Atuagagdliutit - 28.11.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 93 • 1995
a^a^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Saattuamiartutoqaannaat
akuerisaassagunarput
Uumasunik ilisimatuut saattuarniarnermik
ilisimasakipput - ulluni makkunani ukiup sinneranut
saattuarniarnissamut akuersissutinik agguaassisoqarpoq
- Tunumi raajat ikiliartunnginnerupput
Aalajangiisartut isumaqatigiipput, ukioq manna saattuarniarsimasut tunisisartullu kisimik
saattuarniarnissamut akuerineqaqqaarallassasut.
Enighed hos de bestemmende om, at kun krabbefiskere, der har fisket og indhandlet krabber
i år, får lov til at fortsætte - i hvert fald i første omgang. (Ass./foto: Knud Josefsen)
Kun »gamle« krabbefi-
skere er sikre på licens
Biologernes viden er for lille om krabbefiskeriet - der
gives i disse dage licenser til krabbefiskerne for resten af
aret - Østgrønlands rejer har det bedre
NUUK - Aappaagu saattuar-
niarnissamut akuersissutita-
arusuttut Aalisarnermut Pi-
sortaqarfimmut qinnuteqaa-
teqassapput, taamatut Royal
Greenland, KNAPK aamma
Aalisarnermut, Piniarnermut
Aallaaniarnermullu Naalak-
kersuisoqarfik ataatsimoo-
russamik oqaaseqaateqaate-
qarput, Qeqertarsuup Tunua-
ni, Sisimiuni Nuummilu
saattuarniarusukkunik, qin-
nuteqartulli tamarmik akuer-
sissummik tunineqarnissartik
naatsorsuutigisinnaanngilaat.
Aalisarfigisassani pinga-
suusuni pisarineqarsinnaasut
aalajangerneqassapput, qa-
norli pisaqartoqartigisinnaa-
nera suli aalajangerneqarsi-
manngimmat, ulloq manna
tikillugu saattuarniarsimasut
tunisisarsimasullu aappaagu-
mut akuersissuteqarnissartik
kisimik qulakkeersinnaavaat.
Novembarip 23-at aallaner-
figalugu aalisartut taakku
1995-ip sinneranut allagan-
ngorlugu akuersissummik tu-
nineqassapput.
Aalisarfigisassani pinga-
suusuni pisarineqarsinnaasut
aalajangerneqarpata pisorta-
qarfiup isumaqatigiissuteqar-
tut KNAPK aamma Royal
Greenland isumasioqatigalu-
git aalajangissavaa, aalisarfi-
usussani ataasiakkaani aku-
ersissutinik amerlanernik
maannakkut saattuarniartut
saniatigut tunniussisoqarsin-
naanersoq. Saattuarniarsin-
naasut amerlanerit akuersis-
summik tunineqarsinnaane-
rat siumut qulakkeerneqar-
sinnaanngimmat, isumaqati-
giissusiorsimasut pisariaqar-
soraal aalisartut maanna-
ngaaq atortussaminnik pisi-
ortornissaannut tinnersaar-
sinnaanagit.
Qinnuteqartoqassaaq
Isumaqatigiissuteqartut o-
qaaseqaataatiminni nalunaa-
rutigaat saattuarniarusuttut
tamarmik akuersissummik
qinnuteqassasut.
Saattuarniarfiusinnaasuni
pingasuni amerlanerit aali-
sarsinnaanerat akuerineqas-
sappat, maannamut saarullin-
niutaasimasut salliutinneqas-
sapput, raajarniutillu raaja-
killiartornera peqqutigalugu
raajarniarusukkunnaartut tul-
linnguunneqassallutik.
Januari aallartinnginnerani
nalunaarutit pisariaqartitas-
sat pisortat suliarereertussaa-
vaat, ilaatigut sumi aalisarsi-
maneq qanorlu pisaqarsima-
tiginerluni allattuinissanut
pisussaatitaaneq. Tamatuma-
ni eqqarsaatigineqarpoq aali-
sarnerup inernerata ilisima-
tusarfigineqarnissaa.
Sillimalluarneq
Periusissanut peqqitigitin-
neqarput Nuummi Pinngorti-
taleriffimmi uumasulerituut
saattuarniarnissamut Royal
Greenland-imik, KNAPK-
mik Naalakkersuisunillu i-
nassusiorsimasut, tunuliaqu-
titut suli naammattunik ilisi-
masaqannginnamik inassute-
qarniaraangamik sillimallu-
arniarmata, kiisalu aningaa-
saliisussat suli saattussanik
tunisassiorfiliornissartik or-
niginartinngimmassuk, tuni-
sassiassanik tulaassuineq
naammanngeriataarnissaa
nalorninartoqartillugu.
Raajanut
taartaasinnaanngillat
Neriuutiginaraluarpoq raa-
jarniarnerup annertusineqar-
nissaa, tamatumuunattaaq
uumasulerituut inerteripput.
Suli pisaqartoqartarpallaa-
qaaq. Pinngortitaleriffimmi
uumasulerituut Kitaani raa-
jarniarneq annikilleqquvaat,
uumasulerituullu 1996-imi
aalisarneq 1995-imitut taa-
maaginnaqquaat, tassa raajat
60.000 tonsit, ukiorli manna
pisaqartoqarnerusimavoq,
taamaattumik raajarniarneq
tamaat 22 procentimik anni-
killinissaa inassutigineqar-
poq, aamma Canadap eqqaa-
ni raajarniarfissuarmi. Aali-
sakkanik misissuisarnerit er-
sersippaat raajat suli ikiliar-
tortut.
Ilorrarmut ingerlavoq
Tunu eqqarsaatigalugu uu-
masulerituut, atlantikup a-
vannaani aalisarnermut isu-
masioqatigiiffianni ilisima-
tuut ataatsimeeqatigereeme-
rini, naliliipput raajat amerli-
artortut, taamaakkaluartorli
siunnersuutigaat, tamaani aa-
lisarneq annikillisinneqassa-
soq, raajat amerliartornerat
akornuserniarnagu. Inassuti-
gineqarpoq raajaniarneq
maannamut naleqqiullugu
ukiumut pisarisartakkat af-
faata missaannanngortinne-
qassasoq.
atuarneqarsinnaavoq
NUUK - Alle, som ønsker
licens til krabbefiskeri til
næste år, skal fremsende en
ansøgning til Fiskeridirekto-
ratet, sådan hedder det i en
fællesudtalelse fra Royal
Greenland, KNAPK og
Landsstyreområdet for Fi-
skeri, Fangst og Jagt, hvis
man vil fiske krabber i de tre
områder Diskobugten, Sisi-
miut og Nuuk, men ikke alle
kan regne med at opnå
licens.
Der skal fastsættes en
områdekvote for de tre områ-
der, men da kvotens størrelse
endnu ikke kan fastsættes,
kan kun de fiskere, som har
fisket og indhandlet krabber
indtil i dag, være sikre på at
kunne fortsætte med en
licens i hånden til næste år.
Der udstedes siden 23. no-
vember skriftlig licens for
resten af 1995 til disse fiske-
re.
Når kvoten for de tre
område er fastlagt, vil direk-
toratet i samråd med aftale-
partnerne KNAPK og Royal
Greenland afgøre, om der vil
være plads til flere licenser i
de enkelte områder, end de
der nu gives til de aktive
krabbefiskere. Da det ikke på
forhånd er givet, at der bliver
plads til flere, føler aftale-
partnerne det nødvendigt at
advare fiskerne imod at fore-
tage investeringer på nuvæ-
rende tidspunkt.
Man skal søge licens
Det hedder i udtalelsen fra
aftalepartnerne, at alle som
ønsker at fiske krabber skal
søge om tilladelse.
Hvis der bliver plads til
flere fiskere i de tre områder,
vil de eksisterende torskebå-
de får første prioritet og der-
efter rejekuttere, som vil for-
lade rejefiskeriet på grund af
nedgangen her.
De nødvendige bekendt-
gørelser vil blive gennemført
af myndighederne inden I.
januar herunder pligt til at
føre logbog. Det sker af hen-
syn til forskningen i fiskeri-
ets resultater.
Livrem og seler
Årsagen til fremgangsmåden
er dels, at biologerne fra
Naturinstituttet i Nuuk, der
har rådgivet Royal Green-
land, KNAPK og Landssty-
reområdet vedrørende krab-
befiskeriet, endnu ikke har
en tilstrækkelig baggrundsvi-
den, hvorfor man går både
med »livrem og seler«, når
man skal rådgive, dels vil
investorerne ikke ud i at
etablere en ny krabbefabrik,
når eller hvis tilførslen af
råvarerne ikke er sikker.
Rejerne kan ikke redde
krabberne
Man kunne måske håbe på,
at der ville blive plads til et
større rejefiskeri, men også
her har biologerne trådt på
bremsepedalen. Fisketrykket
er fortsat for stort, Ifølge
Naturinstituttets biologer
skal rejefiskeriet sænkes ved
Vestgrønland, der bør ikke
fiskes mere i 1996 end det
biologerne anbefalede for
1995 nemlig 60.000 tons
rejer, men der er fisket mere
i år, derfor anbefales en ned-
gang i rejefiskeriet for alt
rejefiskeri inklusive det ca-
nadiske område på 22 pro-
cent. Fiskeriundersøgelserne
viser en fortsat nedgang i
mængden af rejer.
Positiv udvikling
For Østgrønlands vedkom-
mende vurderer biologerne
efter et møde i det videnska-
belige råd under den nordat-
lantiske fiskeriorganisation,
at her foregår en forbedring
af biomassen for rejer, men
alligevel foreslår man en
nedgang i fiskeriet her, for at
sikre at rejerne får mulighed
for at retablere sig. Det anbe-
fales, at det årlige fiskeri sæt-
tes ned til cirka halvdelen at
det nuværende faktiske reje-
fiskeri.
Vinterpris
CORONET 26 fod
m/volvo penta dieselmotor 200 HK.
Pris kr. 250.000,-
Henvendelsee 8.00 - 16.00 tlf: 2 32 31
Bil i 1 uge:
F.eks. Fiat Punto
incl. 1.050 km. kr. 1.330,-
Bil i 3 uger:
F.eks. Opel Astra
incl. 3.150 km. kr. 3.360,-
Bil i 2 uger: Bil i 1 måned:
F.eks. Opel Vectra F.eks. Audi A4
incl. 2.100 km. kr. 3.080,- incl. 3.300 km. kr. 6.270,-
Ovennævnte er kun et meget lille udvalg af vore mange
modeller og prisgrupper. Ring/fax for yderligere oplysninger.
Priserne er excl. forsikring og 25% moms.
Udlevering fra mere end 50 stationer i Danmark,
samt alle lufthavne.
Bukkehave
CAR RENTAL
(Z)5=» t t=J=3ljcdcdl=IP
Tlf. +45 62 22 80 80 • Fax +45 62 22 80 08