Atuagagdliutit - 04.01.1996, Side 21

Nr. 1-1996
21
gg'ajt'c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qaarusummi ikuttarpalaaq
Uummannami takusat misigisallu 1935-imiit 1950-imut
NUUK(KLE) - Kaaleeraq
Møller Uummannami 1935-
imi inunngorpoq marlunnillu
ukioqartoq angajoqqaanilu
Illoqqortoormiunut nuupput
angutaata atorfianut atatillu-
gu-
Ukiut sisamat Illoqqor-
toormiuneereerlutik ilaquta-
riit Møller-ikkut Uumman-
namut uterput, Kaaleeraq
arfinilinnik ukioqartoq.
Kaaleeraagaluaq kæmne-
Katuaq siulersui-
sortaarpoq
NUUK - Nuup Kommunea,
naalakkersuisut, inatsisartut
kiisalu Greenland Tourism
A/S Kalaallit Nunaata Kultu-
rimut Illorsuassaata Katuap
siulersuisussaannik toqqa-
aqqammerput.
Nuup Kommuneanit
toqqarneqarpoq Laannguaq
Lynge, Siumut. Kulturimut
Ilinniartitaanermullu Ataatsi-
miititaliamit toqqarneqarpoq
Vivi Lynge Petrussen, Inuit
Ataqatigiit, naalakkersuisu-
nit toqqarneqarpoq Ingmar
Egede, inatsisartunit toqar-
neqarpoq Aqissiaq Møller
kiisalu Greenland Tourism-
imit Kim Folmann Jørgensen
siulersuisunut ilaasortassatut
toqqarneqarluni.
Kalaallit Nunaanni kulturi-
mut suliniaqatigiit kiisalu
Katuami sulisut suli siuler-
suisuni ilaasortaatitassanik
toqqaanngillat.
r
reqarfinni illoqarfinni assi-
giinngitsuni sulereernermi
kingorna Uummannami
kommunalbestyrelsimut qi-
nigaavoq kingusinnerusuk-
kullu 1979-imit 1984-imut
borgmesteriuvoq, 1989-imi-
lu soraarninngomissami tu-
ngaanut Knud Rasmussenip
Højskoliani administratoritut
- aningaaasatigut aqutsisutut
- atorfeqarluni.
Kaaleeraq Mølleriugaluup
sorsunnersuup nalaani mee-
raalluni takusani misigisani-
lu atuakkami »Qaarusummi
ikuttarpalaaq«-mi oqaluttu-
arai, inuttaatalu aallaqqaasi-
ummini neriuutiginerarpaa
allakkani atomeqarsinnaagu-
ni aamma atuarfimmi sam-
mineqarsinnaasarumaartoq.
Taamani Uummannarmiut
eqqaamiuilu ikummatissa-
qarniarunik namminneq qaa-
rusunni pukkeqisuni aamar-
suarnik ikuttaajartortarsi-
mapput qimussinillu kiilor-
passuit assartortarsimallugit.
Nammineq nukappiararsu-
ulluni ikuttaqataasarsimavoq
nappasimmavimmut aa-mar-
suarnik tunisisarnini akis-
sarsiutigisarsimagamiuk.
Nalliuttut nalleriartorne-
ranni, pingaartumik uper-
naakkut poorskip nalaani ka-
tersisut aatsaat iluamik eqia-
suillisaalersarsimapput, al-
laat unnuarsiortarsimallutik.
Atuagaq, allalluagaasoq,
atuarfinni atuartunut anneru-
sunut atuartitsissutigissallu-
gu piukkunnaateqarsinnaa-
voq qanga uummmannarmi-
ut avataanit sunnerneqan-
ngikkallarmata pissutsinik
soqutiginaqisunik takutitsil-
luarmat.
Atuakkap alutomaqutaasa
ilagaat kisitsisit taamani inu-
unermut attuumassuteqartut
ilanngunneqarsimammata,
soorlu akit: Rom puiaasaq a-
taaseq akeqarsimavoq 9,75
kroninik, arnat alersaat siili-
kit 3,00 kronit, cigaritsilu a-
taaseq 7 øreqarsimalluni.
Atuagaq 112-inik qupper-
neqarpoq 155 kroneqarluni-
lu.
Iluarsiissut
NUUK - Normu 98-imi qup-
perneq 12-mi naalagaaf-
feqatigiinnermik suliffeqarfi-
it annerit 300 pillugit allaase-
risaqarpugut.
Kalaallit suliffiutaat
pingasut ilaappul: Normu
79-iulluni Royal Greenland
A/S, normu 89-iulluni KNI
Holding A/S, kiisalu normu
216-iulluni Polar Seafood
Greenland A/S.
Polar Seafood Greenland-
ip ilanngunnerani allappar-
put, ingerlatseqatigiiffik
1994-imi 27 millioner kroni-
nik amigartoorsimasoq.
Tamanna kukkunerujuss-
uuvoq, Polar Seafood Green-
land-illu nalunaarfigaatigut
1994-imi angusat amigarto-
orfiunngitsut, 27 millioner
kroninilli sinneqartoorfiullu-
tik. Tamannalu allarluinnaa-
voq.
Kukkusimanerput ajuusa-
arutigaarput.
Ajunaarfiusumut tapiissuteqarneq Oktoberimi Islandimi nunaqarfik Flateyri apummik sisoorfigitippoq innuttaasut
arlaqartut ajunaamerannik kinguneqartumik. Taama alianartumik pisoqameratigut nunaqarfinnguarmiut amerlaqisut
inissaarupput pigisaminnillu annaasaqarlutik. Flateyrimi najugallit ajunaarnermik nalaataqameranni oqilisaaffiginiar-
lugit, aningaasanik katersinissaq siunertaralugu nunatsinni inuit nammineerlutik ikiuiniartut komitéliorput »Hjælp
Flateyri«-mik taasaminnik. Taama suliniuteqarnikkut 229.000 kruunit katersorneqarput, taakkulu Naalakkersuisunit
100.000 kruuninik taperneqarlutik. Aningaasat Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisumit Benedikte
Thorsteinsson-imit komitép siulittaasuanut Jonathan Motzfeldtimut juullilivinnerani tunniunneqarput.
Penge til katastoferamt landsby Den islandske landsby Flateyri blev ramt af en snelavine i oktober, hvor flere af ind-
byggerne mistede livet, og mange andre mistede deres boliger og ejendomme. På privat initiativ blev en komité
»Hjælp Flateyri« oprettet i Grønland, der havde til formål at indsamle penge til indbyggerne i landsbyen. Der blev i
alt samlet 229.000 kroner, og Landsstyret besluttede at lægge 100.000 kroner oveni det indsamlede beløb. Landssty-
remedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Benedikte Thorsteinsson overrakte pengene til komiteens for-
mand Jonathan Motzfeldt kort før jul.
V________________________________________________________________________________________________________)
Ernianut allannguutit
ro 15. december 1995 aallamerfigalugu taarsigassarsianut
“ atukkanullu emiaritinneqartut ukiumut 0,50%-pointimik
TO appasinnerusunngortinneqarput.
^ Peqatigitillugu aningaasanik toqqortaqamermi emiat ukiu-
mut 0,50%-point angullugu appameqassallutik. Kontunut
nuutsisarnermi atorneqartartunut (kontut tigusiffigeriaan-
naat, checkkontut il.il.) erniaat allannguuteqanngillat.
Emiat allanngorneri pillugit erseqqinnerusumik paasisaqa-
rusukkuit immikkoortortaqarfitsinnut paasiniaasinnaavutit.
Renteændring
Med virkning fra den 15. december 1995 er p.a. renten på
udlån og kreditter generelt nedsat med 0,50%-point.
Samtidig nedsættes p.a. renten på indlånskonti med op til
0,50%-point. Renten på transaktionskonti (anfordrings-
konti, checkkonti m.v.) er uændret gældende.
Yderligere information om renteædringen kan indhentes i
bankens afdelinger.
Hakkelyde fra Klippehulen
Erindringer fra Uummannaq i perioden fra 1935 til 1950
NUUK(KLE) - Kaaleeraq
Møllers erindringer er nu
udgivet i bogform på Atuak-
kiorfik. Bogen er velskrevet
og kan anbefales til under-
visning i de større klasser.
Den giver værdifulde og
interessante oplysninger om
perioden fra tiden, før
Ummannaqs indbyggere
blev påvirket udefra.
Kaaleeraq Møller blev født
i Uummannaq i 1935 og flyt-
tede som to-årig med sine
forældre og søskende til
llloqqortoormiut i forbindel-
se med faderens arbejde.
Efter fire år i Illoqqortoor-
miut, flyttede familien Møl-
\
ler tilbage til Uuummannaq,
da Kaaleeraq var seks år.
Den nu afdøde Kaaleeraq
Møller arbejdede på kæm-
nerkontorer i forskellige byer
og blev siden valgt ind i
kommunalbestyrelsen i
Uummannaq, hvor han var
borgmester i perioden fra
1979 til 1984. Han arbejdede
som administrator i Knud
Rasmussenip Højskolea i
Sisimiut indtil sin pension.
Kaaleeraq Møller, der vok-
sede op i Uummannaq i krig-
sårene har skrevet sine erin-
dringer, som netop er ud-
kommet i en bog med titlen
»Qaarusummi ikuttarpalaaq«
- »Hakkelyde i Klippehu-
len«.
Bogens forfatter skriver i
sin indledning, at hvis bogen
kan være til nytte, er det hans
håb, at den kan benyttes i
skoleundervisningen.
I tiden omkring Kaaleeraq
Møllers barndom kunne ind-
byggerne i Uummannaq og
omegn - hvis de ville have
varme i deres huse - tage ud
til de lave klippehuler ved
Uummannaq og hakke kul.
Kullene blev i kilovis trans-
porteret på hundeslæder.
Kaaleeraq Møller, tjente
håndører som stor dreng, ved
selv at hakke kul i klippehu-
lerne. Kullene solgte han til
sygehuset.
Når højtiderne nærmede
sig, specielt om foråret ved
påsketid, var der travlhed
med at bryde kul. Folk i mas-
sevis tog ud til klippehuler-
ne, hvor de ofte også arbej-
dede om natten.
En af de sjove aspekter i
bogen kommer på de sidste
sider, hvor der er en statistik
over mange ting, som har
direkte tilknytning til befolk-
ningens levevis, så som vare-
priser: En flaske rom kostede
for eksempel dengang 9,75
kroner, et par silkestrømper
kostede tre kroner og en ci-
garet kostede 7 øre.
Bogen, der er på 112 sider,
koster 155 kroner.