Atuagagdliutit - 04.01.1996, Síða 6

6
Nr. 1-1996
fttaa&ajl'c/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Raajamiameq 1996-imi
5 procentimik appassaaq
1994-imut naleqqiullugu maanna 90 procentiuvoq.
80 anguniagaavoq
NUUK(JB) - Avataasiorlutik
aalisartut 1996-imi pisassaat
aalajangemeqarput, aalisak-
kallu assigiinngitsut killiler-
nerinik kinguneqassaaq.
Raajat killilemerupput.
Ukiumi nutaami 1995-
imut naleqqiullugu raajat 5
procentimik ikinnerusut pi-
sarineqarsinnaapput, taamaa-
lilluni aalisamermik ilisima-
tuut decembarimi 1994-imi
ukiunut sisamanut agguarlu-
git pisarisartakkat ikilisikki-
artuaarnissaannut inassutigi-
saat ingerlateqqinneqarpoq.
Kisitsisinngorlugu Kitaani,
Kitaatalu Avannaani katillu-
git pisarineqarsinnaasut
37.890 tonsiupput - imaluun-
niit 1994-imi pisarineqarsi-
masunut naleqqiullugit 90
procenteralugit.
Tunumi pisarineqarsinnaa-
sut allannguuteqarnatik
10.000 tonsiussapput. Kitaa-
ni pisarineqartartut ikilisin-
neqarnerinut taarsiullugu Tu-
numi pisarineqartartut im-
mikkut akuersissuteqarnik-
kut amerliseqquneqaraluar-
put.
Isumaqarnassagaluarpoq
Tunumi raajamiameq kalaal-
linut pingaaruteqartoq, pisas-
saqarsinnaasunulli ilaapput
europamiut, savalimmiormi-
ut norskillu. Nunat allamiut
pisarisinnaavaat katillugit
5.675 tonsit, kalaallinullu
sinneruttut 4.000 tonsilluun-
niit inorpaat.
Qalerallit
Kitaani qaleralittassat ikili-
sinneqanngillat, Tunumili pi-
sassarititaasut ikilisinneqa-
laarsimapput.
Qalerallit Kitaaniittut Ca-
nadamiullu takuuppagut. Uu-
masunik ilisimatuut amerla-
nerpaamik 11.000 tonsit pi-
sarineqarsinnaanerat inassu-
tigaat, Kalaallit Nunaata
5.000 tonsit pisarisinnaallu-
git-
Qalerallit Tunumiittut Is-
landimiullu katuuppagut,
Davisstrædemisuunngitsorli.
Islandimiut pisarisinnaasaat
kalaallit pisarisinnaasaannik
amerlanerupput, taamaattu-
mik islandimiut qaleralinni-
arnerujussuupput. Uumasu-
nik ilisimatuut inassutigisaat
naapertorlugu Island Kalaal-
lit Nunaallu pisassanik ikili-
sitsisimapput, taamaalilluni
Kalaallit Nunaat 8.100 tonsi-
nik pisaqarsinnaalluni.
Kalaallit Kitaani pisarisin-
naasaannut - 5.500 tons - i-
lanngunneqarsimapput euro-
pamiut 1.350 tonsinik, saval-
immiormiullu 150 tonsinik
pisaqarsinnaallutik. Aalisar-
nermut ■ isumaqatigiissutit
naapertorlugit kalaallit Tu-
numi pisarisinnaasaminnit
nunat allamiunut 4.800 tonsit
pisaritissinnaavaat. Europa-
miut 4.650 tonsinik, savalim-
miormiullu 150 tonsinik pi-
saqarsinnaapput.
Allat
Aalisakkat allat eqqarsaati-
galugit pisarineqarsinnaasut
allanngorpaallaarsimanngil-
lat.
Tunumi Kitaanilu saarul-
littarineqarsinnaapput
83.250 tonsit, taakkunannga-
lu Europamiut 31.000 tonsit
pisarisinnaavaat.
Suluppaakkat Tunumi pi-
sarineqarsinnaasut 112.300
tonsiupput. Affarluinnanga-
jaat kalaallinit pisarineqar-
sinnaapput, Kitaani 19.200
tonsinit pisarineqarsinnaasu-
nit kalaallit 13.700 tonsit
pisarisinnaavaat.
Nerisassanit pisarineqar-
nerusinnaapput ammassat,
1.175.000 tonsit pisarineqar-
sinnaallutik. Kitaani 25.000
tonsit, sinnerilu Tunumi pi-
sarineqarsinnaapput. Islandi-
miut amerlanernik pisaqar-
sinnaapput - tassa 927.000
tonsit - Norge 151.000 tonsit,
Europamiut 23.550 tonsit,
savalimmiormiut 10.000 ton-
sit, uagullu nammineq
37.950 tonsit pisarisinnaallu-
tigit.
(APK-p siulittaasuata uki-
ortaamik oqaaseqaataa qup-
pememi 22 aamma 23-imi a-
tuamk).
Aalisariaaseq una atorlugu kalaallit raajartassaat nungulertortarput.
Rejefangster som denne æder sig hurtigt ind på de grønlandske kvoter (Ass./foto: Knud
Josef sen).
Rejefiskeriet ned med
fem procent i 19%
Pisassat ikilisinnerisigut aalisakkerinermi suliffissat ikinnerulissapput.
Nedskæringerne betyder færre arbejdspladser i fiskeriet (Ass./foto: Knud Josefsen).
Er nu nede på 90 procent af fiskeriet i 1994. Målet er 80
NUUK(JB) - De endelige
fangstkvoter er fastlagt for
det havgående fiskeri er fast-
lagt i 1996, og det indebærer
begrænsninger for flere arter.
Det er især rejerne, det går
ud over.
I det nye år må der fanges
fem procent færre tons rejer
end i 1995, og hermed vider-
efører sin beslutning i
december 1994 om at fordele
den reduktion, fiskeribiolo-
gerne anbefaler, over fire år.
I tørre tal betyder det, at den
samlede kvote for områderne
Vest og Nordvest nu er
37.890 tons - eller 90 procent
af kvoterne for 1994.
For rejerne ved Østgrøn-
land, hvor der må fiskes knap
10.000 tons, er der ingen
ændring. Det er her, fiskeriet
gerne ville have udvidet kvo-
terne som kompensation for
det reducerede fiskeri i Vest-
grønland.
Det østgrønlandske rejefi-
skeri er ikke så meget værd
for det grønlandske fiskeri,
som det kan syne, idet både
europæiske, færøske og nor-
ske fiskere har del i den sam-
lede kvote. De tre udenland-
ske fiskeri-kategorier må
nemlig fange i alt 5.675 tons,
så der er mindre end 4.000
tons tilbage til de grønland-
ske fiskere.
Hellefisk
Der er ingen ændringer i
fiskeriet efter hellefisk ved
Vestkysten, men på Østky-
sten er der sket en mindre
nedsættelse af kvoten.
Hellefisken ved Vestgrøn-
land er en bestand, vi deler
med Canada. Biologerne har
anbefalet et maximum på
11.000 tons, hvilket giver
5.500 tons til Grønland.
Den østgrønlandske be-
stand af hellefisk deler vi
med Island, men ikke lige
over som i Davisstrædet.
Den islandske del af bestan-
den er større end den grøn-
landske, og det islandske
fiskeri er derfor langt større.
Såvel Island som Grønland
har på biologernes anbefa-
ling valgt at nedsætte kvoter-
ne, for Grønlands vedkom-
mende til 8.100 tons.
Af den grønlandske del af
hellefiskekvoten i Vestgrøn-
land - 5.500 tons - får de
europæiske fiskere 1.350
tons og færingerne 150 tons.
I Østgrønland må de grøn-
landske fiskere qua fiskeriaf-
talerne slippe 4.800 tons til
udlændinge. De europæiske
fiskere får 4.650 tons og
færingerne 150.
Andre
Der er ikke sket nævnevær-
dige ændringer for andre
arter.
Der er for torsken en kvote
på sammenlagt 83.250 tons
for både Øst- og Vestgrøn-
land, og dem må europæiske
fiskere fange 31.000 af.
Rødfiskekvoteme er størst
i Østgrønland, hvor der til-
sammen må fiskes 112.320
tons rødfisk. Her må grøn-
landske fiskere fange godt og
vel halvdelen, mens de i
Vestgrønland må fange
13.700 tons af de i 19.200
tons, der må fiskes her.
Ammassatten - eller lod-
den - repræsenterer langt det
største føderessource, idet
kvoten er på mere end en
million tons - helt nøjagtigt
1.175.000 tons. 25.000 tons
heraf må fanges i Vestgrøn-
land og resten ved Østgrøn-
land. Det er Island, der ren-
der med størsteparten - ikke
færre end 927.000 tons -
mens Norge må fiske
151.000 tons, de europæiske
fiskere 23.550 tons og færin-
gerne 10.000 tons, mens vi
selv må fange 37.950 tons.
(Læs APK-formandens
nytårsudtalelse side 22 og
23).