Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 81 • 1995
ajt'ag't/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nammineemissaq ilinniameqassaaq
Innuttaasut imminnut ikiorsinnaalernissaat namminerlu atugarisaminnut
akissussaalernissaat anguniarneqarpoq
Isumaginninnermik iluarsartuusseqqiimissamut ataatsimiiti-
taliarsuarmi siulittaasoq Ruth Heilmann. (Ass./foto: Knud
Josefsen).
Ruth Heilmann, formand for Socialreformkommissionen.
Folk skal lære at klare sig selv
Socialreformkommissionen: Det overordnede mål er, at
alle har en grundlæggende ret og pligt til at klare sig
selv og være ansvarlige for deres liv
NUUK(KLE) - Isumaginnin-
nermik iluarsartuusseqqin-
nissamut ataatsimiititaliarsu-
aq siullermeerluni ataatsi-
miippoq sapaatip akunnerata
naanerani oktober-ip arfineq
aappaani arfineq pingajuani-
lu.
Ataatsimiititaliarsuup
sammisassarinerussavai iki-
orsiisarnerit isumannaallisa-
ataanerusut, tamakkununnga
ilanngullugit suliffissaarusi-
masarnermut tunngasut, u-
toqqarnut innarluutilinnullu
tunngasut, meeqqat inuusut-
tullu, kiisalu aaqqissuussineq
tamaat ataatsimut isigalugu,
malittarisassat isumaginnin-
nikkut atugarissaartitsiniar-
nermut siunertaqartut.
Sapaatip akunnerata naa-
nerani ataatsimiinnermi siul-
lermik oqaluuserineqarput
pingaarnerpaatut siunertari-
sassat, tamatumalu kingorna
suliap qanoq ingerlateqqin-
nissaa aalajangersarneqar-
poq.
Imminut ikiuisoqassaaq
Ataatsimiititaliarsuup sulis-
sutigisassaasa pingaarnerit
ilagaat imminnut ikiulernis-
samut ikiorsiineq, tamanut
minnerpaamik nallersima-
sassap nassuiarnissaa, pisa-
riillisaaneq sunniuteqameru-
lersitsinissarlu kiisalu paasis-
sutissiisarnerni ammaneru-
nissaq innuttaasullu sunniu-
teqaqataanissaat.
Pingaarnerpaatut siunerta-
risassaq tassaavoq kikkut ta-
marmik pingaarnertut pisin-
naatitaallutillu pisussaati-
taassasut imminnut ikiornis-
samut namminerlu inuuner-
minnut akisussaanissamut.
- AG: -Qanormitaava ta-
massuma anguneqarnissaa-
nut iliuuseqartoqarsinnaa-
va?
- Meeqqat atuarfiannit su-
liniutit aallartisarneqassap-
put, Ruth Heilmann, ataatsi-
miititaliarsuarmi siulittaa-
soq, AG-mut oqarpoq.
- Pingaarnerutinneqassaar-
lu meeqqat atuartitaaneranni
piareersarnissaat inersima-
sunngorunik namminneq sa-
pinngisamik inuunerminni
akisussaanissaat inunnik isu-
maginninnermut allaffeqarfi-
it isumalluutiginaveersaarlu-
git. Maannakkut atuartitaa-
nerup ingerlanerani atuar-
feqarfiit atuartunut inuune-
ranni imminnut akisussaane-
runissamut tunngasunik tun-
niussaqartarnerat annikippal-
laarpoq, tamassumalu kingu-
nerisinnaasarpaa meeqqat a-
merlavallaat ilinniaqqinnis-
saraluaminnut uniinnartut,
Ruth Heilmann naggasiivoq.
Ataatsimiititaliarsuaq pi-
lersinneqarpoq Naalakker-
suisoqatigiit suleqatigiinnis-
samik isumaqatigiissutaan-
nut ilaatillugu, kiisalu Kom-
muneqarfinnik Iluarsartuus-
seqqinnissamut kommissio-
nip siorna ukiakkut isumaliu-
utissiissummik saqqummius-
sigami inassutigisimasai ma-
lillugit.
Ataatsimiititaliarsuarmi i-
laasortaapput Agnethe Da-
vidsen, Siumut, Lars Søren-
sen, Inuit Ataqatigiit kiisalu
Finn Karlsen, Atassut inatsi-
sartunit toqqakkat. Hans
Kleist aamma Rasmus
Brandt KANUKOKA-mit
toqqakkat, Bendt Kleist nu-
naqarfiit sinniisaattut naalak-
kersuisunit toqqagaq, Ruth
Heilmannilu ataatsimiititali-
arsuup siulittaasuatut toqqa-
gaavoq.
NUUK(KLE) - Socialre-
formkommissionen har holdt
sit første møde i weekenden
7. og 8. oktober.
Reformkommissionen skal
som sine konkrete områder
se på sikringsydelser, herun-
der arbejdsløshedsproblema-
tikken, ældre- og handica-
pområdet, børn og unge,
samt hele strukturen og re-
gelsættet omkring det sociale
velfærdssystem.
På mødet i weekenden
blev de overordnede mål for
arbejdet drøftet, hvorefter
kommissionen fastlagde en
strategi for det videre arbej-
de.
Hjælp til selvhjælp
Nogle af de mål, som Kom-
missionen også skal se på er
hjælp til selvhjælp, lavest
mulige sociale ydelser, for-
enkling og effektivisering,
relevant information samt
større åbenhed og borgerind-
flydelse.
Reformkommissionens
overordnede mål er, at alle
har en grundlæggende ret og
pligt til at klare sig selv og
være ansvarlige for deres liv.
- AG: Hvad kan der gøres
for i højere grad at få folk til
at klare sig selv og være mere
ansvarlige for deres liv?
- Der skal arbejdes på det
allerede i skoleårene, siger
formand for socialreform-
kommissionen Ruth Heil-
mann til AG.
- Det skal i folkeskolen an-
ses for vigtigt, at forberede
og lære skoleelever, i højere
grad at føle ansvar overfor
deres eget liv og undgå så
vidt muligt at være afhængig
af sociale ydelser. Folkesko-
len giver i dag eleverne for
lidt undervisning i den ret-
ning, mener Ruth Heilmann.
Kommissionen er nedsat
som led i Landsstyrekoalitio-
nens samarbejdsaftale og
som en følge af de anbefalin-
ger, som Kommunalreform-
kommissionen fremkom med
i en betænkning sidste efte-
rår.
Kommissionen består af
Agnethe Davidsen, Siumut,
Lars Sørensen, Inuit Ataqati-
giit, samt Finn Karlsen, A-
tassut, som er udpeget af
Landstinget. Hans Kleist og
Rasmus Brandt, som begge
er udpeget af KANUKOKA,
Bent Kleist, som er udpeget
af Landsstyret til at repræs-
entere bygderne, og Ruth
Heilmann, Siumut, er udpe-
get som formand for Kom-
missionen.
Aningaaseriviit
aMliisitsisamerannut
naammagittaalliortoq
Girokorteqarani imaluunniit Fl-korteqarani akiligassanik
aningaaserivikkut akiliisarneq akisoqaaq
Utilfreds med bankgebyrer
At betale regninger i bankerne uden giro-
NUUK(KLE) - Ippassigami
angutip aningaaserivimmi
sullinneqartup kamaatigisor-
ujussuaa akiligassamik ataa-
siinnavimmik aningaaseri-
vikkut akiliinerminut 25 kro-
ninik akiliisariaqalersima-
gami.
- Sulinngiffeqarlunga a-
ngalareernerma kingomagut
akiligassinneqarpunga, tas-
sanilu allassimavoq aningaa-
serivik sullinneqarfiga aqqu-
tigalugu akilerneqassasoq.
Peqquneqarnera malillugu
akiliiartorpunga, akiliilera-
malu aningaaseriviup paasi-
tippaanga nuussinissamut 25
kroninik akiliissasunga. Ua-
nga aningaasaatikka ani-
ngaaserivimmi tassaniipput,
suliffeqarfillu akiliiffissara
tassanissaaq kontoqarluni.
Taamaattorli akiliisinniar-
paannga. Kamangaarama a-
kiligassara uterteriarlugu, a-
ningaasanik tigooqqaavim-
mut anillappunga, aningaa-
sallu tigoriarlugit suliffim-
mut akiliiffissannut tunniuk-
kiartorlugit. Sullitanut taa-
matut iliuuseqarneq naam-
maginartinngilara. Aningaa-
seriviit akiligassatigut sullis-
sinertut oqaatigisartagai
aqqutigeqqissanngilakka.
Oqaatigilluaannarsinnaava-
ralu taamatut iliorneq piullu-
anngitsuliornerummat ilua-
naarniapilunnerusorlu, sul-
linneqartoq naggasiivoq.
- Angutip akileeqquneqar-
nini narrutsaatigisimammagu
paasilluarsinnaavarput,
Grønlandsbankimi direktøri
Frank Christensen oqarpoq.
- Sullissaq girokortimik
fællesindbetalingskortimil-
luunniit naalisarlugu Fl-kort
peqanngikkaangat nuussisar-
neq aningaaserivimmut ani-
ngaasartuutaasarpoq. Akili-
gassaq girokortitaqartinnagu
Fl-kortitaqartinnaguluunniit
aningaaseriviup akiligassii-
soq nalunaarutigisarpaa, aa-
tsaalli aningaasat aningaase-
rivimmit tiguneqareertillugit
taamaaliortoqartarluni. Nalu-
naarut allakkat puuinut poor-
neqartarpoq, taassumalu nas-
siunnera aamma akilemeqar-
tussaavoq. Taamaaliortarner-
lu bankimut piffissaajaataa-
sarpoq.
Bussit aqqutigalugit
ussassaarineq
Grønlandsbankip suliffeqar-
finnut ilaatigut bussit atorlu-
git PBS:Service aqqutigalu-
gu akeqanngitsumik akilig-
assatigut sullissisarnissaq us-
sassaarutigaa. Tamannalu a-
kiligassanik akiliisarneq eq-
qarsaatigalugu innersuussuti-
giniartarpaat.
Suliffeqarfiit annerit arlal-
lit Fl-kortinik imaluunniit
PBS-Service aqqutigalugu a-
kiliisarneq atulersimavaat.
- Suliffeqarfiit kajumis-
saarniartuartarpagut akiligas-
siigaangamik girokortimik
imaluunniit Fl-kortimik ilan-
ngusseqqullugit, taamaalior-
neq kortitaqanngitsumik aki-
ligassiisarnermit akikinnero-
qimmat, Frank Christensen
AG-mut oqarpoq.
Sullinneqartup naamma-
gittaalliortup kamannini su-
liffimmut inummulluunniit
akiligassiisumut tutsittussaa-
simagaluarpaa.
Aningaaseriviup aappaa
akikinnerungaatsiarpoq
Aningaaseriviit marluusut
aappata, Nuna Bank-ip aki-
ligassanut akiliinermut atatil-
lugu 10 kroninik akilisitsi-
sarpoq.
- Aningaasat taakku allak-
kanik nassitsinermut allak-
kallu puussaanut aningaa-
sartuutinik matusissutaasar-
nerisa saniatigut akiligassin-
neqartumut uppernarsaam-
mut ilaliussamut matussutaa-
sussaavoq, taamaalilluni aki-
ligassinneqartup takusinnaa-
sarpaa akiligassani sumin-
ngaanneernersoq, Nuna
Bank-imi bankbestyreri
Peter Petersen AG-mut oqar-
poq naggasiivorlu. - Aninga-
asarsiutiginerlu ajorparput.
NUUK(KLE) - En mandlig
kunde i Grønlandsbanken
blev forleden dag meget vred
over at skulle betale et bank-
gebyr på 25 kroner for at
kunne betale en enkelt reg-
ning.
- Jeg skulle efter ferien
betale en regning, hvoraf det
fremgik, at jeg kunne betale
via min bank. Jeg fulgte
opfordringen, men da jeg vil-
le overføre beløbet, fik jeg i
banken at vide, at det koster
25 kroner at udføre forretnin-
gen. Mine penge stod i ban-
ken, og virksomheden havde
også konto i banken. Allige-
vel vil man have penge for
overførslen.
- Jeg blev så vred, at jeg
forlangte min regning tilba-
ge, gik ud i pengeautomaten
og hævede beløbet, hvorefter
jeg afleverede pengene til
virksomheden. Det er en uri-
melig behandling af kunder-
ne, synes jeg. Jeg benytter
ikke længere bankens så-
kaldte service til at betale
regninger. Jeg synes rent ud
sagt, at det er noget svineri
og optrækkeri, siger den irri-
terede kunde.
- Vi kan godt forstå, at
manden er irriteret over at
skulle betale gebyr, siger
Frank Christensen, direktør i
Grønlandsbanken.
- Men det er en omkost-
ning for banken, når der ikke
er et giro- eller et fællesind-
betalingskort, et såkaldt FI-
kort, som følger med regnin-
gen. Banken skal, når der
med regningen ikke medføl-
ger enten et girokort eller et
Fl-kort, meddele modtageren
af regningen om indbetalin-
gen, og det foregår først, når
banken får pengene i kassen.
Meddelelsen skal puttes i en
kuvert, og der skal sættes
porto på. Det er også noget
der tager tid.
Reklamerer via busser
Grønlandsbanken reklame-
rer, blandt andet på busserne,
med at få virksomhederne til
at gå over til at bruge Penge-
institutternes Betalingsservi-
ce, PBS-Service, der er gra-
tis. Det er der, banken vil hen
med hensyn til betaling af
regninger.
eller Fl-kort er dyrt
Flere større virksomheder
er begyndt at bruge Fl-kort
eller PBS-Service.
- Vi prøver hele tiden at
opfordre virksomhederne til
enten at sende et giro-kort
eller Fl-kort med deres reg-
ninger, fordi det er meget bil-
ligere for kunden, siger
Frank Christensen til AG.
Reelt skulle den utilfredse
kunde lade sin vrede gå ud
over det firma eller den per-
son, der har sendt ham reg-
ningen.
Kollegaen har væsentlig
lavere gebyr
I den anden af de to grøn-
landske banker, Nuna Bank,
er gebyret for betaling af en
regning 10 kroner.
- Beløbet skal foruden por-
to og kuvert dække bilag for
den kvittering vi sender
modtageren af regningen, så
han kan se, hvem regningen
kommer fra, siger Peter Pe-
tersen, bankbestyrer i Nuna
Bank til AG. - Det er ikke
noget vi tjener på, slutter
han.