Atuagagdliutit - 16.07.1996, Side 2

2
Nr. 54 • 1996
INUIAQATIGMTTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TU: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Flans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allafflssorneq
Administration
mmm
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
J
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (assifoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennart (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 86 19 06 11
Fax. 86 20 19 98
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion i
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
«
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^AtuagassNvik/Eskim^^ness^
Lilla Arlbjørn (bureauchef) ,
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
OALLUNAATUT NIUSITAAPPUT
1SUMANNAALLISAANEQ PITSAAVOQ, KNI-
p ilaasartaataanni. Umiartortut pikkoripput, ukiullu
ingerlanerini umiarsuaatileqatigiit nunat tamat isu-
mannaallisaanermi aalajangersakkanut nalimmas-
sartuarput. Ilaasutut toqqissisimaneq misigisarpar-
put. Ikuallattoomissamut annaassiniamermullu su-
ngiusartoqartarpoq, emumanaatsumillu umiarsuar-
toqartarpoq.
Isumannaallisaaneimulli piumasaqaatit sakkortu-
siartortuarput, ilaatigut »Estonia« aamma »Scandi-
navian Star« amiilaamartumik ajunaameri peqqu-
tigalugit. KNI-p umiarsuaateqarfia malinnaavoq,
maannalu nunat tamat isumannaallisaanermut male-
ruagassaat atuutsinneqalerput, umiartornermi ISM-
imik taagugaat - International Safety Management.
Maleruagassat umiarsuaatileqatigiit tamarmik suku-
merluartumik pitsaasumillu isumannaallisaanissaat
qulakkeertussaavaat.
Ilaatigut malittarisassaavoq umiarsuup naalagaata
oqaasii naalakkersuinermi oqaasiussasut. Sooruna-
mi tamanna iluaannarpoq, tunngaviuvorlu isuman-
naallisaanermi isumaginnittussat paatsoortoqaqqu-
nagu navialinermillu pisoqaqqunagu sukkasuumik
eqqortumillu attaveqaqatigiittariaqarmata.
Attaveqaqatigiinneq tamanna naalakkersuinermi
oqaatsit hundrede-t marlussunnguit atorlugit inger-
lanneqartussaavoq, ajornaatsumik tamanit ilinniar-
neqarsinnaasut, aamma inuttanit naalakkap oqaasii-
nik ilisimasaqanngitsunit.
Malittarisassat nutaat peqqutigalugit umiarsuup
naalagaata piuminaatsup umiartortut kalaallit mar-
luk pikkorissut niusissimavai, qallunaatut oqalus-
sinnaannginneri patsisiginerarlugit. Taamannak
ingasattumik aalajangemeq sakkortuumik paatsuu-
nganartumilli oqallitsitsilerpoq, eqqunngitsut ilu-
moortullu arlalissuit saqqummiussorneqarlutik.
- Imaappoq, Gerhardt Petersen oqarpoq, - umiar-
suup naalagaa taamannak iliomermisut namminer-
suutigalugu aalajangiisinnaassuseqarpoq. Gerhardt
Petersen-illi erseqqissarpaa sinersortaatini umiartor-
tut kalaallisuinnaq oqaluttut umiarsuullu naalagai
qallunaatuinnaq oqaluttut akornanni suleqatigiinneq
pitsaasumik ingerlajuarsimasoq, isumannaallisaa-
neq ajominngortinngikkaluarluni.
Oqaloqatigiillaqqippugummi.
NAAK oqaatsit assigiinngitsut Kalaallit Nunaanni
oqaaserigaluarlugit - ilaat qallunaatut, ilaat kalaalli-
sut allallu marluinnik - oqaloqatigiissinnaajuarpu-
gut. Tamanna pikkoriffigaarput, pinngitsoorata paa-
seqatigiittuartariaqarsimagatta.
Imarsiomermiinnarli isumannaallisaaneq qular-
naatsuussaanngilaq. Nunamissaaq, soorlu peqqin-
nissaqarfimmi, sanaartorfinni, umiarsualivinni, qe-
rititsivinni quersuamilu, aalisakkerivinni allarpassu-
arnilu kamanaatsumik paatsoornerit suleqatinut,
sullitanut, napparsimasunut, suleqatigiiffigisanut
navialititsilersinnaapput... Taamaattumik attaveqa-
qatigiinneq ilikkamikuuarput.
Ilumulli nunami maani pissuseqatigiinnerput
tupinnaannarpoq, uffa oqaatsitigut kulturikkullu
taamak assigiinngissuteqartigigaluarluta.
Tamanna tunngavigalugu nakeriallannarpoq umi-
artortut marluk niusitaammata, umiarsuaatileqatigiit
tamatigut ajoriffissaqartinngisaat, umiarsuup naala-
gaa ataaseq qallunaatuinnaq oqaasilik isumaqarmat
taakku umiarsuarmiiginnarpata isumannaallisaaneq
naammaginarsinnaanngitsoq.
Imaassinnaavoq malittarisassanit illersomeqar-
sinnaasoq, imaanngilarli eqqortumik iliornersoq il-
lersomeqarsinnaasoq. Sinersortaatini marluinnik
oqaasilinnik inuttaqartuni umiartortut marlussuit
umiarsuup naalagaata paasisinnaasaanik qallunaatut
oqallorinnginnerat ajomartorsiutaalemavianngilaq.
Kalaallit Nunaanniippugut, umiarsuami ilaasut
amerlanerit kalaallisut oqaluttuullutik. Taakku
toqqissisimanerat umiarsuarmi isumannaallisaane-
rup ilagaa. Toqqissisimanerulernavianngillat inuttat
kalaallit qallunaanik taarsersorneqarpata.
OQAATSIT ASSIGIINNGITSUT ATORNEQAR-
TUT uani eqqartukkami erseqqissumik nassuiame-
qarlutik pineqanngillat. ISM-imi malittarisassat
ilaatigut aallaavigaat ukiuni kingullerni ikaartaassu-
ami ajunaamerit, oqaatsit assigiinnginnerisa umi-
arsuami isumannaallisaaneq nalomijnartissimam-
massuk. Assigiinngissutigeqaa kalaallit sinersortaa-
taanni kalaallisut oqaasilinnik umiartortoqameq,
skandinaviamiullu ikaartaataanni filippinerinik
inuttaqameq. Umiarsuaatillit skandinaviamiut akis-
sarsiakitsunik, kattuffinnut ilaasortaaffeqanngitsu-
nik inuttaqamissartik omiginartinneruaat, soqutigi-
nagulu inuttat amerlanersaat filippinerimiusuinnaq
oqaaseqamerat.
Skandinaviamiut ikaartaataanni oqaatsitigut
kusanaatsumik paatsiveerussimanertut Kalaallit
Nunaat nalaanneqarsinnaanngilaq. Nunatsinni umi-
arsuami uiertoqarsinnaanngilaq iliuusissaminnik,
suliassaminnik isumagisassaminnillu nalomisoqa-
lerluni. Oqaatsitsigut assigiinngissuteqaraluarluta
immitsinnut paasisarpugut, qallunaallu umiarsuami
naalagaasut pissutsinik tamakkuninnga paasinnis-
sinnaanatik nalomissuteqarpata, umiarsuaatillit alla-
nik taarsertariaqarpaat.
Malittarisassat nutaat malinniarlugit KNI-p
umiarsuaatileqatigiiata umiartortut kalaallisuinnaq
oqaluttut ilinniartittariaqarpaat, oqaatsillu malittari-
sassanik eqquutsitsiniarluni pisariaqartinneqartut
200-400-t ilinniartitsissutigalugit. Suliassaq ajor-
naatsoq naammassineqarluarsinnaasorlu, matrosit
marluk eqqarsaatigalugit qangalili aaqqinneqarsin-
naagaluartoq, niusitaatinnerannit pitsaanerullunilu
akuerineqarsinnaanemsoq.
SAT FRA BORDE PÅ DANSK
SIKKERHEDEN ER GOD ombord på KNI’s kyst-
passagerskibe. Søfolkene er dygtige, og gennem
årene har rederiet løbende tilpasset sig de interna-
tionale sikkerhedsbestemmelser. Som passagerer
har vi altid haft en tryg fornemmelse ombord. Der
holdes brand- og redningsøvelser, og sejladsen gen-
nemføres i det hele taget på betryggende vis.
Men stadig skærpes kravene til sikkerhed, blandt
andet på grund af de forfærdelige ulykker med
»Estonia« og »Seandinavian Star«. KNI-rederiet
følger med og har nu indført en international sikker-
hedsstruktur, der i søfartskredse er kendt som ISM -
International Safety Management. Det er et regel-
sæt, der skal sikre, at alle rederier har et veldefine-
ret og velfungerende sikkerhedssystem.
Der er blandt andet regler, der siger, at komman-
dosproget ombord er det sprog, skipperen taler. Det
er naturligvis praktisk, og baggrunden er da også at
sikkerhedsbesætningen skal kunne kommunikere
hurtigt og præcist for at undgå misforståelser og far-
lige situationer.
Denne kommunikation beskrives helt konkret
som et kommando-sæt på et par hundrede ord, som
let kan læres af alle, også besætningsmedlemmer
uden kendskab til skipperens sprog.
Disse nye regler har ført til, at en kantet skipper
har sendt to dygtige grønlandske matroser i land
med den begrundelse, at de ikke kunne dansk. Den-
ne bombastiske beslutning har været genstand for en
heftig, men forvirret debat, hvor mange urigtigheder
har været fremlagt som endegyldige sandheder.
- Det forholder sig sådan, siger Gerhardt Petersen,
- at skipperen helt suverænt kan træffe sådanne dis-
positioner, som den pågældende har gjort. Men Ger-
hardt Petersen understreger samtidig, at samarbejdet
mellem alle andre enkeltsprogede grønlandske
matroser og dansksprogede skippere i kystskibs-
flåden har fungeret udmærket, uden at sikkerheden
er blevet ringere.
Vi er nemlig gode til at snakke sammen.
SELVOM VI TALER forskellige sprog i Grønland
- nogle dansk, nogle grønlandsk og nogle begge
dele - så har vi altid kunnet kommunikere. Vi er fak-
tisk dygtige til det, fordi vi har været tvunget til at
forstå hinanden.
Og det er jo ikke kun til søs, at sikkerheden skal
være i orden. Det skal den også på land, indenfor
sundhedsvæsenet, på byggepladser, på havnen, i
fryse- og pakhuse, i fiskeindustrier og indenfor
mange andre områder, hvor fatale misforståelser
kan blive farlige for kolleger, klienter, patienter,
samarbejdspartnere... Derfor har vi lært at kommu-
nikere.
1 virkeligheden er det forbløffende, at vi her i lan-
det har en så nogenlunde homogen befolknings-
gruppe, når vi sprogligt og kulturelt er så forskelli-
ge- o
På den baggrund må vi rive os i håret over, at et
par knald-dygtige matroser, som rederiet i enhver
henseende er tilfredse med, bliver sat i land, fordi en
enkelt dansksproget skipper ikke mener, at sikker-
heden er tilfredsstillende, hvis de bliver ombord.
Det kan godt være, han har reglerne på sin side,
men det betyder ikke, at han gør det rigtige. Med
den dobbeltsprogede bemanding, der i øvrigt er
ombord på kystskibene, kan det aldrig blive et pro-
blem, at et par matroser har lidt svært ved at tale
dansk på en sådan måde, at skipperen forstår det.
Vi befinder os i Grønland, hvor de fleste passage-
rer taler grønlandsk. Deres tryghed er også en del af
sikkerheden ombord. Og den øges ikke ved at man
skifter grønlandske besætningsmedlemmer ud med
danske.
FORSKELLIGE SPROG er i denne sammehæng
ikke et klart defineret emne. ISM-reglerne tager
blandt andet udgangspunkt i de senere års færge-
katastrofer, hvor sprogproblememe virkelig forrin-
gede sikkerheden ombord. Men der er stor forskel
på et grønlandsk kystskibs grønlandsksprogede
matroser og på en skandinavisk færges filippinske
besætningsmedlemmer. De skandinaviske rederier
var ansporet af den billige, uorganiserede arbejds-
kraft og ignorerede, at en stor del af besætningen
kun talte filippinsk.
Den næsten bibelske sprogforvirring, som blev
resultatet ombord på de skandinaviske færger, ken-
des slet ikke i Grønland. Her er der ingen, der farer
forvildede rundt »med de forkerte sten til Babels-
tåmet«. Vi forstår hinanden på trods af de sproglige
forskelligheder, og hvis danske skippere ikke mat-
cher med den omstændighed, må rederiet skifte dem
ud.
For at imødekomme de nye regelsæt, sætter KNI-
rederiet de enkeltsprogede matroser på skolebæn-
ken og lærer dem de 200-400 ord, der skal til for at
overholde de nye bestemmelser. Det er en enkel og
overkommelig opgave, og den kunne sagtens have
været løst for vore to matroser i stedet for at jage
dem i land.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN