Atuagagdliutit - 28.11.1995, Blaðsíða 12

12
Nr. 93 • 1995
Mittarfissualiassaq
kommunalbesty-
relsimi aaqqiagiin-
ngissutaasoq
Inuit Ataqatigiit: - Mittarfik
minnerusoq naammappoq
/‘føgtajpajpofé/a.
GRØNLANDSPOSTEN
Nuummi kommunalbestyrelsimi amerlanerussuteqangaatsiartut Ukkusissani mittarfissualiornissaq tapersersorpaat -
taamaallaalli Inuit Ataqatigiit akerliupput. Mittarfik pioreersoq pilersaarutit malillugit 1920 meterinngorlugu
tallineqassaaq, taamaalillunilu Kalaallil Nunaannut isaariatut Kangerlussuaq Narsarsuarlu taarsissallugit.
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Nuuk bakker ideen om en atlantlufthavn i Malenelandet op, - kun Inuit Ataqatigiit er
imod. Den nuværende bane skal ifølge planerne forlænges til 1920 meter og dermed overtage Kangerlussuaqs og
Narsarsuaqs rolle som porten til Grønland. (Ass./Foto: AGs arkiv).
Plan om atlantlufthavn
i Nuuk splitter
kommunalbestyrelsen
Inuit Ataqatigiit:- En mindre bane kan sagtens gøre det
NUUK(KK) - Nuummi kom-
munalbestyrelsip piffissami
aggersumi Ukkusissani mit-
tarfissualiornissaq pillugu
naalakkersuisut inatsisartullu
isumaqataalersinniartussaa-
vai.
Tamannali kommunalbe-
styrelsimi aaqqiagiinngissu-
taalerpoq, naak nuna tamak-
kerlugu naalakkersuinermik
suliaqartut isumassarsiap pit-
saaqutaanik uppemarsaaniar-
tussaagaluarlutik.
Tallimanngormat kommu-
nalbestyrelsip ataatsimiinne-
rani ilaasortanit 17-iusunit
14-it, tassa Siumumit, Atas-
summit Akulliillu Partiiannit
kommunip »Nuuk Atlantic
Airport« pillugu suleqatigiis-
sitaliaata, Nuummi mittarfis-
sualiornissaq pillugu nalu-
naarusiaa isumaqataaffigillu-
arpaat.
Kisiannili Inuit Ataqatigiit
400 millioner kroninik nali-
limmik mittarfissualiornis-
saq akerleraat. Inuit Ataqati-
giinnit Isak Kleist isumaqar-
poq Nuummi mittarfiup 12
meterinngortillugu ilaneqar-
nissaa naammassasoq, taa-
maalilluni timmisartut miki-
nerit, ilaasunut 60-inut inis-
sallit missinnaassammata.
Isak Kleist-ip isumaa naaper-
torlugu mittarfik taamaattoq
200 millioner kroniinnamik
naleqartussaavoq, taannalu
landskarsip akilissavaa.
Isak Kleist-immi isumaqa-
taaffiginngilaa mittarfiup ila-
neqamissaanut 400 millioner
kroninik nunanit allanit taar-
sigassarsiniartoqassappat.: -
Kalaallit Nunaanni umiarsu-
akkut silaannakkullu angal-
lassinermi periarfissarititaa-
KØBENHAVN - »Grønland
i dag - en introduktion«
(Kalaallit Nunaat nalitsinni -
ilisarititsineq), nunarput
nunamilu pissutsit pillugit
atuakkiaq Københavnimi ili-
saritinneqaqqammersoq Tor-
ben Lodberg oqaluttuarpoq.
Atuagaq Arctic Informati-
on-ip (Issittut pillugit Tusa-
gassiorfik) Nordens Institut i
Grønland-imit (Nunat avan-
narliit piorsarsimassutsikkut
Ataqatigiissaariffiat) taper-
semeqarluni naqitertitaa pil-
lugu atuakkiortoq, Mads
Fægteborg ilaatigut oqaluttu-
arpoq, atuakkap taaguutaa
tulluarpallaarunanngikkalu-
artoq, atuagarmi 1993-imi
saqqummeqqaarpoq. Taama-
akkaluartoq atuakkap ilusi-
lersornerata pitsanngorluars-
imanera malunnarluarpoq -
taannalu assersuunneqarsin-
sut piginneqatigiiffimmit ki-
naagaluartumik pigineqara-
tik inuiaqatigiinnit pigine-
qartariaqarput.
Kangerlussuaq matuli
Partiilli sinnerisa pingasut
Nuummi mittarfissualiornis-
saq pileritsaffigaat, aammalu
»Nuuk Atlantic Airport« pil-
lugu suleqatigiisitaq suliani
inerniliininilu pillugit nersu-
alaameqangaatsiarpoq.
Suleqatigiissitap, aningaa-
serivimmi direktøri Svend-
Erik Danielsen siulittaasuuf-
figisaata inerniliinermini
tunngavigaa Kalaallit Nu-
naanni umiarsuakkut timmi-
sartukkullu massakkumut
ilaasartut tunngavigalugit
Nuummi mittarfissualiornis-
saq imminut akilersinnaasoq.
Suleqatigiissitamit oqaati-
gineqarpoq ingerlatsinermi
inuiaqatigiinnilu aningaasa-
qarneq sulinermut tunngavi-
usimasut.
Suleqatigiissitap naatsor-
suutai oqimaaqatigiisinniar-
lugit pissutsit arlallit naam-
massineqaqqaartussaapput.
Ilaatigut Kangerlussuarmi
Narsarsuarmilu mittarfiit a-
torunnaarsinneqassapput.
Taamatullu Nuup avannaani
umiarsuakkut angallasineq
atorunnaarsinneqassaaq, a-
ngalasut taamaalillutik umi-
arsuassaarlutik Grønlands-
fly-p timmisartuinik angala-
salissallutik.
Suleqatigiissitap nalunaa-
rusiamini innersuussutigaa
inatsisartut Kangerlussuarmi
Narsarsuarmilu inuiaqati-
giinnik ineriartortitsinertik
unitsissagaat.
Tamatuma saniatigut sule-
naavoq qeerlutuuaqqamut
inequnaatsut qussunngorsi-
masumut pinnersut, atuakki-
ortoq oqarpoq.
Imarisai eqqarsaatigalugit
atuakkiortoq arlaanullunniit
tapersiinaveersaarsimavoq,
nunatsinnilu inuiaqatigiinni
inuunerup allaaserinerani
pissutsinik naapertuilluarni-
arsimalluni. Atuakkiami
sammineqarput politikkimit
oqaluttuarisaanermut, inuus-
sutissarsiorneq, sulisoqar-
nermi pissutsit, pinngortit-
amit nunalerinermut, inunnut
pilertortumik paasissutissa-
nik pissarsipallanniartunut
tulluartoq.
Pissutsinik naapertuilluar-
niarneq atuakkiortumut ajor-
nartorsiutaasimavoq, assers-
uutigalugu Thulemi pisima-
sunut akuliussimasorujussu-
usimagami.
qatigiissitap innersuussuti-
gaa »Nuuk Atlantic Airport«
pillugu nalunaarusiaq inatsi-
sartut inuiaqatigiit aningaa-
saqarnerat pillugu misissueq-
qaarnerminni tunngavigissa-
gaat. Misissueqqissaarnissaq
taanna suleqatigiissitap isu-
maa malillugu Nuummi mit-
tarfiup 1.920 meterinngorlu-
gu tallineqarnissaanut aala-
jangernissamut tunngaviu-
sussaavoq.
Oqallinneq aallartippoq
Kommunalbestyrelsimi
amerlanerussuteqangaatsiar-
tut taamaalillutik inernilii-
nernut isumaqataapput, taa-
maammallu naalakkersuisut
inatsisartullu »Nuuk Airport
Atlantic« pillugu nalunaaru-
siamik nassiussuivigineqas-
sapput.
Borgmester Agnethe Da-
vidsen neriuppoq nalunaaru-
siami inerniliutaasut Kalaal-
lit Nunaanni Inatsisartut
1996-imi upemaakkut ataat-
simiilerpata oqallisigineqar-
umaartut:- Nuummi mittar-
fissualiornissaq pillugu oqal-
linneq aatsaat aal 1 årti laarpoq,
neriuppugullu piffissami ag-
gersummi oqallinnerit uum-
maarissumik ingerlanneqaru-
maartut.
Tamatuma saniatigut borg-
mesteri Siumumit, Atassum-
mit Akulliillu Partiiannit ne-
riorsomeqarpoq Nuup Kom-
munia mittarfissualiassamut,
landskarsimit isumagineqa-
rani aningaasalersorneqar-
tussamut piginneqataassutsi-
nik pisisinnaassasoq.
Tamannattaarlu aamma
pisariaqassaaq, tassami
Nuummi mittarfissualiassaq
1996-imut aningaasanut inat-
simmi imaluunniit ukiuni
aningaasaliiffiusussani 1997-
imi, 1998-imi 1999-imilu
immikkoortitsivineqarsiman-
ngilaq.
NUUK(KK) - Kommunalbe-
styrelsen i Nuuk skal i den
kommende tid forsøge at
sælge ideen om en atlantluft-
havn i Malenelandet til både
landsstyret og Landstinget.
Det er imidlertid en splittet
kommunalbestyrelse, som
skal overbevise landspoliti-
keme om ideens fortræffelig-
heder.
På kommunalbestyrelsens
møde i fredag var Siumut,
Atassut og Akulliit Partiiat,
som til sammen har 14 af
kommunalbestyrrelsens 17
medlemmer, var særdeles
positive overfor en rapport,
som en kommunalt nedsat
arbejdsgruppe omkring
»Nuuk Atlantic Airport« har
udarbejdet omkring en
atlantlufthavn i Nuuk.
Til gengæld var Inuit Ata-
qatigiit imod tanken om at
bygge et atlantlufthavn til
400 millioner kroner. Isak
Kleist fra Inuit Ataqatigiit
mener, at det er tilstrækkelig
at udvide landingsbanen i
Nuuk til 1200 meter, så der
kan lande mindre maskiner
med plads til 60 passagerer.
En sådan bane vil ifølge Isak
Kleist kun koste 200 millio-
ner kroner, som landskassen
skal betale.
Isak Kleist vender sig
nemlig mod tanken om at
låne de 400 millioner kroner
til en forlængelse af lan-
dingsbanen i udlandet: -
Samfundet og ikke et tilfæl-
digt aktieselskab skal eje
mulighederne for at drive
kystpassager- og lufttrafik i
Grønland.
Luk Kangerlussuaq
De tre øvrige partier var
imidlertid begejstrede for
tanken om at anlægge en
atlantlufthavn i Nuuk, og
arbejdsgruppen omkring
»Nuuk Atlantic Airport« fik
megen ros for sit arbejde og
konklussion.
Arbejdsgruppen, der har
bankdirektør Svend-Erik Da-
nielsen som formand, når i
sin rapport frem til den kon-
klussion, at der i Grønland
med det nuværende passa-
gergrundlag i skibs- og fly-
trafikken kan betale sig at
bygge en atlantlufthavn i
Nuuk. Arbejdsgruppen siger,
at den har taget såvel de
driftsøkonomiske som de
samfundsøkonomiske for-
hold i ed.
Der er en række forhold,
som skal opfyldes, for at få
arbejdsgruppens regnskab til
at gå op. Blandt andet skal
lufthavnene i Kangerlussuaq
og Narsarsuaq nedlægges.
Det samme skal ske med
kystpassagertrafikken nord
for Nuuk, hvor de rejsende i
stedet for skib skal tage
Grønlandsflys maskiner.
Arbejdsgruppen anbefaler
i sin rappport, at Landstinget
med det samme stopper
udbygningen af det, som bli-
ver kaldt de kunstige sam-
fund i Kangerlussuaq og
Narsarsuaq.
Arbejdsgruppen anbefaler
desuden, at landsstyret udar-
bejder en samfundsøkono-
misk analyse på baggrund i
rapporten »Nuuk Atlantic
Airport«. En analyse som
ifølge gruppen skal skaffe
det endelige beslutnings-
grundlag for en forlængelse
af landingsbanen i Nuuk til
en atlantlufthavn på 1.920
meter.
Debatten startet
Et stort fleretal i kommunal-
bestyrelsen er altså enige i
disse konklusioner, og derfor
vil landsstyret og Landstin-
get få rapporten om »Nuuk
Atlantic Airport« tilsendt.
Borgmester Agnethe Da-
vidsen håber, at rapportens
konklusioner kan blive drøf-
tet på det næste forårsmøde i
Grønlands Landsting i 1996:
- Debatten omkring en at-
lantlufthavn i Nuuk er først
lige begyndt, og jeg håber på
en række gode diskussioner i
den kommende tid.
Samtidig fik borgmesteren
tilsagn fra Siumut, Atassut
og Akulliit Partiaar om, at
Nuup Komunia vil tegne
aktier i den kommende
atlantlufthavn, som skal
finansieres uafhængig af
landskassen.
Det vil også være nødven-
digt, for der er hverken på
finansloven for 1996 eller for
overslagsårene 1997, 1998
og 1999 afsat landskassepen-
ge til en atlantlufthavn i
Nuuk.
Kalaallit Nunaat nalitsinni