnerluni assi-
giinngitsorujussuupput. Nalilissavarput assingi-
nik imaluunniit assingusunik akikinnemik pisaas-
sanerluta. Tunisassiaq akornusernagu suut ikilisin-
neqarsinnaappat. Ilinniarnerup allanngortinnerati-
gut imaluunnit ilinniartitseriaatsip allanngortinne-
ratigut assigiimmik pitsaassusilik pissarsiarisin-
naanerlutigu? Sulisut atorluarnerusinnaavagut?
Aqutsilluarpugut? Kukkussutit suut aningaasartuu-
taasimappat? Aappaagu kukkoqqissannginnerluta?
Tamaanga killereerutta suliniutit ikilisarnissaat
eqqarsaatigilissavagut. Mianersortariaqarpugulli,
aningaasammi sipaarutigigaanni naammanngilaq.
Imaattariaqarporlu inuiaqatigiinnut akornusiival-
laarnani sipaarneq.
Apeqqutaalluinnarpormi sipaarniassagaanni inu-
iaqatigiinnut akornutaavallaannginnissaat. Imaas-
sinnaavormi suliffiit ilaanni aningaasartuutit
tamaasa 5 procentimik sipaamiarfigigaanni, ilua-
tinnaatillit marlussuit tamakkiisumik ajoqusema-
git.
SIPAARNIUTILLI TAAMAATTUT tusarfigival-
laanngilagut. Naalakkersuisullu periusissanik aala-
jangersimasunik piumasaqaateqanngillat. Suli-
aqarfiit maannakkutut pitsaassusissaat atatiinnar-
nissaat piumasaqarfigineqanngilaq. Piumasaqarto-
qanngilarlu suliffeqarfiit ataasiakkaat sukumerlu-
git nalilersorneqassasut, imaluunniit tulleriissaa-
gassatut kissaatigisanik malittarisassiuussisoqarsi-
manngilaq.
Naalakkersuisut sipaarniarnermi mianersornis-
samik kissaateqanngillat - eqqarsarluarnissarluun-
niimmi kissaatiginngilaat.
Taamaattumik taamungaannartoqarpoq. Peqqar-
niitsumik, ilaatigut kingunissai eqqarsaatigeqqaar-
nagit.
Tassa kukkussuterujussuaq. Allatut ajornartu-
mik sipaartoqassappat piffissami siusinnerusumi
aningaasaqarnikkut kingunissaat eqqarsaatigisari-
aqarput. Piffissamili kingullermi paasisagut ima
eqqarsartilerpaatigut, paatsiveqanngitsumik si-
paarniamerinnaq anguniarneqaruttormat inuppas-
suit ataasiakkaat siunissaminnik ajoqusiilersut.
Sipaarniutaanatik ajomartorsiutinik kinguartite-
rinerupput, soorlu nivaatarsuit apummik qaliriis-
saarisut. Ukiup ingerlanerani aput portuliartuin-
nartarpoq, akornutaaleraanga nuuttarparput, siaru-
arlugu, allamilu inissaqarpat nuullugu assartortar-
parput.
Upemartanngikkaluarpat qanoq ajortigissagalu-
arpa. Ukioq naasarpoq, aput aattarpoq, qaqqat apu-
taaruttarput naasullu sikkeralerlutik.
Aningaasaqarnerulli upernaava suli utaqqineqa-
rallassaaq.
SPAREKNIVEN ER EN KØDØKSE
SPAREKNIVEN, der bruges rundt omkring i
hjemmestyrets virksomhedsområder, henleder
bestemt ikke tanken på et fint kirurgisk instrument,
der forsigtigt fjerner dødt kød og betændelser, men
om en kødøkse, der svinges af en dresseret,
småfuld elefant.
Meningen med besparelser er naturligvis, at der
skæres væk, hvor det gør mindst ondt. Det har vi
før skrevet om på denne plads, men da der sker det
stik modsatte over en bred kam, må vi jo til det
igen.
De fleste af de besparelser, som landsstyret har
dikteret, er blevet efterkommet, men virksomheds-
områderne rundt omkring har udført missionen
ved at finde et eller andet beløb i budgettet, som
nogenlunde passer med fem procent. Og så har de
skåret det væk.
Det første udspil kom fra KNR, der meddelte, at
besparelserne i »koncernen« kun kunne gennem-
føres ved at nedlægge regionalradioerne. Siden har
vi hørt forslag om at nedlægge hele uddannelser -
som for eksempel EDB-linien på handelsskolen,
en hel tolkelinie, maskinist- og svagstrøm - eller
sende dem til Danmark. På Bygge- og anlægssko-
len stoppes uddannelsen af grønlandske medarbej-
dere til lufthavnsbyggeriet, hvilket åbner det uund-
gåelige og måbende spørgsmål om, hvem der så
skal bygge lufthavnene.
DET VIRKER KOMPLET uprofessionelt. Hvis
virksomheder, der som det private erhvervsliv er
afhængige af både at tjene penge og spare, i en
vanskelig stund tvinges til at spare særlig meget, så
skærer de da ikke de aktiviteter væk, der er en for-
udsætning for forretningen.
Lige så lidt som man bør skære de mest popu-
lære radioprogrammer væk, lige så lidt bør man
nedlægge uddannelser, der kan føre til, at flere
mennesker her i landet kommer til at klare sig selv.
Det er de rene molbohistorier, vi får tilsendt som
pressemeddelelser fra »dynamiske« ledere under
hjemmestyret, for de handler næsten alle om at
skære ned på aktiviteter, der skal danne grundlag
for en bedre økonomi i fremtiden.
Det har ikke noget som helst med besparelser at
gøre, når man blot udsætter! Der er ingen penge
sparet ved at man skubber et problem foran sig i
håbet om, at eventuelt bedre tider nok skal løse det.
Væksten kommer nemlig ikke lige med det sam-
me. Og slet ikke, hvis vi selv spænder ben for den
ved for eksempel at fjerne uddannelsesområder,
der får det til at skæppe i kassen i løbet af et år eller
to.
HVIS VI SKAL spare penge, så gør vi det bedst
ved at finde varige besparelser. Ved at analysere
vores virksomhed og i første omgang finde ud af,
om der er omkostninger, som ikke er nødvendige.
Først skærer vi luksus væk. Det er der naturlig-
vis mange, der ikke har, men nogle har. Er der for
eksempel brug for nye møbler netop næste år, eller
kan de gamle godt holde nogle år endnu. Der er
stor forskel på, om det kunne være rart at få noget
nyt eller om det er nødvendigt. Dernæst overve-
jer vi, om vi kan få det samme eller næsten det
samme for et mindre ressourceforbrug. På hvilke
områder kan vi skære væk, uden at det går ud over
produktet. Kan vi ved en omlægning af undervis-
ningen eller ved hjælp af andre undervisningsprin-
cipper få den samme kvalitet? Kan vi udnytte
arbejdskraften bedre? Styrer vi godt nok? Hvor
mange fejl har vi begået, som har kostet penge? Og
kan vi undgå at begå dem næste år?
Først når vi er nået hertil, kan vi begynde at
overveje at skære ned på aktiviteterne. Men vi skal
træde varsomt, for opgaven lyder ikke bare på at
spare nogle penge. Den lyder også - eller burde
lyde - på, at der skal spares med mindst mulige
omkostninger for samfundet.
Det afgørende er altså, at de - eventuelt - nød-
vendige indgreb skal ske, hvor de gør mindst for-
træd set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt. Det
kunne for eksempel, være, at det i nogle virksom-
heder ville være bedre at skære samtlige omkost-
ninger ned med 5 procent i stedet for at amputere
et par værdifulde aktiviteter.
MEN DEN SLAGS besparelser har vi ikke hørt ret
meget om. Der er heller ikke fra landsstyret stillet
krav om en bestemt fremgangsmåde. Der har ikke
været lagt op til, at aktivitetsniveauet skal holdes.
Og der er ikke appelleret til, at de enkelte virk-
somhedsområder skal vurderes nuanceret, eller
givet retningslinier for, hvilken prioritering man
ønsker anvendt.
Landsstyret har ikke fremsat ønske om, at spa-
rekniven bruges nænsomt - endsige til den finere
»kirugi«.
Derfor bruger vi kødøksen. Råt og brutalt og
nogle steder uden hensyntagen til konsekvenserne.
Det er det, der er så forkert. Skal der spares pen-
ge, bør der tages hensyn til de langsigtede økono-
miske konsekvenser. Men det, vi flere gange i den
senere tid har været vidne til, henleder tankerne på
en skov fuld af træer, hvor en masse mennesker
hver for sig er i færd med at save den gren over, de
selv sidder på.
Besparelserne er i bedste fald udskydelser, der
hober sig op, som sne foran bulldozerne. Dynger-
ne bliver vinteren igennem større og større, og vi
flytter som bekendt rundt på dem, når de ligger i
vejen, glatter dem ud og kører dem bort på lastbi-
ler til steder, hvor der endnu er plads.
Det ville aldrig gå godt, hvis det ikke var for
foråret. Vinteren får jo ende, sneen forsvinder, og
fjeldet kommer og blomsterne springer ud.
Men det økonomiske forår kommer til at vente
en stund endnu.