Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 3

Nr. 81 • 1995
3
tfa a^ap'c/^/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
■ Siunissamik qularinnittut isumaqatigirmgilluinnarpakka
- Danmark-imik isumaqatigiissuterput periarfissinneqarli, nunanut allanut politikeqarneq pillugu Inatsisartuni
oqallinnermi Lars Emil Johansen IA-mut oqarpoq
Lars Emil Johansen
(Ass./foto: Louise-Inger
Kordon).
NUUK (arl.-) - Naaggaarsin-
naatitaasariaqarpugut, taa-
maanngippammi Kalaallit
Nunaata Danmark-illu sule-
qatigiinnissamik isumaqati-
giissutaat nutaaq paapiaratut
allanneqarsimaffimmisut na-
leqanngitsigissammat, Johan
Lund Olsen IA-meersoq o-
qarpoq, sisamanngormat nu-
nanut allanut politikeqarneq
pillugu nassuiaat Inatsisartu-
ni oqallisigineqarmat.
- Pissutsit allanngortin-
neqarsinnaanngitsut pillugit
taamaallaat paasissutissin-
neqarpugut. Kalaallit Nu-
naanni isertinneqartartut 60
procentii Danmark-imit pi-
sartillugit Danmark pissaa-
nermik tigumminnittuassaaq,
Johan Lund Olsen isumaqar-
poq.
- Siunissamik qularinnittut
isumaqatiginngilluinnarpak-
ka, Lars Emil Johansen aki-
voq, oqaatigalugu Danmark-
imut atassuteqarneq pitsaa-
suusoq tatiginartuusorlu, a-
juusaarutigalugu eqqaassan-
ngikkaanni Thulemi pisimas-
oq, qallunaanut akornutaasoq
piaarnerpaamik aaqqiivigi-
neqartariaqartoq. - Illua’tu-
ngeriit imminnut tatigitillugit
pissaaneqameq eqqaaneqar-
tariaqanngilaq. Danmark-
imik isumaqatigiissuteqarpu-
gut, qularutigilersinnagulu i-
lumut atorsinnaanersoq up-
pernarsameqarli.
- Sulilu eqqaamavarput
Namminersornerulernissaq
IA-rnit aamma qularutigine-
qarmat, ullumikkulli IA-mit
illersorneqartorujussuaq,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
Nassuiaatit marluk
Nunanut allanut politikeqar-
nermut nassuiaat qallunaat
nunanut allanut ministerian-
nit Niels Helveg Petersen-
imit malinnaaffigineqartoq
marlunnik immikkoortoqar-
poq - siulleq nalinginnaasu-
tut oqaatigineqarsinnaasoq,
aappaalu mianersuussassatut
oqaatigineqarsinnaasoq - tas-
salu Pitufimmi sakkutooqar-
fimmut tunngasoq.
- Soorunami avanersuar-
miut kalaaleqatigut takor-
nartartut taaneqarsinnaan-
ngillat, kisiannili najugaqar-
fiata ilaa nunamit pissaani-
limmit allamit oqartussaaffi-
gineqarpoq - tassalu USA-
mit - taamaattumik Pituffim-
mi sakkutooqarfik pillugu
apeqqut Naalakkersuisut
Nunanullu Allanut Ministe-
reqarfiup akornanni suleqati-
giinnikkut isumagineqartari-
aqarpoq, Lars Emil Johansen
oqarpoq, nunanut allanut po-
litikeqarneq pillugu nassuia-
at Inatsisartunut saqqummi-
ukkamiuk. Tamatuma sania-
tigut Pituffimmi sakkutoo-
qarfimmi suliassap ineriar-
tornera pingaaruteqarsima-
voq nunanut allanut isuman-
naatsuunissammullu politi-
keqarnermut tunngasuni Ka-
laallit Nunaata Danmark-illu
suleqatigiinnerannut suli ine-
riartortinneqartumut.
Naalakkersuisut isumaqar-
put Thulemi najugaqarsima-
sut pinngitsaalisaallutik nuu-
titaasimasut taarsiiffigine-
qarnissaannik maannakkut o-
qallinneq naalakkersuisullu
pisunik paasitinneqarnissaat
siornagut maannakkullu
Danmark-ip Kalaallit Nunaa-
talu akornanni pissutsinut
attuunassuteqartut.
Naalakkersuisut kissaati-
ginngilaat maannakkut pis-
sutsit pissutigalugit Pituffim-
mi sakkutooqarfiup matune-
qarnissaa kissaatigineqalis-
sasoq.
Pissutsit
Thulep eqqaani pisut assi-
giinngitsut pingasut pisunik
nutaanngortitsipput: Thulemi
najugaqartut 1953-imi nuu-
tinneqarnerat pillugu inatsi-
sinik atortitsinermut mini-
stereqarfiup nalunaarusiaata
saqqummiunneqarnera, qal-
lunaat sakkussianut atormita-
linnut politikeqarnerata
USA-mit unioqqutinneqar-
nera pillugu statsministerip
H. C. Hansen-ip akuersaarsi-
manera kiisalu kalaallinut
qallunaanullu 1968-imi tim-
misartorsuup nakkarnerata
kingorna saleeqataasimasu-
nut taarsiissuteqarnissamik
qallunaat naalakkersuisuisa
akuersaalersimanerat.
- Nunanut allanut ministe-
rip ullumikkut maani peqa-
taanera takussutissaalluarpoq
Danmark akuersaarumasi-
mammat qallunaat nunanut
allanut isumannaatsuunis-
samullu politikeqarnerannik
paasitinneqarnissatsinnik, pi-
ngaarutilinnik aalajangiiso-
qannginnerani. Ataatsimee-
qataarnissat siullersaat pe-
reersimavoq. Pituffimmi sak-
kutooqarfiup oqaluttuassar-
taa pillugu sukumiisumik
paasissutissinneqarnissarput
akuersaarneqarsimavoq, Nu-
nanullu Allanut Ministere-
qarfik suleqatigalugu atorfi-
linnik ataatsimiititaliornissaq
aqqutigalugu Kalaallit Nu-
naat paasissutissinneqassaaq
1968-ip kingornalu isuman-
naatsuunissamut politikeqar-
simanermik. Taakku saniati-
gut Permanent Committee-
mi suleqatigiinnerput inger-
laqqissaaq, tassanilu toq-
qaannartumik USA-mik oqa-
loqatigiissutigisinnaassava-
vut Pituffimmut tunngassute-
qartut, Lars Emil Johansen o-
qarpoq.
- Danmark sukumiisumik
sulissuteqalersimavoq Pituf-
fimmi pissutsit USA-p Ka-
ngerlussuarmik qimatsinn-
ginnerani pissutsinut naller-
suunneqalernissaannik. Ta-
kornariartitsinermi pissutsit
takutissimavaatigut aaqqiis-
suteqamerit taamaattut killi-
lersuinerujussuarmik ajor-
nartorsiutinillu nutaanik pi-
lersitsisinnaasut. Qaanaamiit
Qaanaamullu sakkutuujun-
ngitsunut mittarfimmik piler-
sitsinissaq kissaatigaarput.
Lars Emil Johansen-ip er-
seqqissaatigaa ilaqutariit pin-
ngitsaalisaallutik nuutinne-
qarsimasut nammineerlutik
taarsiissuteqarnissamik piu-
masaqaatigisinnaasaannut
pisortat akuliussimannginne-
rat.
- Naalakkersuisut isuma-
qarput Naalagaaffeqatigiin-
nermut iluaqutaanerpaassa-
soq isumaqatigiinniarneq aq-
qutigalugu anguneqarsinnaa-
sariaqartoq Avanersuup
Kommuneani najugaqartut
siornagut eqqunngitsumik
pineqarsimanertik pillugu
ajunnginnerpaamik akitsisin-
neqarnissaat.
Nunap inoqqaavi
Nunanut allanut politikeqar-
neq pillugu nassuiaatip aap-
paani nunap inoqqaavi an-
nertuumik eqqartorneqarput.
Ilanngunneqarputtaaq nuna-
nik avannarlernik suleqate-
qarneq kiisalu nunaniik alla-
nik niueqateqarneq.
Arfanniarneq pillugu Ka-
laallit Nunaat IWC-mut pi-
sussaaffeqarpoq. Tassanili
paasiuminaatsinneqarpoq
Kalaallit Nunaata sinerissap
qanittuani arfanniarsinnaa-
nermik iluanaarniutaasussa-
mik nungusaataanngitsumil-
lu allartitseqqinnissamik kis-
saateqarnera. Danmark Sava-
limmiullu suleqatigalugit su-
lissutigineqarpoq nalunaaru-
siap akuersissutigineqarnis-
saa, ajornarunnaarsillugu ar-
ferit mikisut iluanaarniutiga-
lugit piniarneqarsinnaanis-
saat, maannakkut inerteq-
qummut ilanngunneqarsi-
manngitsut, naalakkersuisut
siulittaasuat oqarpoq.
Nunap inoqqaavisa soquti-
gisaasa akuersissutigineqar-
nissaat eqqarsaatigalugu naa-
lakkersuisut siulittaasuata pi-
ngaartippaa kalaallit immik-
kut sulissuteqarnissaat. Naa-
lakkersuisut tamatumani a-
kuliunneranni pingaartinne-
qarput tunngavissaasinnaasut
pingaarutillit pingasut, nunap
inoqqavisa inuunikkut kultu-
rikkullu inuuinnarnissaannut
peqqutaasussat.
Siulleq imaqarpoq naala-
gaaffinni namminersortuni
nunap inoqqaavi pillugit
ILO-p isumaqatigiissutigisi-
masaata nr. 169-ip atsiome-
qarnissaa, tullianik FN-ip
ataatsimeersuarnerani akuer-
sissutigineqassasut nunap
inoqqaavisa pisussaaffii, kin-
gullertullu nunap inoqqaavi-
sa ataatsimeersuartarfissaan-
nik ataavartumik pilersitsi-
nissaq, tassani oqallisigine-
qarsinnaaqqullugit akuersis-
sutigineqarsinnaaqqullugillu
suliniutit pissutaaqataasin-
naasut aningaasarsiornikkut,
inooqatigiinnikkut avatangii-
sitigullu ineriartornissat qu-
larnaarneqarnissaat, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
-Jeg er ikke enig med nogen der ikke tror på fremtiden
- Lad vores aftale med Danmark få en chance, sagde Lars Emil Johansen til IA under den udenrigspolitiske debat i Landstinget
NUUK(ark) - Vi må have
veto-ret, for ellers er alle de
nye samarbejdsaftaler mel-
lem Grønland og Danmark
ikke det papir værd, de er
skrevet på, sagde Johan Lund
Olsen, IA, under debatten
om den udenrigspolitiske re-
degørelse i torsdags i Lands-
tinget.
- Vi bliver blot orienteret
om forhold, der ikke står til
at ændre. Så længe 60 pro-
cent af Grønlands indtægter
kommer fra den danske stats-
kasse, er det Danmark, der
sidder på magten, mente Jo-
han Lund Olsen.
- Jeg er overhovedet ikke
enig med nogen, som ikke
tror på fremtiden, svarede
Lars Emil Johansen, der om-
talte forholdet til Danmark
som godt og tillidsfuldt, des-
værre med Thulesagen som
en en sag der ikke pyntede på
den danske side, og som skal
•væk snarest.
- Der er ingen grund til at
tale om magt, når to parter har
tillid til hinanden. Vi har en
aftale med Danmark, lad den
få lov til at vise, hvad den dur
til, før vi betvivler den.
- Men jeg husker endnu, at
IA også tvivlede på Hjem-
mestyret, som de i dag er
varme tilhængere af, sagde
Lars Emil Johansen.
To redegørelser
Den udenrigspolitiske rede-
gørelse, der blev overværet
af den danske udenrigsmini-
ster, Niels Helveg Petersen,
var delt i to - en del, som man
kan kalde den generelle, og
en del som man måske kan
kalde den ømtålelige - nem-
lig specielt sagen om Thule
Air Base.
- Naturligvis er vore med-
borgere i det nordlige ikke
fremmede, men en del af det
område, de bor i, er underlagt
en fremmed magt, nemlig
USA, og derfor behandles
spørgsmålet om Thulebasen i
et samarbejde mellem
Landsstyret og Udenrigsmi-
nisteriet, sagde Lars Emil
Johansen, da han forelagde
den udenrigspolitiske rede-
gørelse for Landstinget. -
Herudover har udviklingen
omkring Thulebasen en af-
gørende indflydelse på det
generelle samarbejde, der lø-
bende udvikles mellem Dan-
mark og Grønland omkring
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske forhold.
Landsstyret finder, at den
nuværende diskussion om-
kring erstatning for de
tvangsflyttede Thuleborgere
og landsstyrets adgang til
indsigt i forholdene - både
før og nu er et forhold mel-
lem Danmark og Grønland.
Landsstyret har ikke øn-
sker om, at den nuværende
situation udløser krav om en
lukning af Thulebasen.
Tre forhold om Thule
Det er specielt tre forhold,
der har skabt den ny situation
om Thule i år: Udgivelsen af
justitsministeriets rapport om
flytningen af befolkningen i
1953, oplysningerne om
statsminister H. C. Hansens
accept af USA’s brud på den
danske atompolitik samt
regeringens beslutning om at
yde kulance til de menne-
sker, grønlændere som dan-
skere, der hjalp ved opryd-
ningen efter flystyrtet i 1968.
- Udenrigsministerens til-
stedeværelse her i dag er et
håndgribeligt udtryk for, at
Danmark har ønsket at imø-
dekomme vores ønsker om
generel indsigt i danske
udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske overvejelser, før der
træffes væsentlige beslutnin-
ger. Det første møde i den
nye møderække har netop
fundet sted. Vores krav om
fuld indsigt i Thulebasens
historie er imødekommet, og
ved nedsættelse af en nyt
fælles embedsmandudvalg
sammen med Udenrigsmini-
steriet vil Grønland få ad-
gang til og indsigt i alle sik-
kerhedspolitiske spørgmål
fra 1968 og fremefter. Her-
udover fortsætter vores sam-
arbejde i Permanent Com-
mittee, hvor vi direkte kan
drøfte Thule med USA, sag-
de Lars Emil Johansen.
- Danmark har nu sat alt
ind på at få etableret en situ-
ation i Pituffik, der kan sam-
menlignes med Kangerlussu-
aq, før USA forlod stedet.
Sagen omkring turister har
lært os, at løsninger af denne
art kan få et meget restriktivt
forløb og skabe nye proble-
mer. Vi ønsker en fri civil
luftfart til og fra Qaanaaq.
Lars Emil Johansen slog
fast, at myndighederne ikke
har blandet sig i de enkelte
tvangsflyttede familiers ret
til selv at søge individuel
erstatning.
- Det er Landsstyrets op-
fattelse, at hele Rigsfælles-
skabet er bedst tjent med, at
vi ad forhandlingens vej, når
frem til løsninger, der sikrer
befolkningen i Avanersuup
Kommunia oprejsning for en
urimelig fortid.
Oprindelige folk
De oprindelige folk fyldte
ganske væsentligt i den an-
den del af den udenrigspoliti-
ske redegørelse. Dertil kom
det nordiske samarbejde
samt handelsmæssige relati-
oner til omverdenen.
I hvalfangstspørgsmålet er
Grønland forpligtet i 1WC.
Her er der imidlertid mangel
på forståelse for ønsket om,
at Grønland genoptager af en
kommerciel og biologisk bæ-
redygtig kystnær hvalfangst.
I samarbejde med Danmark
og Færøerne arbejdes der på
at få vedtaget en resolution,
som anerkender fangst af
små hvaler som en særlig
kategori af kommerciel hval-
fangst, som er undtaget det
eksisterende moratorium,
sagde landsstyreformanden.
1 relation til varetagelsen
af oprindelige folks interes-
ser på globalt niveau lægger
Landsstyret stor vægt på at
yde et særlig grønlandsk bi-
drag. Landsstyrets engage-
ment er koncentreret om at
tilvejebringe tre grundlæg-
gende forudsætninger for op-
rindelige folks fysiske og
kulturelle overlevelse.
Den første omhandler rati-
fikation af ILO-konvention
nr. 169 om oprindelige folk i
selvstændige stater, dernæst
at få FN’s generalforsamling
til at vedtage en deklaration
om oprindelige folks rettig-
heder, og endelig oprettelsen
af et permanent forum for
oprindelige folk, som giver
dem adgang til at drøfte og
vedtage tiltag, der kan med-
virke til at sikre en økono-
misk, social og miljømæssig
bæredygtig udvikling lokalt
som globalt, sagde Lars Emil
Johansen.
Niels Helveg Petersen,
(Ass./foto: Louise-Inger
Kordon).