Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 28.11.1995, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 28.11.1995, Blaðsíða 14
14 Nr. 93 • 1995 Lucky Sirnlla Allattoq Thue Christiansen, Nuuk Lucky Smilla Af Thue Christiansen Qaqutigoorpoq pinerluttu- lersaarutinik imminut atua- gassittarlunga. Tamatumun- nga patsisaagunarpoq naane- ri ilaanneeriarluni eqqoriaru- minarpallaartarmata taamalu atuagaq pissanganassusee- ruttarluni. Atuagarli qallunaatooq qallunaamit atuakkiortumit Peter Høeghimit atuakkiarin- eqartoq taaguuteqartorlu »Frøken Smillas fornemmel- ser for sne« nunatsinnullu attuumassuteqartinneqartoq soqutigilerlugu atuaqqam- merpara. Pinerluttulersaarutaavoq 435-inik quppernilik, tassa- nilu pissartaq Frøken Smilla koorpumut Lucky Luke-mut unammillerluarsinnaasutut taaneqarsinnaagunarpoq. Tusaamanarporlu atuagaq filmiliarineqalersimasoq. Ta- mannalu imminik ajunngi- laq. Atuagarli inuiaqatigiit ka- laaliusugut pilluta arlalitsigut filimiliarineqarnermini ulori- anaatilimmik oqariartuuteqa- riataarsinnaammat uani sam- milaassavara. Ilimanarluinnartumik atu- akkiortup nunarput tummar- simanngisaannarunarpaa. I- nuiaqatigiinnut kalaallinut pissusilersuutitut eqqartuga- asa tamanna ersersippaat. Isornartoqassanngikkaluar- poq inummut ataatsimut tun- ngatillugu pissusilersuutit eqqartorsimagaluarpagit. Uanili atuakkiami arlaleriar- luni inuiaqatigiit kalaallit ataasiarani kusananngitsu- mik toriitsumillu eqqartor- pai. Ataguli misissuataalaariartigu Qupperneq 37-imi issuaa- neq: »Anaanama pilariar- nermik ataatsimik qilalugaq naavatigut erlavii peerniar- lugit ammaraalu illaaq ine- reriivissoq qaammaarissorlu meterip aappaa affarlu taki- tigisoq tarsiallaannaq am- mut sikumut sisuvoq«. Qaqutigoorpoq illaalim- mik nalaatsisarneq uanilu taamatut pisoqarnerata pissa- nganartuliorniaannameq tun- ngavigaa inuiannut pineqar- tunut kingunerisinnaasai eq- qarsaatiginagit ikkutaq. Atu- agaq filmiliarineqarpat inui- attut piniarnermik inuutis- sarsiuteqartutut isigineqar- nerput nakkaallarujussuar- tussaavoq taamaattumillu taannartaa annertuumik navi- anaateqarluni. Qupperneq 274: »1981 fe- bruarimi (qallunaaq Jør- gensen) kalaallinit inuusut- tunit sisamanit aallaaneqar- luni toqutaavoq...« Kalaallit pineqartut im- mikkut ateqartillugit taasi- magaluarpagit piviusorsior- palussagaluarpoq, uanili to- qutsisut kalaallinik eqimat- tatut taaneqarnermikkut inui- aqatigiinnguanik eqquivoq, annertoqisumik avataanit ua- gutsinnik isiginninnermut at- tuisinnaasoq tanngassimaa- rutissaanngilluinnartumik. Qupperneq 325: »Ittoqqor- toormiini aasamiit ukiumut ikaarsaalerfiup nalaani inuit niaqqumikkut imminnut tim- miarsiummik eqqaakkajut- tarput...«. Oqaaseqatigiit assilian- ngorlugit ikkusimasut atuar- tumit filmimilluunniit isigin- naartumit puigorallagassaa- junnaartussat: Ittoqqortoormeermiit uter- taartumik imminnut toqo- raattut!! Taamatut naliliineq sooru- nami atuakkiortup atuakka- ntillu saqqummersitsisut aki- sussaaffigaat. Qupperneq 393: »Ullutsin- ni Nuummi kokain amigaati- gineqanngilaq«. Ilumut taamaannerpa? Soorunami imigassaq ikia- roornartullu »sakkukinnerit« ajornartorsiutaasutut taasin- naavagut, inuulli nunatsinnik ilisimaarinninngitsup taama- tut atuakkiami akerlilerne- qanngitsumik oqaatiginnin- nera pissusiviusunik equti- tserujussuarpoq. Nalunngi- larpummi taamaattoqanngit- soq. Nalunnilara atuakkiaq Pe- ter Høeghip qallunaaqataanit tanngassimaarutigineqarlu- artoq aammattaarlu ilisima- vara nunatsinni takomariar- titsineq eqqarsaatigalugu a- tuakkiap filmiliarineqarnis- saata nunatsinnik ilisimaa- Piffissami matumani Nuuk atlantic airport-ip, Nuummi pilersinneqarsimasup, anner- tuumik eqqartorpaa Nuummi suluusalinnut mittarfissuali- ornikkut. Kangerlussuup Narsarsuullu matuneqarnis- saat. Oqaatigerusupparali Nuummi mittarfissualiornis- samik suliniuteqartut nalile- rakkit Nuup kisimi ineriar- tortitsivissatut isigigaat, ator- luaanissarli kingulliullugu. Nalilerparattaaq Kalaallit Nunaata sinnera, tassa Nuup avataa, inuiaqatigiinnut a- kuunngitsutuut isigigaat. Kalaallit Nunaata silaan- nakkut angallanneq eqqar- saatigalugu, aaqqiissutaasin- naasutuut atorluaanissamilli nalilerumavara Paamiut su- luusalinnut mittarfiliorfigi- neqarneratigut Nuummiit Narsarsualiarnermi aqqu- saarneqartartussatuut isigi- gakku. Ullumikkummi tim- misartoq taannarpiaq timmi- rinnitsitsilernissaa torraasu- tut isigineqartoq. Uangali isumaqarpunga filmi atuakkiap imaanik ima- qartoq uatsinniillu akerliler- neqarsinnaanngitsumik kusa- naatsunillu takutitsisoq ua- tsinnut kalaaliusunut ajoqu- seerujussuaannartussaasoq. Neriuppunga una isumali- utersuut atuakkiortumut filmiliarinninniartumullu an- ngussinnaajumaartoq. sarpoq orsussaq annertooru- jussuaq nassarlugu, taamaal- illunili ilaasut ikinnerusut usit annikinnerusut nassarta- riaqartarlugit. Paamiunilu mittarfiliomikkut anguneqar- sinnaavoq atorluaaneq. Qaqortoq suluusalinnut mittarfittaartinneqartariaqan- ngitsutuut, imaluunniit sa- naartornissami aningaasaliis- sutissat piffissami killeqan- ngitsumi kinguartinneqarta- riaqartutuut isigineranut pis- sutaavoq ullumikkut kujataa- ni silaannakkut angallanne- rup takumatimmagu equnga- soqartoq. Tassani pineqarpoq kujataaniit Danmark-imukar- niarnerupi qanoq ilungersu- narigilersimanera, isumaqar- punga inuit angallatileruttor- neranni »aasami« Danmark- imiit toqqaannartumik Nar- sarsualiartarneq atuutsileq- qinneqartariaqartoq piffis- sami qaninnerpaami. Ullumikkut qulimiguullit Det er sjældent, jeg går i lag med en kriminalroman. Det skyldes nok, at man allerede i begyndelsen af læsningen kunne ane hvordan, bogen vil ende og dermed mister glæden ved det at nyde en bog. Nysgerrigheden fik mig dog til at gå igang med en meget omtalt bog skrevet af den danske forfatter Peter Høeg. Bogen »Frøken Smil- las fornemmelse for sne« handler blandt andet om Grønland og grønlændere. Forfatteren kan ihvertfald sit dansk således, at læsningen er en nydelse af sjælden for- mat. Det er en kriminalroman på 435 sider, hvor bogens helt, Frøken Smilla, kun kan hamles op af ikke ringere end Lucky Luke. Jeg har hørt, at man agter at filmatisere bogen. Og det er udemærket i sig selv. Men da der forekommer visse episoder og stående sætninger, som let kan skade vores omdømme unødigt, og jeg er dybt betænkelig ved en ukritisk filmatisering af den- ne. Det er min overbevisning, at forfatteren aldrig har været iblandt os - har aldrig været i Grønland. Dette lyser ud af flere passager ved læsningen af bogen. Vaner og handlin- ger udført af navngivne og enkelte personer ville være på sin plads, men når samme møntes på et folkeslag, får de en helt anden betydning. I bogen forekommer flere pas- sager mig helt uacceptable og uetiske. Som grønlænder er jeg ihvertfald ikke glad ved dem. aserfallatsaalinerisa inger- lanneqarnerisalu akisoqisut aaliangissanngilaat Nuup ki- simi suluusalinnut avataaniit mittarfeqartariaqamera. Kujataani siunissami si- laannakkut angallanneq suli qulimiguulinnit ingerlanne- qartariaqarpoq, qulimiguullit ullumikkut pigineqartunit minnerutsiartut marluk pigi- neqamerisigut. Qaqortumi suluusalinnut mittarfissualiorniarnermi a- ningaasat atorneqartussaaga- luit kujataata ineriartorteq- qinneqarneranut atussallugit silatusaarrnerussaaq, minne- runngitsumik takomariaqar- nerit assigisaallu eqqarsaati- galugit. Nuuk atlantic airport-ip takorluugai, politikkerinit isummerfigineqartussaapput, politikkerilli tapersersuisor- taat tassaginnassasoraakka politikkikkut namminortut. Lad og kigge lidt i den berømte bog: Citat fra side 37: » Da min mor med et enkelt snit åbne- de bughulen (af en narhval) for at tage indvoldene ud, gled en halvanden meter lang, englehvid, fuldstændig færdig unge ud på isen.« Tilfældet er ikke hverdags- kost, og er efter min mening meget søgt i bogen. Fremvis- ningen af episoden på film vil skade Grønlands omdøm- me urimeligt hårdt. Side 274: » / februar '81 blev han (danske Jørgensen) skudt på en af udstederne i Diskobugten, af fire unge grønlændere....« Havde forfatteren ulejliget sig med at benævne drabs- mændene ved navns nævnel- se, ville dette være uden nævneværdig betydning, men at betegne drabsmænde- ne som en flok grønlændere ligner mere en billig ølstue- historie. Det er betegnende for bogen, at danske personer er benævnt med navne, mens den grønlandske del er bare grønlænderen eller grønlæn- derne. Side 325: » 1 Scoresbysund skød de hinanden i hovedet med et haglgevær, når vinte- ren begyndte at tage livet af sommeren.« En sætning som sætter sig i nethinden efter læsning af bogen eller efter biograftu- ren. En sætning som er uimodsagt - også efter fær- diglæsningen af bogen. Efter forfatter Peter Høeg skyder de hinanden i Scores- bysund - år efter år!! Ansvaret for påstanden ligger hos forfatteren og hos den kommende filminstruk- tør. Side 393: » Nu er der mas- ser af kokain i Nuuk.« Er dette sandhed? Godt nok har vi problemer både med spiritus og en lettere form for narkotika her i lan- det, men uimodsagt påstand om stationær tilstedeværelse af den stærke kokain er en urimelig overdrivelse. Sand- heden er anderledes. Jeg er vidende om, at Peter Høeg nyder stor anerkendel- se, og at hans bog og den kommende filmatisering af denne forventes af turistfolk her i Grønland dom et kær- komment supplement for ud- bredelse af kendskabet til landet. Men efter min mening kan de forannævnte påstande, som naturligt ikke kan afvi- ses i samme bog, påføre det lille folk heroppe stor skade. OK - filmatisering vil være en stor gevinst for forfatte- ren, men den kan også gøre ubodelig skade for det lille samfund, som uforvarende er kommet til at lægge ryg til denne berømmelse. Med håb om at finde for- ståelse for mine synspunkter. • t A/S BOLIGSELSKABET INI EFTERLYSNING 3.656 Ikke bekræftede boligansøgninger efterlyses A/S Boligselskabet INI sendte i oktober 1995 om- kring 7000 breve med anmodning om genbekræf- telse af ansøgningen på den almindelige boligven- teliste og/eller ønskeflytningslisten. Der mangler svar fra omkring halvdelen. A/S Boligselskabet INI giver nu de personer, som endnu ikke har genbekræftet, endnu en mulighed for at genbekræfte. Den nye genbekræftelsesfrist er til og med til den 15 december 1995. Såfremt du ikke har modtaget et genbekræftelses- brev, skal du henvende dig ved A/S Boligselkabet INI's filialkontor. - Det kan jo være at filialkontoret ikke har din nuværende adresse. A/S BOLIGSELSKABET INI Qaqortumi suluusalirmut mittarfissamut qujaannarpunga! All.:Ernst Lund, Qaqortumi IA-p siulersuisuini ilaasortaq

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.