Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 4

4
Nr. 81 • 1995
Merit, nuussineq NATO-lu
Atassut isumaqarpoq nungusaataan-
ngitsumik uumassusilinnik atuineq
piumasaqaataalluni tunngaviussasoq
LANDSTINGET
NUUK(arl-.) - Erseqqissartu-
arsimavarput uumassuseqar-
tunik atuineq nungusaataan-
ngitsumik inuiaqatigiit ineri-
artorneranni piumasaqaataal-
luni tunngaviussasoq, pi-
ngaartumillu puisinniarneq
arfanniarnerlu eqqarsaatiga-
lugit nunat ingerlatseqatigiif-
flillu sunnerniarlugit Naalak-
kersuisut suliniutigisaannut
Atassut tamakkiisumik ta-
persiivoq, Peter Ostermann,
naalakkersuisut nunanut alla-
nut politikki pillugu nassuia-
ataata oqallisigineqarneranut
atatillugu saqqummiussiner-
mini taamatut oqarpoq.
- Tamanna aallaavigalugu
assut soquliginassaaq nunani
issittuni najugaqartut naalak-
kersuinikkut suleqattigiiffi-
ginialigaat Arctic Council
aqqutigalugu imarmiunik,
soorlu puisinniarneq arfanni-
arnerlu eqqarsaatigalugit, qa-
nittumik pisortatigoortumillu
suleqatigiissinnaaneq misis-
suiffigileriissallugu. Taama
suleqatigiinneerup ataatsi-
moorneq pilersissavaa, misi-
gissutsinillu tunngaveqarne-
rulluni uatsinnik akilersuini-
artunut sunniiniarneq nukit-
torsassallugu.
- Namminersornerulersi-
manerput perroorutigiuartar-
parput, ingattaannagu oqaati-
gissagaanni, nunarsuarmi as-
seqanngitsoq, pisussaavilii-
vorli nunarsuarmi nunat inui-
isa assingusumik atugaqaler-
nissaat sulissutigiuarlugu
sorsuutigiuarnissaanut.
Pinngitsaaliilluni
nuutitsineq
Suliaq alla Peter Ostermann-
ip saqqummiutaa tassaavoq
1953-imi Avanersuarmi in-
nuttaasunik pinngitsaaliilluni
nuutitsineq.
- Suliami tassani Atassutip
aalajangiusimavaa pinngi-
tsaa-liilluni nuutitsinerusi-
masup politikkikkut piaartu-
mik aaqqiivigineqarnissaa -
nukingernarsivorlu.
- Qallunaat naalagaaffiat
taarsiissutitut Avanersuup
kommuniani mittarfiliussaaq
ingerlanneralu akilissallugu,
taamaalillunilu Avanersu-
armi innuttaasut sakkutoo-
qarfiup mittarfia pinngitsoo-
ratik attaveqarfigisariaarutis-
savaat, taamatullu naalagaaf-
fik Avanersuup kommuniani
inuussutissarsiutitigut ineri-
artortitsinissamut aningaasa-
leeqataassaaq.
- Pituffimmi timmisartup
qaartartorsuutip nakkarnera
pillugu tusamiaaneq naam-
masseqqammerpoq, naallu
inerniliineq tamakkiisumik
isumaqatiginanngikkaluartoq
naammagisimaartariaqarpoq
suliaq taanna maanna naam-
massineqarmat, Peter Oster-
mann oqarpoq.
Hvaler, flytningen og NATO
Atassut mener, at udnyttelsen af de le-
vende ressourcer er et ufravigeligt krav
NUUK(arl-.) - Vi har altid
understreget, at en bæredyg-
tig udnyttelse af de levende
ressourcer må være et ufravi-
geligt krav og grundlag i et
samfunds udvikling, derfor
har Landsstyret fuld opbak-
ning fra Atassut i dets be-
stræbelser på at påvirke lan-
de og organisationer, der
modarbejder os specielt ved-
rørendee sæl- og hvalfangst,
sagde Peter Ostermann i for-
bindelse med debatten om
Landsstyrets udenrigspoliti-
ske redegørelse.
- Det må være interessant
at undersøge, om der i de
igangværende bestræbelser
for etablering af Arctic
Counsil er mulighed for et
tættere og mere formaliseret
samarbejde vedrørende bæ-
redygtig udnyttelse af havets
ressourcer, specielt sæl- og
hvalfangst. Et sådant samar-
bejde vil etablere en fælles-
front og styrke bestræbelser-
ne for at påvirke lande og
organisationer, der ud fra
følelsesmæssige forhold
modarbejder os.
- Vi har altid været stolte
af vores hjemmestyreord-
ning, der nok uden at over-
drive, er unik i verden. Der-
for har vi en forpligtelse til
stadighed at arbejde for at
andre oprindelige befolknin-
ger rundt i verden får tilsva-
rende ordninger.
T vangsflytningen
En anden sag, som Peter Os-
termann tog frem, var
tvangsflytningen af befolk-
ningen i Thule i 1953.
- Det er Atassuts faste
holdning, at der i denne sag
er tale om en klar tvangsflyt-
ning, der må og skal løses
politisk og det haster.
- Kompensationen skal ske
ved, at den danske stat an-
lægger og driver en lufthavn
i Avanersuup kommunia, og
dermed frigør lokalbefolk-
ningen for afhængigheden af
militærbasen, ligesom den
danske stat fremover skal
støtte udviklingen i kommu-
nen i form af økonomisk til-
skud til en udviklingsfond.
- Nu er Thulehøringen om-
kring bombeflystyrtet over-
stået, og selvom man gene-
relt set ikke kan være fuldt
tilfreds med slutresultatet, så
er der grund til at udtrykke
glæde over, at denne sag nu
er afsluttet, sagde Peter Os-
termann.
Qimiuteqaqqaarhmi angalasamerit
NUUK - Inuiaat qassit nuna-
minni angallanneq pillugu
nunat allamiunut apereqqaar-
tarpat? Inuiaat allat qassit
nunaminni takornariaqarni-
araangamik akuersissummik
piniaqqaartarpat? Kattusse-
qatigiinnit Anthon Frederik-
sen, sisamanngornermi nuna-
nut allanut pissutsit Inatsi-
sartuni oqallisigineqarmata
aperaaq.
Paaserusuppaa illut qassit
sananeqarsimanersut, Thule-
NUUK - Hvor mange folke-
slag er henvist til at spørge
en fremmed magt om deres
dispositioner vedrørende de-
res interne trafikale forhold?
Hvor mange folkeslag ind-
henter først en accept fra et
fremmed rige om, hvor man-
ge turister der må rejse ind
deres eget land? Spurgte An-
thon Frederiksen, Kandidat-
forbundet, under debatten
om den udenrigspolitiske re-
degørelse i Landstinget i
torsdags.
Han ville gerne vide, hvor
mange huse der er rejst, og
hvor mange penge Thulefon-
den har.
Han ønskede, at der åbnes
mulighed for at drive handel
milu aningaasaateqarfik qas-
sinik aningaasaateqarnersoq.
Kissaatigaa USA niueqati-
giniarneqassasoq, taannami
nunatsinni sakkutooqarfeqar-
nissaminut akuerisaammat.
Issittormiut siunnersuiso-
qatigiiffiliornissaat taperser-
sorpaaa, pisariaqarluinnarso-
ralugu nunarput tassani ilaa-
sortaassasoq. Nordisk Råd-
imilu sulineq soqutigalugu.
1953-imi Thulemi ilaquta-
riinnik 27-nik pinngitsaaliis-
med USA, som har tilladelse
til at drive militæbase i Grøn-
land.
Kandidat forbundet støtter
tanken om oprettelse af et
Arktisk Råd, og han anså det
som en absolut nødvendig-
hed, at Grønland deltager i
dette samarbejde, ligesom
han var interessret i Nordisk
Råds arbejde.
Tvangsforflytningen af de
27 familier fra Thule i 1953,
med deraf følgende dødsfald
på grund af sociale proble-
mer, anså han for uaccepta-
belt, og at kravet om, at det
danske rige erkender sine
overtrædelser af menneske-
rettighedskonventionen, skal
fastholdes.
summik nuutsitsineq, inuttut
ajornartorsiutit peqqutaallu-
tik toqusoqarneranik kingu-
neqartoq akuerisinnaanngi-
laa, danskillu naalagaaffiata
NUUK(arl-.) - Thulemi pisi-
masut pillugit Københavnimi
tusarniaanermi qallunaat er-
seqqissumik nassuerput,
1968-imi timmisartup naka-
reernerani piniartut kalaallit
illersuuteqarnatik navianar-
torsiorsinnaanerannillu ilisi-
mateqqaarnagit saliisinneqa-
simasut. Tamanna allallu pis-
imasut, naalakkerusisut siu-
littaasuata eqqaasai, eqqar-
saatigigaanni, tupaallannar-
poq kamaammernarlunilu,
qallunaat naalakkersuisui qa-
noq kalaallinut pingaartumil-
lu Avanersuarmiunut qanoq
soqqusaatsigisumik soquti-
gittaatsigisumillu iliorsima-
sut, Karl Lyberth, Akulliit
Partiiat inatsisartuni nunanut
allanut tunngasut pillugit o-
qallinnermi oqarpoq.
- Piumasaqaatissatut Lars
Emil Johansen-ip saqqummi-
NUUK(arl-.) - Under Thule-
høringen i København til-
stod danskerne klart, at
Grønlandske fangere efter
flystyrtet i 1968 blev sat til at
rydde op ved skroget uden
nogen form for beskyttelse
eller information om strå-
lingsfaren. Når man tænker
på den sag og de andre for-
hold, som landsstyreforman-
den var inde på, er det forb-
løffende og harmdirrende,
hvor respektløst og hensyns-
løst den danske regering har
handlet over for det grøn-
landske samfund og i særde-
leshed overfor borgerne i
Avanersuaq, sagde Karl Ly-
berth, Akulliit Partiiat, i sit
indlæg under den udenrigs-
politiske debat i Landstinget
i torsdags.
- Vi tilslutter os fuldt ud
inuit pisinnaatitaaffiannik u-
nioqqutitsisimasutut nassuer-
nissaannik piumasaqarneq
aalajangiusimaneqassasoq.
ussai tamaasa tapersersor-
pagut, piumasarissavarpullu
qallunaat naalakkersuisui pi-
viusunngortitsiniarlutik aal-
lartissasut.
Piniartuuneq eqqarsaatig-
alugu kissaatigineqarpoq a-
mernik mersukkat nunanut
allanut, Eurapaanngitsumut
USA-unngitsumullu, tunini-
arneqarsinnaanerat misissor-
neqartariaqarpoq. Neriuppu-
gut piniartut ilaqutaasalu siu-
nissami iluaqutigiumaaraat.
Issittormiut Siunnersuiso-
qatigiivinik aallartitsinissa-
mik eqqarsaat soqutiginar-
poq pimoorussassaqqilluni-
lu. Qularnanngilaq Issittor-
miut Siunnersuisoqatigiit-
taarpata issittormioqatigiit
niuernikkut pitsaanerusunik
isumaqatigiissusiorsinnaa-
sut, Karl Lybert oqarpoq.
samtlige krav, som Lars
Emil Johansen har fremlagt,
og vi vil kræve, at den dan-
ske regering snarest går i
gang med afviklingen af dis-
se.
- Med tanke på fangerer-
hvervet ønskes undersøgel-
ser vedrørende muligheden
for salg af bearbejdede
skindvarer til andre lande
end lige netop Europa og
USA. Vi håber, at fangerne
og deres familier i fremtiden
kan drage nytte af dette.
- Tanken om rettelse af et
Arktisk Råd er spændende
og værd at satse på. Det er
givet, at Grønland vil kunne
få bedre handelsaftaler med
de andre arktiske lande, når
Arktisk Råd bliver en reali-
tet, sagde Karl Lyberth.
En fremmed magt
bestemmer
Soqutigittaaimeq
Hensynløs optræden