Atuagagdliutit - 14.03.1996, Side 8

8
Nr. 21 • 1996
aj?'aj?'(/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Ikke mere snak - nu skal
vi trække i arbejdstøjet
Landsstyret nedsætter et erhvervsforum i Ammassallip Kommunia
NUUK(KK) - Mellem 200 og
300, fortrinsvis ufaglærte, er
til stadighed arbejdsløse i
Ammassallip Kommunia, og
behovet for at skabe nye ar-
bejdspladser er meget synligt
på Østkysten.
Lokalpolikeme på Østky-
sten føler sig ofte glemt af det
øvrige Grønland, men i denne
uge har landsstyremedlemmet
for erhverv, trafik og forsy-
ning Peter Grønvold Samuel-
sen, Siumut, som det første
landsstyremedlem i det et år
gamle Siumut/Atassut-samar-
bejde besøgt Ammassallip
Kommunia.
Andre landsstyremedlem-
mer har tidligere varslet deres
ankomst, men er hver gang
blevet forhindret af dårligt
vejr.
Erhvervsforum
- Som et resultat af besøget
vil landsstyret nedsætte et
erhvervsforum, siger Peter
Grønvold Samuelsen efter
besøget. Den primære opgave
for dette erhvervsforum blivet
en kortlægning af de mulig-
heder for erhvervsudvikling,
som findes i Ammassallip
Kommunia.
- Dette erhvervsforum skal
desuden virke som rådgiven-
de konsulenter for Ammas-
sallip Kommunia og Grøn-
lands Hjemmestyre i be-
stræbelserne på at stimulere
erhvervsudviklingen.
- Dette erhvervsforum skal
inden udgangen af 1996 kom-
me med et forslag til hand-
lingsplan for de videre er-
hvervsudvikling i Ammassal-
lip Kommunia, siger Peter
Grønvold Samuelsen. Når
denne handlingsplan er god-
kendt af de to parter, skal det-
te erhvervsforum virke som
en styregruppe ved realiserin-
gen af handlingsplanen.
Repræsentanter for det
grønlandske erhvervsliv, Am-
massallip Kommunia og
Grønlands Hjemmestyre vil
udgøre det nye erhvervsfo-
rum.
Kommunen er med
- Vi har i mange år forgæves
forsøgt at råbe det øvrige
Grønland op og gøre op-
mærksom på vore store pro-
blemer med at skabe arbejds-
pladser, siger borgmester
Anders Andreassen, Siumut,
til AG. Jo, vi har fået Grøn-
lands Postvæsens Filateliaf-
deling til Tasiilaq, men der er
lang vej endnu.
- Vi har ikke kræfter til selv
at skabe de nødvendige ar-
bejdspladser, men vi vil gerne
yde vort bidrag til en positiv
erhvervsudvikling.
- Derfor har vi givet lands-
styremedlem Peter Grønvold
Samuelsen tilsagn om at støt-
te det nye erhvervsforum med
penge og mandskab.
- Kommunen har naturlig-
vis selv en stor interesse i at
skabe nye arbejdspladser, for-
di de både forøger skatteind-
tægterne og formindsker de
sociale udgifter.
- Det betyder også, at kom-
munen gerne vil ansætte end-
nu en erhvervskonsulent, og
denne gang en erhvervskon-
sulent med stor praktisk erfa-
ring i fangst og fiskeri, siger
Anders Andreassen.
Fire nye både
Der sker i disse år en udbyg-
ning af fiskeriet i Ammassal-
lip Kommunia, selv om om-
stillingen fra fanger til fisker
går langsomt i nogle af byg-
derne, ikke mindst den største
bygd Kuummiut, mens den
ILINNIARTITSISUNNGORIT
Sult
ATORFIK PISSANGANARTOQ SOQUTIGINARTORLU
issar'siuussisaKfimmi imaluunniit a+uat^eqarj-iup allajfiaui
(KUF) qiirnufeqamei'mut immersugassanilx pisimraavwtit
kingusitweipaamik
1. APRIL
Jliuuiai^issua^mi atwameq aallaøHssaaq augus+imi 1996.
Alajwgaq qitriannagu ilinniameq januav\m\ 1997.
BLIV LÆRER
ET SPÆNDENDE OG KREATIVT JOB
Flenvend dig på arkejdsmarkedskoutoret/kulturjorvaltivii-Ageu
og udfyld ansøgningsskemaet før
1. APRIL
Lææmdclannelsen på Jlinniarfissuaq sfarier august 1996.
Den Decentrale Læreruddannelse starter januar 1997.
yderligere oplysninger ved henvendelse til Dlinniarfissuaq
tlf. 21191
.Aqissiaq ]\Z\ø\\e.v-
REKTOR
Æk # ® ® Jk,
ILINNIARFISSUAQ
POSTBOX 1026 • 3900 NUUK • TLF. 2 11 91 • TELEFAX 2 20 99
langt mindre bygd Sermili-
gaaq udviser et meget større
gå-på-mod.
Der foregik i 1994 et stort
forsøgsfiskeri omkring Tasii-
laq, og der blev påvist fisk i
området. Derfor er der blevet
bevilget ESU-lån til fire nye
kuttere, som kommer til Øst-
kysten til sommer. Det drejer
sig om tre helt nye færøske
AWI-kuttere på 27 fod og en
brugt kutter på 33 fod. To af
de nye kuttere på 27 fod går
til fiskere i Sermiligaaq, mens
den tredie af de nye kuttere og
den brugte kutter, som er ble-
vet købt på Vestkysten, går til
fiskere i Tasiilaq.
I forsøgsfiskeriet i 1994
deltog også Peter Jakobsen
fra Nanortalik, og han blev så
begejstret for Østkysten, at
han nu er vendt tilbage med
familien. Peter Jakobsen er
blevet hyret af kommunen til
at virke som igangsætter og
rådgiver for de fangere, der
gerne vil skifte over til fiske-
riet.
Peter Jakobsen er i disse
dage i Sermiligaaq, hvor han
rådgiver fiskerne i linefiskeri
fra isen, og der er masser af
hellefisk i området. Senere på
foråret skal han også hjælpe
de fire nye kutterejere med at
udstyre kutterne til med det
rigtig grej.
Lille indhandling
Fiskeriet i Ammassallip
Kommunia trænger også til et
gevaldigt løft.
Royal Greenland har reno-
veret sin fabrik i Kuummiut
for et millionbeløb, men ind-
handlingen i 1995 var ikke
imponerende.
Indhandlingstallene fra de
seks indhandlingssteder i
- Suliffiit pisariaqartinneqartut pilersissallugit nammineq
nukissaqanngilagut, inuussutissarsiornerulli ilorraap
tungaanut ingerlalernissaanut peqataarusuppugut, borgme-
ster Anders Andreassen, Ammassallip Kommunia oqarpoq.
- Vi har ikke kræfter til selv at skabe de nødvendige arbejds-
pladser, men vi vil gerne yde vort bidrag til en positiv
erhvervsudvikling, siger borgmester Anders Andreassen,
Ammassallip Kommunia. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
1995 giver dette resultat:
Tiniteqilaaq:
3.803 kilo til en værdi af
25.254 kroner.
Kuummiut:
129.680 kilo til en værdi af
581.402 kroner.
Tasiilaq by:
899 kilo til en værdi af
5.756 kroner.
Sermiligaaq:
39.643 kilo til en værdi af
280.219 kroner.
Isortoq:
20.358 kilo til en værdi af
85.311 kroner.
Kulusuk:
2.232 kilo til en værdi af
37.230 kroner.
1 alt blev der i Ammassallip
Kommunia i 1995 indhandlet
196.615 tons til en samlet
værdi af 1.015.172 kroner.
Dette tal giver naturligvis
ikke et indtryk af den samlede
fangst i Ammassallip Kom-
munia, hvor der er en høj grad
af selvforsyning, men det
siger noget om den manglen-
de indhandling til Royal
Greenlands fabrik i Kuummi-
ut. Og uden indhandling er
der ikke grundlag for en be-
skæftigelse af nævneværdig
karakter.
Stor ledighed
Ammassallip Kommunia
trænger virkelig til nye ar-
bejdspladser, både på land og
til vands.
Arbejdsløsheden i Tasiilaq
by var i 1994, hvor der var
flere store anlægsopgaver, på
15,4 procent.
Arbejdsløsheden steg i by-
en i 1995 til 16,2 procent,
men en række nye anlægsop-
gaver i 1996, blandt andet en
idrætshal, en børnehave og
måske også boliger, kan for-
håbenligt have en gavnlig
indflydelse på ledigheden.
Med 981 mennesker i Ta-
siilaq by mellem 18 og 59 år,
giver en ledighed på 16,2
procent til stadighed 159
arbejdsløse.
I bygderne er det meget
vanskeligt at mål ledigheden,
men der er til stadighed mel-
lem 200 og 300 arbejdsløse i
Ammassallip Kommunia
med en samlet befolkning på
2.900, hvoraf de 1.100 er
under 18 år. Befolkningen er
delt med 1.600 i tasiilaq by og
1.300 fordelt på fem bygder
og en række fangstpladser.
Mittarfiliortoqassanngilaq
DUNDAS - Dundas-imi mit-
tarfimmik nutaamik sanaso-
qassanngilaq. Timmisartumut
ilaasut massakkut mittarfiu-
sumiit sakkutooqarfiunngit-
sumut bussinik assartorne-
qartassasut naalakkersuisut
nunanut allanut allaffeqarfia-
nit inuinnamik timmisartuus-
sisarnissamut pilersaarutit
nutaat pillugit nalunaarutaan-
ni allassimavoq, taamaalillu-
nilu Kangerlussuarmi USA-p
sakkutooqarfiata atuukkallar-
nerani aaqqissuussinerusima-
sup assipajaavanik pilersitsi-
soqartussanngorluni. Kalaallit
qallunaallu ataatsimoorlutik
USA-mut saqqummiussaat
martsip 21-iani immikkut it-
tumik ataatsimiinnermi saq-
qummiunneqassaaq. Taamaa-
lilluni Avanersuup Kommu-
niata silaannakkut sullinne-
qamerata pitsaanerulemissaa,
taamaalillunilu ilaasut, nioq-
qutissat atortullu, soorlu aat-
sitassarsiornermut atugassat
pitsaanerusumik ingerlanne-
qarnissaat qulakkeerniarne-
qarpoq.
Dundas-ip, 1910-mi niuer-
toruseqarfiulersup toqqame-
qamerata iluaqutissartaraa su-
miiffiup tamatuma ammaan-
neqaqqinnissaa, ilaatigullu
sumiiffiup tamatuma sak-
kutooqarfimmut ungasinnera
peqqutaalluni ungalulersuiso-
qartariaqannginnera allan-
ngortiterisoqartariaqanngin-
neralu. Dunas mittarfimmiit
sakkutooqarfimmiillu 12 ki-
lometerinik ungasissuseqar-
poq.
Assartuinermi
ajornartorsiutit
Toqqaanermilu ajortortai eq-
qaassagaanni mittarfimmut
ungasinnera, pingaartumik u-
kiukkut ajornartorsiutaasin-
naavpoq. Eqqarsaataavormi
timmisartumik ilaasut bussi-
nik assartomeqartamissaat.
Udenrigsministeriap sul
qatigiissitaliaata periarfiss
marluk misissuiffigai, tass
nilu pineqarput ukioqi 199
imi nuinnaat 3000-it aamr
ukioq 2000-imi 4500-t aqq
saartamissaat. Ullumikkut
nuinnaat agguaqatigiisi 1 lu;
2600-t ukiumut sakkutooq;
fik aqqusaartarpaat.
Akunnittarfiliisoqarniss
aammalu sulisut inuussuti
sarsiortullu inissaqartinneq;
nissaat anguniarneqassaa
tamatumalu saniatigut atorl
lersuutit pisariaqartorpassu
innaallagissiorfik eqqaas:
nissamullu periarfissat pisa
aqartinneqarput. Sanaartc
nermut aningaasartuutit Da
markimit isumagineqassa
put, USA-lu isumaqatigin
qarsinnaappat Namminersc
nerullutik Oqartussat ing<
latsinermik isumaginnittui
sapput.