Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 9

Nr. 81 • 1995
9
GRØNLANDSPOSTEN
Isiginnaartitsisarhit inatsisiliuun-
nissaat sulissutigineqarloq
1996-p kingorna inatsisiliuunnissaat paasinarsissaaq
NUUK(LS) - Qaquguuna
nunatsinni isiginnaartitsisar-
neq pillugu inatsisiliassaq
naammassiniartoq, taama I-
natsisartuni ilaasortaq Johan
Lund Olsen, Inuit Ataqati-
giit, Naalakkersuisunut apeq-
quteqarluni allappoq.
- Aappagu kulturhusissaq
naammassineqartussaavoq.
Nunatsinni isiginnaartitsiso-
qarpugut Namminersornerul-
lutik Oqartussanit aningaa-
saliiffigineqarlutik ilinniarsi-
masunik aammalu taakku sa-
niatigut sineriatsinni ilinniar-
simanngikkaluarlutik illoqar-
finni ataasiakkaani isigin-
naartitsisoqarluta.
- Nalunngilara nunatsinni
isiginnaartitsisartut inatsisili-
uunissaat anguniarlugu suli-
soqartoq.
- Qaqugumiuna inatsisis-
saq naammasineqarniartoq,
Johan Lund Olsen aperivoq.
Marianne Jensenip Kultu-
Thulebefolkningen betaler
prisen endnu engang
Et halvt kilo plutonium på havbunden ved Dundas
udgør ingen fare, mener eksperter
KØBENHAVN(PM) - Borg-
mesteren i Avanersuup
Kommunea, August Eipe, vil
have klarlagt de risici, der er
forbundet med at have et
halvt kilo plutonium liggen-
de på havbunden i Thule-
området. Han er ikke alene
om ønsket, for hele den grøn-
landske delegation, der var
med til Thule-høringen i
week-enden, er ikke trygge
ved de divergerende ekspert-
udtalelser, der kom frem på
høringen.
- Menneskerettighederne
er op til flere gange blevet
overtrådt i denne sag, sagde
August Eipe til AG efter
høringen.
- Ikke én gang, men flere
gange. Der har været opbe-
varing af atomvåben på Thu-
lebasen, uden at befolknin-
gen havde kendskab til det.
Fangerne har været med til
oprydningen efter flystyrtet
indenfor det såkaldte nul-
område, uden at blive infor-
meret om faren ved det. I dag
siger eksperterne, at der ikke
er nogen fare ved at have et
halvt kilo plutonium på hav-
bunden. Det er vi ikke trygge
ved, fordi vi lever af havet.
Vi må have klar besked.
Usikkerheden
Heller ikke landsstyremed-
lem for sundhed, miljø og
forskning er tryg ved, at det
halve kilo plutonium ligger
på havbunden på Inughuits
traditionelle fangstområder.
- Selv om eksperterne si-
ger, at stoffet ikke bliver op-
taget igennem fødekæden, er
det ikke nogen tryg situation
for befolkningen i Avanersu-
aq, siger Marianne Jensen.
- Der skal foretages nogle
flere miljøundersøgelser i A-
vanersuaq, ligesom vi fortsat
skal følge med i sundhedstil-
standen hos de fangere, der
ryddede op og hos den øvri-
ge befolkning, der befandt
sig umiddelbar nærhed af
nedstyrtningsstedet. For vi
har erfaret på høringen, at
visse kræftformer forårsaget
af stråling udvikler sig igen-
nem en lang årrække.
Marianne Jensen mener
også, det er på sin plads at
foretage en lignende høring
blandt Inughuit, der indtil da-
to må leve med usikkerhe-
den.
- Jeg vil forhandle med
sundhedsminister Yvonne
Herløv-Andersen om at ar-
rangere en høring i Avaner-
suaq.
Josef Motzfeldt, der er
medlem af følgegruppen ud-
peget af Inuit Ataqatigiit,
siger til AG, at det i hans øj-
ne er vigtigt, at fangerbefolk-
ningen nu er blevet synlig-
gjort i denne sag.
- Befolkningen har tidlige-
re været usynlig i denne sam-
menhæng, men er nu draget
frem i slutdokumentet fra
følgegruppen. Det er af afgø-
rende betydning. Fangerbe-
folkningen er ikke usynlig
mere, siger han til AG.
reqarnermut Naalakkersuisu-
unerata nalaani isiginnaarti-
tsisamerup siunissaa pillugu
tusarniaasimaneq tunngavi-
galugu, 1993-mi ukiakkut
suleqatigiissitamik pilersitsi-
soqarpoq, taannalu ilaatigut
ima suliakkerneqarpoq:
Suleqatigiissitaq
- Kulturhusissap pilersin-
neqarnissaanut atatillugu isi-
ginnaartitsisarfimmik pisari-
aqartitsineq nalilersussallugu
misissussallugulu. Aningaa-
sat qassit atorneqarumaartus-
sat misissussallugit kiisalu
isiginnartitsisarneq pillugu
inatsimmik pisariaqartitsinis-
saq aamma misissussallugu,
Kultureqarnermut Naalak-
kersuisoq Konrad Steenholdt
akissuteqarpoq.
- Suleqatigiissitaliaq suli-
nermini ima angusaqarsima-
tigaaq isiginnaartitsisarneq
pillugu inatsisiliornissamut
apeqqutit oqaluuserisimallu-
git. Naak suleqatigiissitaliaq
nunatsinni isiginnaartitsisar-
neq pillugu inatsisiliortoqar-
tariaqarnersoq pillugu suli
kaammattuuteqanngikkaluar
luni apeqqummut akuersaar-
poq. Taamaattumik apeqqut
tamanna suli suliarineqarpoq
tamatumani Islandimi, Sava-
limmiuni aamma Danmarki-
mi inatsisiliat allatigullu ma-
littarisassiat tunngavigalugit.
- Suleqatigiissitaliap naa-
tsorsuutigaa suliani 1996-p
ingerlanerani naammassissal-
lugu. Suliarisimasartillu Kul-
tureqarnermut Naalakker-
suisumut innersuussutigissa-
vaat, Kultureqarnermut Naa-
lakkersuisoq Konrad Steen-
holdt Johan Lund Olsenimut
akissuteqarluni allappoq.
Avanersuarmiut pilliuteqaqqipput
Ilisimatuutut isumaqarput Avanersuarmi Uummannap eqqaani plutonium-
imik kiilup affaanik immap naqqaniittoqarnera uloriananngitsoq
KØBENHAVN(PM) - Ava-
nersuup Kommuniani borg-
mesterip, August Eipe-p
Avanersuarmi immap naqqa-
ni kiilup affaanik plutoniu-
meqarnera qanoq ulorianarti-
ginersoq paaserusuppaa. Ki-
simiillunili taamatut kissa-
ateqanngilaq, aammattaarmi
kalaallit aallartitaasa, sapaa-
tip akunnerata naanerani A-
vanersuaq pillugu tusarniaa-
nermut peqataajartortut ilisi-
matuut oqaaserisaat toqqis-
sisimassutiginngilaat.
- Inuit pisinnaatitaanerat
suliami tassani arlaleriarluni
unioqqutinneqarpoq, August
Eipe tusarniaanerup kingor-
na AG-mut oqarpoq. - Ataa-
siinnaanngilaq, arlaqarpulli.
Avanersuarmi sakkutooqar-
fimmi sakkuutinik atomita-
linnik innuttaasut ilisimasa-
qarfiginngisaannik uninnga-
titsisimapput. Timmisartup
nakkarnerata kingorna pini-
artut ulorianartoqarfiusumi
saleeqataasimapput, uloria-
nassusianilli kalerrineqarsi-
manngillat. Ullumikkut ilisi-
matuut oqarput plutonium-
imik kiilup affaanik immap
naqqaniittoqarnera uloria-
nanngitsoq. Imarli inuussu-
tissarsiorfigigatsigu tamanna
toqqissisimassutiginngilar-
put. Erseqqissumik nalunaar-
figineqartariaqarpugut.
Nalomineq
Aammattaaq peqqinnissamut
avatangiisinullu naalakker-
suisup Inughuit piniarfinnaa-
vanni plutonium-imik kiilup
affaanik immap naqqaniit-
toqamera toqqissisimanartin-
ngilaa. - Ilisimatuut oqaralu-
arput ulorianartortaa nerisat
aqqutigalugit pissarsiarine-
qarsinnaanngitsoq, taamaak-
kaluartorli avanersuarmiut
taamaattoqarnera toqqissisi-
manartinngilaat, Marianne
Jensen oqarpoq nangillunilu:
- Avanersuarmi avatangii-
sit misissuiffigineqarneri a-
merlisariaqarput, taamatullu
piniartut saleeqataasimasut
innuttaasullu allat, timisartup
nakkarnerata kingunitsian-
ngua nakkarfiusumi najuus-
simasut peqqissusaat misis-
sortuartariaqarluni. Tusarni-
aanermimi paasitinneqanngi-
lagut qinngornerit ulorianar-
tut ukiut ingerlanerini qanoq
ittunik kræfteqalissutaasar-
nersut.
Aammattaaq Marianne
Jensen isumaqarpoq Inughu-
it, massakkumut nalorniuars-
imasut tusarniaanermut assi-
ngusumik tusarniaaffigine-
qarnissaat pissusissamisuus-
sasoq. - Peqqinnissamut mi-
nisteri Yvonne Herløv-An-
dersen Avanersuarmi tusar-
niaanissaq pillugu isumaqati-
ginninniarfigissavara, Mari-
anne Jensen oqarpoq.
Josef Motzfeldt Inuit Ata-
qatigiinnit toqqarneqarluni
malinnaasussatut aallartin-
neqarsimavoq, taannalu AG-
mut oqarpoq suliami matu-
mani piniartut eqqumaffigi-
niameqalernerat pingaarner-
paasutut isigalugu. - Siorna-
tigut eqqumaffiginiarneqar-
simanngillat, massakkulli na-
lunaarusiap inernerani ilan-
ngullugit allaaserineqarsima-
lerlutik. Tamannalu pingaa-
ruteqarpoq. Piniartut erseq-
qinnerulerput, Josef Motz-
feldt AG-mut oqarpoq.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit: Qaquguuna isiginnar-
titsisartunut nunatsinni inatsiseqalerniartoq.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit: Hvornår får vi en ny
lov om teater\’irksomhed i Grønland.
Ny lov om teater-
virksomhed
Den nye lov træder sandsynligvis i
kraft efter 1996
NUUK(LS) - Hvornår får vi
en ny lov om teatervirksom-
hed i Grønland, spørger
landstingsmedlem Johan
Lund Olsen, Inuit Ataqati-
giit, Landsstyret.
- Som bekendt er Kultur-
huset færdigbygget til næste
år. Vi har i Grønland skue-
spillere, der er uddannet med
støtte fra Hjemmestyret, og
udover dem har vi også uud-
dannede skuespillere i de
enkelte byer på kysten.
- Mig bekendt arbejdes der
på, at vi i Grønland får vores
egen lov om teatervirksom-
hed.
- Hvornår er den nye lov
færdig, spørger Johan Lund
Olsen.
Tidligere landsstyremed-
lem for kultur, Marianne
Jensen, satte i sin tid en
høring i gang om teatrets
fremtid, og med den som
grundlag, blev der nedsat en
arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen
- Arbejdsgruppen har valgt at
vurdere og analysere behovet
for et nationalteater/mobilte-
ater i forbindelse med etable-
r-å**—--------------------
ring af Kulturhuset. Vurde-
ringen skal indeholde økono-
miske konsekvenser og
behovet for en egentlig tea-
terlovgivning, siger landssty-
remedlemmet for kultur,
Konrad Steenholdt.
- Arbejdsgruppen er nu
kommet så langt, at proble-
matikken omkring teaterlov-
givning behandles. Om end
arbejdsgruppen endnu ikke
er fremkommet med nogen
anbefaling af, hvorvidt der
bør etableres en lovgivning
vedrørende teatervirksomhed
i Grønland, er der i gruppen
en overvejende positiv hold-
ning til spørgsmålet. Der
arbejdes derfor videre med
emnet med udgangspunkt i
den lovgivning og øvrige
regulering af området, som
findes i Island, på Færøerne
og i Danmark.
- Arbejdsgruppen forven-
ter at kunne afslutte sit arbej-
de i første halvdel af 1996
med en samlet anbefaling til
landsstyremedlemmet for
kultur, skriver landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt i
sin besvarelse til Johan Lund
Olsen.
1
ARKTIS
SPECIEL SLÆDEHUNDSFODER
extruderet - med 30% fedt
Intet andet hundefoder giver slædehundene et så højt
udnytteligt energiindhold. Dette i forbindelse med vore
meget lave priser gør ARKTIS til det absolut bedste
tilbud på højkvalitetsfoder til hårdtarbejdende
slædehunde.
ARKTIS indeholder IKKE soyaprotein
Vi er specialister i levering til
Grønland.
Ring, skriv eller fax efter nær-,
mere oplysninger om
ARKTIS samt prisliste.
SKYTTENS hundefoder
Tingvej 44, DK-9380 Vestbjerg
Tlf. 98 29 66 21, Fax 98 29 60 41
SKYTTENS har I 25 år fremstillet højkvalitetsfoder til hunde og vore
produkter eksporteres idag til mange lande.