Atuagagdliutit - 14.03.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 21 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqiterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møiler Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniltsoq: Søren Moller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimuhTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNIPILLUGU
OOALLIKKUNNAARNEO
KNI-MI ANINGAASANIK kanngunartuliorneq
maannakkuugallartoq oqallisaajunnaarpoq. Annaas-
siniameq eqqarsaatigigaanni taamaappoq, annaassi-
niameq kingusinaarluni aasaq aallartippoq, pitsaa-
sunillu siunertaqarluni naammassivoq.
Politikkikkut akisussaaneq pillugu oqallinnerup
malitseqamissaa amigaataavoq, aatsaallu qinerseq-
qittoqalerpat nangeqqinneqassagunarluni. Peter
Grønvold Samuelsen Siumumi siulittaasussarsiuler-
pata eqqaassagunarpaa, imminut tatigilluinnarluni
qinigassanngortissimasoq.
Nunatsinni ilaasunik angallassineq oqallisaalis-
sagunarpoq, umiarsuimmi ilaasartaatit ingerlajuar-
tillugit landskarsip KNI Pilersuisumut aningaasar-
tuutissarpassui qinersisartunut maanna malugitinne-
qarput.
KNI-li malunniuteqqippoq. Politikerinut iluari-
nartoq, namminersorlutik inuussutissarsiutilinnut
kamanaaqisoq. Kialuunniit takorloorsinnaanngilaa
KNI imaalitsiaannaq matuneqarsimagaluarpat qa-
noq pisoqarsimassagaluamersoq. Siunissami unga-
sinnerusumi KNI namminersortunit qanoq ilisukkut
ingerlanneqalernissaa sulissutigineqassaaq, amerla-
suulli upperivallaarunanngilaat.
KNI PILERSUISUP SIULITTAASUA, Jonathan
Motzfeldt aviisimi ilanngussaqarpoq, annaassiniar-
neq nassuiaatigalugu, KNI-mik Piginnittumilu silit-
taasutut annaassiniamermini misilissimasani eqqar-
torpai.
Qanorlu pisoqarsimaneranik nammineq oqame-
ratut suna tamaat qulaajarpaa. Politikeritut allatut
landskarsimut akiitsut taarsersomeri allanngortinne-
rat eqqartorpaa, akiitsunik isumakkeerfiginninneq
eqqartomeqamani, akiitsummi ilarpassui taamaali-
neqarput, qanormi angusaqartoqamera takoreerat-
sigut tamanna pillugu isumakkeerfigissavarput.
Puigussanngilarpulli KNI pillugu ilungersunartut
akileraartartunut akisoqimmat, aammalu namminer-
sorlutik inuussutissarsiutillit KNI-llu akomanni u-
nammilleqatigiinnermik equngasuulertitsisimam-
mat. Piginneqatigiiffiit iluatsissimanngillat, akerlia-
nik Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnermi sapinngi-
sanut naleqqiullugu amigartooruteqangaatsiarsimal-
lutik.
TAMAKKU TAMAASA EQQAAMASSAVA-
GUT, suleffeqarfissuaq KNI annaanneqarsimasoq
paasigutsigu. Namminersomerullutik oqartussat su-
leqataalluarput. KNI-mi ingerlatat inuiaqatigiinnillu
suliakkiissutit immikkoortilluinnameqarput. Taa-
maalilluni suliffeqarfissuaq aningaasaqamikkut aju-
toomissaq aaqqinniarlugu akiliisinnaassuseqalemis-
samut piumasaqaatit pilersippai.
Jonathan Motzfeldt-ip KNI-milu direktørit ta-
makku tamaasa torrallappaat, maannalu KNI niuer-
torsuartut namminersomerullutik oqartussanit nak-
kutigineqarluni saqqummeqqippoq.
Namminersomerullutik oqartussanit nakkutigine-
qarneq qanoq-una ingerlasimasoq. Taannaavoq
aningaaseriviit kissaatiginngisaat. Suliffeqarfissuit
nakkaattuulivissuit politikerinit akuliuffigineqartar-
tut aningaaseriviit nuannarinngilluinnarpaat, nam-
minersornerullutillu oqartussat toqqaannartumik
sunniuteqarnerat taamaatinneqassaaq. Taamaakka-
luartoq suliffeqarfissuarmi siulittaasuuffiit politiker-
inik inuttaqarput, politikerillu suli sunniuteqarsori-
narput.
TAAMAATTOQANNGILARLI.
Suliffeqarfiit ingerlalluarnissamik qulakkeerfigi-
neqanngitsut aningaaseriviit taarsigassarsiterusun-
ngilaat, politikerinillu aqutsisoqameq qulakkeeriffi-
gineqartutut taaneqakkajunngilaq.
Taamaattumik aningaaseriviit aningaasarpassuar-
nik taarsigassarsititsinerminni, ungasinngitsukkut a-
tsiomeqartumi, piumasaraat KNI-p namminersome-
rullutillu oqartussat akomanni qulamaatsunik kif-
fartuussinikkut isumaqatigiissusiomissaat. Tamatu-
ma kingoma niuerfik KNI politikerinit sunnemeqas-
sanngilaq, taamaakkaluarpat aningaaseriviit taarsi-
gassarsititsinertik atorunnaartissavaat.
Siusinnemsumut naleqqiullugu politikerit sunni-
uteqamerat atomnnaarpoq. KNI sakkugalugu poli-
tikkimik ingerlatsisoqaqqissinnaajunnaarpoq. Sulif-
fissat qulakkeemiarlugit, akikitsitsiniarluni, atuisar-
tut aningaasartuutaat ikilisinniarlugit KNI sakkugi-
neqarsinaajunnaarpoq - niuemeq tunngaviginngik-
kaanni.
Taamaattoqassagaluarpat aningaaseriviit qisuari-
assapput.
KNI PILLUGU OQALLINNEQ, 1994-1995-imi
kanngunartuliorneq eqqarsaatigalugu, taamaatilera-
luartoq, atortulersuineq aningaasartuutaaqisoq oqal-
lisigiunnaartariaqanngilarput. KNI-mi ajomartorsi-
utit suli aaqqinngitsut eqqartomeqarpoq umiarsuar-
nik ilaasartaateqameq taamaatinneqassasoq lands-
karsimut aningaasartuutaavallaarluni ingerlanneqar-
mat.
Umiarsuami ilaasut ataasiakkaat akiliivallaartan-
ngillat, landskarsili sisamariaammik tapiissuteqar-
tarpoq. Tamatumunnga ilutigitillugu Grønlandsfly-
mut equngasumik unammillemeqarpoq, taannami
pinngitsoorani pitsaanerusumik ingerlasinnaagalu-
arpoq, KNI namminersomerullutik oqartussanit
tapiiffigineqartartoq unamminngikkaluamniuk.
KNI-p ilaasartaatai akitigut politikkikkullu tapiif-
figineqartartut iluaqutsiullugit akissaqannginneru-
sut akikitsumik angalasinnaapput, inuiaqatigiinnili
allanik inoqarpoq akileraamtimik saniatigut akis-
saatikitsut billet-iisa 80 procentiannik akiliuteqar-
tartut.
Inunnik ikiuilluni nalimmassaaneq pinngitsoor-
neqarsinnaagunanngilaq, atortulersuutinilu aningaa-
sartuutit pissarsiffiginemssagaluarpagut, angalaria-
aseq ataasiaq aallukkaluarutsigu, taamaalillunilu
atorsinnaanini tamaat ingerlanneqassagaluarpoq.
Billet-it akikinnerit pissarsiarineqarsinnaapput,
angalasulli timmisartortariaqarput. Akerlianik bil-
let-inut akiliutaasartut ilaat akileraarutitigut akiler-
neqartartut appangaatsiassagaluarput.
DEBATTEN OM KNI’s økonomiske skandale er
slut for denne gang. I alt fald hvad angår den red-
ningsaktion, der alt for sent blev sat i gang i som-
mer, og som tilsyneladende er afviklet efter de bed-
ste principper.
Den del af debatten, der har med politisk ansvar
at gøre, savner stadig et efterspil, som næppe viser
sig, før næste valg. For Peter Grønvold Samuelsens
vedkommende måske allerede til næste formands-
valg i Siumut, hvor han i blind selvtillid har anmeldt
sit kandidatur.
Der kommer givetvis også en debat om den grøn-
landske passagertrafik, hvis omkostninger nu syn-
liggøres for vælgerne gennem de omfattende udgif-
ter, landskassen skal afholde til KNI Pilersuisoq, så
længe skibspassagertrafikken fortsætter.
Men KNI er på banen igen. Til politikernes til-
fredshed og de private næringsdrivendes store for-
trydelse. Ingen kan overskue, hvad der var sket, hvis
KNI var gået nedenom og hjem i ét huk. Nu skal der
så på længere sigt arbejdes på en eller anden grad af
privatisering af KNI, men den er der næppe mange,
der tror på.
FORMANDEN FOR KNI Pilersuisoq, Jonathan
Motzfeldt, har inde i bladet et indlæg, hvori han
redegør for redningsaktionen og det arbejde, han
som oprydningsformand for KNI Holding har været
igennem.
Han lægger kortene på bordet, som han selv ud-
trykker det, i en redelig gennemgang af begivenhe-
dernes forløb. At han så ligesom de øvrige politike-
re taler om »omlægning« af gælden til landskassen
og ikke gældssanering, som der for en stor del var
tale om, er en sag, vi godt kan tilgive ham, når vi ser
på de resultater, der trods alt er opnået.
Vi skal bare ikke glemme, at balladen omkring
KNI har kostet skatteyderne en masse penge og for-
vredet konkurrenceforholdene mellem de private og
KNI. Aktieselskaberne har simpelthen ikke klaret
sig, men har oparbejdet et svimlende underskud i
forhold til Grønlands økonomiske formåen.
ALT DETTE SKAL vi holde os for øje, når vi nu
konstaterer, at det er lykkedes at redde KNI-koncer-
nen. Hjemmestyret gik ind med væsentlige bidrag.
Der er sat vandtætte skotter op mellem KNI-forret-
ningen og de samfundspålagte opgaver. Og dermed
havde koncernen skabt kreditværdige forudsætnin-
ger for en løsning på den uundgåelige likviditetskri-
se.
Alt dette har Jonathan Motzfeldt og KNI-direk-
tøreme gjort godt, og KNI er nu igen på banen som
den store, hjemmestyrekontrollerede landsorganisa-
tion på detailområdet.
Men hvordan gik det egentlig med det hjemme-
styrekontrollerede. Det var jo det, bankerne ikke
ville have. Politisk indblanding i store koncerner,
der bevæger sig på gravens rand, er ikke bankemes
livret, og hjemmestyrets direkte indflydelse skulle
elimineres. Alligevel sidder der stadig politikere på
samtlige formandsposter i koncernen, og den politi-
ske indflydelse ser umiddelbart ud til stadig at være
til stede.
SÅDAN ER det bare ikke.
Bankerne skyder simpelthen ikke penge i et fore-
tagende, der ikke er en rimelig sikkerhed i, og poli-
tisk ledelse betegnes normalt ikke som en sådan sik-
kerhed.
Derfor har bankerne som betingelse for de store
lån, der netop er underskrevet, forlangt nogle sikre
service-kontrakter mellem KNI og hjemmestyret.
Herefter kan selve forretningen KNI ikke påvirkes
med politisk bagtanke, uden at bankerne øjeblikke-
lig opsiger lånene.
Den politiske indflydelse er altså elimineret i for-
hold til tidligere. Der kan ikke mere drives politik
med KNI. Det er slut med at bruge KNI til at sikre
beskæftigelse, holde lavt prisniveau, sænke forbru-
gernes omkostninger - uden at der er forretnings-
mæssigt grundlag for det.
Ellers falder bankemes hammer.
SELVOM KNI-DEBATTEN for så vidt angår
skandalen fra 1994-1995 er ved at være forbi, bør vi
ikke stoppe snakken om den meget omkostnings-
tunge infrastruktur. Forud for løsningen på KNI-
problememe var der tale om, at skibspassagertrafik-
ken skulle nedlægges, fordi den gennemføres med
meget høje omkostninger for landskassen.
Den enkelte rejsende betaler ikke særlig meget
for en kystskibsbillet, men landskassen betaler fire
gange så meget. Samtidig skaber det en konkurren-
ceforvridning i forhold til Grønlandsfly, som uund-
gåeligt ville klare sig bedre uden at skulle slås med
en hjemmestyrestøttet trafikstreng som KNI.
Med den førte pris- og støttepolitik til KNI’s kyst-
skibe, har den mindre bemidlede rejsende en god
mulighed for at komme omkring til en rimelig pris,
men der er altså andre samfundsborgere, der over
skatten betaler de sidste 80 procent af hans billet.
Den form for social udligning kan vi næppe und-
gå, men vi ville få mere ud af de infrastrukturelle
omkostninger, hvis vi satser på ét system, som her-
efter kan drives optimalt.
De billige billetter kan skaffes alligevel, men så
må de rejsende altså flyve. Til gengæld falder den
skattefmansierede del af billedudgiften væsentligt.