Atuagagdliutit - 28.11.1995, Blaðsíða 14

14
Nr. 93 • 1995
Lucky Sirnlla
Allattoq Thue Christiansen, Nuuk
Lucky Smilla
Af Thue Christiansen
Qaqutigoorpoq pinerluttu-
lersaarutinik imminut atua-
gassittarlunga. Tamatumun-
nga patsisaagunarpoq naane-
ri ilaanneeriarluni eqqoriaru-
minarpallaartarmata taamalu
atuagaq pissanganassusee-
ruttarluni.
Atuagarli qallunaatooq
qallunaamit atuakkiortumit
Peter Høeghimit atuakkiarin-
eqartoq taaguuteqartorlu
»Frøken Smillas fornemmel-
ser for sne« nunatsinnullu
attuumassuteqartinneqartoq
soqutigilerlugu atuaqqam-
merpara.
Pinerluttulersaarutaavoq
435-inik quppernilik, tassa-
nilu pissartaq Frøken Smilla
koorpumut Lucky Luke-mut
unammillerluarsinnaasutut
taaneqarsinnaagunarpoq.
Tusaamanarporlu atuagaq
filmiliarineqalersimasoq. Ta-
mannalu imminik ajunngi-
laq.
Atuagarli inuiaqatigiit ka-
laaliusugut pilluta arlalitsigut
filimiliarineqarnermini ulori-
anaatilimmik oqariartuuteqa-
riataarsinnaammat uani sam-
milaassavara.
Ilimanarluinnartumik atu-
akkiortup nunarput tummar-
simanngisaannarunarpaa. I-
nuiaqatigiinnut kalaallinut
pissusilersuutitut eqqartuga-
asa tamanna ersersippaat.
Isornartoqassanngikkaluar-
poq inummut ataatsimut tun-
ngatillugu pissusilersuutit
eqqartorsimagaluarpagit.
Uanili atuakkiami arlaleriar-
luni inuiaqatigiit kalaallit
ataasiarani kusananngitsu-
mik toriitsumillu eqqartor-
pai.
Ataguli
misissuataalaariartigu
Qupperneq 37-imi issuaa-
neq: »Anaanama pilariar-
nermik ataatsimik qilalugaq
naavatigut erlavii peerniar-
lugit ammaraalu illaaq ine-
reriivissoq qaammaarissorlu
meterip aappaa affarlu taki-
tigisoq tarsiallaannaq am-
mut sikumut sisuvoq«.
Qaqutigoorpoq illaalim-
mik nalaatsisarneq uanilu
taamatut pisoqarnerata pissa-
nganartuliorniaannameq tun-
ngavigaa inuiannut pineqar-
tunut kingunerisinnaasai eq-
qarsaatiginagit ikkutaq. Atu-
agaq filmiliarineqarpat inui-
attut piniarnermik inuutis-
sarsiuteqartutut isigineqar-
nerput nakkaallarujussuar-
tussaavoq taamaattumillu
taannartaa annertuumik navi-
anaateqarluni.
Qupperneq 274: »1981 fe-
bruarimi (qallunaaq Jør-
gensen) kalaallinit inuusut-
tunit sisamanit aallaaneqar-
luni toqutaavoq...«
Kalaallit pineqartut im-
mikkut ateqartillugit taasi-
magaluarpagit piviusorsior-
palussagaluarpoq, uanili to-
qutsisut kalaallinik eqimat-
tatut taaneqarnermikkut inui-
aqatigiinnguanik eqquivoq,
annertoqisumik avataanit ua-
gutsinnik isiginninnermut at-
tuisinnaasoq tanngassimaa-
rutissaanngilluinnartumik.
Qupperneq 325: »Ittoqqor-
toormiini aasamiit ukiumut
ikaarsaalerfiup nalaani inuit
niaqqumikkut imminnut tim-
miarsiummik eqqaakkajut-
tarput...«.
Oqaaseqatigiit assilian-
ngorlugit ikkusimasut atuar-
tumit filmimilluunniit isigin-
naartumit puigorallagassaa-
junnaartussat:
Ittoqqortoormeermiit uter-
taartumik imminnut toqo-
raattut!!
Taamatut naliliineq sooru-
nami atuakkiortup atuakka-
ntillu saqqummersitsisut aki-
sussaaffigaat.
Qupperneq 393: »Ullutsin-
ni Nuummi kokain amigaati-
gineqanngilaq«.
Ilumut taamaannerpa?
Soorunami imigassaq ikia-
roornartullu »sakkukinnerit«
ajornartorsiutaasutut taasin-
naavagut, inuulli nunatsinnik
ilisimaarinninngitsup taama-
tut atuakkiami akerlilerne-
qanngitsumik oqaatiginnin-
nera pissusiviusunik equti-
tserujussuarpoq. Nalunngi-
larpummi taamaattoqanngit-
soq.
Nalunnilara atuakkiaq Pe-
ter Høeghip qallunaaqataanit
tanngassimaarutigineqarlu-
artoq aammattaarlu ilisima-
vara nunatsinni takomariar-
titsineq eqqarsaatigalugu a-
tuakkiap filmiliarineqarnis-
saata nunatsinnik ilisimaa-
Piffissami matumani Nuuk
atlantic airport-ip, Nuummi
pilersinneqarsimasup, anner-
tuumik eqqartorpaa Nuummi
suluusalinnut mittarfissuali-
ornikkut. Kangerlussuup
Narsarsuullu matuneqarnis-
saat. Oqaatigerusupparali
Nuummi mittarfissualiornis-
samik suliniuteqartut nalile-
rakkit Nuup kisimi ineriar-
tortitsivissatut isigigaat, ator-
luaanissarli kingulliullugu.
Nalilerparattaaq Kalaallit
Nunaata sinnera, tassa Nuup
avataa, inuiaqatigiinnut a-
kuunngitsutuut isigigaat.
Kalaallit Nunaata silaan-
nakkut angallanneq eqqar-
saatigalugu, aaqqiissutaasin-
naasutuut atorluaanissamilli
nalilerumavara Paamiut su-
luusalinnut mittarfiliorfigi-
neqarneratigut Nuummiit
Narsarsualiarnermi aqqu-
saarneqartartussatuut isigi-
gakku. Ullumikkummi tim-
misartoq taannarpiaq timmi-
rinnitsitsilernissaa torraasu-
tut isigineqartoq.
Uangali isumaqarpunga
filmi atuakkiap imaanik ima-
qartoq uatsinniillu akerliler-
neqarsinnaanngitsumik kusa-
naatsunillu takutitsisoq ua-
tsinnut kalaaliusunut ajoqu-
seerujussuaannartussaasoq.
Neriuppunga una isumali-
utersuut atuakkiortumut
filmiliarinninniartumullu an-
ngussinnaajumaartoq.
sarpoq orsussaq annertooru-
jussuaq nassarlugu, taamaal-
illunili ilaasut ikinnerusut
usit annikinnerusut nassarta-
riaqartarlugit. Paamiunilu
mittarfiliomikkut anguneqar-
sinnaavoq atorluaaneq.
Qaqortoq suluusalinnut
mittarfittaartinneqartariaqan-
ngitsutuut, imaluunniit sa-
naartornissami aningaasaliis-
sutissat piffissami killeqan-
ngitsumi kinguartinneqarta-
riaqartutuut isigineranut pis-
sutaavoq ullumikkut kujataa-
ni silaannakkut angallanne-
rup takumatimmagu equnga-
soqartoq. Tassani pineqarpoq
kujataaniit Danmark-imukar-
niarnerupi qanoq ilungersu-
narigilersimanera, isumaqar-
punga inuit angallatileruttor-
neranni »aasami« Danmark-
imiit toqqaannartumik Nar-
sarsualiartarneq atuutsileq-
qinneqartariaqartoq piffis-
sami qaninnerpaami.
Ullumikkut qulimiguullit
Det er sjældent, jeg går i lag
med en kriminalroman. Det
skyldes nok, at man allerede
i begyndelsen af læsningen
kunne ane hvordan, bogen
vil ende og dermed mister
glæden ved det at nyde en
bog.
Nysgerrigheden fik mig
dog til at gå igang med en
meget omtalt bog skrevet af
den danske forfatter Peter
Høeg. Bogen »Frøken Smil-
las fornemmelse for sne«
handler blandt andet om
Grønland og grønlændere.
Forfatteren kan ihvertfald sit
dansk således, at læsningen
er en nydelse af sjælden for-
mat.
Det er en kriminalroman
på 435 sider, hvor bogens
helt, Frøken Smilla, kun kan
hamles op af ikke ringere end
Lucky Luke.
Jeg har hørt, at man agter
at filmatisere bogen. Og det
er udemærket i sig selv.
Men da der forekommer
visse episoder og stående
sætninger, som let kan skade
vores omdømme unødigt, og
jeg er dybt betænkelig ved en
ukritisk filmatisering af den-
ne.
Det er min overbevisning,
at forfatteren aldrig har været
iblandt os - har aldrig været i
Grønland. Dette lyser ud af
flere passager ved læsningen
af bogen. Vaner og handlin-
ger udført af navngivne og
enkelte personer ville være
på sin plads, men når samme
møntes på et folkeslag, får de
en helt anden betydning. I
bogen forekommer flere pas-
sager mig helt uacceptable
og uetiske. Som grønlænder
er jeg ihvertfald ikke glad
ved dem.
aserfallatsaalinerisa inger-
lanneqarnerisalu akisoqisut
aaliangissanngilaat Nuup ki-
simi suluusalinnut avataaniit
mittarfeqartariaqamera.
Kujataani siunissami si-
laannakkut angallanneq suli
qulimiguulinnit ingerlanne-
qartariaqarpoq, qulimiguullit
ullumikkut pigineqartunit
minnerutsiartut marluk pigi-
neqamerisigut.
Qaqortumi suluusalinnut
mittarfissualiorniarnermi a-
ningaasat atorneqartussaaga-
luit kujataata ineriartorteq-
qinneqarneranut atussallugit
silatusaarrnerussaaq, minne-
runngitsumik takomariaqar-
nerit assigisaallu eqqarsaati-
galugit.
Nuuk atlantic airport-ip
takorluugai, politikkerinit
isummerfigineqartussaapput,
politikkerilli tapersersuisor-
taat tassaginnassasoraakka
politikkikkut namminortut.
Lad og kigge lidt i den
berømte bog:
Citat fra side 37: » Da min
mor med et enkelt snit åbne-
de bughulen (af en narhval)
for at tage indvoldene ud,
gled en halvanden meter
lang, englehvid, fuldstændig
færdig unge ud på isen.«
Tilfældet er ikke hverdags-
kost, og er efter min mening
meget søgt i bogen. Fremvis-
ningen af episoden på film
vil skade Grønlands omdøm-
me urimeligt hårdt.
Side 274: » / februar '81
blev han (danske Jørgensen)
skudt på en af udstederne i
Diskobugten, af fire unge
grønlændere....«
Havde forfatteren ulejliget
sig med at benævne drabs-
mændene ved navns nævnel-
se, ville dette være uden
nævneværdig betydning,
men at betegne drabsmænde-
ne som en flok grønlændere
ligner mere en billig ølstue-
historie. Det er betegnende
for bogen, at danske personer
er benævnt med navne, mens
den grønlandske del er bare
grønlænderen eller grønlæn-
derne.
Side 325: » 1 Scoresbysund
skød de hinanden i hovedet
med et haglgevær, når vinte-
ren begyndte at tage livet af
sommeren.«
En sætning som sætter sig
i nethinden efter læsning af
bogen eller efter biograftu-
ren. En sætning som er
uimodsagt - også efter fær-
diglæsningen af bogen.
Efter forfatter Peter Høeg
skyder de hinanden i Scores-
bysund - år efter år!!
Ansvaret for påstanden
ligger hos forfatteren og hos
den kommende filminstruk-
tør.
Side 393: » Nu er der mas-
ser af kokain i Nuuk.«
Er dette sandhed? Godt
nok har vi problemer både
med spiritus og en lettere
form for narkotika her i lan-
det, men uimodsagt påstand
om stationær tilstedeværelse
af den stærke kokain er en
urimelig overdrivelse. Sand-
heden er anderledes.
Jeg er vidende om, at Peter
Høeg nyder stor anerkendel-
se, og at hans bog og den
kommende filmatisering af
denne forventes af turistfolk
her i Grønland dom et kær-
komment supplement for ud-
bredelse af kendskabet til
landet.
Men efter min mening kan
de forannævnte påstande,
som naturligt ikke kan afvi-
ses i samme bog, påføre det
lille folk heroppe stor skade.
OK - filmatisering vil være
en stor gevinst for forfatte-
ren, men den kan også gøre
ubodelig skade for det lille
samfund, som uforvarende er
kommet til at lægge ryg til
denne berømmelse.
Med håb om at finde for-
ståelse for mine synspunkter.
• t
A/S BOLIGSELSKABET INI
EFTERLYSNING
3.656
Ikke bekræftede boligansøgninger efterlyses
A/S Boligselskabet INI sendte i oktober 1995 om-
kring 7000 breve med anmodning om genbekræf-
telse af ansøgningen på den almindelige boligven-
teliste og/eller ønskeflytningslisten. Der mangler
svar fra omkring halvdelen.
A/S Boligselskabet INI giver nu de personer, som
endnu ikke har genbekræftet, endnu en mulighed
for at genbekræfte.
Den nye genbekræftelsesfrist er til og med til
den 15 december 1995.
Såfremt du ikke har modtaget et genbekræftelses-
brev, skal du henvende dig ved A/S Boligselkabet
INI's filialkontor. - Det kan jo være at filialkontoret
ikke har din nuværende adresse.
A/S BOLIGSELSKABET INI
Qaqortumi suluusalirmut
mittarfissamut qujaannarpunga!
All.:Ernst Lund, Qaqortumi IA-p siulersuisuini ilaasortaq