Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 7

Nr. 81 • 1995
7
y^Caa^a^'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Ullumimiit ungusilluni qilalugarniameq inerteqqutaalerpoq.
Fra i dag af træder den nye bekendgørelse for omringningsfangst af hvidhvaler.
Ungusilluni qilalugamiartameq
inerteqqutaalerpoq
Nalunaarut ullumi, oktobarip 17-ani atuutilerpoq - Upernavimmiut qilalugarnia-
lertornerisa nalaanni. Inatsisartunilu ilaasortap nalunaarut amigarsoraa
Kingumut qiviameq
NUUK(arl-.) - Ukiorpassu-
unngitsut matuma siorna
naalakkersuisunut ilaasortat
qallunaat naalakkersuisuinit
akuersissummik tunineqaq-
qaaratik, nunani allani naa-
lakkersuisunut ilaasortanik
ullaakkorsioqateqaraanga-
mik ajortuliortutut isigine-
qartarput. massakkulli inatsi-
sartut nunanut allanut tun-
ngasut oqallisiginerini oqaat-
igineqaraluaruni upperiumi-
naatsinneqassagaluarpoq,
Kuupik Kleist, Inuit Ataqati-
giit oqarpoq, nangillunilu:
- Taamanernisat eqqaallu-
git siorna nunanut allanut
politikkimik Inatsisartuni eq-
qartueqqaarnerput pingaaru-
teqarpoq.
Kuupik Kleist-ip nangiin-
narluni Rigsrådiliornissaq
eqqaavaa, taassuma pilersin-
neratigut qulakkeerneqas-
sammat Namminersornerul-
lutik Oqartussat inatsisaasan-
ni killiliussaasut qaangerne-
qarsinnaammata.
- Ajoraluartumik Johan
Lund Olsen-ip siunnersuutaa
oqal I isigineqartussaanngilaq,
aatsaalli tamanna pisinnaal-
luni inatsisartut tunngaviusu-
mik isummerniarlutik oqalli-
sereerpata. Inatsisartut tun-
ngavissaminnik oqallinnis-
saat aallamisarniarlugu siun-
nersuut siulittaasoqarfimmut
utertinniarneqarpoq.
Rigsråd ataavartussatut
ataatsimiititaaliarineqassaaq,
naalakkersuisut sinniisui kii-
salu Danmarkimi, Kalaallit
Nunaanni Savalimmiunilu
naalakkersuinermik sulia-
qartut akuttunngitsumik nu-
NUUK(arl-.) - For ikke så
mange år siden, den gang det
endnu ansås for lidt af en kri-
minel handling, at man som
landsstyremedlem fra Grøn-
land spiste morgenmad sam-
men med regeringsmedlem-
mer fra andre lande uden på
forhånd at have indhentet til-
ladelse hertil fra de danske
myndigheder, må landstin-
gets udenrigspolitiske debat,
som den finder sted i dag,
have set ud som noget uvir-
keligt, sagde Kuupit Kleist,
Inuit Ataqatigiit, og fortsatte:
- Set i lyset fra den gang
var vores første udenrigspo-
litiske debat her i Tinget for-
rige år et vigtigt og en ikke
uvæsentlig begivenhed.
Videre kom Kuupik Kleist
ind på dannelse af et Rigsråd,
der skal sikre, at man kom-
mer ud over de begrænsnin-
ger, som hjemmestyreloven i
dag selv sætte grænser for.
- Desværre ser det ikke ud
til, at Johan Lund Olsens for-
slag bliver behandlet, uden at
det samlede Landsting har
haft lejlighed til at tage en
principdebat herom i Tinget.
Netop for at frembringe det
samlede Landstings princip-
debat, agtes forslaget nu til-
bagesendt til formandskabet.
- Rigsrådet skal være et
permanent forum, hvor rege-
ringsrepræsentanter samt
parlamentarikere fra Dan-
mark, Grønland samt Færø-
erne kan mødes jævnligt for
nanut allanut pingaartumillu
sillimaniarnissamut tunnga-
sunik oqaloqatigiiffigisassa-
minnik ataatsimiittassallutik.
Siunnersuutip atuutilerne-
ratigut qallunaat naalakker-
suisuisa Rigsrådi isumasi-
oqqaamagu apereqqaaratalu
aalajangiisarnissaat pina-
veersaartinneqassaaq, Kuu-
pik Kleist oqarpoq, oqalun-
nerminilu nunanut allanut
tunngasunut politikkimi
Danmarkimut pituttorsima-
vallaarunnaarnissamik tun-
ngavilersuilluni piffissaq si-
visooq atorpaa.
Pituffik pillugu tusarniaa-
neq eqqaavaa. Ilaatigut ajuu-
saarutiginerarpaa ilisimatuut
peqqiilliortarnermut tunnga-
sut pillugit isumaqatigiin-
nginnerat nalunaarummi er-
sersinneqanngimmat.
- Qularisassanngilluinnar-
poq taamani pisimasut inuit
pisinnaatitaafii inuiaat akue-
risaat isumakkiigassaanngil-
luinnartumik unioqqutinne-
qarsimammata. Pinngitsaa-
liissummik nuutsitsineq pil-
lugu assortugassaanngitsu-
mik isummernissaq pingaa-
ruteqarluinnarpoq, Kuupik
Kleist oqarpoq. Naggataaru-
tigalugu oqaatigaa pisimasut
qulaajakkat pitsaasumik i-
nerneqarnissaat neriuutigi-
nerarlugu.
- Ataatsimoorussamik siu-
nissaqarnissaq anguniartari-
aqarparput, ullumikkut pis-
sutsit tunngavigalugit, nuna-
siaasimanerup nammatassiis-
sutai qimallugit, naggasii-
voq.
at drøfte udenrigs- og især
sikkerhedspolitiske spørgs-
mål, der direkte vedrører
Grønland og Fæeøeme. Som
en konsekvens af forslaget
skal den danske regering
ikke kunne træffe beslut-
ninger hen over hovedet på
os, uden at have rådført sig
med Rigsrådet, sagde Kuu-
pik Kleist, der i det hele taget
anvendte megen af sin tid på
at agumentere for større selv-
stændighed i udenrigspolitik-
ken overfor Danmark.
Videre kom han ind på den
offentlige høring om episo-
den i Pituffik. Han beklagede
blandt andet, at videnskabens
uenighed om de helbreds-
mæssige gener ikke er kom-
met til til udtryk i slutdoku-
mentet.
- Det er indlysende, at den
dengang passerede episode
var en utilgivelig overtrædel-
se af de grundlæggende men-
neskerettigheds konventio-
ner. Ligeledes om tvangsfor-
flytningen er det væsentligt,
at der fastholdes en utvetydig
holdning, sagde Kuupik
Kleist. Han sluttede sit ind-
læg med håbet om en kon-
struktiv løsning på de for-
hold, som er afdækket.
- Målet må være et lige-
værdigt samarbejde om fæl-
les fremtid, som passer med
tidens tand, og at lægge alle
kolonitidens byrder bag os,
sluttede han.
NUUK(LS) - Qilalukkat qa-
qortat qernertallu nunatta i-
martaaniittartut ullumimit
ungusilluni piniagaasarnerat
inerteqqutaalerpoq.
Taama Aalisarnermut, Pi-
niarnermut Nunalerinermul-
!u Naalakkersuisoq Paviaa-
raq Heilmann, Siumut, qila-
lukkanik qaqortanik qerner-
tanillu piniarneq pillugu
Namminersornerullutik O-
qartussat nalunaarutaat nr. 30
oktobarip 11-ani 1995-meer-
soq pillugu nalunaaruteqar-
luni allappoq.
- Aamma kilisaatit 79,9
BRT-nik oqimaannerit qila-
lukkanik qaqortanik qerner-
tanillu piniarsinnaanerat ok-
tobarip 17-iani inerteqqutaa-
lerpoq. Qilalukkanillu qa-
qortanik qemertanillu piniar-
nerup nutaanik maleruagas-
siorneqarnerata siunertaraa
qilalukkat pisarineqartartut
ikilisimammata. Tassunga
tunngaviuvoq uumasunik ili-
simatuut aammalu Kalaallit
Nunaata Canadallu akornani
NUUK(LS) - Det er fra i dag
forbudt at fange hvid- og nar-
hvaler i de grønlandske
farvande.
Det meddeler landsstyre-
medlemmet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug, Pavia-
araq Heilmann, Siumut, i
forbindelse med hjemmesty-
rets bekendtgørelse nummer
30, af 11. oktober 1995 om
fangst af hvid- og narhvaler.
Det er den biologiske råd-
givning samt fælleskommis-
sionen vedrørende hvid- og
narhvaler mellem Grønland
og Canada, der har anbefalet
en reduktion i fangsterne.
Færre Hvaler
Siden begyndelsen af 1980-
erne er der foregået tællinger
af hvidhvaler fra fly, og den
sidste blev lavet i 1994. Bio-
logerne gætter på, at antallet
qilalukkat pillugit ataatsimii-
titaliaata pisanik ikilisitsinis-
samik inassutaat.
Ikilisut
1980-kut aallartilaarneranni
nunatta kitaani qilalukkanik
kisitsisarneq allartinneqar-
poq kingullerlu 1994-mi pil-
luni. Biologinit naatsorsuuti-
gineqarpoq ukiut taakku i-
ngerlaneranni 50 procentinik
ikileriarsimassasut.
Qilalukkat qaqortat nunat-
ta imartaaniittartut 5.000-t
missanniipput, taakkunanit
ukiumut 800-t missaanniittut
pisarineqartarlutik.
Bilogit inassuteqarsimap-
put 5.000-t 3-4 procentii pi-
sari neqartartuuppata kingoq-
qisarnerminnut ikiliartuuti-
gissanngikkaat, tassa 150-nit
200-nut. Maannakkut 15
procentii pisarineqartarput.
Pisarineqartullu affaat sin-
nerlugit ungusilluni pisarin-
eqartarlutik.
Upernaviup eqqaani ungu-
silluni qilalugarniartoqarne-
af hvidhvaler er reduceret
med 50 procent, siden tællin-
gerne startede.
Biologerne mener, at der
er omkring 5.000 hvidhvaler
i de grønlandske farvande,
og at der årligt fanges om-
kring 800 dyr.
Derfor anbefaler de, at der
årligt fanges 3-4 procent af
5.000 dyr, hvis bestanden
skal bestå i fremtiden. Det vil
sige 150-200 dyr om året.
Gennem de seneste år har
fangsten været op til 15 pro-
cent af bestanden. Over halv-
delen fanges ved hjælp af
den såkaldte omringsnings-
fangst, som er mest udbredt i
Upernavik-distriktet.
Hvidhvaleme opholder sig
ved den canadiske kyst om
sommeren, hvorfra de van-
drer mod den grønlandske
kyst i slutningen af septem-
rusarpoq.
Qilalukkat qaqortat aasami
Canadap avannaarsuata sine-
riaaneeriarlutik septembari-
mi nunatta sineriaa atuallal-
lugu kujammukartarput. Qe-
qertarsuup Sisimiullu kitaasa
akorngat ukiiffigisarpaat.
Sassat
- Qilalukkat qaqortat aamma
sassaatillugit pianiaqqusaa-
junnaartariaqarput, inatsisar-
tuni ilaasortaq Naimangitsoq
Petersen, Atassut, tusagassi-
utinut nalunaaruteqarluni al-
lappoq.
Aalisarnermut, Piniarner-
mut Nunalerinermullu Naa-
lakkersuisoq Paviaaraq Heil-
mann qilalukkat piniagaasar-
nerisa ikiliseriarnissaannut
arlariinnik periarfissaqarsi-
mavoq: ukiumut pisassanik
amerlassusileereerluni pini-
artitsisalernissaq ungusisar-
nerluunniit inerteqqutaaler-
sissallugu.
Nalunaarusiornermini
sassisarneq pinngitsuungivil-
ber. Derefter overvintrer de i
det åbne hav mellem Qeqer-
tarsuaq og Sisimiut.
Sassat-fangst
- Det er også nødvendigt med
forbud mod sassat-fangst
(dyr fanget i våger af is),
siger landstingsmedlem Nai-
mangitsoq Petersen, Atassut,
i en pressemeddelelse.
Landsstyremedlemmet for
Fiskeri, Fangst og Landbrug,
Paviaaraq Heilmann, havde
to muligheder for at undgå
yderligere reduktion af hvi-
dhvalbestanden: enten fast-
sættelse af en årlig kvote el-
ler indførelse af stop for al
omringningsfangst.
- Han burde også have
tænkt på forbud mod sassat-
fangst, skriver Naimanngits-
oq Petersen.
- Hvidhvaler, der indeslut-
lugu aamma inerteqqutaaler-
sissimassagaluarpaa, Nai-
mangitsoq Petersen allappoq.
- Qilalukkat sassaatillutik
qimaasinnaannginnertik pis-
sutigalugu ajornanngitsua-
rarsuarmik piniagaasarput.
Naimangitsoq Petersenillu
ullumikkut qilalukkanik pi-
niartarneq aamma allanngor-
tikkusuppaa.
- Qilalukkat naaleqqaarlu-
git piniarneqartariaqarput a-
vataleqqaarlugillu aallaane-
qartariaqarlutik.
Mattak 10 tonsi
UUoq manna tikillugu Uper-
naviup tunissassiorfianut Ro-
yal Greenlandimut mattaat
10 tonsit Kullorsuarmit ku-
jammukaanneqarsimapput.
Kullorsuarmi mattaat Ro-
yal Greenlandip tunisassior-
fianut tunisaanginnartarput,
Upernavimmi poortorneqar-
tarlutik.
Mattak kiilumut 51 kroni-
lerlugu tunisaasarpoq.
mulighed lor at llygte, og
derved bliver de meget lette-
re at fange.
Naimangitsoq Petersen på-
peger også en eventuel æn-
dring af den nuværende
fangstmetode.
- Jeg vil foreslå, at dyret
harpuneres, inden det sky-
des, så en fangstblære kan
hægtes på.
10 tons mattak
Hidtil er der transporteret 10
tons mattak fra Kullorsuaq til
Royal Greenlands produkti-
onsanlæg i Upernavik.
Mattak indhandles kun til
Royal Greenlands fabrik i
Kullorsuaq, og bliver pakket
i Upernavik til videresalg i
hele Grønland.
Fabrikken giver 51 kroner
kiloet ved køb af mattak.
Mindedes gamle dage
Omringningsfangst af hvidhvaler slut
Landstingsmedlem Naimanngitsoq Petersen mener, at bekendtgørelsen om
omringningsfangst af hvidhvaler burde være skrappere
tes i våger af isen har ingen