Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 15

Nr. 81 • 1995
15
GRØNLANDSPOSTEN
Emgup nukinganik nukissiorfiit uatsi
Nunarput nukissiorneq eqqarsaatigalugu sulingaatsiaq Kangiani Qiterlermi pissutsinut
isumalluuteqarallassapput
NUUK - Qangaanilli emgup
nukinganik nukissiorfiit, nu-
kissiorfinnut uuliatortunut
taarsiunniarlugit pilersiortor-
neqarnissaat pillugu eqqar-
saataagaluit puigorneqaralut-
tuinnarput. Sisamanngormat
inatsisartuni erngup nukinga-
nik nukissiorfiit pilersaaru-
taanerisa sumut killinneri o-
qaluuserineqarmata tamanna
paasineqarpoq.
Naalakkersuisunilli mia-
nersortunnguamik Nukissi-
orfiit kaammattorneqarput
emgup nukinganik nukissi-
orfiliornissanut misissueq-
qaarnissamut, taamaalilluni
emgup nukinganik nukissi-
orsinnaanermut tunngavis-
satut paasissutissat naam-
mattut pigineqalersinnaam-
mata, Suliffissuaqarnermut,
Angallannermut Pilersuiner-
mullu naalakkersuisoq Peter
Grønvold Samuelsen inatsi-
sartunut saqqummiinermini
oqarpoq.
Maannakkut nukissiorfiit
uuliamik ingerlatillit pior-
sarneqarnissaannut pisaria-
qartitsisoqarpoq, taamaam-
mallu erngup nukinganik
nukissiorfiit inuiaqatigiinnut
iluaqutaasinnaanersut nali-
lerneqassaaq - Ilulissallu er-
ngup nukinganik nukissior-
fittaarnissamut kissaataa ni-
pangiutiinnarneqangappoq.
- Naalakkersuisut siunis-
samut politikkeraat inuiaqa-
tigiit akissaqartilerpassuk
uuliamik nunanit allaneersu-
mik isumalluuteqarunnaar-
nissaq, aningasalli maannak-
kut piginngilagut. Qorlortor-
suarmi erngup nukinganik
nukissiorfiliornissamut aala-
jangiinissamut tunngavissa-
nik suliaqartoqarsimavoq,
tassanngaannit Narsaq Qa-
qortorlu nukissamik pilersor-
neqassallutik, kiisalu Sisimi-
uni nukissiorfiliornissamut
tunngavissat pigineqareer-
put, nutarneqartuarlutillu,
Peter Grønvold Samuelsen
oqarpoq.
Ukioq 2007-imi
Misissuinerit kingulliit erser-
sippaat Qorlortorsuarmi er-
ngup nukinganik nukissior-
fissap sananeqalernissaa
2007-imi inuiaqatigiit akis-
saqartilissagaat, Sisimiunilu
ukioq 2011-mi akissaqartilis-
sallugu. Qorlortorsuarmi nu-
kissiorfiliassaq 1995-imi ani-
ngaasat nalingi naapertorlu-
git 194 millioner kroneqas-
saaq. Tamanna suliffeqarfiit
aningaasarsiornerat naaper-
torlugu imminut akilersin-
naanngilaq.
Sisimiuni nukissiorfilior-
nissaq 1995-imi aningaasat
nalingi naapertorlugil 298
millioner kroneqassaaq.
Naak erngup nukinga pigi-
neqareeraluartoq qaqugu nu-
kissiorfiliortoqarsinnaaner-
soq nalunarpoq.
Oqaaseqaatit
Siumumiit Mikael Petersen-
ip oqaatigaa pissutsit partii-
mit akuerineqartut, piuma-
saraali aningaasaliinissamut
periarfissat Naalakkersuisu-
nit misissorneqamissaat, nu-
nattami ineriartornissaanut
emgup nukinganik nukissi-
orfiliortiternissat pingaarute-
qarluinnarmata.
Jonathan Motzfeldt pakat-
seqaaq. - Tamatuma nassata-
risaanik Kangiani Qiterlermi
pissusiusunik isumalluute-
qartuannassaagut, tamannalu
siunissami ineriartortitsinis-
samut isumalluutaanngilaq
pitsaanerpaaq. Isumaqarpor-
taaq utaqqigaanni akisuallaa-
lissasoq.
- Nalunngilarput nunatsin-
ni aningaasaqarneq tunnga-
vigalugu kissaadgisat tamaa-
sa ataatsikkut piviusunngor-
tinneqarsinnaanngitsut, tul-
leriissaarisariaqarpugut, Ja-
kob Sivertsen, Atassut oqar-
poq.
- Emgup nukinganik nu-
kissiorfiliorfiusinnaasut, ani-
ngaasartaasalu nalilerneqar-
nissaannik misissuinerit ami-
gaatigaagut, malunnarmam-
mi Naalakkersuisut siunis-
sami sumi nikissiorfiliorto-
qarsinnaaneranik paasitin-
neqarnissartik soqutigigaat.
- Nunatta karsia nutaanik
isertitaqartinnagu, soorlu er-
ngup nukinganik nukissior-
filiornermi aningaasaliisin-
naanerit pisinnaanngillat.
Naluneqanngitsutummi sa-
naartornissamut aningaasa-
nik sillimmatigisinnaasat
sinnerlugit ukiut tusintillit
tullissaata ingerlalereernis-
saanut mittarfiliornissanut a-
tugassatut immikkoortinne-
qareersimapput, Josef Motz-
feldt oqarpoq.
Periarfissaasinnaavoq i-
ngerlatseqatigiiffiup nukissi-
orfiliortup nukissiorfik Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sanut attartortissinnaagaa, ki-
ngusinnerusukkut tunniunne-
qarsinnaanngorlugu.
Aatsitassarsiornermi
nukik akikitsoq
Periarfissat maannakkut uu-
liap akii imaluunniit illoqar-
fikkaani innaallagissamik pi-
sariaqardtsinerit kisiisa peri-
arfissanik naliliinermi tun-
ngavigineqassanngillat. Ern-
gup nukinganik nukissiorfili-
ornernut atadllugu suliffis-
suit innaallagissamik atuillu-
artuusut pilersinneqasinnaa-
neri eqqarsaatigineqartaria-
qarput. Assersuutigineqar-
sinnaavoq Narsami Qaqortu-
milu aatsitassaqarpoq piiar-
nissaannik soqutigineqaler-
sinnaasunik, tassa akikitsu-
mik innaallagiaqaleraluarpat.
Taqqavanilu aasakkut naati-
tanik naatitsisoqarsinnaavoq,
akikitsumik innaallagiaqara-
luarpat annertusarneqarsin-
naasumik, nunanit allanit ti-
kisitsisarnemik ingalassima-
titsisinnaasoq, Josef Motz-
feldt oqarpoq.
Erngup nukinganik nukis-
siorfiliorneq qularnanngitsu-
mik suliffeqarfinnut arlalin-
nut iluaqutaassagaluarpoq,
aammami nunatsinni inuin-
narnut, Karl Lyberth, Akul-
liit Pardiat oqarpoq, angu-
niakkalli qulaani taaneqartut
anguniarnerini imminut aki-
lersinnaanera nalilertuartari-
aqarparput, aammalu nunatta
aningaasaqarniarnerata ar-
tukkerneqannginnissaa mia-
nersuutigisariaqarlutigu.
Maannakkut emgup nuki-
nganik nukissiorfiit ilaartor-
neqarnissaannut Inatsisartut
isumminngikkallarnissaan-
nut Naalakkersuisut inassu-
taat paasilluarsinnaavarput.
Sanaartugassaq
tammartoq
- Naluneqanngitsutut 1970-
ikkut naalemeranni Ilulissat
avannaani Paakitsumi er-
ngup nukinganik nukissior-
filiornissaq pilersaarutigine-
qartorujussuuvoq, taamanilu
nalunaarutigineqarpoq piler-
saarutit naammassereersut.
Ilaatigummi suliariumman-
nillutik neqerooruteqarniar-
tut ilaat Ilulissaniipput. Paa-
kitsumi misissuineq eqqaa-
mavara. Ukiut arlallit matu-
ma siorna Nuummi erngup
nukinganik nukissiorfilior-
toqalermat, aallajangiunne-
qarpoq Ilulissat tullinnguu-
tissasut, taamaattumik ajuu-
saarnarpoq maannakkut pi-
lersaarutini Ilulissat taane-
qanngimmataluunniit, Kat-
tusseqatigiinnit Anthon Fre-
deriksen oqarpoq, - iluliarmi-
unut qanoq oqassaanga? Eq-
NUUK(ark) - Der er ikke
meget tilbage af de stolte tan-
ker om etablering af nye
vandkraftanlæg til afløsning
af gamle energiværker, der
producerer varme og energi i
Grønland på basis af fossile
brændsler som olie. Det blev
konklusionen efter Landssty-
rets redegørelse for status
vedrørende vandkraftanlæg i
torsdags i Landstinget.
Tilbage blev kun en forsig-
tig anbefaling til Landsstyret
om, at Nukissiorfiit, Grøn-
lands Energiforsyning, i beg-
rænset omfang fortsætter for-
undersøgelserne for vand-
kraftanlæg, således at der
opretholdes et rimeligt data-
grundlag for de kendte vand-
kraftpotentialer, sagde lands-
styremedlem for Erhverv,
Trafik og Forsyning, Peter
Grønvold Samuelsen, da han
forlagde redegørelsen for
Tinget.
Når tiden kommer til nød-
vendig udbygning af de eksi-
sterende dieselanlæg i Nu-
kissiorfiit skal det vurderes,
om det er samfundsrelevant
og hensigtsmæssigt at udnyt-
te vandkraft - et ønske om
vandkraft i Ilulissat blev
nærmest tiet ihjel.
- Det er fortsat Landssty-
rets langsigtede politik at
opnå en større uafhængighed
af importeret olie, når det er
samfundsøkonomisk forsvar-
ligt, men pengene er der ik-
ke. Senest er der nu udarbej-
det et udførligt beslutnings-
grundlag vedrørende etable-
ring af et vandkraftværk ved
Qorlortorsuaq til forsyning
af Narsaq og Qaqortoq, lige-
som der ligger materiale om
et anlæg ved Sisimiut, som er
ført ajour, sagde Peter Grøn-
vold Smuelsen.
I 2007
Resultatet af de seneste un-
dersøgelser viser, at det
sandsynligvis er samfundsø-
konomisk og hensigtsmæs-
sigt at begynde at etablere et
vandkraftværk i Qorlortorsu-
aq i 2007 og et anlæg ved
Sisimiut fra 2011. Anlægget
ved Qorlortorsuaq vil i 1995-
kroner koste omkring 194
millioner kroner. Det er virk-
somhedsøkonomisk ikke
rentabelt.
Et vandkraftværk ved Sisi-
miut vil i 1995-kroner koster
298 millioner kroner.
Selvom vandet findes, er
der lange udsigter til bygning
qakkallu ikuallattameri ilua-
qutigineqarnerunissaat eq-
qaatsiarpaa.
Ilulissanit saaffiginnissut
toqqaannartumik akineqan-
ngilaq, paarlattuanik eqqaa-
neqatsiarpoq taajanna pui-
gorneqarsimanngitsoq, piler-
saarutinulli ilaasoq.
af nye vandkraftanlæg kan
begynde.
Kommentarer
På vegne af Siumut konstate-
rede Mikael Petersen, at par-
tiet accepterer situationen,
men man kræver, at Lands-
styret undersøger om der er
alternative finansieringsmu-
ligheder, idet partiet finder
opførelsen af vandkraftanlæg
overordentligt vigtigt i lan-
dets videre udvikling.
Johathan Motzfeldt var
dybt skuffet.
- Det gør, at vi fortsat skal
være afhængige af stabilite-
ten i Mellemøsten, og det er
ikke den bedste sikkerhed at
bygge sin fremtid på, mente
han. Og han fandt, at det me-
get vel kan blive væsentlig
dyrere at vente.
- Vi ved at vort lands øko-
nomiske situation i dag ikke
tillader, at alle ønsker kan
realiseres på en gang, vi er
tvunget til at prioritere, sagde
Jakob Sivertsen Atassut.
- Vi savner en opstilling af
distrikter med potentielle
muligheder for anlæggelse af
vandkraftanlæg og en økono-
misk vurdering for disse, da
det er mærkbart, at Landstin-
get er meget interesseret i at
blive orienteret om, hvilke
distrikter med hvilke udsig-
ter der på sigt vil kunne
anlægges værker.
- Så længe Landskassen
ikke tilføres helt nye indtæg-
ter, er vi desværre ude af
stand til at løfte den slags
investeringer som nyanlæg
af vandkraftanlæg er. Vi har
jo, som det er kendt, allerede
disponeret over mere end he-
le anlægsreserven godt ind i
det næste årtusinde til anlæg-
gelse af de planlagte lan-
dingsbaner af fastvingede
fly, sagde Josef Motzfeldt.
En mulighed kan være, at
det selskab, der står for an-
læggelsen af et vandkraftan-
læg leaser værket til Hjem-
mestyret med senere overta-
gelse for øje.
Billig strom til
råstofudvinding
Den fortsatte vurdering af
mulighederne skal ikke base-
res alene på den aktuelle oli-
epris ej heller på de aktuelle
byers nuværende behov for
strømforsyning, sagde Josef
Motzfeldt.
- Man må holde øjnene
åbne for etablering af strøm-
INATSISARTUT
LANDSTINGET
forbrugende industrier i til-
knytning til udnyttelse af
vandkraften. Eksempelvis
findes der mineralforekom-
ster, som kan være interes-
sante at udnytte, hvis der er
adgang til billig strøm ved
Narsaq og Qaqortoq. Ligele-
des findes der i det område
mulighed for sommerpro-
duktion af grønsager, som
kan udvides med importbeg-
rænsning til følge, dersom
der skabes adgang til billig
strømforsyning, sluttede
Josef Motzfeldt.
- En øget etablering af
vandkraftanlæg vil uden
tvivl være til gavn for en
række arbejdspladser, og
selvfølgelig også for den
menige grønlænder, sagde
Karl Lyberth, Akulliit Partii-
at, - men undervejs mod de
ovennævnte mål må vi
løbende vurdere rentabilite-
ten, ligesom vi må være
yderst varsomme med at
belaste landets økonomi.
- Vi har fuld forståelse for
Landsstyrets indstilling til
Landstinget om ikke for
nuværende at tage stilling til
udbygning af vandkraftan-
læg.
Anlægget der forsvandt
- Som bekendt har man tidli-
gere haft store planer om
etablering af vandkraft i Paa-
kitsoq ved Ilulissat i slutnin-
gen af 1970-erne, og det blev
tilkendegivet den gang, at
planlægningen var fuldført,
sagde Anthon Frederiksen
fra Kandidatforbundet.
- Selv nogle licitationsdel-
tagere nåede frem til Ilulis-
sat. Jeg kan selv huske den
igangværende efterforskning
i Paakitsoq. Da man for nog-
le år siden skulle bygge
vandkraftanlæg ved Nuuk,
skulle Ilulissat være det
næste sted, hvor der skulle
bygges, det er derfor meget
beklageligt, at man ikke en
gang nævner Ilulissat i for-
bindelse med de nuværende
projekter, sagde Anthon Fre-
deriksen samtidig med at han
spurgte, hvad han nu skulle
sige til folk i Ilulissat. Han
fandt også kort anledning til
at pege på en bedre udnyttel-
se af affaldsforbrændingen.
Det blev ikke til noget svar
på henvendelsen om Ilulis-
sat, tværtimod blev det i en
bisætning kun nævnt, at om-
rådet ikke var glemt, men
med i planerne.
Erngup nukinanik nukissiorfik Nuummik innaallagissamik
pilersuisoq, ukiurnut 185 millioner kilo-Watt-timinik piler-
suisarpoq, taamaaliussaguni imeq 311 millioner kubikmeter
nukissiorfik aqqusaassaaq.
Vandkraftværket, der forsyner Nuuk med elektricitet, produ-
cerer 185 millioner kilo-Watt-timer om året, for at det kan
lade sig gøre, skal der løbe 311 millioner kubikmeter vand
gennem værket. (Ass,/foto: Knud Josefsen AG-arkiv).
Vandkraften må vente
Grønland vil energimæssigt længe endnu være afhængig
af stabiliteten i Mellemøsten