Atuagagdliutit - 04.01.1996, Síða 3

Nr. 1 • 1996
3
f^Égajpajpc/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Dronning: 1995-imi Kalaallit Nunaanneeqqinneq nuannersoq
»ISSEQAAQ apillunilu, un-
nukkullu taarsiartuinnarpoq,
ukiullu unnugaa kingulleq,
ukiotoqaq. Isseqisumi taa-
qisumilu niviarsiarannguaq
aqqusinermi pisuppoq, nasa-
qarani kamippaqaranilu...«
H.C. Andersen-ip ikitsisaar-
niannguamik oqaluttualiani
taamatut aallartippaa.
Oqaluttualiaq, Køben-
havnitoqqamillu takorluuk-
kat eqqaamalluarpagut. Mee-
raagallaratta atuffatsittarpu-
gut sunnertissutigisaqisatsin-
nik, itsarli pisimanera tuppal-
lersaatigisarlutigu. Ullumik-
kut taamatut pisoqarsinnaan-
ngilaq, nunatsinniunngitsoq.
Meeraanerma nalaani inui-
aqatigiit pissarissaalereersi-
mapput, inunnillu isumagin-
ninneq aaqqissuulluagaale-
reersimalluni, pissarissaar-
nerli ilisimasarput, 50-ikkun-
ni 60-ikkunilu pitsanngoriar-
toqaaq, inuiaqatigiillu aaq-
qissuunneqarnerat tamaat al-
lanngortilluinnarpaa. Nu-
naannarmiut illoqarfinnut
nutsernerinnaat peqqutaan-
ngilaq, aammali illoqarfinni
inuunerup inuiaqatigiinni
inuuneq sunneriartorpaa -
pitsaasumik ajortumillu. Illo-
qarfimmi inuuneq ulapaarfi-
oqisoq inuunerilerparput.
ULAPITTUAANNALER-
SIMAVUGUT, ilaqutariit
ataatsimoortinnissaat ajor-
nartorsiutigilerlugu, ikinngu-
tivut ungasinnerulaartut pui-
gortarlugit, ilaat puigorne-
qarsimanersut sumiginname-
qarsimanersulluunniit malus-
sarfigissanatigit. Utoqqarta-
gut misilittagaqaqisut arlali-
tsigut isumagineqarluaralu-
arlutik, inooqataarukkaanga-
mik susassaaruttarput. Inuu-
suttut ajornaannerusumik i-
nuuneqarunanngillat, piuma-
saqarfigineqartorujussuup-
pummi piginnaanitillu sapin-
ngisatillu sumut atussallugit
Dronning Margrethe-p ukiortaami oqaaseqaataata tigulaariffiginera
nalornissutigisarpaat, pigin-
naasatilluunniit suunersut
paasiuminaatsittarlugit.
Pigissaarneq inuunerilersi-
masarput, inuiaqatigiinnilu
pigissaalersimanerput quja-
masuutigisariaqarparput. Iki-
tsisaarniannguamik oqaluttu-
aliaq ullutsinni pisinnaanngi-
laq. Tamannali naammagi-
sinnaanerp arput?
ISUMAGINNINNEQ
AAQQISSUULLUAGAQ
imminermini inunnut atugar-
liortunut naammagunanngi-
laq, aaqqissuulluagaanermi
qanorluunniit ilioriaatsinik
inatsisinillu malittarisassanik
pitsaasunik imaqartigigalua-
runi naammalersinnaanngi-
laq. Naalliuuteqarutta, siun-
nersorneqarnissamilluunniit
atorfissaqartitsigutta inunnit,
inoqatitsinnit ikiorneqarnis-
samut tunaartarisariaqarpa-
vut.
Tunaartareqatigiittariaqar-
pugut - ilaqutariinni, sulif-
fitsinni, sumiikkaluarutta-
luunniit. Eqinnaannikkuun-
ngitsoq ilisimasaqarnerunik-
kuunngitsorlu, nukittuneru-
nikkuunngitsoq pitsaaneru-
nikkuunngitsorlu, inuugattali
attortiasut, kikkulluunniit ta-
marmik tunniussaqarsin-
naapput. Tassa tunaartareqa-
tigiinnerup pitsaasortaa.
Ukiut nikinnerini Savalim-
miunut inuulluaqqusivunga,
aasaq tikeraarninni tikilluaq-
qusaanera immikkut qujas-
sutigalugu. Savalimmiuni su-
li ajornartorsiortoqarnera mi-
serratissaanngilaq, ajornar-
torsiuteqarnerulli isertuarna-
ni oqaloqatiissutigineqartar-
nera attortissutigeqaara, i-
ngerlaqqinnissamullu piu-
massuseqarneq sumiluunniit
malunnarluni. Ukiumitoq nu-
taami nukissanik nutaanik i-
sumalluarnermillu savalim-
miormiut, Savalimmiullu ilu-
anaarnissamik siuariarnis-
samillu tunineqarilik.
Ukioq manna aammaarlun-
ga Kalaallit Nunaat sivikitsu-
mik tikeraarsimanerani nuan-
naarutigaara. Biskoppinngor-
titsineq alutornartoq iluatsil-
lugu qiimmaallannartumik
nuannaarutaasumillu takoq-
qippara, namminersornerullu-
tillu oqartussat kalaallillu uki-
ortaami pilluaqquakka.
NUNANNERNERPAAT
nuanniinnerpaallu tupaallaa-
taasarput, tamanna misilitta-
gaavoq ilumoortoq. Taa-
maattumik ukiup ingerlane-
rani uanga ilaquttamalu misi-
gisarsimasaat uummatinner-
sumik tamanit malinnaaffi-
gineqarsimaneri, oqaasiin-
narmik ersersissinnaanngi-
satsinnik, nuannaarutigeqaa-
gut. Sumiikkaluaruttaluun-
niit nuannaamermik qungu-
julaffigineqarnigut, kiisalu
Prins Henrik-up anniaateqa-
qaluni sivisuumik napparsi-
- Biskoppinngortitsineq alu-
tornartoq iluatsillugu qiim-
maallannartumik nuannaa-
rutaasumillu Kalaallit
Nunaat takoqqippara, nam-
minersornerullutillu oqar-
tussat kalaallillu ukiortaami
pilluaqquakka, dronning
Margrethe ukiortaami oqa-
lugiarnermini oqarpoq,
oqalugiarnera KNR-imi aal-
lakaatinneqarpoq.
(Assi AG-p toqqorsivianit).
- Den smukke bispevielse
blev anledning til et opmun-
trende og glædeligt gensyn
med Grønland, og jeg
ønsker et godt nytår for
hjemmestyret og det grøn-
landske samfund, sagde
dronning Margrethe i sin
nytårstale, der blev trans-
mitteret i KNR.
manerani misiginneqataaner-
mik ersersitsinerit tuppaller-
naqaat, kiisalu prins Joa-
chim-ip prinsesse Alexan-
dra-llu aappassiariilemeranni
katinnerannilu tupinnaannar-
tumik malunnartinneqarnerat
malinnaaffigineqarnerallu.
Nuna tamakkerlugu uanga i-
laquttamalu qanoq innerat
malinnaaffigineqamerat qu-
jassutissaqarfigeqaarput. Ta-
makku ukiup puigunaatsuu-
neranut ilaapput.
Kingumut qiviarneq siu-
nissamullu eqqarsaatersor-
neq ukiotoqqap ilisarnaati-
gai. Uagutsinnut nunatsin-
nullu ukiuusimanerluni pi-
tsaasoq? Anguniakkagut ta-
makkemerpagut, imaluunniit
pissutsit ilimagisimanngisa-
gut ukiumik sunniisimappat?
Aqagussaq, ukioq nutaaq,
neriuuteqarfigaarput naatsor-
suuteqarfigalutigulu. Kissaa-
tigisavut eqquutissanerlutik?
Pitsaasumik ingerlaqqissa-
nerluta imaluunniit nutaamik
aallartiffeqassanerluta? Ullut
misigitikkumaagaat paasillu-
git atussanerpagut, periarfis-
sallu takkuttut atorluarniar-
sinnaanerpagut?
Ukiup nutaap misigitikku-
maagai naluagut - atugarlius-
sanerpugut atugarissaassa-
nerpugulluunniit, imaluun-
niit assigiiaaginnarnik atu-
gaqassanerpugut. Kisianni
qanorluunniit atugaqaralua-
rutta immitsinnut atorfissa-
qartippugut, nuannaaqati-
giinnemi, aliasoqatigiinnerni
imaluunniit atukkagut naam-
magalugit nammaqatigiin-
nerni.
Ukiortaaq Danmarkimut i-
nunnullu ataasiakkaanut pi-
tsaasuunissaa neriuutigalu-
gu, kikkut tamaasa ukiortaa-
mik pilluamartumik kissaap-
pakka.
GUUTIP DANMARK
SERNIGILIUK.
Dronningen: - Et glædeligt gensyn med Grønland i 1995
Uddrag af Dronning Margrethes nytårstale
»DET VAR saa grueligt
koldt, det sneede, og det
begyndte at blive mørk
Aften, det var ogsaa den sid-
ste Aften i Aaret, Nytaarsaf-
ten. I denne Kulde og i dette
Mørke gik paa en Gade en
lille, fattig Pige med bart
Hoved og nøgne Fødder...«
Sådan indleder H. C. Ander-
senn sit eventyr om Den lille
pige med Svovlstikkerne.
Det eventyr husker vi godt
og billederne fra det gamle
københavn. Som børn fik vi
det læst højt, og det gjorde et
dybt indtryk på os, men vi
lod os trøste med, at det var i
gamle dage. I dag kunne det
ikke ske, ikke her hos os.
Da jeg var barn, levede vi
for længst i et samfund med
velfærd og velordnet forsorg,
men den velstand, som vi
kender, tog fart i løbet af
50’eme og 60’eme, og det
forandrede hele vort sam-
funds struktur. Nu var det
ikke så meget landbefolknin-
gen, der flyttede til byerne,
som det var by-livet, der kom
til at gennemsyre hele san-
fundet med alt, hvad det
betyder - på godt og ondt Vi
kom alle sammen til at leve
med byens hektiske, tidløse
rytme.
VI HAR fået så travlt, at
det kan være svært at holde
sammen på familielivet, at
huske venner, som bor lidt af
vejen, at lægge mærke til, om
der er nogen, som bliver helt
glemt eller overset. De gam-
le med den lange erfaring
sidder med så tomme hæn-
der, når der ikke længere er
nogen at dele den med, skønt
der nok bliver sørget for dem
på mange måder. Det unge
har det ikke nødvendigvis
nemmere, for der stilles store
krav til dem, og alligevel kan
det være endda særdeles
svært at få noget at bruge
sine evner på eller blot at fin-
de ud af, hvori de består.
Vi har al god grund til at
glædes os over de mange
materielle goder, der er ble-
vet en del af vores hverdag,
og over den velstand, som
vort samfund har opnået.
Historien om Den lille Pige
med svovlstikkerne fore-
kommer utænkelig i dag.
Men kan vi stille os tilfreds
med det?
ET FINMASKET socialt
sikkerhedsnet er måske ikke
sig selv tilstrækkeligt for
mennesker, der har det van-
skeligt, for nettets masker
kan aldrig blive tætte nok,
hvis blot det består afsyste-
mer og paragraffer. Det er
mennesker, medmennesker,
der udgør det net, der for
alvor kan hjælpe, når vi er i
nød eller trænger til råd.
I grunden er vi hinandens
net - i familien, på arbejdet,
overalt hvor vi færdes. Ikke
nævenyttigt eller bedrevi-
dende, ikke ved at være
særlig stærke eller gode, men
fordi vi er mennesker, der er
sårbare, men også alle har
noget at komme med. Det er
nettets hemmelighed.
Ved nytårsskiftet sender
jeg mine nytårshislner til
Færøerne med en særlig tak
for al den gæstfrihede, jeg
mødte under mit besøg i
sommer. Det er fortsat van-
skelige tider på Færøerne,
det kan ingen være i tvivl
om, men det gjorde et stærkt
indtryk på mig, at man taler
åbent om krisen, og at man
overalt viser vilje til at kom-
me videre. Måtte det nye år
bringe fornyede kræfter og
frimodighed til det færøske
folk og fremgang for det
færøske samfund.
Igen i år har jeg haft den
glæde at gøre et kort besøg i
Grønland. Den smukke
bispevielse blev anledningen
til et opmuntrende og glæde-
ligt gensyn, og jeg ønsker et
godt nytår for hjemmestyret
og det grønlandske folk.
DET GLÆDELIGSTE og
det mest ubehagelige kom-
mer altid bag på én, det er en
sand erfaring. Derfor har den
hjertelige medleven, som
min familie og jeg i årets løb
har mødt overalt, varmet
mere end vi formår at udtryk-
ke. Det har været ganske
overvældende - lige fra de
mange glade smil rundt
omkring, hvor vi færdes, til
den medfølende deltagelse i
prins Henriks lange, smerte-
fulde sygdomsperiode, og til
den enestående opmærksom-
hed og opslutten omkring
prins Joachims og prinsesse
Alexandras forlovelse og
bryllup. At man fra alle sider
i hele landet i den grad lever
med i min og min families
vel og vel og tager del i både
våre private og officielle
gøremål, giver os så meget at
takke for og leve op til. Det
har været med til at gøre det-
te år særligt minderigt.
At mindes og se frem er
det, der særligt kendetegner
nytårsaften. Blev det et godt
år for os selv og for vort land?
Nåede vi nogle af de mål, vi
havde sat os, eller blev det
helt andre uventede forhold,
der kom til at præge året?
Morgendagen, det nye år,
ser vi hen til i håb og med
forventning. Vil det opfylde
vore ønsker? Give en god
fortsættelse eller en ny
begyndelse? Vil vi forstå at
tage hver dag, som den kom-
mer, og bruge de mulighe-
der, der viser sig?
Hvad det nye år vil bringe,
véd vi aldrig - storm eller
solskin eller lange grå dage.
Men vi har brug for hinanden
under alle forhold, for at dele
en glæde og bære en sorg
eller bare holde ud sammen.
1 håb om at det må blive et
godt år for Danmark og for
hver enkelt ønsker jeg alle et
glædeligt nytår.
GUD BEVARE DAN-
MARK.