Atuagagdliutit - 04.01.1996, Page 12

12
Nr. 1-1996
a&apsc/f/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
UKIORTAAMIOQAASEQAATIT
All.: KANUKOKA-p siulittaasua, Edvard Møller
KANUKOKA-p kommunel-
lu ukioq nutaaq pissanganar-
torlu iserfigilerpaat, taamaat-
tumik pissusissamisoorpoq
ukiutoqqap naalemerani eq-
qarsaatit eqqaamasallu ilan-
ngutissallugit ukiumit nu-
taassamit isumalluaatinut.
Ukioq 1995 qiimasulluta
nuaannaarlutalu aallartissi-
mavarput.
Ukioq kommuneni aqutsi-
nermut inatsisip nutaap atuu-
tilerfissaa.
Ukioq oqaatsit tusarnersut
qanitarisami demokratiip,
najugarisami imminut inger-
latinnerup innuttaasullu ullu-
innami atugarisaminnut sun-
niuteqalernissaasa piviusun-
ngortinneqarfissaat.
Sulineq arriitsoq
Qiimasunnerli nuannaarnerlu
ullut ingerlaneranni nungul-
lariatorsimapput nalunaarutit
qitiusumiillu malittarisassia-
asussat inatsisiliornikkut
saqqummersussat takkutin-
ngitsoormata. Nukingisaa-
riqattaartuarluta saaffigin-
neqattaartuamitsigut tamak-
ku aallartinneqarsimapput
suleriaatsillu nutaat aallartis-
sinnaanngorsimallutik.
Kommunenik iluarsaaq-
qinnermut kommissionip
suliaasa piviusunngortinnis-
saannik sulineq arriitsumik
ingerlavoq, aammalu qule-
quttat ilaat Naalakkersuisunit
immikkut suliassanngorlugit
peeral Iarneqarsimal lu tik.
Soorunami Naalakkersuisut
nammineerlutik aalajangi-
isussaapput, kisianni qulak-
keertariaqarparput suliniutit
taamaattut aamma pingaar-
nertut anguniakkatsinnut
naapertuuttuunissaat.
Meeqqalli atuarfiat pillugu
sulineq perraatsorujussuar-
mik ingerlavoq. Soorluuna
Namminersornerullutik O-
qartussat paasinngilluinnar-
simagaat isummat angusari-
simasavut februarimi borg-
mesterit ataatsimiinneranni
kingornalu Kangerlussuarmi
augustimi meeqqat atuarfiat
pillugu isumasioqatigiinner-
mi erseqqissarneqartut. Neri-
uutigingaassavarput tamatu-
munnga peqqutaasoq uagut
kissaatitsinnik amigartumik
nassuiaassisimanerput, peq-
quteqarani Namminersorne-
rullutik Oqartussat piumas-
suseqannginnerannik. Ki-
ngullermi peqqutaasimassap-
pat kommunet imminnut a-
quttuunerata siunissaa taartu-
innaasimassaaq.
Aallaavigaarput Kommu-
nenik iluarsaaqqinnissamut
atasunik inassuteqaatinut
ANGERUJUSSU ARNER-
PUT, NAAGGAARUJUS-
SUARNERPULLU qitiusu-
mit aqunneqartumik nunap
ilaani immikkoortukkuutaar-
tumik meeqqat atuarfeqar-
nissaannut.
Meeqqat atuarfiannut alla-
nisulli innuttaasunut tunnga-
sunisut isumaqarpugut: aala-
jangiisamerit pisassapput in-
nuttaasumut qaninnerpaami
innuttaasullu nunaqqatigiik-
kuutaani ingerlatsisussamit-
tut qinersimasaanni.
Neqiminermik paggattut
Aamma suliffissaqartitsiner-
mut inuussutissarsiornermul-
lu tunngasut pillugit suleqati-
giissitaliaq arriitsumik tussa-
pittumillu ingerlavoq. Soor-
luuna Namminersornerullu-
tik Oqartussat namminneq
nunamut tamarmut suliffe-
qarfiussuatik pingaarnerutik-
kaat, kommunet isiginnaartu-
innaaffigisaat ilaannikkullu
neqiminermik paggatassa-
minnik tunineqaannartarlu-
tik. Kommunet inuussutis-
sarsiornermut kalluusimasin-
naanerat pillugu inatsisitaar-
pugut, ukiulli naanerani
maannakkut suli pisimanngi-
lagut inatsisip atuutsinneqa-
nissaanut malittareqqusassat.
KANUKOKA og kommu-
nerne står nu ved indgangen
til et nyt spændende år, og
det er derfor naturligt at lade
tanker og erindringer fra det
snart gamle år indgå i for-
ventningerne til det nye år.
Det var med stor begejst-
ring og entusiasme vi tog fat
på året 1995.
Det år, hvor den nye kom-
munale styrelseslov skulle
træde i kraft.
Det år, hvor de fine ord om
nærdemokrati, lokal selvfor-
valtning og borgernes indfly-
delse på egen hverdag skulle
udmøntes.
Træg opfølgning
Begejstringen og entusias-
men blev dog noget tyndslidt
efterhånden, som tiden gik
og de bekendtgørelser og
centrale regler, der skulle
konkretisere lovgivningen
udeblev. Først efter utallige
rykkere og henvendelser er
sagen kommet i gang, og de
ny arbejdsformer kan begyn-
de.
Arbejdet med opfølgning
på kommunalreforkommis-
sionens arbejde går noget
langsomt, ligesom nogle
emner af Landsstyret er truk-
ket ud til særlig behandling.
Dette er naturligvis Lands-
styrets ret, men vi må sikre
os, at også sådanne initiativer
er i overensstemmelse med
den overordnede målsæt-
ning.
Arbejdet om folkeskolen
går imidlertid meget trægt.
Det er, som om Hjemmesty-
ret slet ikke forstår de tanker,
vi nåede frem til på borgme-
stermødet i februar og senere
konkretiserede på folkesko-
lekonferencen i Kangerlus-
suaq i august. Vi må inderligt
håbe, at det skyldes, at vi
Akileraarutinik
qaffaaneq
Kommunet ilarpassui allatut
ajornartumik akileraarutit
qaffattariaqarsimavaat aam-
malu, imaluunniit sullissiner-
mik pitsaassusia annikillise-
rujussuartariaqarsimallugu a-
ningaasatigut periarfissaqar-
sinnaajumaliutik isumagin-
ninnermut aningaasartuuti-
nut amerliartortunut akissa-
qarumallutik aningaasat na-
leerukkiartorfianni inuussu-
tissarsiortullu ingerlaqqissin-
naanissaannut ikiomiarlugit.
Kommunet aningaasaqarni-
arnikkut ajomartorsiutaat a-
merlanertigut peqquteqarput
Namminersornerullutik O-
qartussat nunamut tamarmut
ikke har forklaret vores
ønsker godt nok, og at det
ikke skyldes manglende vilje
i Hjemmestyret. Er det sidste
tilfældet, ser det sort ud for
det kommunale selvstyre.
Vores udgangspunkt er et
stort JA til Kommunalrefor-
mens generelle anbefalinger,
men et stort NEJ til et centra-
listisk regionaliseret folke-
skole.
Det gælder for folkesko-
len, som for andre områder,
der vedrører borgeren: Be-
akileraarutinik qaffatsaaliui-
nerannik, taamaattumillu a-
taatsimoortumik tapiissutinik
amerlisitsinnginnerannik
naak utoqqartavut amerliar-
toraluartut aammalu meeqqat
inuusuttuaqqallu pinngitsoo-
ratik atuartinneqartussat a-
merliartoraluartut.
Kommunet tapiissuteqar-
tarnermi periaatsit allanngor-
tinneqarnissaat oqallisigalu-
gu aallartereerpugut, kingu-
neqarniartussamik paasinar-
nerusumik naapertuulluar-
nerusumillu najoqqutaqaler-
nissamik, taamaaliornikkut
isumatuumik oqimaaqatigiis-
sitsisoqaqqullugu kommunet
Namminersornerullutik O-
qartussallu akornanni nam-
slutningeme skal træffes på
stedet af borgerne, og af
dem, borgerne har valgt til at
administrere det lokale sam-
fund.
En luns kød til at slås om
Også i arbejdsgruppen ved-
rørende beskæftigelse og
erhverv går det langsomt og
usikkert. Det er som om
Hjemmestyret koncentrere
sig om sine egne store lands-
dækkende virksomheder,
hvor kommunerne er tilskue-
magassanik suliassanillu ag-
guaassinikkut.
KANUKOKA kommunel-
lu taamaalillutik ukiumi nu-
taami naammattorsuamik a-
jornartorsiutissaqarput ani-
gorniagassaminnik, taamaat-
tumik ukioq qaangiutilersoq
qujassutigalugu oqarusuppu-
nga, qilanaarpunga ukiumi
nutaami tamassi naapinnis-
sassinnut isumatuumik pi-
tsaanerusumillu suleqatigiin-
nissami ilaatigut siuliini
taagoriikkakka pillugit. Uki-
oq manna ukiumut nutaamut
iserlernitsinni qiimasunner-
put nuannaarnerpullu sior-
narnit minnerunngilaq, aam-
ma neriunniarta 1996-imi si-
visunerusumik atajumaartut.
re og engang imellem får til-
kastet en luns kød, de så må
slås om. Kommunerne fik en
lov om kommunernes er-
hvervsengagement, men vi
har endnu her ved årets
udgang ikke fået det regel-
sæt, loven skal administreres
efter.
Hævede skatter
For mange kommuner er det
nødvendigt at hæve skatten
og/eller foretage kraftige re-
duktioner i serviceniveauet
for at sikre sig økonomisk
råderum til imødegåelse af
øgede sociale udgifter i en
lavkonjunktur og for at hjæl-
pe det private erhvervsliv i
gang igen. Kommunernes
problemer med økonomien
skyldes overvejende, at
Hjemmestyret vil holde
landsskatten i ro, og derfor
ikke forøger bloktilskuddet
trods et stigende antal ældre
og unge i den undervisnings-
pligtige alder.
Vi har indledt debatten om
ændring af tilskudssystemet
til kommunerne, som skal
resultere i et mere enkelt og
retfærdigt system, hvorved
der opnås en fornuftig balan-
ce i byrde- og opgaveforde-
lingen mellem kommunerne
og Hjemmestyret.
Både KANUKOKA og
kommunerne har således
problemer nok at tage fat på i
det nye år, så med tak for det
gamle, vil jeg sige, at jeg
glæder mig til at se jer alle i
et konstruktivt og forbedret
samarbejde blandt andet om
ovenstående efter nytår.
Vores begejstring og entu-
siasme er ikke mindre ved
dette nytår end ved sidste, og
vi håber den holder længere i
1996.
Ittoqqortoormiit kommunia
søger
socialrådgiver
En nyoprettet stilling som socialrådgiver ved It-
toqqortoormiit kommunia er ledig til besættelse
snarest.
Socialforvaltningen dækker både faglige- og ad-
ministrative opgaver og er sekretariat for social-
udvalget.
Ligeledes er arbejdsmarkedsforhold henlagt her-
til.
Vores nye medarbejder skal i samarbejde med
kontorfuldmægtig varetage varierende arbejds-
opgaver, der indebærer faglige og personlige ud-
viklings- muligheder under selvstændigt ansvar.
Dobbeltsprogede ansøgere, der har lyst til udfor-
dringer, kan arbejde selvstændigt, er åbne og
engagerede, vil blive foretrukket.
Stillingen er tjenestemandslignede efter den
grønlandske tjenemandslov, og er klassificeret i
lønramme 14/18/19.
Rejse- og flytteudgifter betales efter gældende
regler, ligesom der kan anvises bolig, som der
betales for efter gældende regler.
Nærmere oplysninger kan indhentes hos kontor-
fuldmægtig Eva Arqe eller kommunaldirektør Vil-
ly Vong, tlf. 55077.
Ansøgning med relevante oplysninger vedlagt
uddannelsesbeviser og bilag skal være kommu-
nen i hænde senest fredag, den 19. januar 1996.
og sendes til:
Ittoqqortoormiit kommunia
Box 505
3980 Ittoqqortoormiit
Edvard Møller, (Ass./Foto: Knud Josef sen)
Vi havde ventet os mere af
året 1995
Nytårsudtalelse af formanden for kommunernes landsforening,
KANUKOKA, Edvard Møller