Atuagagdliutit - 17.10.1995, Blaðsíða 11

Nr. 81 • 1995
11
£a ag'Op'c/é/'a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Sanaartomermik Ilinniarfiup
mittarfilioqataasussanut
pikkorisaartitsinissaq unitsippaa
Taamaalilluni Naalakkersuisut 5 procentimik
sipaaqqusinerat atuutsissavaa
NUUK(LS) - Mittarfiliortit-
sinerit immikkortuisa aap-
paat aatsaat ukiut marluissuit
qaangiuppata aallartinneqar-
tussaapput. Sanaartomermik
Ilinniarfiup Ilinniartitaaner-
mut Pisortaqarfimmut siun-
nersuutigisimavaa mittarfili-
ortitsinissami suleqataasus-
sat pikkorissartinneqarnis-
saat atorunnaarsissallugu, ta-
mannalu akuerineqarsima-
voq.
-Sanaartomermik Ilinniar-
fik 1995-p ingerlanerani pi-
ngasoriarluni mittarfilioqa-
taasussanik pikkorissartitsi-
voq. Pikkorisaartitsineq ataa-
seq ilinniarfimmut 700.000
kronit missaanni naleqartar-
poq.
- Ilinniarfiit allat assigalu-
git sipaarniuteqaqqusaavu-
gut, Sanaartomermik Ilinni-
arfiup pisortaa Jokum Møller
oqarpoq.
Sanaartomermik Ilinniarfi-
up pisortaa Jokum Møller o-
qarpoq.
Sanaaartornermik Ilinniar-
fiup 1996-mi ingerlatsinissa-
minut 14,3 millioner kronit
Matusisoqassanngilaq - aam-
ma munikkoorhini radiot
Naalakkersuisut neriorsuipput
ilinniarfinnik matusisoqassan-
ngitsoq - nunap immikkoortuini
radiot 28. november
aallarteqqissapput
NUUK(ark) - Tusagas-
siuutitigut ilinniarfinnik
nunallu immikkoortuini
radionik nuussinissanik
matusinissanillu ilima-
saarinerit Inatsisartut O-
qaluttarfianit ilassutit a-
ningaasaliissutissat talli-
manngormat oqallisigi-
neqarnerini tunuartinne-
qarput.
Nuummi borgmesteri
inatsisartunilu ilaasortaq
Agnethe Davidsen oqal-
ugiarnermini oqarpoq
paasineqarsimasoq ilin-
niarfiit ilaat Danmarki-
mut nuunniarneqartut.
- Tamanna Siumumi
akuerisinnaanngilarput.
Aalajangiusimavarput i-
linniarfiit matuneqassan-
ngitsut, ilaallu Danmark-
imut nuunneqassanngi-
tsut.
Naalakkersiusunut i-
laasortap Konrad Steen-
holdtip akissutaa er-
seqqarilluarpoq:Ilinniar-
tut, efterskolerniartut
eqqarsaatigissanngikka-
anni Danmarkimut ilin-
niariartortariaqassanngil-
lat, nunatsinni ilinniarfiit
matuneqassanngillat, taa-
maattumik ilaatigut ma-
skinistinngorniat innaal-
lagisserisunngorniallu
toqqissisimasinnaapput,
matusinissanik oqaase-
rineqarsimasut sunniute-
qassanngillat.
Qinnuteqartartut naa- ,
pertorlugit ilinniarfiit u-
kiumit ukiumut pilersaa-
rusiortassapput.
Immikkoortut radioi
nutarterput
Avannaata Kujataatalu
radioi nunannarineqarlu-
artut arfininngornerin-
nakkut aallakaatitsisar-
mata matunissaannik isu-
maqalertoqarsimaguni
kukkupput. Tamanna o-
qaluttarfimmit erseqqis-
sameqarpoq.
Agnethe Davidsen par-
tiini sinnerlugu oqaase-
qartoq oqarpoq, fem pro-
centimik sipaarniarneq
appaagumut tunngatitaa-
soq, KNR-illu siuler-
suisuinit maannamit a-
tuutilersinneqarnera su-
leriaatsinik uniuinertut
isigalugu.
Konrad Steenholdt-ip
nalunaarutigaa nunap
immikkoortuini radiot
28. november pisarnertut
aallakaatitsisalissasut.
Aallakaatitsisarnerini al-
lanngortitsinerit radiop
illorsuata allanngortisar-
neranik nutartemeranillu
peqquteqarput, tamatu-
malu nassatarisaanik i-
nissaaleqineq peqqutiga-
lugu aallakaatitsisarneri
allanngortinneqarsima-
sut.
Agnethe Davidsen
qinnutigisimavai, taakkunani
mittarfiliortitsinissanut pi-
ngasunut aningaasartuutissat
ilareerlutik. Taakkunanit 5
procentit naligaat 720.000
kronit.
- Taamaattumik atuarfiup
ingerlatsineranut atuartitsi-
neranullu sipaaqqusaasut
sunniuteqarpallaassanngillat.
Naalakkersuisut mittarfili-
ortitsinissanik kinguartitsine-
risa nalaanni' sipaarniutissar-
sioqqusisoqarpoq.
- Mittarfiliassanik kinguar-
titsisoqarsimanngikkaluarpat
qularutissaanngitsumik allar-
luinnarnik sipaamiutissarsi-
ortariaqarsimassagaluarpu-
gut, Jokum Møller oqarpoq.
- 15.000 kronilli asserfal-
latsaaliisitsinermut atugassat
taamaallaat sipaarniutissa-
raagut.
Pikkorissartut
Ukioq manna mittarfilioqa-
taasussat 34-t Sanaartorner-
mik Ilinniarfimmi sapaatip
akunnerini 11-ni pikkoris-
Sanaartonermik llinniatfik sipaarniuteqarnernut aamma ilaavoq, tamanna
pikkorissartitsinerit allanngortinnerisigut iluarsineqarpoq.
Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut er også involveret i spareplanerne, det løser man ved at
ændre på kursusplanerne. (Foto: AG-arkiv)
sartinneqarput. Sanaartorner-
mik Ilinniarfik ukioq manna
2,1 millioner kroninik pikko-
rissartunut aningaasartuute-
qarpoq, taakkulu aamma
saniatigut Ilinniartitaanermut
Pisortaqarfik pikkorissartut
ullormusiaqarnissaannut a-
ngalanerannullu 915.000
kroninik aningaasartuuteqar-
simalluni.
Pikkorissartut Maniitsu-
mit, Sisimiunit Aasianniillu
aggersuupput.
Bygge- og Anlæg
i Sisimiut stopper
lufthavnskurser
Derved sparer skolen de fem pro-
cent, som landsstyret forlanger
NUUK(LS) - Anden fase af
lufthavnsbyggeriet igangsæt-
tes først om et par år, -og der-
for har Bygge- og Anlægs-
skolen i Sisimiut foreslået
Direktoratet for blandt andet
uddannelse at skære kurserne
for lufthavnshåndværkere
væk. - Forslaget er blevet
accepteret, fortæller Jokum
Møller fra Bygge- og An-
lægsskolen.
- Bygge- og Anlægsskolen
har i løbet af 1995 holdt tre
kurser for potentielle medar-
bejdere i forbindelse med
anlæggelse af lufthavnene.
Et kursus koster cirka
700.000 kroner for skolen.
- Vi er i lighed med andre
uddannelsessteder pålagt at
spare, og lufthavnskurserne
passer lige ind i den beløbs-
ramme, forklarer Jokum
Møller.
Bygge- og Anlægsskolen
havde ansøgt om 14,3 millio-
ner kroner til driften, hvori
var inkluderet tre kurser for
luflhavnsmedarbejdere. Fem
procent af dette beløb er
720.000 kroner.
- Besparelsesdirektivet vil
således ikke have nogen
særlig indflydelse på uddan-
nelsesbudgettet.
- Der er ingen tvivl om, at
vi ville have fået problemer,
hvis vi ikke havde haft denne
mulighed, fortæller Jokum
Møller. - Det eneste, vi kun-
ne skære væk, ville i givet
fald have været vedlighol-
den, og den er kun på 15.000
kroner.
Kursister
Man har holdt kursus for 34
kommende lufthavnsmedar-
bejdere på elleve ugers
varighed på Bygge- og An-
lægsskolen.
Bygge- og Anlægsskolen
har i år brugt 2,1 millioner
kroner på kurser, og dertil
kommer Uddannelsesdirek-
toratets omkostninger til kur-
sisternes dagpenge og rejser.
Kursisterne kommer fra
Maniitsoq, Sisimiut og Aasi-
aat.
Ingen bli'r tvunget væk -
regionalradioerne bliver
Landsstyret gav sit ord på at
skolerne ikke nedlægges
- regionalradionerne tilbage
28. november
NUUK(arl-.) - Fra
Landstingets talerstol
blev alle meddelelser i
pressen om risiko for ud-
flytning og nedlægning
af skoler og reginalradio-
er afvist, det skete under
en debat om tillægsbevil-
linger i fredags.
Borgmesteren i Nuuk
og medlem af Landstin-
get, Agnethe Davidsen,
sagde under Landstingets
debat om tillægsbevil-
lingsloven, at man havde
konstateret, at der fore-
går overvejelser om at
flytte uddannelser til
Danmark.
- Det kan vi i Siumut
ikke acceptere. Vi har det
standpunkt, at ikke en
eneste uddannelse må
stoppe, og at ikke en ene-
ste uddannelse må flyttes
til Danmark. Landssty-
remedlem Konrad Steen-
holdts svar var bemær-
kelsesværdig klart:Ingen
uddannelsessøgende, ud-
over efterskoleelever,
kan blive nødt til at søge
uddannelse i Danmark,
de eksisterende uddan-
nelser i Grønland ned-
lægges ikke, det vil sige,
at blandt andet skibsma-
skinisterne og elsvag-
strømseleverne på Jern -
og Metalskolen kan træk-
ke vejret roligt, de hen-
vendelser om nedlæg-
ning, der har været frem-
me, betyder altså ikke
noget.
Uddannelsesstederne
skal planlægge fra år til
år på baggrund af ansøg-
ninger.
Regionalradioerne
renoveret
Hvis nogen skulle have
Konrad Steenholdt
troet, at de populære re-
gionalradioer Nord og
Syd skulle lukke, fordi
de for tiden kun sender
om lørdagen, så har de
taget meget fejl. Det blev
understreget fra Lands-
tingets talerstol.
Agnethe Davidsen,
sagde som ordfører for
sit parti, at Rammebespa-
relserne på fem procent
gælder for næste år, og vi
betragter bestyrelsen for
KNRs handlemåde som
en omgåelse af praksis
for så vidt angår bevil-
lingsforudsætningerne.
Konrad Steenholdt
kunne oplyse, at regio-
nalradioerne begynder at
sende normale udsendel-
ser igen til normale sen-
detider den 28. novem-
ber. Når der har været
ændringer i programfla-
den, skyldes det alene,
ombygninger og renove-
ringer, det har givet
pladsmangel, og det har
betydet ændringer i sen-
detiden.